Danmark er et lille, fattigt land. Og det skal vi være stolte af. Vores flade geografi og strategiske lidenhed har lagt os åbne for talrige forsøg på at løbe landet over ende - og alligevel er det lykkes os at blive ved med at være her. Det er dén sejr, og dén fortsatte eksistens, som 'Langt Højere Bjerge' er en hyldest til - og alle politikere af i dag ville have godt af at læse og synge den, siger Søren Krarup (DF).
"Det er en meget smuk, klog og fornem sang. Den er skrevet i 1820 - og da havde Danmark jo været igennem nogle oprivende begivenheder. Vi var blevet smadret af englænderne - de skiderikker. De havde stjålet vores flåde og bombarderet København. Vi havde mistet Norge. Vi var et 'lident, fattigt land', som også Poul Martin Møller jævnsidigt skrev i sin smukke 'Rosen Blusser Alt i Danas Have'. Det er det, som er så fornemt ved den danske guldalder som helhed: Denne troskab mod den givne danske virkelighed," siger han.
"Det er en del af dansk identitet, dansk nationalitet, at man ikke puster sig op. At man simpelthen er tro mod det begrænsede, lille land, som vi er børn af. For os er det stilfærdige, nøjsomme folkeliv og den begrænsede verden, som Danmark udtrykker, der, hvor vi hører hjemme."
Beskeden stilfærdighed
Søren Krarup finder Grundtvigs mest centrale budskab i fjerde vers af sangen: Til husbehov vi dog har vid og forstand. Vi vil os til guder ej grunde.
"Det er kristendommens tale om, hvad det vil sige at være menneske. At vi ikke selv skal skabe paradiset - vi skal ikke grunde os til guder. Men vi skal vide, at vi af Gud i himmelen er sat her på jorden til at leve et bestemt liv. Og det vil for en dansker sige et dansk liv. Og et dansk liv, det hører netop hjemme i den beskedne stilfærdighed, som Grundtvig skildrer så utroligt smukt."
- Det hænger da ikke rigtig sammen med, at vi skal markere os i konkurrencen med den globaliserede verden?
"Ved du hvad - jeg synes netop, at denne sang her er så udmærket til at torpederer ikke blot snakken om, at vi skal være verdensmestre, men også snakken om globalisering. Det er udmærket, at man kan handle frit over grænserne. Men ellers er globalisering jo en tom frase - for vi er jo ikke børn af globen. Vi er børn af vores land og vores folk. Vi er børn af den nationalitet, som folket har."
- Kan man ikke gøre noget for at forbedre sit land og forbedre sine muligheder i verden?
"Meget af den snak, der føres om at forbedre verden og for så vidt også sit land, er hul. Det er en tom idealisme, der kun bidrager til at svigte den virkelighed, der ligger og venter på at blive levet. Vi skal ikke bilde os ind, at vi kan forvandle Danmark til et paradis eller forvandle verden til en paradisisk have, hvor globaliseringen betyder, at nu er vi alle blevet guder. På den måde er der en lang række falske, hule fraser, der er skabt af den politiske korrekthed - jeg kalder den også kulturradikalismen."
Skuffet over Fogh
- Man kan vel dårligt kalde Anders Fogh Rasmussen for kulturradikal - han taler jo også om, hvordan vi skal engagere os i verden og blive vindere i globaliseringen?
"Jeg har og har haft meget stor respekt for Anders Fogh Rasmussen, men jeg må sige, at jeg er blevet frygteligt skuffet over ham. Hidtil har jeg hørt og læst ham som den ansvarlige dansker, der effektivt vil tage vare på sit land. Men så ser jeg i hans tale til forfatteren Smærup Sørensens laurbærkransning, at det for en dansker handler om at udvikle sig fra 'det lokale' til 'det globale'. Det danske bliver altså bare defineret som noget lokalt - og idealet er, at man skal udvikle sig til noget globalt. Det tager efter min mening fuldstændig livet af alt det, han har sagt hidtil. Det er en hul patos, der er under hans niveau."
Søren Krarup har gang på gang kritiseret det 'behandlersamfund', som han mener, at velfærdsstaten har udviklet sig til. Alligevel er han meget begejstret for Grundtvigs formulering om, at Danmark "har drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt".
"Velfærdsstaten svarer til en ansvarlig familie, hvor de unge og raske hjælper de syge og gamle. Det er også det, som et folk gør. Det er meningen med en nation, at vi hjælper dem, der ikke kan klarer sig selv. Men hvis vi begynder at reducere dem til at være uansvarlige behandlingsgenstande, så er det djævelskab."
Lighed fører til terror
- 'Få har for meget og færre for lidt' - nogen vil mene, at det også er lighedsmageriets dåbsattest?
"Hvis det var det, ville jeg også finde det ækelt. Men det er fællesskab, Grundtvig taler om. Ikke lighed. Lighed er en ide, der fører til en ideologi, der fører til totalitarisme, der fører til terror. Det er det, de sidste halvandet hundrede års verdenshistorie er en illustration af. Lighed var marxismens dogme - og det har ført til disse uhyggelige terrorregimer, vi har oplevet med Stalin og Mao og en masse andre steder. Dét ligger jo slet ikke i det her. Det her er en understregning af fællesskabet, at vi som danskere - det er nemlig ikke globalt, men som danskere - skal hjælpe hinanden."
- Hvordan bliver man en del af det danske folk?
"Her er der jo grund til at citere en anden sang af Grundtvig, der siger: 'Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil. Har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild'. Og så fortsætter han: 'Resten selv som dragedukker sig fra folket udelukker - lyse selv sig ud af æt, nægte selv sig indfødsret'."
"De, der elsker deres modersmål og deres fædreland og har fået deres indfødsret, de er danske og en del af den danske familie og det danske fællesskab."
- Er det ikke lidt uambitiøst, at vi som danskere først og fremmest skal være stolte af, at vi eksisterer?
"I betragtning af, at den eksistens igennem hele historien har været truet fra alle sider, så er det da en bedrift, at vi eksisterer efter 1.500 år. Jeg er glad for, at det danske omdømme er blevet bedre, og at det i dag står klart, at vi har noget, vi faktisk vil slås for."
- Selv om det ikke er for mere end bare at have lov til at være her?
"Jamen, det er da søreme også det afgørende! 'Ikke for mere' - vil du erobre verden? Vi vil os til guder ej grunde! Men vi vil forsvare vores land og vores ret til at være her som dem, vi er."
Langt højere bjerge
Seneste artikler
Med hjerterne løve ved løve
6. august 2008Det er den danske storhed i ydmygheden, Grundtvig beskriver i sin sang, mener Per Stig Møller. Man kan godt kæmpe for sandhed og ret, selv om man er et lille landHvor få har for meget og færre for lidt
4. august 2008Uden at ville det, kom Grundtvig til at skrive velfærdsstatens dåbsattest med sin sang. Men nutidens danskere skal passe på ikke at bruge den til at kamme over i selvtilfredshed, siger Svend AukenFrihed for Loke såvel som for Thor
28. juli 2008'Langt Højere Bjerge' er langt fra Grundtvigs vigtigste fædrelandssang, mener Birthe Rønn Hornbech. Den kan først og fremmest bruges til at minde os om den frihed, vi er vant til at besynge - men først nu også bliver nødt til at tage alvorligt
Ole:
Selvfølgelig vil du ikke fornægte tilstedeværelsen af en kultur, men du synes fortsat at fornægte ( ikke acceptere) at kultur har en bestemmende indflydelse på vores ”gøren og laden”.
Så et par håndfaste eksempler.
Meget at miseren i Afrika og Mellemøsten kan direkte føres tilbage til at koloniherrerne ved afvikling af deres imperier konstruerede landegrænser med linealer og ikke efter kulturelle og stammemæssige tilhørsforhold.
Konstruktionen Yugoslavien brød sammen i sine religiøse-kulturelle bestanddele i en blodige borgerkrig med etnisk religiøs udrensning, da suverænen i den hobbsk forstand ,Tito, døde.
Der er voldelige ”frihedsbevægelser” betinget af kultur i Spanien og Frankrig ( Baskerlandet og Korsika) og tidligere i Irland.
Tjekkoslovakiet gik i opløsning. Belgien har store problemer og går måske mod en opløsning p.g.a. striden mellem frankofone og flamlændere.
Selv i det lille kongerige ønsker Færøerne selvstændighed.
At hævde at religion og kultur ingen rolle spiller er ren galimatias.
Omkring monokultur, danskhed og menneskerettighederne senere.
Nu er jeg ikke meget enig med Krarup, men jeg tror da ikke at nogen kan være i tvivl om at vi fødes ind i en bestemt kultur, hvor vi netop får de uskrevne regler for god opførsel mm. ind med modermælken (også kaldet habitus for at tale bordieusk...).
Det er jo bl.a. det der giver anledning til stor forvirring for de mennesker der kommer til Danmark. F.eks. er flere amerikanere til adskillige julefrokoster begyndt med osten i stedet for silden. Adskillige arabere og afrikanere kommer for sent - senest har der jo været 2-3 episoder med afrikanske spillere som kom for sent til mødestarten i deres superliga-klubber, ganske enkelt fordi i Afrika tager man ikke lige afsted, hvis man ikke lige har hilst på alle familie-medlemmer, også de syge. Mange udlændinge tror også at de kommet il en begravelse når de ankommer til landet i november måned og ser alle de tændte stearinlys. Selvfølgelig betyder kultur noget.
Krarup hævder blot (vil jeg mene) at dansk kultur er alle andre alle kulturer overlegne; han vil måske også hævde, at vestlig kultur er alle andre overlegne. Og derfor har ret til at regere disse 'halvt djævle og halvt børn. (som Kipling vist engang skrev). Det er nemlig til deres eget bedste...
Det er klart at folk fra en anden kultur har et andet syn på det at være på arbejdsmarkedet f.eks. Vi behøver skam ingengang gå til Afrika (man kan ikke gå til Afrika...) eller Pakistan; vi tager bare et smut ned over grænsen til Tyskland. Ifølge de tyske sygeplejersker som mere og mere arbejder i Syddanmark er det stor forskel; de bliver spurgt meget mere om deres holdninger til dette og hint ligesom de synes at det er mindre stift end hjemme i Tyskland. Og alt dette er jo kultur...
Og jo, Kratup mener skam at næsten er den konkrete næste, der dukker op udenfor din dør og banker på. Ikke en eller anden ideologisk næste i dit sind som f.eks. lever i Afrika, men den fattige i sognet. Og kun den eller de fattige i netop dit sogn, ikke nabosognet. Eller den konkrete næste du møder på din vej gennem livet. Det har han jo sagt igen og igen. Og det var jo bl.a. derfor han i 1986 nægtede at give så meget som een krone til Dansk Flygtningehjælp...
Måske journalisten skulle læse lidt Paulus? For ud over det forfærdelige sludder der står (hos Paulus) , står der faktisk også at mennesket er frit og lige for Herren, dvs. der skal ikke forskel på træl (slave) og Herre, eller på jøde eller kristen eller mellem græker og romer. Netop fordi vi allesammen er lige i Ånden for Vorherre.
Der er vist nogen der har fået Droit Humane (1789) og the American Declaration of Independence galt i halsen. Det er netop i den sidste der står at *we hold these truths to be self-evident that all men are created equal".
Læg mærke til at der står 'equal' og ikke 'the same'. Der er desuden også tale om en lighed i ånden, i sindet, dvs. at Herren ikke er mere værd end slaven eller at den kristne ikke er mere værd end muslimen, eller at en mand fra USA ikke er mere værd end en dansker fra Lemvig - netop fordi fordi vi er skabt i Guds billede - allesammen. Derfor er er vi lige - i ånden.
Det handler ikke om at fornægte, at der er forskelle på folk, og imellem folk eller benægte at nogle folk har mere talent for noget end andre. Det som det handler er muligheden for at alle folk har lige muligheder for at nå deres drømmes mål - uanset hvilken baggrund de tilfældigvis er født ind i eller hvilket land de oprindeligt kommer fra.
Mht. Krarup og danskheden kan jeg huske en tv-udsendelse hvor han i fuldt hævdede at dette land var, er og forblev dansk lige siden år 500 eller hvornår det nu var danerne indvandrere til landet. Hans noget forblommede argument var at 'jamen gorm den gamle samlede jo landet og kristendommen har været i landet siden år 1000 ca.'
Og nej, selvfølgelig er man ikke i tvivl om hvornår man møder en tysker eller en franskmand. Men ligesom mange danskere stadig forbinder sin identitet med det sted hvor de bor, vil tyskeren måske snarere vise sig være en berliner eller en fra München og franskmanden kan lige så godt være en basker eller en bretoner. Eller en fra Provence.
Og til dem der påstår, at Søren Krarup ikke mener, at blodet spiller nogen rolle, må jeg så ikke erindre jer alle om at en vis meningsudveksling som hr. Søren Krarup havde med hr. Kamal Qureshi for nogle år siden. Her slog Søren Krarup fast at hr. Kamal Qureshi aldrig kunne blive dansker pga.hans muslimske herkomst. Netop fordi Kamal jo aldrig kunne blive kristen kunne han aldrig blive rigtig dansk...
Ole:
”det er ikke en speciel 'dansk' kultur da langt det meste er 'import' tilsat en 'knivspids' af vores eget”
Jo vel er der da en speciel dansk kultur såvel som en speciel tysk, fransk o.s.v.. Det er da den, der gør, at vi næsten umiddelbart kan genkende en dansker, en tysker, en franskmand o.s.v.
Der er forskel på folk og det er kulturforskelle og ikke ligheder, der gør at vi kan identificerer hinanden på nationalitet. Det er en helt almindelig hverdags begivenhed og jeg finder det plat umuligt at forstå, at du benægter det. Det er at benægte fakta.
Hvis vi skal blive i de håndfaste eksempler: Hvad tror du svaret vil blive, hvis du spørger en serber, en kroat og en bosnier om de kan skelne hinanden på kulturelle forskelle? Hvad tror du egentligt, at borgerkrigen med etnisk udrensning var forårsaget af?
Og så til myten om, at man ikke kan have en speciel kultur, fordi indholdet er ”importeret”.
Man skulle dog være idiot, hvis man i et land, hvor ca. 80% af sproget er af germansk (tysk) oprindelse, ville hævde at ens kultur er baseret alene på nationalt opstået tankegods. Men hvem ville dog også være så tåbelig – i hvert fald ikke Krarup, hvis gudetro stammer fra Mellemøsten og ikke fra den nordiske mytologi.
Svend
Du kan umiddelbart kende en dansker? Altså bortset fra sproget vil jeg helt ærligt ikke kunne kende en dansker fra en svensker eller en tysker.
Det er jo ikke fordi jeg ikke tror der er noget der hedder danske kultur. Det er der i og med vores danske sprog som selvfølgelig giver et vist fællesskab
Hvad er det særlige ved den bortset fra sproget? Jeg kan ikke komme på noget. Men jeg vil da gerne have nogle eksempler
Jeg ser meget mere der forener end der skiller i Europæisk kultur.
Den etniske udrensning i Ex-jugoslavien viser hvad der kan ske hvis man sætter skel mellem befolkningsgrupper - bilder dem ind at de er noget særligt og at alle ulykker skyldes 'de andre'.
Man kan vælge at betone forskelle eller ligheder, det er et valg der kan have konsekvenser som vi har set
Jeg skal ikke blive ved med at tvære i at P. Lauritzen med følge slap utrolig let forbi mit spørgsmål længere oppe i tråden ved slet ikke at svare på det, samt undlod at forholde sig til Krarups særprægede kausalitetskæde som påviseligt ikke har noget holdbart grundlag, da man kan lave nøjagtig den samme kausalitetskæde med den modsatte påstand - altså erstatte "lighed" med "ulighed" og få et argument, der er lige så sandsynligt og meningsfuldt (eller usandsynligt og meningsløst...) - altså: "Ulighed er en ide, der fører til en ideologi, der fører til totalitarisme, der fører til terror. Det er det, de sidste halvandet hundrede års verdenshistorie er en illustration af."
Til gengæld vil jeg spørge hr. Troels om hvad det nære helt konkret er? Vi har fat i en rumlig metafor (dem er Krarup jo så glad for) men hvad vil "det nære" sige? I min verden er "det nære" mine arbejdskollegaer de lokale handlende som for en stor dels vedkommende er flygtninge, indvandrere og muslimer. Men de har jo ikke dansk som modersmål. Hvordan får vi nu den ligning til at gå op? Skal jeg identificere mig med den fjerne verden - for eksempel dig - eller skal jeg identificere mig med den nære verden - det vil sige dem, som DF vil smide ud af landet? Med det spørgsmål prøver jeg sådan set bare at illustrere at Krarups rumlige metaforer er akkurat lige så vage og meningsløse som hans kultur- og fællesskabsbegreb. De er lavet af det samme fleksible stof, som reklamer er gjort af.
Vibeke Nielsen.
Vedrørende det nære:
Læs Karsten Aaens afsnit om det nære i hans indlæg og Troels Siegthorwyns sidste indlæg og det giver et dækkende billede af, hvad Krarup mener med det nære.
Det nære er det konkrete nære og ikke det abstrakte ideologi baserede nære.
Og det gælder Krarup i almindelighed, at så snart noget hævdes at være universelt gældende f.eks. menneskerettighederne, reagerer han ved at kalde det ideologi eller afgudsdyrkelse.
Vedrørende lighedskausalitetskæden:
Krarup er her helt specifik (læs artiklen igen). ” Lighed var marxismens dogme - og det har ført til disse uhyggelige terrorregimer, vi har oplevet med Stalin og Mao og en masse andre steder. Dét ligger jo slet ikke i det her ('Få har for meget og færre for lidt').
Det er, som om du og andre i tråden har, et fast fortsæt om at fastholde Krarup i et skurkebillede på trods af, hvad han skriver. Jeg synes, der er rigeligt i, hvad han skriver uden, at det skal forvanskes.
1) Er nationen ikke i høj grad en ideologisk bestemt størrelse? Hvad skulle den være bestemt af, bortset fra noget rent ideologisk, for den er vel ikke bestemt af genetik - med mindre den altså er en racistisk størrelse? Er muslimer ikke smeltet sammen med det danske folk? Hvad er egentlig forskellen på dem og så den størrelse som du kalde "det danske folk"? Det "vi" som du definerer og som du mener skal smide andre ud af landet er væsentligt mindre end det "vi" som jeg tilhører.
2) Svend W - og andre - nægter fortsat at forholde sig til argumentets holdbarhed. Han ved måske ikke , hvad der skal gøre sig gældende før man kan tale om at en kausalitetskæde er nogenlunde meningsfuld og overbevisende som argument...for andre end den talendes blindt troende menighed.
Dansk Folkeparti er en sekt - ikke et politisk part.
Vibeke Nielsen:
I dit sidste indlæg retter du nogle bemærkninger til mig og andre sluttende af med: ” for andre end den talendes blindt troende menighed.”.
Kunne du ikke gøre dig den ulejlighed, at fjerne fokus fra egne indlæg og læse andre deltages indlæg inden du udtaler dig om dem.
Jeg tager gerne debatten op med dig vedrørende indholdet i dine tidligere indlæg, som jeg stort set er uenig i, men p.g.a. tidsnød kan det ikke blive før sent i aften eller i morgen.
Blot en bemærkning til dit sidste indlæg rette til Troels Siegthorwyn: Jeg synes det er udtryk for en absurd og forvrænget virkelighedsflugt, der er ren eskapisme til et ikke eksisterende lykkeland.
Jeg er generelt modstander af fobierne, der flyver rundt i diverse tråde, men vil alligevel introducerer en ny og hæfte den på dig og trosfæller:
Oikofobi: Angsten for det hjemlige.
Svend W skrev:
"Når han kalder menneskerettighederne og det universelle menneske for afgudsdyrkelse og ideologi har han vel ret.
Det universelle menneske er et postulat og de universelle menneskerettigheder er menneskeskabte og ikke gudgivne."
Gud er jo også et menneskabt begreb og et postulat . Så at tro at ideen om et universelle menneskerettigheder skulle være mere afgudsdyrlkelse end ideen om Gud hænger ikke sammen, medmindre man tror at Gud virkelig eksisterer. Problemet for Krarup og andre kristne i den sammenhæng er, at det aldrig er lykkedes, at føre noget konkret bevis for at Gud eksisterer.
Jeg ved ikke om der findes en speciel dansk kultur? men jeg ved at der findes en kultur som er fælles for alle der bor tæt ved havet - og det uanset om der bor ved Vesterhavet, i Bretagne eller i Friesland i Holland. Jeg kan også godt gætte mig til at hollænderne mentalt ligner danskerne mere end svenskerne og tyskerne gør, ganske enkelt fordi Holland ligesom Danmark er et landbrugs-og fiskeri land, hvor svenskerne og tyskerne er mere præget af den industri-kultur de har haft de sidste 150-200 år.
Hvis man f.eks. kigger på kulturen i Tønder og i Hirtshals vil jeg hævde, at disse kulturer ligner hinanden meget, men kulturer i f.eks. Odense og København ligner hinanden meget. Forskellen kulturelt, også i dag, går, som jeg så mange gange har sagt det, mellem en rural kultur og en by-agtig kultur. (eller by vs. land og land vs. by). Og den forskel finder man også i Mellemøsten f.eks. Livet i storbyerne leves på stort set samme der som det gøres her; livet på landet leves på stort samme måde der som det gøres her.
Traditionerne er stærke på landet, mens byerne mere står for at drive udviklingen fremad - mod individualisme - både i Danmark såvel som Iran.
Hvis man kigger på hvem der i Iran stemmer på de moderates kandidater er det netop vælgerne i byerne, mens menneskene på landet stemmer på en mand som liver at han vil føre dem tilbage til en anden tid; en tid hvor kasbaen, ikke begæret efter pengene herskede. Det anser de for at være et fremskridt...
Hvis hopper tilbage til diskussionen om kultur, ja mener jeg altså stadig at folk mere vil have en tendens til at identificere sig med den egn de kommer fra. Folk fra Tønder vil opfatte sig som som tøndere? og folk fra nordjylland vil opfatte sig som nordjyder; skawboer eller frederikshavnere måske endda.
På samme måde vil en tysker fra Nordtyskland afvise at være fra Bayern, men gerne fra Hamburg eller Bremen. En franskmand fra Provence vil måske godt kunne finde sig i at blive kaldt fransk; provancaler er langt bedre.
P Laurtizen skrev:
"Jeg synes ellers at : " Velfærdsstaten svarer til en ansvarlig familie, hvor de unge og raske hjælper de syge og gamle. Det er også det, som et folk gør. Det er meningen med en nation, at vi hjælper dem, der ikke kan klarer sig selv. " eller "Få har for meget og færre for lid" lyder meget socialdemokratisk.
Jeg kan i hvert fald bekende mig til begge dele."
Det lyder da også umidddelbart meget plausibelt. Men det er jo også som om der ligger et specielt borgerbegreb bag det., hvor det er den rige der skal gå og give almisser til de fattige, istedet for et borgerbegreb hvor du som ligeværdig borger, bare har ret til visse ydelser. DF virker jo heller som om de har et særligt klart begreb om velfærdsstaten. det er mere noget at udpege specielle grupper, som de ældre, som så får en ekstra slat penge. Ikke fordi jeg ikke under de ældre nogen ekstra penge men der er noget lidt patriarkalsk over det, hvor det specielt er de ældre, eller folks gamle far og mor, der udpeges som værdigt trængende.
Karsten,
det hedder ikke "tøndere", men "tøndringer".
"Søren Rehhoff
Ok undskyld, men helt ærligt så prøv da i det mindste at gøre dig den anstrengelse at læse, hvad manden skriver. Du kan jo næsten sige dig selv, at ingen vil påstå, at "omsorg kun kan udspringe af det nære.. "eller at!"ægte" omsorg kun kan udspille sig indenfor det nære eller i forholdet til den umiddelbart næste".
Men jo længere vi fjerner os fra den nære verden jo større er faren for at disse begreber degenererer til tomme politiske fraser uden konkret indhold, at de bliver til symbolpolitik, noget man ikke gør primært for faktisk at hjælpe men for at tage sig godt ud i egne og andres øjne, en slags valgflæsk. Eksemplerne på dette er legio."
Det kommer vel an på hvad du definerer som konkret indhold. Såvidt jeg ved så følger der som regel også nogle penge med, når man udvikler nogle bistands- eller velfærdsordninger, så der er da et konkret indhold. Det bliver da ikke nædvendigvis til tomme fraser eller farisæisme, fordi man hjælper folk, man ikke nødvendigvis har et dybt personligt forhold til og når folk udstrækker hjælp til folk de ikke nødvendigvis kender personligt, så kan det da ske af alle mulige andre grunde end, at de ønsker at tage sig godt ud. De folk der har behov for hjælp er sikkert også umiddelbart temmelige ligeglade med af hvilke grunde de bliver hjulpet.
Søren Rehhoff.
De anførte citater af mig dækker Krarups holdninger, som de har været tilkendegivet offentligt – ikke mine.
ole falstoft skrev tidligere:” ”Krarup er jo i virkeligheden selv en ideolog”.
Og mit svar var: ”Ja selvfølgelig er han det. Og hans ideologi er religion i den aftapning der hedder tidehvervs lutherdom – men det lægger han vel heller ikke skjul på.”
og
”Men nogle af os mener, at det (menneskerettighederne) er det anstændige og overordnede politiske mål, som vi bør arbejde for til erstatning af Krarups bedagede gudgivne orden – men politik og ideologi er det da.”
Så jeg kan egentlig ikke se, hvor vi er uenige. Vi kan vel blot begge konstatere, at religion indtager en kulturel særstilling. Hvorfor den gør det er nok en diskussion værd men falder vel udenfor denne tråds emne.
Du sætter den gode Krarup på en umulig opgave, hvis du kræver, at han skal fremlægge konkrete beviser på guds eksistens. På samme måde som hvis jeg vil kræve konkrete beviser af dig på guds ikke eksistens.
Gud kan ikke bevises eller modbevises, men man kan tro eller ikke tro.
Jeg er forarget over, at Søren Krarup kan kalde sig præst, når han tydeligvis intet tilhørsforhold har til kristendommen, tværtimod det stik modsatte; bl.a. er racisme ikke foreneligt med kristendommen.
Endvidere er jeg forarget over, at præstehvervet i Danmark er en erhvervsmæssig stilling på linje med en sælger frem for et kald - dette er heller ikke foreneligt med kristendommen.
Sider