Læsetid: 5 min.

'Vi vil os til guder ej grunde'

Grundtvigs sang er en kærkommen vaccine mod tidens tomme snak om globalisering og Danmark i verdensklasse, mener Søren Krarup (DF). Danskernes største præstation er, at vi trods kræfter udefra bliver ved med at være her efter 1500 år
Grundvigs sang -Langt Højere Bjerge- fra 1820 er en meget smuk, klog og fornem sang, der torpederer ikke blot snakken om, at vi skal være verdensmestre, men også snakken om globalisering. Det er udmærket, at man kan handle frit over grænserne. Men ellers er globalisering jo en tom frase - for vi er jo ikke børn af globen. Vi er børn af vores land og vores folk. Vi er børn af den nationalitet, som folket har, siger Søren Krarup.

Grundvigs sang -Langt Højere Bjerge- fra 1820 er en meget smuk, klog og fornem sang, der torpederer ikke blot snakken om, at vi skal være verdensmestre, men også snakken om globalisering. Det er udmærket, at man kan handle frit over grænserne. Men ellers er globalisering jo en tom frase - for vi er jo ikke børn af globen. Vi er børn af vores land og vores folk. Vi er børn af den nationalitet, som folket har, siger Søren Krarup.

Erik Refner

22. juli 2008

Danmark er et lille, fattigt land. Og det skal vi være stolte af. Vores flade geografi og strategiske lidenhed har lagt os åbne for talrige forsøg på at løbe landet over ende - og alligevel er det lykkes os at blive ved med at være her. Det er dén sejr, og dén fortsatte eksistens, som 'Langt Højere Bjerge' er en hyldest til - og alle politikere af i dag ville have godt af at læse og synge den, siger Søren Krarup (DF).

"Det er en meget smuk, klog og fornem sang. Den er skrevet i 1820 - og da havde Danmark jo været igennem nogle oprivende begivenheder. Vi var blevet smadret af englænderne - de skiderikker. De havde stjålet vores flåde og bombarderet København. Vi havde mistet Norge. Vi var et 'lident, fattigt land', som også Poul Martin Møller jævnsidigt skrev i sin smukke 'Rosen Blusser Alt i Danas Have'. Det er det, som er så fornemt ved den danske guldalder som helhed: Denne troskab mod den givne danske virkelighed," siger han.

"Det er en del af dansk identitet, dansk nationalitet, at man ikke puster sig op. At man simpelthen er tro mod det begrænsede, lille land, som vi er børn af. For os er det stilfærdige, nøjsomme folkeliv og den begrænsede verden, som Danmark udtrykker, der, hvor vi hører hjemme."

Beskeden stilfærdighed

Søren Krarup finder Grundtvigs mest centrale budskab i fjerde vers af sangen: Til husbehov vi dog har vid og forstand. Vi vil os til guder ej grunde.

"Det er kristendommens tale om, hvad det vil sige at være menneske. At vi ikke selv skal skabe paradiset - vi skal ikke grunde os til guder. Men vi skal vide, at vi af Gud i himmelen er sat her på jorden til at leve et bestemt liv. Og det vil for en dansker sige et dansk liv. Og et dansk liv, det hører netop hjemme i den beskedne stilfærdighed, som Grundtvig skildrer så utroligt smukt."

- Det hænger da ikke rigtig sammen med, at vi skal markere os i konkurrencen med den globaliserede verden?

"Ved du hvad - jeg synes netop, at denne sang her er så udmærket til at torpederer ikke blot snakken om, at vi skal være verdensmestre, men også snakken om globalisering. Det er udmærket, at man kan handle frit over grænserne. Men ellers er globalisering jo en tom frase - for vi er jo ikke børn af globen. Vi er børn af vores land og vores folk. Vi er børn af den nationalitet, som folket har."

- Kan man ikke gøre noget for at forbedre sit land og forbedre sine muligheder i verden?

"Meget af den snak, der føres om at forbedre verden og for så vidt også sit land, er hul. Det er en tom idealisme, der kun bidrager til at svigte den virkelighed, der ligger og venter på at blive levet. Vi skal ikke bilde os ind, at vi kan forvandle Danmark til et paradis eller forvandle verden til en paradisisk have, hvor globaliseringen betyder, at nu er vi alle blevet guder. På den måde er der en lang række falske, hule fraser, der er skabt af den politiske korrekthed - jeg kalder den også kulturradikalismen."

Skuffet over Fogh

- Man kan vel dårligt kalde Anders Fogh Rasmussen for kulturradikal - han taler jo også om, hvordan vi skal engagere os i verden og blive vindere i globaliseringen?

"Jeg har og har haft meget stor respekt for Anders Fogh Rasmussen, men jeg må sige, at jeg er blevet frygteligt skuffet over ham. Hidtil har jeg hørt og læst ham som den ansvarlige dansker, der effektivt vil tage vare på sit land. Men så ser jeg i hans tale til forfatteren Smærup Sørensens laurbærkransning, at det for en dansker handler om at udvikle sig fra 'det lokale' til 'det globale'. Det danske bliver altså bare defineret som noget lokalt - og idealet er, at man skal udvikle sig til noget globalt. Det tager efter min mening fuldstændig livet af alt det, han har sagt hidtil. Det er en hul patos, der er under hans niveau."

Søren Krarup har gang på gang kritiseret det 'behandlersamfund', som han mener, at velfærdsstaten har udviklet sig til. Alligevel er han meget begejstret for Grundtvigs formulering om, at Danmark "har drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt".

"Velfærdsstaten svarer til en ansvarlig familie, hvor de unge og raske hjælper de syge og gamle. Det er også det, som et folk gør. Det er meningen med en nation, at vi hjælper dem, der ikke kan klarer sig selv. Men hvis vi begynder at reducere dem til at være uansvarlige behandlingsgenstande, så er det djævelskab."

Lighed fører til terror

- 'Få har for meget og færre for lidt' - nogen vil mene, at det også er lighedsmageriets dåbsattest?

"Hvis det var det, ville jeg også finde det ækelt. Men det er fællesskab, Grundtvig taler om. Ikke lighed. Lighed er en ide, der fører til en ideologi, der fører til totalitarisme, der fører til terror. Det er det, de sidste halvandet hundrede års verdenshistorie er en illustration af. Lighed var marxismens dogme - og det har ført til disse uhyggelige terrorregimer, vi har oplevet med Stalin og Mao og en masse andre steder. Dét ligger jo slet ikke i det her. Det her er en understregning af fællesskabet, at vi som danskere - det er nemlig ikke globalt, men som danskere - skal hjælpe hinanden."

- Hvordan bliver man en del af det danske folk?

"Her er der jo grund til at citere en anden sang af Grundtvig, der siger: 'Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil. Har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild'. Og så fortsætter han: 'Resten selv som dragedukker sig fra folket udelukker - lyse selv sig ud af æt, nægte selv sig indfødsret'."

"De, der elsker deres modersmål og deres fædreland og har fået deres indfødsret, de er danske og en del af den danske familie og det danske fællesskab."

- Er det ikke lidt uambitiøst, at vi som danskere først og fremmest skal være stolte af, at vi eksisterer?

"I betragtning af, at den eksistens igennem hele historien har været truet fra alle sider, så er det da en bedrift, at vi eksisterer efter 1.500 år. Jeg er glad for, at det danske omdømme er blevet bedre, og at det i dag står klart, at vi har noget, vi faktisk vil slås for."

- Selv om det ikke er for mere end bare at have lov til at være her?

"Jamen, det er da søreme også det afgørende! 'Ikke for mere' - vil du erobre verden? Vi vil os til guder ej grunde! Men vi vil forsvare vores land og vores ret til at være her som dem, vi er."

Serie

Seneste artikler

  • Med hjerterne løve ved løve

    6. august 2008
    Det er den danske storhed i ydmygheden, Grundtvig beskriver i sin sang, mener Per Stig Møller. Man kan godt kæmpe for sandhed og ret, selv om man er et lille land
  • Hvor få har for meget og færre for lidt

    4. august 2008
    Uden at ville det, kom Grundtvig til at skrive velfærdsstatens dåbsattest med sin sang. Men nutidens danskere skal passe på ikke at bruge den til at kamme over i selvtilfredshed, siger Svend Auken
  • Frihed for Loke såvel som for Thor

    28. juli 2008
    'Langt Højere Bjerge' er langt fra Grundtvigs vigtigste fædrelandssang, mener Birthe Rønn Hornbech. Den kan først og fremmest bruges til at minde os om den frihed, vi er vant til at besynge - men først nu også bliver nødt til at tage alvorligt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fra artiklen:

"Vi er børn af vores land og vores folk. Vi er børn af den nationalitet, som folket har."

Vi er ellers en del der mener mere at "være børn" af den virkelighed Darwinismen forklarer - En kropslighed og biologi der er almengyldig
GLOBALT - at det er en mere eller mindre tilfældighed der gør at man ( menneskekropen ) blev født ind i netop et dansk samfund.

Gad egentlig vide om Krarup mener at hvis man godtager udviklingslæren
( og dens virkeligheds forrang ) kan man ikke være dansker/dansksindet ?

-----

Men det er da ikke HELT uden en hvis beundring - at man herfra ser nogen bestandigt være villig til at komme med udmeldinger - der trodser enhver fornuft.

Heinrich R. Jørgensen

Søren Krarups har en meget konkret dagsorden, der handler om, at der findes en original danskhed, som er blevet forplumret af oplysningstid og anden ukristent kætteri (såsom demokrati, menneskerettigheder o.a.). Danerne skal afsværge disse falske guder, og skal ikke tro på et mennesheden han udrette eller redde noget. Det tilfalder Søren Krarups gud, som Søren Krarup i øvrigt selv er talerør for (og måske det eneste talerør?).

Hvorfor nøjes med at stifte en ny bizar religion, når man kan udråbe sig selv som de facto gud for en eksisterende meninghed med over 5 mio medlemmer?

"... Vi ikke selv skal skabe paradiset... vi af Gud i himmelen er sat her på jorden til at leve et bestemt liv..." (Krarups fortolkning af Grundtvigs ord)

Ifølge Krarups teosofi, behøver vi ikke at lytte yderligere til hans udgydelser, thi vi er alle bundet i et deterministisk system, der gør al menneskelig udvikling umulig. Alt er Guds vilje.

Spændende at få indblik i hvad der foregår i hovedet på sådan en forbenet fundamentalist.

Nu forstår jeg Krarups ageren, da han med hårde hæle marcherede rundt på de rungende trægulve i Advedørelejren, og han brysk rakte hånden frem til et teatralsk og iskoldt "Farvel", til en grædende mor, der sammen med sine to børn var afvist af de danske asylmyndigheder.

Det gav mig mindelser om de dokumentarfilm, hvor man ser kilometer efter kilometer af kreaturvogne rasler mod øst ,og lokalbefolkningen i Polen og i de Baltiske lande råber: "Bye, Bye Jude - Bye, Bye Jude"

Det hele er Guds vilje - Krarup er uskyldig, da han intet ved og intet føler.
"... Til husbehov vi dog har vid og forstand..."

Krarups mission her på jorden - bestemt af Gud - er at skræmme små børn med brune øjne og sort hår. Det er noget han ved.

Frej Klem Thomsen

"De, der elsker deres modersmål og deres fædreland og har fået deres indfødsret, de er danske og en del af den danske familie og det danske fællesskab."

Det er en besynderlig form for nationalisme som Krarup her udfolder, og næppe en som han egentlig kan stå inde for. Man forestiller sig følgende: Vi transporterer samtlige 5 millioner danskere til månen, og lader dem sejle deres egen sø deroppe. Derpå importerer man 5 millioner kinesere og bosætter dem på den danske stats territorium. Man giver dem danskundervisning indtil de kan det på modersmåls-niveau, hjernevasker dem til at elske en social enhed som man kalder Danmark (og som består af de samme 5 millioner kinesere), og giver dem dansk statsborgerskab, samtidig med at man fratager de 5 millioner udvandrere deres.

Og resultatet? Intet, hvis man skal tro Krarups definition. Så længe de taler Dansk, elsker den sociale enhed Danmark og har dansk statsborgerskab, så er de danske og den danske nation består.

Pyt så med hvilken religion de praktiserer (om nogen), deres politiske overbevisninger, deres familieformer, køkkenvaner, musiksmag, sociale ritualer og mærkedage, osv., osv. Alt det som nationalister i daglig tale definerer som dansk kultur er, jvf. den her anvende definition, sagen uvedkommende. Ikke så underligt at Krarup på den baggrund kan mene at der er en dansk nation med 1500 års historie - hvis ikke succeskriterierne sættes højere er det dog ikke nogen historisk imponerende bedrift.

Krarup vil måske anføre at der ligger meget mere i f.eks. det "at elske sit fædreland" end blot loyalitet mod en mere eller mindre arbitrært defineret social enhed. Men i så fald må han jo på banen og beskrive hvad. Og det klarer han næppe uden at bevæge sig ud på langt mere usikker grund.

Krarups udtalelser fremstår overordnet som højt dannet sludder. Om det er bevidst eller ej er vanskeligt at sige. Men specielt interessant er det ikke.

Søren Rehhoff

'Vi vil os til guder ej grunde". Det er selvfølgelig en meget udmærket sætning, men hos Søren Krarup udmønter det sig i sådan en slags moralsk jantelov, hvor ingen skal tro de er moralsk bedre end andre, Derfor raser han atlid mod lighedsmageriet, godhedsindustrien. almindelig accept af indvandrere o.s.v. , fordi han er så paranoid, at han ser ser det som et udtryk for, at nogen mener de er bedre end andre, istedet for bare at se det som et udslag af almindelig medmenneskelighed. Hans version af danskhed er åbenbart sådan noget med, at vi alle skal være som en stor familiie, hvor vi sørger for at holde styr på hinanden og gensidigt holder hinanden nede og ingen går rundt og tror de er bedre end andre. Det må være al den skyldsbevidsthed han har fået indpodet som præst, som han har svært ved at håndtere, derfor skal vi alle sammen gå rundt og føle os skyldige.

Jørgen Jensen

At Information bringer et interview med Søren Krarup er udemærket, men at tro at Informations læsere fatter en pind, er vist lige optimistisk nok.

De foregående indlæg indeholder så store misforståelser, at det vil være halsløs gerning at korrigere dem.

Det bekræfter bare at Danmark er et sted, hvor selv analfabeter kan læse!

Heinrich R. Jørgensen

Jørgen Jensen:
"Danmark er et sted, hvor selv analfabeter kan læse!"

Har du ophavsret på den sprogperle?

@Troels Siegthorwyn
Meget godt set - måske bunder min mangel på forståelse for budskabet fra Krarup, Tolkien, Kierkegaard og Grundtvig på en grundlæggende mistillid til at ordet "gud" kan bruges til noget som helst nyttigt.

Mit problem er at jeg faktisk ikke kan kommunikere om eksistentielle spørgsmål med et menneske der baserer deres virkelighedsopfattelse på at der skulle eksistere en gud.

Men jeg kan sagtens se hvad der er retfærdigt og humant. Jeg behøver ikke en der hiver mig i ærmet og siger:

"Nu er du for god"

Frej Klem Thomsen

"Se uden at se, høre uden at høre..."

Den danske højrefløj synes til gengæld efterhånden at have monopoliseret færdigheden at tale og skrive uden at tænke.

Heinrich R. Jørgensen

Troels Siegthorwyn:
"Hvis du vil have en mening så lad det i det mindste være en kvalificeret mening, hvilket indebærer at du sætter dig ind i tingene."

Og det kan jeg så forstå, at jeg ikke gør? Jamen, det må jeg så forsøge at råde bod på. Hvad vil du gerne have en kvalificeret mening om? Søren Krarups teologiske univers? Tidehverv? Søren Krarups politiske dagsorden. Dansk Folkeparti politiske dagsorden? Dansk Folkepartis retoriske manipulation? Tolkiens mytologiske univers? Noget syttende?

Mine seneste kommentarer gik alene på, at du forsøger at tolke bestemte kulturpersonligheder og begreber, til at være en del af Søren Krarups filosofiske og teologiske grundlag, på en næsten monopoliserende facon, der knapt levner andre muligheder for at mene, at deres verdensbilleder også trækkes på samme tankegods som Søren Krarup.

Bo Klindt Poulsen

@ DF'eren

"Det er naturligt for et menneske at elske sin egne børn mere end sin brors børn og sin brors børn mere end sin nabos børn.

Alternativet til dette er umenskeligt og tomt. kærlighed er konkret og knyttet til den nære verden."

- Kunne man forestille sig, at man faktisk godt kunne elske sin brors børn (hvis han havde nogen) og SAMTIDIG føle et humanistisk ansvar og forpligtelse over for naboens? Måske endda for børn i den 3. verden?

Det lykkes faktisk for nogen af os, og vi lærer gerne fra os...

@Troels Siegthorwyn

"kristne pragmatikere som Tolkien og Krarup accepterer menneskelivets vilkår som det er"

Det står mig mildest talt ikke helt klart på hvilke måder det sku' ku' være
en bedre accept af menneskelivets vilkår - end det at bygge på udviklingslæren og Darwin.

Ærligt talt - hvis man VIRKELIGT IKKE vil sig til Guder grunde -
burde man så ikke mere erkende vor biologiske afstamning - og mestensdels bygge på den erkendelse ?

Heinrich R. Jørgensen

Krarup tror næppe på Darwin, ligesom han vist affejer mere eller mindre alle andre oplysningsfilosoffers tanker som vederstyggelige forsøg på at erstatte hans gud med mennesket som sin egen gud.

Tolkien derimod var troende katolik, og hans tro betød meget for ham. Dog mener jeg, det er en fejltagelse at tolke LoTR trilogien som en "kristen" fabel, analogi e.a. - Tolkien havde vist andre intentioner med at skabe sig halv-mytologiske univers.

Det er ganske vist populært blandt mange præster at bruge LoTR universet til konfirmationsforberedelse, og hævde at det er en kristen fabel. Kampen mellem det gode og det under, Frodo Baggins som Jesus med sit kors, osv. Ligesom mange præster i øvrigt genser de samme paralleller i Rowling Harry Potter univers. Det er sikkert et fremragende pædagogisk trick at vække de unge mennesker af den mentale døs, og forsøge at lade dem forstå nogen om de religiøse dogmer og temaer. Men som seriøs litterær analyse, har jeg meget vanskeligt at tage sådanne Jesus allegoriske tolkninger alvorligt...

Heinrich R. Jørgensen

Ups, det gik lidt hurtigt:
skabe sig -> skabe sit
det gode og det under -> det gode og det onde
Rowling -> Rowlings

Frej Klem Thomsen:

”Pyt så med hvilken religion de praktiserer (om nogen), deres politiske overbevisninger, deres familieformer, køkkenvaner, musiksmag, sociale ritualer og mærkedage, osv., osv. Alt det som nationalister i daglig tale definerer som dansk kultur”.

Hvorfor er man nationalist, hvis man karakteriserer en kultur ved ” hvilken religion de praktiserer (om nogen), deres politiske overbevisninger, deres familieformer, køkkenvaner, musiksmag, sociale ritualer og mærkedage, osv., osv” ?

”Ikke så underligt at Krarup på den baggrund kan mene at der er en dansk nation med 1500 års historie - hvis ikke succeskriterierne sættes højere er det dog ikke nogen historisk imponerende bedrift”

Men er det ikke en historisk kendsgerning? Og hvad er ”succeskriterierne” for en ”historisk imponerende bedrift” ?

” Krarups udtalelser fremstår overordnet som højt dannet sludder”. Hvorfor?

Jens Thorning

Søren Krarup kan man spørge, hvad han mener, han deltager i debatter og sidder oven i købet i Folketinget. Tolkien bliver taget til indtægt ikke alene for Kristendommen - han var stærkt konservativ katolik men - NB! - med meget kraftige indslag fra teosofi og okkultisme, hvilket man som regel udelader enten bevidst eller af uvidenhed - men for Vestens uindskrænkede ret til at herske over resten af verden, jf. Tolkien-eksperten og medlem af regeringens private, skatteyderfinansierede tænketank CEPOS, David Gress.

Vibeke Nielsen

Frej Klem Thomsen laver en meget nøjagtig læsning af Krarup og det er for en gangs skyld lykkedes for Inf, at få Krarup til at fremstå akkurat så reduceret som han i bund og grund er, hvis man læser hans bøger.

Jeg har forsøgt mig med dem og den konklusion, som jeg nåede til, var, at Krarup i bund og grund er meget tæt på at være nihilist. Han har en række modsætningspar, sosm han fremfører rent retorisk. For eksempel er han modstander af tolerance men tilhænger af frisind! Frisindet er i hans optik kun noget, der kan trives i lukkede forsamlinger. I det hele taget er det i langt højere grad rumlige figurer, der dominerer hans diskurs end egentlige værdier og logiske argumenter. Det lukkede er positivt, det åbne negativt. Hvorfor? fortaber sig i tågerne, men på den måde ligner hans retorik faktisk reklamens. Reklamen fortæller, at bilen er god, alene fordi den giver et bestemt billede af bestemte stoflige og rumlige kvaliteter. Om den er praktisk anvendelig, er fuldstændigt ligegyldigt. Hvis man er så simpel i sin tankegang som Krarup, kan man faktisk sagtens få et meget stort følge, for hvad kræver han af folk? Ikke andet end at de skal være 100 % loyale overfor deres stamme.

Her ligner hans budskab på en prik, det der videreformidles af grupper af eksempelvis nynazister og hooligans. Man kan være med, hvis man har nogle bestemte fysiske karakteristika (mandighed, lys hud) og er loyal overfor en bestemt gruppe, UANSET hvad den gruppe gør. Derved kan de både få tag i den veluddannede og i den fattige dreng, der intet ved og stort set intet kan. Han behøver ikke at kunne noget eller vide noget. Han skal bare være dansk, stærk og mand - og ellers lokalpatriot så det synger.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Da Poul Nyrup-Rasmussen skulle forsvare den indvandringspolitik, som har gjort fattige, etniske danskere til et forfulgt mindretal i ghettoiserede bydele, forklarede han, at danskerne ikke havde særret til landet, fordi vi også er en indvandret stamme:

Han citerede Benny Andersen for,følgende: Danerne er en folkestamme i Sverige, der invaderede vort (Er Benny Andersen heruler?) land engang i 300-tallet, mens de oprindelige danskere, Herulerne, de ædle og tapre,
men talmæssigt underlegne Heruler, blev fordrevet af de grumme svenske Daner, der måtte flakke hjemløse om i datidens Europa i flere hundrede år, til det omsider lykkedes nogle få tusinder af disse urdanskere at nå op til Sverige og bosætte sig der under den tvivlsomme betegnelse svenskere.

Han mente simpelthen ikke, at danskere havde nogen særlig ret til Danmark, hvilket da også tydeligt fremgik af hans antidanske politik, der især går ud over de fattigste af hans (forhenværende) vælgere.

Jørgen Jensen

"Man kan være med, hvis man har nogle bestemte fysiske karakteristika (mandighed, lys hud) og er loyal overfor en bestemt gruppe, UANSET hvad den gruppe gør. " citat Vibeke Nielsen.

Du har forsøgt at læse Søren Krarup, men har åbenbart ikke nok intellektuel kapacitet til at forstå ham.

Hvor skriver eller fortæller Søren Krarup at man skal være 100 % loyal over for den gruppe man tilhører?

Dit billge trick med at nævne nynazister og hooligans i forbindelse med Krarup taler for sig selv!

Vibeke Nielsen

Man kan jo starte med at nævne DFs yndlingsslogan "Skik følge eller land fly" eller deres yndlingsskældsord "landsforrædder". Man kunne nævne Krarups udtrykkelige sympati for serbernes handlinger overfor medborgere af anden etnisk herkomst under krigene i det tidligere Jugoslavien og hans tirader mod begreber som "menneskehed" og "menneskeret", når han argumenterer imod det der foregår i Haag. Der er stammen og kun stammen i hans verden.

Søren Rehhoff

"krarups projekt er jo i forlængelse af Kierkegaard og Grundtvig. Det er et pragmatisk, antipuritansk, antifarisærisk, anti fundamentalistisk og antitotalitært projekt som Tolkien forfatteren til "Ringenes Herre" også skriver sig ind i."

Det forekommer mig nu, at han selv læser Kierkegaard og Grundtvig på en temmelig totalitær måde. Hans projekt er ikke engang "Danmark for danskerne" det er mere "Danmark for de "gode" danskere", som er dem der dyrker en livsform fra halvtredserne. Han ville sikkerrt gerne skrue tiden tilbage til "guldalderen" hvis han kunne, men der har han åbenbart valgt at være mere realistisk. Hivs du ser på hans egen manglende evne til at indgå i dialog med kulturradikalismen så virker han jo selv temmelig totalitær i sin tankegang.. De kulturradikale var jo i en vis forstand også nationale og lavede Danmarksfilm, hvor de hyldede den gode vennesæle dansker. Man kan jo sige at deres projekt mere var, at redefinere danskhed i modernitetens skær. Det var så åbenbart for skrap kost for Krarup og nogle grupper i samfundet, som følte sig kulturelt kørt bagud af dansen og som istedet for at samle den bold op, valgte at føle sig fornærmede. Det er så de samfundsgrupper som han prøver at repræsentere og hvor han prøver, at legitimere sit projekt ved, at tage henvise til nationale koryfæer som Kierkegaard og Grundtvig

"Dette at ville gøre sig til ringenes herre, at blive almægtig og omskabe verden i sit eget billede, at blive en Gud er jo en advarsel mod det farisærer og totalitære ideologier til alle tider har forsøgt nemlig; at ville lave verden og menneskets natur fundamentalt om, at ville forkaste al nedarvet viden kultur og tradition til fordel for noget helt nyt (hvad enten det så er klasseløst, jødefrit/arisk, multikulturelt indbildt "paradis"). Det er den antitotalitære tradition krarup og sloganet 'Vi vil os til guder ej grunde" er en del af. "

Som sagt så virker Krarup selv temmelig totalitær i sin udlægning af kristendom og Grundtvig og Kierkegaard. At der eksisterer andre syn på hvordan et samfund skal indrettes end det syn han selv går ind for er næppe et udtryk for totalitarisme. Du kan selvfølgelig sige, at et samfund altid vil sætte nogle grænser, men det gør det ikke automatisk til totalitært.

Vibeke Nielsen

Det der med at Krarup og co. kæmper for dansk kulturarv og en bestemt livsform, som har rødder i det gamle danmark er igen ren reklame. Her er et enkelt eksempel på, hvordan det er gået med kulturarven efter at VKO er kommet til magten:

http://www.information.dk/162144

Det er ikke engang en Morten Korch idyl eller for den sags skyld en præindustriel idyl, som Krarup kæmper for. Jeg vil stadig holde på at den mand er meget tæt på at være nihilist. Resten er reklame.

Søren Rehhoff

Vibeke Nielsen skrev:

"Det der med at Krarup og co. kæmper for dansk kulturarv og en bestemt livsform, som har rødder i det gamle danmark er igen ren reklame."

Ja og en reklame som ingen gang har nogen grund i noget konkret,. det gamle Danmark som han reklamerer for, har aldrig eksisteret.

"Jeg vil stadig holde på at den mand er meget tæt på at være nihilist."

Sådan en slags kristen nihilist. Det hele er op til den gode Gud og det bør vi mennesker ikke blande os i. Jeg troede der var et kristent dogme om, at Gud har givet os en fri vilje,

Ole Falstoft

'funktionalistiske betonhøjhuse der er skudt op med kulturradikalismens/venstrefløjens sejrsmarch'
Det er efterhånden ikke småting de kulturradikalr/venstrefløjen for 'æren for'
Her gik jeg og troede at beton byggeri havde noget at gøre med byggeriet industiralsering at gøre. Når det kommer til stykket er måske hele samfundsudviklingen efter 1945 vel de kulturradikale/ venstrefløjens skyld?

Karsten Aaen

Krarup har jo ret! I hvert fald i det med globaliseringen. Alt for bliver dette hule ord brugt som et mantra der skal frelse os fra - ja fra hvad? - det onde!
Ordet 'globalisering' har jo efterhånden mistet sin klangbund, præcis ligesom ord som innovation og immersion (på engelsk) har det. Og den næste der siger de ord, ja han... (udfyld selv her....)

Krarup har jo også ret i, at vi altså er sat et bestemt sted på jorden i en bestemt historisk kontekst (sammemhæng). Og derudfra skal vi handle. Hvis vi f.eks. var født i USA eller Norge eller sågar Sverige eller Tyskland, eller Sydafrika for den safs skyld, ja så ville vort liv jo være blevet en andet. Krarup kobler så Gud på - meget forståeligt når manden nu er præst. Og her indskriver han sig faktisk i en dansk præste-tradition som går meget langt tilbage, netop ved at pointere at Gud har sat os her på jorden for at opfylde vor mission, vor skæbne, om vi vil. Dette er jo netop også en af kristendommens (og måske også Luthers pointer).

Krarup har sådan set også ret i at Danmark ( i hvert fald mentalt) har været truet af udryddelse og udslettelse. i 1300-taller ejede tyskerne hele Jylland, i 1600-tallet stod svenskerne bogstaveligt i landet, og manglede sådan set kun at tage Kjøbenhavn. I 1800-tallet holdt Danmark med Napoleon (meget dumt!) skulle det snart vise sig). Det medførte næsten at Jylland gik til tyskerne, mens Sjælland mv. gik til svenskerne. Ved Kongressen i 1815 ville stormagterne dog det anderledes. Krigen i 1848-1850 vandt Danmark hedder det. Ja, vi gjorde så...Men som Georg Metz også er inde på skete det ved stormagternes, især Ruslands hjælp. Det blev vi så høje i hatten af, så vi troede på vore egen overlegenhed, og på at vi kunne slå Prøjserne i 1863-1864, verdens vel nok mest overlegne miltære stat på det tidspunkt. Det kunne vi så ikke... Heller ikke i 1940 viste det sig, at den danske regering trude kæmpe...Jeg skriver regering med vilje, fordi danskerne rent faktisk kæmpede, både garderne i København og ved grænsen som dengang faktisk lå syd for Kongeåen ved Kolding og Vamdrup.

Det er denne mentale tilstand i danskernes hoveder, Søren Krarup refererer til, og Dansk Folkeparti dygtigt udnytter propangandistisk og agitatorisk, når de hævder, at muslimerne er ude på at overtage Danmark - ligesom tyskerne (eller englænderne) eller XYZ udenlands fjende engang var det.
Derfor ser Søren Krarup det som sin pligt at hjælpe til med forsvaret af landet, præcis ligesom sin far, der var modstandsmand i 1940erne, gjorde det. Hvis Krarup er noget, er det aldeles ikke nihilist, Krarup er snarere (romantisk) nationalkonservativ kristen med et (romantisk) syn på jorden, slægten (og måske blodet??)

Krarup jat jå sådan set også ret i at i det gamle bondesamfund, ja der hjalp alle jo hinanden. Hvis en mand f.eks. havde mistet sine køer eller heste, ja så var det ikke ualmindeligt at de andre i landsby-fællesskabet lånte ham sine køer eller heste - mod at de lånte hans hvis noget sådant skulle ske for dem. Dette er et godt gammelt princip. Men hvis nogen udefra kom og krævede dette, ja så blev han smidt på porten. Han skulle først (be)vise, at han var en del af fællesskabet. Og det er præcis det Dansk Folkeparti kræver af f.eks. muslimerne eller andre indvandrere, at de gør.

Sådan som jeg ser det er en del (eller store dele) af det danske velfærds-samfund bygget op over hvordan det danske bondesamfund fungerede frem til i hvert fald ca. 1970 og måske en smule længere endnu - måske helt op til ca. 1980. Hele ideen med velfærdssamfundet er jo at vi alle betaler vor del af kagen til fællesskabet, og dem der har mest, de yder mest til fællesskabet, mens dem der har mindst yder mindst. Alle får dog ca. det samme i hjælp, da ingen kan vide, hvornår ham der mest NU vil blive den, som er ham, der har mindst. Derfor skal han hjælpes, så han klare sig selv igen. Det bruger man så af fælles-skabets penge til; også hvis man bliver syg mv. bruger man af fællesskabets penge dertil.

Og de gamle, dem som har tjent hele deres liv på en gård og bygget samfundet op, eller selv ejet en gård, ja de gik på aftægt i bondesamfundet.
Og levede der. Nu betaler vi alle ind til at alle mennesker, som har arbejdet i X antal år kan gå på aftægt på et plejehjem eller få hjemmehjælp hvis man det behov. Og igen er Dansk Folkeparti imod at muslimer og andre indvandrere skal kunne få alt dette fra dag en - de skal gøre sig fortjent dertil.

Og det er sådan set en helt legitim politisk at have.

Der hvor jeg mener at Krarup tager fejl er ved at påstå, at Danmark altid har været et lukket lille uanseligt land, for det har vi bestemt ikke. I Middel-alderen, ja helt op til det 1800-tallets begyndelse drog håndværker-svendene, naverne på valsen, for at lære det nye, der var kommet til i deres håndværk, siden deres egen mester for måske 20-30 år siden selv havde gået på valsen, været naver.

Og netop derfor har Danmark altid været åbent for input (eller strømninger) udefra. Mange danske virksomheder er f.eks. startet af indvandrere, f.eks. Beauvais og bageren, der lavede wienerbrød. Uden kartoffel-tyskerne til at plante kartofler i 1700-tallet, gad vide hvad så vi havde spist, og uden roe-polakkerne i begyndelsen af 1900-tallet på Lolland havde vi nok ikke haft Danisco Products i dag.

Søren Krarup ser ud som og mener at vi skal være bange for de fremmede, der dukker ud af skovens mørke. Her vil jeg så svare, at hvis man ved, hvor man kommer fra, og hvor man skal hen....ja så er der intet at være bange for.

Og selvom jeg måske nok er en smule kultur-radikal oven i hovedet, kan jeg sagtens se ideen bag f.eks. litteratur- og historie-kanonerne; ud fra det jeg sagde før at når man har et fast rodnet et sted er det nemmere at frigøre sig fra det - og tage imod den fremmede med åbne arme - for da ved man hvad man selv står for...

Vibeke Nielsen

Nej Aaen, han er ikke nationalromantiker. Nationalromantikerne gjorde et kæmpe stykke arbejde for at indsamle og bevare dansk kulturarv i 1800tallet. Dansk Folkeparti og Krarup læner sig tilbage og råber "muslimerne truer os" - og gør ellers intet. De gør absolut ingen ting for at bevare nogetsomhelst. Alt fra bygninger over håndværkstraditioner og dialekter til dansk kunst forfalder - og det rager dem en skid. Det forfald har nemlig intet med muslimer at gøre, men med deres egen laissez faire politik på kulturområdet.

Hvad er Søren Krarups værdier i positiv forstand? Nævn bare en enkelt ud over den noget vagt definerede "slægt", "stamme" eller "fællesskabet".

Karsten Aaen

I positiv forstand er det netop slægten, stammen og fælles-skabet der er Søren Krarups værdier. Dansk Folkeparti's hele ideologi er bygget op omkring hjemstavnen, det danske og ideen om et folkefællesskab; om at folkene har nogle karekteristika fordi de netop er -ehm- danske, eller arabere. (jeg tror det er det Søren Krarup henviser til når han taler om muslimer). Disse træk i folkefællesskabet sidder i blodet. Og derfor er der nogen typer af folk man ikke kan blande med andre uden at de fører til degeneration. Uheldigvis mente stort set alle Europas intellektuelle dette helt op i 1930erne...

Og ja, national-romantikerne sørgede for at al dansk blev bevaret. Det vil Søren Krarup også. Det er derfor DF taler om nationale kultur, litteratur og historie kanoner - for at sikre sig at de national-liberales arv fra 1848-1948 lever videre.

Jamen så lige dennes personlige tolkning af Hvad Grundtvigs pointe ( måske ) virkeligt var:

At hvis man på TOPSTYRET vis begynder at mene at nu SKAL alt hvad der anses for Dansk -pinedød forsvares, og SKAL forblive uændret ( Og hvordan sku' det ku' være levende hvis det ikke forandrer sig ? ) så er man alvorligt i modstrid med Grundtvigs syn på danskheden.

Grundtvig: Dansk er immer kærlighed ! Det fortolker denne som at Grundtvig mente at så kan det derfor - i det mindste i pricippet - være temmeligt ligegyldigt hvad der på sigt sker med det øvrige der anses for dansk.

@ Esben Nybæk

For så vidt lidt enig - Frihed er jo indsigt i Nødvendigheden -
så en kulturradikalisme osv. der ( når som helst og hvor som helst ) går videre end: det Nødvendige - altså som til HVER tid betvivler, kritisererer og vil nedbryde HVAD som helst - bare for at betvivle, nedbryde og kritisere, er ikke længere fri - men er da gået i selvsving.

Allan Nørgaard Andersen

"@Troels Siegthorwyn og andre

Der er helt klart noget tankevækkende ved Sører Krarups bestandige påmindelse om at det er mere værd at tage vare på de nærmeste med udgangspunkt i det sted hvor man bor og lever, frem for at hengive sig til abstrakte bekendelser til retfærdighed og velgørenhed i fjerne egne.

Men i mine øjne undermineres Krarups og ligesindedes position fuldstændig af at de ikke tør indlade sig på en gennemgribende kritik af den kapitalisme, som er hovedårsagen til at alle traditionelle værdier og menneskelige forhold rives op med rode.

Krarup har jo aldrig fordristet sig til at tale Roma midt imod. Han gennemkritiserer socialister og marxister, som om disse var ansvarlige for den kapitalistiske varegørelsen af næsten alle menneskelige relationer.

I stedet for at gå i flæsket på de virkelige magthavere i det kapitalistiske samfund, retter Krarup skytset mod kritikerne af disse magthavere. Og han foregiver at det er kulturradikale og socialister, der er ansvarlige for den åndelige forfladigelse, kommercialisering og omkalfatring af familieformer, seksualnormer og venskabsrelationer.

Sådan snak vil Krarup naturligvis ikke høre på, han kan ikke udholde tanken om at det måske slet ikke er kulturradikale, socialister eller marxister der har igangsat denne udvikling, men at den tvært i mod er fremkaldt af netop de kræfter han selv støtter.

Se bare hvordan den kinesiske variant af kapitalismen og markedet fremkalder akkurat de bevægelser i befolkningens holdninger og normer, som kommunisterne har forsøgt at bremse i generationer. Og det foregår helt uden hjælp af danske kulturradikale.

Hvad Krarup stirrer sig blind på er at progressive ser en "kulturel frigørelse" i den udvikling, som kapitalismen iværksætter. Og derfor afskyr han disse progresssive.
Men han støtter selv den udvikling han hader, for han ville aldrig turde kritisere magten.

@Allan Nørgaard Andersen

BINGO! i den grad - blot med en lille krølle:

"Hvad Krarup stirrer sig blind på er at progressive ser en "kulturel frigørelse" i den udvikling, som kapitalismen iværksætter. Og derfor afskyr han disse progresssive."

--

Nemlig at vi jo er nogle progressive der nøjes med blot at se
nogle mere eller mindre store MULIGHEDER for en kulturel
frigørelse - i NOGET af den udvikling som ( Bla.a. ) kapitalismen
iværksætter.

Heinrich R. Jørgensen

P. Lauritzen,

vi har alle oplevet Søren Krarup udfolde sin verdensforståelse m.v utallige gange, og lige så mange gange har det været debatteret, analyseret, osv.

Søren Krarup er som altid velartikuleret og meget klar i mælet, og for mit vedkommende, er jeg ikke det mindste i tvivl om, at Søren Krarups seneste ordgydelser, udtrykker det han har for vane at ville udtrykke.

I min optik, er der intet nyt, jeg ikke ved tidligere lejligheder har kommenteret. Hvorfor kommentere det mere end jeg allerede har gjort i denne tråd?

Ole Falstoft

Krarup citere Grundvig fro:
''Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil'
Ok - han udelukker altså ikke at muslimer kan høre med?

Jørgen Jensen

Til et folk de alle hører, som sig regne selv dertil, har for modersmålet øre,har for fædrelandet ild ;resten selv som dragedukker sig fra folket udelukker, lyser selv sig ud af æt nægter selv sig indfødsret!

Vibeke Nielsen

OK

Der er adskillige debattører i denne tråd, der mener at Krarup er klokkeklar og erklærer sig enige med ham. Noget siger mig, at de tager den kritiske brille af, når de læser avis. Hvad med denne kortslutning:

"Lighed er en ide, der fører til en ideologi, der fører til totalitarisme, der fører til terror. Det er det, de sidste halvandet hundrede års verdenshistorie er en illustration af."

Prøv et øjeblik at kaste blik på argumentationen her. Hvad kalder man et sådant argument? Kan vi efterprøve holdbarheden af denne kausalitetskæde? Nej, det kan vi ikke, for der mangler en lang række mellemregninger for at argumentet kan fremstå som nogenlunde meningsfuldt. Dette argument holder kun i en kreds af indforståede disciple - i en menighed. Det er ren forkyndelse for en indviet skare - ikke argumentation, som man normalt bruger det i politiske og videnskabelige kontekster, hvor man kan forvente at modparten vil afprøve holdbarheden og stille kritiske spørgsmål. Det holder, populært sagt, ikke i byretten og ej heller i en normal politisk eller videnskabelig diskurs.

Vibeke Nielsen

Nej den holder hverken i byretten eller på historisk fakultet.

Der er adskillige væsentlige indvendinger imod både argumentets konstruktion, men i høj grad også imod dets implikationer. To, som jeg umiddelbart vil nævne er:

1) "Frihed, lighed og broderskab" var den borgerlige franske revolutions slogan og utopi nr et. Dermed er lighed altså ikke primært og udelukkende et marxistisk dogme.

2) Marxismen har ført meget andet med sig end diktaturer og man kan derved spørge til om der er en årsag/virkningsforhold mellem marxisme og diktatur. Kritisk teori og andre videnskabelige perspektiver benyttes stadig indenfor sociologi, historie og filosofi og er afledt af marxismen. Samtidig er meget andet end marxisme indblandet i opbygningen af diktaturer. Hvordan kan man bestemme om det var marxismen eller andre ideologiske elementer, der var årsagen til en samfundsudvikling i retning af diktatur i Kina og Sovjet?

Synes egentligt ikke det er at afvige fra artiklen's emne at blande f.eks. Darwinismen ind i det - den tegner nemlig en tydelig modsætning ( kontrast ) til Søren Krarups holdninger.

Set fra en Darwinistisk synsvinkel - ikke mindst mht. DEN's lange
tidperspektiver - vil religionerne, opsplitningen af menneskene i klasser
og i nationalstater osv. - engang vise sig blot at havde været en lille ubetydelig parantes i menneskenes og i menneskehedens udviklingshistorie.

Søren Rehhoff

Der er da masser af ting der ikke holder i Krarups argumenter. Han sidestiller jo også bl.a. indirekte socialdemokraterne med kommunisterne, når han mener at deres velfærdsstatsprojekt vil føre til totalitarisme, som i f.eks Sovjetunionen. Men for det første har socialdemokraterne altid været modstandere af kommunismen og kritiseret den, ligesom andre partier på venstrefløjen har gjort det. For det andet har det socialdemokratiske projekt mere handlet om lige muligheder, ikke lighed totalt set. Velfærdssstaten har heller ikke bare været et lighedsprojekt, det har også været en speciel måde at regulere økonomien på, så man undgik de krisetendenser, der er indbygget i en markedsøkonomi.
Desuden romantiserer han også det nære, når han mener at det kun er herfra "ægte" omsorg kan udspringe. Det er nok noget af en myte, at folk generelt er mere omsorgsfulde overfor hinanden i de små nære samfund. Der er masser af beskrivelser af det modsatte, hvor ikke mindst farisæiske præster godt nok har gået og vredet deres hænder og udspyet tomme fraser om næstekærlighed, men når det kon til stykket, har været med til at opreholde den lokale hakkeorden.

Vibeke Nielsen

P. Lauritzen

Nøjagtigt det samme kan man sige om ulighedsmageriet i diverse højreorienterede diktaturstater med realiseret højreorienteret ideologi . Skrækkelige totalitære regimer, der har terroriseret deres egne befolkninger og ført dem direkte ud i økonomisk ruin, sult og nød.Det er ubestrideligt rigtigt.

Så er det store spørgsmål om det er det såkaldte "lighedsmageri" eller det såkaldte "ulighedsmageri" der er værst. Hvad er kerneårsagen til diktatur og totalitarisme, når vi nu kan påvise at der både findes diktaturer, hvor man har gjort streng hierarkisk inddeling af folk til det fremmeste mål og diktaturer, hvor man har gjort lighed til det fremmeste mål? Samtidig kan man finde samfund, hvor lighed tilstræbes, der ikke er diktaturer? Hvordan kan en Krarup-discipel nu forklare det?

Ærgerligt at Frej Klem Thomsen (FKT) ikke har haft mulighed for eller lyst til at besvare mine spørgsmål specielt ” Krarups udtalelser fremstår overordnet som højt dannet sludder”.

Krarups holdninger er konsistente. Om man er enig eller uenig, kan lide dem eller ej er en helt anden sag. Det ændre dem ikke til sludder, men de kan modargumenteres.

Jeg er enig med Krarup i et af hans kardinalpunkter (og stort set uenig i alle hans andre og hans konklusioner) at begreberne ”det danske folk” og ”danskheden” er reelt eksisterende selvom indholdet næsten er umuligt at definere, men de indeholder bl. a. de ingredienser som FKT beskriver.

Formelt beskrives de ofte som konstituerende kulturelle fællesforståelser eller fælles kulturelle fordomme (foreløbige domme) eller fælles kulturelle for-forståelser. Og det er indholdet af disse, der sammen med det fælles sprog og den deraf fælles begrebsdannelse, der udgør den væsentlig del af en kultur og den udmønter sig i det, der på tysk hedder sædeligheden (Hegel) – skik og brug og alle de indforståede uskrevne regler, som vi efterlever. Vi får dem så at sige ind med modermælken.

Vi fødes ikke ud i det blå, men ind i en kultur.

Og det er tilsyneladende Krarups fastslåen af dette faktum, der virker som en voldsom provokation – en rød klud af diskrimination - for mange.

Ole Falstoft

Krarup er jo i virkeligheden selv en ideolog - samtidig med han raser mod ideologierne. Hans ideologi hedder 'danskhed'. Hvad den består af kan han af gode grunde ikke forklare, men han mener åbenbart at den er virkelig.
Begrebet bruges til at sætte skel mellem de der har denne 'danskhed' og dem der ikke har den og aldrig kan få den. Det er for mig en slags mysticisme og ren ideologi af Hegelsk aftapning. Han synes at se bort fra at danskere har gennemgået en voldsom kulturel udvikling siden 1848. Jeg vil tro at jeg har mere til fælles med en nulevende person fra New York end jeg har med en dansker fra 1848. Jeg føler også mere fællesskab med min irakkiske nabo end jeg f.eks. gør med Søren Krarup. Han er mig så fjern som en galakse jeg ved jeg aldrig vil nå
Krarups bruger 'danskhed' i sin ideologiske kamp til at dømme nogle 'ude' og vil samtidig ikke forklare hvad hans premisser bygger på - det er ideologisk 'falskmønteri'

Ole Falstoft

P. L.
Nej jeg er sikkert en ukultuveret domser.
Så forklar mig da hvad 'danskheden' er for en størrelse og hvad vi skal bruge den til?
At jeg nævner 1848 er fordi jeg fonemmer at Krarup tankemæssig befinder sig i det årstal

Ole Falstoft

Og desuden:
Jeg skrev ikke specifikt ud fra det som står i artiklen men ud fra det som hr. Krarup har sagt og gjort de sidste mange år

Ole Falstaff: ”Krarup er jo i virkeligheden selv en ideolog”.

Ja selvfølgelig er han det. Og hans ideologi er religion i den aftapning der hedder tidehvervs lutherdom – men det lægger han vel heller ikke skjul på.

Når han kalder menneskerettighederne og det universelle menneske for afgudsdyrkelse og ideologi har han vel ret.

Det universelle menneske er et postulat og de universelle menneskerettigheder er menneskeskabte og ikke gudgivne.

Når menneskerettighederne hævder, at vi alle er skabt lige og med lige rettigheder, er det og har det altid været noget indlysende vrøvl. Man kan jo blot se sig omkring i verdenen.

Men nogle af os mener, at det er det anstændige og overordnede politiske mål, som vi bør arbejde for til erstatning af Krarups bedagede gudgivne orden – men politik og ideologi er det da.

”Begrebet (danskheden) bruges til at sætte skel mellem de der har denne 'danskhed' og dem der ikke har den.”

Begrebet bruges ikke til at sætte skæl. Det er forskel. Er du i tvivl når du møder en italiener, en franskmand eller tysker? Den umiddelbart hørlige forskel er sproget.

”Han synes at se bort fra at danskere har gennemgået en voldsom kulturel udvikling siden 1848.”

Hvor har du det fra? Hvor og hvornår har han fornægtet at kultur er en dynamisk proces.

”Jeg vil tro at jeg har mere til fælles med en nulevende person fra New York end jeg har med en dansker fra 1848”

Jeg selvfølgelig har du det – du har hele den teknologiske og deraf følgende kulturelle udvikling efter 1848 tilfælles med New Yorkeren i modsætning til danskeren i 1848 - men vil du hævde, at andre ikke kan se eller hører forskel på dig og New Yorkeren i sprog, holdninger og adfærd?

Du synes at fornægte tilstedeværelsen af kultur og dennes afgørende betydning for vores daglige ”gøren og laden”.

Ole Falstoft

åh løse og løse
har man fulgt lidt med i debatten de seneste år kan man vel ikke have undgået at støde på Krarups synspunkter af og til

Ole Falstoft

Svend:
Nej jeg nægter ikke tilstedværelsen af en kultur. Det er blot ikke en monokultur (og har aldrig været det) og det er ikke en speciel 'dansk' kultur da langt det meste er 'import' tilsat en 'knivspids' af vores eget
Hvorfor denne optagethed af hvad der er dansk? Det er da rent navlepilleri.
Og ang. menneskerettighederne: Hvem har gjort dem til Gud? Det er da en horribel påstand. Erklæringen om at vi er skabt lige skal jo forstås at vi som mennesker hvad menneskeligværdi angår er lige, at vi ikke er lige materielt eller sociale etc. er jo en banal sandhed. Man kan forstå erklæringen som en hensigtserklæring om det ideal vi vil stræbe imod.
Men du mener måske at det kun os i den vestlige kultur der har brug for retssikkerhed og politisk frihed? Så er det svært at forstå hvad der foregår rund omkring i verden i øjeblikket ( f.eks. i Myjanmar)

Søren Rehhoff

"2. Hvordan kommer socialdemokratiet ind i billedet?"

Det var såmænd bare et forsøg på, at konkretisere Krarups kritik noget mere . Det virker jo som om Krarup kritiserer det socialdemokratiske velfærdsstatsprojekt, som han mener har ført til lighedsmageri, der så igen vil føre til totalitarisme. Hvilket er noget sludder hvis du ser mere konkret på hvad velfærdsstaten egentlig indebærer.

"3. Hvor siger at omsorg kun kan udspringe af det nære?"

Hvis han mener at føle omsorg eller solidaritet med andre ud over dem i ens umiddelbare nærhed eller dem der ikke er en del af ens stamme, er et udtryk for tomme fraser og en farisæisk stillen sig an som værende bedre end andre, så må man jo gå udfra at han mener at "ægte" omsorg kun kan udspille sig indenfor det nære eller i forholdet til den umiddelbart næste. Det er sikkert meget Kierkegaardsk, men Krarup bruger Kierkegaard på en meget moraliserende måde, hvor det at udstrække solidaritet til dem, der falder ud over ens nærmeste kreds, bliver umoralsk. Det er også noget af et skønmaleri af det nære som værende et sted hvor solidariteten og omsorgen specielt blomstrer og som sikkert kan bruges til at legitimere hans drøm om at vende tilbage til det gamle Danmark, hvor den lokale elite kunne sidde i sognerådet og styre tingene.

Sider