Læsetid: 2 min.

Forsvarer: PET både åbner og lukker for det varme vand

De to forsvarere savner stadig efter byrettens kendelse om fortsat at frihedsberøve to terrormistænkte tunesere, at PET fremlægger fakta
16. juli 2008

"Det er rigtigt, hvad PET siger. Punktum."

Sådan vurderer den ene tunesers advokat, Henrik Stagetorn, Københavns Byrets arbejde efter tirsdagens kendelse i sagen om de to tunesere, Politiets Efterretningstjeneste (PET) mistænker for at ville dræbe tegneren Kurt Westergaard. Højesterets ni dommere savnede 2. juli "en vis prøvelse af det faktiske grundlag" for en fortsat frihedsberøvelse af dem. Derfor blev sagen sendt tilbage til byretten, hvor dommer Marianne Madsen efter et døgns betænkningstid imødekom anklagemyndighedens begæring vedrørende frihedsberøvelsen, da rigspolitichefen "i fornødent omfang har sandsynliggjort, at de to tunesere var i færd med at forberede drab", som det hedder i en pressemeddelelse, hvor konklusionen er, at "de pågældende skal fortsat være frihedsberøvede".

Faktuelt grundlag

PET's sagsresume, der blev præsenteret på et retsmøde mandag, var altså ifølge byretsdommeren nok til at 'sandsynliggøre', at der fortsat er et faktuelt grundlag for at frihedsberøve de to mænd.

Et grundlag, Henrik Stagetorn kalder "et puslespil", hvor PET selv lægger brikker 'i fornødent omfang', da de ikke behøver at vise deres beviser.

"Der er kun deres udlægning af det. I et sagsresume har vi ikke det underliggende materiale som eksempelvis observationsrapporter eller telefonaflytninger. Det er hele tiden PET, der konkluderer og stykker en masse ting sammen, vi ikke har mulighed for at forholde os til. Flere af de ting i sagsresumeet har vi intet om - og det bliver jeg ikke klogere af," siger Henrik Stagetorn, der understreger, at når Højesteret stiller krav om reel dokumentation, duer det ikke, at byretten blot accepterer et sagsresume, hvor nogle af beviserne består lakmusprøven, og derefter så regner med, at "så skal resten også nok være rigtigt".

Mere på bordet

Og ifølge professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet Eva Smith er kendelsen da også blot et udtryk for, at Københavns Byret efter Højesterets besked "om facts på bordet" nu vurderer, at der "lige akkurat er det fornødne grundlag til at frihedsberøve".

"Det er åbenbart lykkedes anklagemyndigheden at overbevise domstolene om, at der er grund til at tro, der har ligget realiteter bag drabsplanerne," siger Eva Smith.

Det samme konstaterer adjunkt ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet Jonas Christoffersen.

Men selvom han ser det som "tilfredsstillende", at beviserne er fremlagt, er kendelsen samtidig "et systemproblem", når der nu efter byrettens opfattelse er fremlagt tilstrækkelige beviser, de samme beviser, der tidligere var hemmeligholdte af sikkerhedsgrunde.

Tilbage på sporet

"Nu kører sagen, som den skulle være kørt fra starten. Rigspolitiet har fremlagt de oplysninger, de mener, de kan fremlægge. Og byretten har fundet, at de er tilstrækkelige til at opretholde frihedsberøvelsen. Men sikkerhedssituationen har ikke ændret sig siden anholdelsen i februar. Dét, der har ændret sig, er Højesterets stillingtagen til sagen. Fordi når Højesteret kommer på banen, er den sikkerhedsmæssige grund til at holde oplysninger hemmelige ikke længere så tungtvejende," siger Jonas Christoffersen.

"Der var altså tilsyneladende ingen grund til at hemmeligholde dem," fastslår han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Kan et demokrati og et retssamfund leve med at det er PET, der bestemmer hvad der er tilstrækkelige beviser for at få folk dømt eller udvist.
Jeg får helt ond i maven ved tanken, der minder om forhold i de gamle østbloklande.

demokratisk DK kan ikke forenes med facistiske love, men det er os folket som skal konfrontere vores lokale politikere og lægge presset nedefra kommunal regi og til sidst på folketinget for at få loven op til afstemning igen.
Lars G. :
det var da en omgang vås uden hoved eller hale du fyrer af, kan du overhovet blive enig med dig selv, eller forstår du overhovet hvad Dorthe siger for det lyder ikke sådan. Dorthe sværger ikke til socialisme din botnakke, hun sammeligner de nutidige forhold i DK med tiderne i de gamle østbloklande, ta dig nu samme din DF 'er

Dorte Sørensen

Hørte lige en debat mellem Peter Skaarup DF og PETs tidligere operative chef Hans Jørgen Bonnichsen i P1-morgen , hvor Peter Skaarup ikke ville give Bonnichsen en grund til den manglende Domstol kontrol ved PETs brug af personfølsomme oplysninger. Peter Skaarup mente at tillid til PET var al rigeligt og det mente han at alle burde have.
Hvor blåøjet må en Folketingspolitikker være. Østblokken er brudt sammen,men her herskede netop disse beføjelser til Østblokkens efterretningsorganisationen,. Under den kolde krig var det ikke mangel på kritik af den østbloklige befolknings manglende retssikkerhed. Derfor forstår jeg ikke at et flertal i det danske Folketing har indføre de samme værktøjer til vores efterretningstjeneste, som vi kritiserede østblokken for. Det kan godt være, at PET ikke direkte vil misbruge beføjelserne i dag – MEN Folketinget har med de to nye Terrorlove givet dem beføjelserne.
Jeg er hel enig med Bonnichsen i, at de nye terrorlove skal tages op til en kritisk revurdering, så Danmark kan vedblive at være et retssamfund.

PS: denne gamle artikel, som her er gravet op, beskriver fint de problemer den anklagede og dennes forsvarer står overfor med de nye terrorlove.
Ligeledes viser regeringen med Lene Espersen og Birthe Rønn Hornbech i spidsen, at de ønsker at stramme sanktionerne mod de afviste asylansøgerer. For ikke at tale om DF og Pia Kjærsgaard, der ønsker fængslinger uden den pågældende er blevet stillet for en dommer.
I mine øjne er vi langt nede af glidebanen og er det det vi ønsker.