Læsetid: 5 min.

Fremtiden er under opførelse

Som grønne paddehatte skyder det ny lavenergibyggeri op rundt om i Danmark
Som grønne paddehatte skyder det ny lavenergibyggeri op rundt om i Danmark
14. juli 2008

Nu gider de ikke vente på Christiansborg-politikerne længere. Rundt om i Danmark skyder i øjeblikket en helt ny type boliger op som grønne paddehatte. Boliger, der er klimavenlige, i nogle tilfælde fuldstændig CO2-neutrale, fordi de bruger langt mindre energi end eksisterende boliger og også markant mindre, end de krav til nybyggeri, som regeringen har indført med Bygningsreglement 2008 (BR08). Dermed kan de nye huse og lejligheder være med til at ændre på det forhold, at boligsektoren står for næsten 25 pct. af CO2-udledningen i Danmark.

Tag Stenløse Syd på Sjælland. Her er Egedal Kommune i fuld gang med at realisere en helt ny bydel på i alt 750 boliger - en blanding af parcelhuse og tæt-lav bebyggelse, ejerboliger og lejerboliger - som alle opføres som lav-energihuse i klasse 1 eller 2. Dvs. boliger der har et energiforbrug, som ligger henholdsvis 50 eller 25 pct. under bygningsreglementets krav.

Tilsammen sikrer lavenergibyggeriet den ny bydel en energibesparelse på 3,6 mio. kilowatt-timer om året og skåner klimaet for 630 ton CO2. Dertil producerer lav-energiklasse 1-boligerne selv varmeenergi via solfangere på hvert hustag.

Foreløbig er 350 familier flyttet ind i Stenløse syd, og der bygges villaer på livet løs.

"Dette er ikke prøvehuse. Det er fra starten udvikling i skala én til én på markedsvilkår," siger viceborgmester Willy Eliasen (V), Egedal Kommune.

- Når I kan i Stenløse, kan man så ikke gøre det nationalt?

"Det kan man sagtens. Andre kan gøre som vi, men har ikke gjort det. Vi besluttede projektet, fordi vi ikke tror på, at dansk byggeri kommer i gang med denne udvikling af sig selv. Hvis ikke kommunerne og Folketinget går foran, så sker der ikke noget," siger Willy Eliasen.

Mange projekter

Også andre kommuner rykker. F.eks. Køge Kommune, som ved Herfølge er ved at opføre 86 boliger - 64 parcelhuse og 12 rækkehuse - som lavenergihuse i både klasse 1 og 2 og dertil Svanemærkede, hvad der sikrer miljøvenlighed i bredere forstand. Projektet hedder Fremtidens Parcelhuse og rummer en lang række arkitekters bud på den klimavenlige bolig. Alle huse er forskellige - en stor del af dem er allerede solgt.

Eller Hillerød Kommune, hvor den nye bydel Ullerødbyen bliver præget af lavenergi. Til efteråret vil 7.000 kvadratmeter byggeri i lav-energiklasse 1, svarende til ca. 70 boliger, stå klar til indflytning. Mange boliger forsynes med solfangere og solceller til varme- og el-produktion, og der er dertil bygget et fællesanlæg i form af en 3.000 kvadratmeter solfanger. Projektleder Jens Lunding, Hillerød Kommune siger, at meget mere er på vej - næste år formentlig omkring 10.000 kvadratmeter byggeri som lavenergiklasse 2 og 1.000 kvadratmeter klasse 1. Inden 2012 følger endnu mere.

"Intentionen med Ullerødbyen er, at hele byen skal være CO2-neutral ved at bygge solfangere, solceller og en ny mindre bioforgasser med træflis," siger projektlederen.

I det jyske er Boligforeningen Ringgården bygherre og ejer af et nyt udlejningsbyggeri ved Lystrup med 50 lav-energihuse, som i nær fremtid ventes suppleret med 28 passivhuse med endnu lavere energiforbrug.

I Rønnebækhave i Næstved står en ejendom med otte boliger, opført som passivhusbyggeri af boligselskabet Domea og for længst indflyttet. I Vejle er salget af 10 forskellige, arkitekttegnede enfamilieshuse, alle under opførelse som passivhuse uden traditionel varmeinstallation, netop indledt. Bag projektet, Komfort Husene, står bl.a. isoleringsfirmaet Isover.

"Vi kan allerede i dag bygge minimum 75 pct. mere energieffektivt, end bygningsreglementet foreskriver, til en marginal merpris på 6-12 pct., så der er ingen grund til at vente til 2020 med at stramme kravene til dansk byggeri," siger firmaets salgs- og marketingdirektør Jan Riis, når han holder foredrag om projektet. Riis sigter til regeringens energipolitiske aftale med oppositionen om trinvis frem til 2020 at stramme bygningsreglementet, så et energiforbrug svarende til passivhus-konceptet til den tid bliver krav ved nybyggeri.

I Kolding er passivhusprincippet for første gang på vej til et etagebyggeri i fire etager i form af ejendomsprojektet Golfen med 40 ejerlejligheder fordelt på tre boligblokke. Bygherren lover et varmeforbrug svarende til bare 1,2 liter olie pr. kvadratmeter pr. år - sat i forhold til et forbrug i traditionelle byggerier på omkring 20 liter. Byggeriet er i gang og kan følges via webcam på golfen-kolding.dk

I nærheden planlægger Teknologisk Institut, Videnscenter for Industrielt Byggeri og virksomheden Nordicom projekt Sunshine House: 12 rækkehuse i to plan, opført som passivhuse og med krav om, at 80 pct. af byggeriet er præfabrikeret, dvs. med byggeelementerne fremstillet på fabrik for at bringe prisen ned og bane vej for masseproduktion af de klimavenlige boliger. Solskinshusene skal stå klar inden klimatopmødet i København til december næste år.

Tag springet

Der er andre projekter. Boligforeningen Fruehøjgårds ungdomsboliger under opførelse som passivhuse i Herning. Den planlagte bebyggelse Breidablik ved Roskilde, der også inden topmødet skal opføres med 28 rækkehuse som lavenergiklasse 1-huse eller helt CO2-neutrale passivhuse med solenergianlæg, tegnet af firmaet Rubow Arkitekter. Og det allermest ambitiøse og radikale, Bolig+ projektet, der skal skabe et helt energineutralt boligbyggeri, hvor boligerne på årsbasis kun bruger den varme og el, som byggeriet selv kan producere. Bag initiativet står bl.a. Elsparefonden, Teknologisk Institut, Ingeniørforeningen i Danmark og Det Økologiske Råd. Man er så langt, at grunden til det første byggeri er udpeget - ved havnefronten i Nørresundby - og formentlig også snart en bygherre. Det første Bolig+ byggeri bliver en etageejendom, og ambitionen er byggestart i løbet af 2009 og start på indflytning sidst i 2010.

Boliger, der hviler helt i sig selv og sørger for egen el og varme, er fremtiden. Nutiden for nybyggeriet kunne være lavenergiklasse 1 og pasivhuse, siger arkitekt Rie Øhlenschlæger, medlem af Bolig+ sekretariatet og rådgiver på mange af de nye grønne byggerier herhjemme.

"Regeringen vil gøre lavenergiklasse 2 til ny standard fra 2010. Hvis man i stedet tog springet til klasse 1 i 2010, så ville hele byggesektoren indrette sig på det. Man kan jo rejse rundt i Danmark og se, at det i dag er muligt at bygge både lavenergiklasse 1 og passivhuse. Christiansborg-politikerne bør kunne indse, at det er nødvendigt for at bringe CO2-udledningerne ned, og de bør dermed også finde modet til at stille kravet. Samme mod som lokalpolitikere i f.eks. Egedal Kommune allerede har udvist med kravene til Stenløse Syd-bydelen," siger Rie Øhlenschlæger.

Serie

Seneste artikler

  • Staten: Fyrtårn eller lyseslukker for grønne bygninger?

    28. juli 2008
    Tre fjerdedele af energiforbruget i de offentlige ejendomme kan spares ved klimavenlig renovering og effektivisering. Staten har lovet at gå foran, men foreløbig er næsten intet opnået, siger fagfolk
  • 'Når de kan i Østrig, Tyskland og Schweiz, kan vi også'

    17. juli 2008
    Velkommen til fremtiden: I Herning kan unge studerende snart flytte ind i Danmarks første CO2-neutrale kollektivbyggeri . Brint løfter det til en ny dimension af bæredygtig energiproduktion. Hvis alle danske boliger var bygget efter samme model, ville en fjerdedel af landets CO2-problem være løst
  • Lavenergi - nu også for lejere

    15. juli 2008
    Boligforeningen Ringgården i Århus går forrest med grønne lavenergiboliger i det almennyttige byggeri. Lejerne fryder sig
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Schmidt-Rasmussen

Det burde være et krav, ihvertfald i offentlige bygninger, at airconditionanlæg skal drives af solenergi.

Morten K. Holst

Hvor meget koster sådan et hus så?

Jeg kan se Jan Riis siger "til en marginal merpris på 6-12 pct.", men er det byggeomkostningerne der stiger med 6-12% eller er det købsprisen? Modregnes besparelserne på diverse årlige energi-regninger med?

Kunne være interessant med nogle priser på normale og så disse grønne huse i de nævnte byer.

Alf Vestergaard

Med den aktuelle bolånekrise -som har spredt sig hertil fra USA over England -in mente-- og som truer med at blive alvorlig her med prisfald på 35-40 %, - som eftersom ejerboliger i årtier har været den væsentligste vækst-dynamo (fordi de kan belånes og den stigende værdi bidrager med fellgood-factor) - også vil føre til fald i væksten (som allerede er sket) og dermed stihgende arbejdsløshed. Det vil for de som rammes undgåeligt føre til tvangs-salg, også blandt ellers velstillede, fordi de simpelthen har bundet siog for hårdt opså vil vi uundgåelig se mange tilfælde af teknisk insolvens, heriblandt utvivlsomt mange, som har skrevet kontrakt på et passivhus. De vil ganske vist overtid få et lavere opvamningsbudget, men merprisen på - angiveligt - 10-12 % slår hårdt når det er lånte penge, og renten er stigende. (husene er jo ikke færdige)