Læsetid: 3 min.

Herberg er forkert og for dyrt til unge hjemløse

Antallet af unge hjemløse i Danmark stiger, men stigningen ses ikke på herberg og forsorgshjem. De unge hjemløse bor i parker og på gaderne, fordi herberg er for dyrt og ikke målrettet unges behov
Unge hjemløse lever i højere grad i såkaldt skjult hjemløshed som -sofasurfere- hos venner og familie eller på gaden, fordi der ikke findes tilbud, som er målrettet unge uden en fast adresse.

Unge hjemløse lever i højere grad i såkaldt skjult hjemløshed som -sofasurfere- hos venner og familie eller på gaden, fordi der ikke findes tilbud, som er målrettet unge uden en fast adresse.

Claus Christensen

22. juli 2008

For de fleste er 83 kroner for én overnatning med morgenmad og døgnassistance et beskedent beløb, men for de hjemløse bliver 2.490 kroner hver måned en betragtelig udgift.

Men det er prisen, hvis et herberg i Københavns Kommune er den sidste udvej.

Det er svært at vurdere, hvor mange hjemløse, der reelt lever i Danmark, men den sidste nationale kortlægning peger på omkring 5.000 hjemløse, hvoraf cirka 1.300 er under 30 år.

I 2006 lod under halvdelen af de hjemløse - i alt 2.269 - sig indskrive på et herberg eller et forsorgshjem.

Men kun 16 procent af unge hjemløse under 30 år lod sig indskrive, viser en opgørelse fra den sociale ankestyrelse i 2006.

De unge hjemløse lever i højere grad i såkaldt skjult hjemløshed, som 'sofasurfere' hos venner og familie eller på gaden, fordi der ikke findes tilbud, som er målrettet unge uden en fast adresse.

For dyrt for de unge

Ifølge Landsforeningen for Hjemløse, SAND er de unges økonomi én mulig forklaring på, at de unge ikke benytter sig af tilbuddene:

"Der er en del, der falder uden for systemet, det har vi altid vidst, og vi kan eksempelvis se en direkte sammenhæng mellem flere unge forhutlede mennesker på gaden, og at regeringen har sat kontanthjælpen ned," siger Ask Svejstrup fra SAND.

For en ung uden fast adresse er et herberg en dyr løsning, fordi de unge ofte har færre penge at finansiere kost og logi med. Kontanthjælpen til unge under 25 år er på 5.940 skattepligtige kroner, mens et værelse inklusiv kost minimum koster 3.600 kroner om måneden, og minimumprisen for et værelse på et herberg uden kost er på 2.100 kroner om måneden, vurderer Landsforeningen for Hjemløse.

"Det har selvfølgelig betydning, at man har nedsat kontanthjælpen, fordi man ved, at der er en direkte sammenhæng mellem økonomisk og social marginalisering, hvilket betyder, at jo fattigere man er, jo lettere udstødes man af samfundet," siger Ask Svejstrup.

Ringe viden om unge

Der er flere årsager til, at færre unge bruger herberg, mener forsker i social- og velfærdspolitik hos SFI og forfatter til 'Hjemløshed i Danmark', Lars Benjaminsen:

"Det kan være, at de unges netværk stadig er intakt, så de kan bo hos venner og familie, og det kan være, at de har færre penge til rådighed," siger Lars Benjaminsen, "men vi ved det faktisk ikke".

Ifølge Lars Benjaminsens rapport udgør de unge 40 pct. af dem, der 'sofasurfer' hos venner og bekendte, og det undrer ikke Ask Svejstrup.

"De unge bor hos venner og bekendte, indtil de har slidt på familie og venner længe nok til at ryge på gaden. Sofaliggerne er unge på vej til reel hjemløshed, så jeg tror, at vi har en situation, som eksploderer inden længe," siger Ask Svejstrup.

En film om unge hjemløse i 1999 er det eneste politiske fokus, der har været på unge hjemløse indtil august sidste år, hvor daværende socialminister Eva Kjer Hansen offentliggjorde en hjemløseplan og afsatte 600 millioner i en satspulje til kampen mod hjemløshed. Den gang sagde socialminister Eva Kjer Hansen til Ritzau:

"Det duer jo slet ikke, at så mange unge tilsyneladende bor på gaden. Derfor skal der en særlig indsats til. Målet er, at de unge slet ikke skal være på et forsorgshjem, men at de med det samme skal have en bolig."

Ingen national plan

Velfærdsministeriet oplyser dog, at der på nationalt plan ikke er lavet nogen samlet indsats målrettet mod de unge hjemløse. Men en af de kommuner, der har valgt at søge Velfærdsministeriets satspuljemillioner er Københavns Kommune, som netop har færdiggjort en analyse af hjemløseområdet, som viser behovet for at opprioritere indsatsen over for unge hjemløse.

Københavns Kommune håber derfor på at få penge fra Velfærdsministeriet til at lave pigebofællesskaber og nye overnatningstilbud til de unge, som ikke bryder sig om at sove på herberg med ældre misbrugere.

Samtidig vil kommunen give den enkelte hjemløse en fast kontaktperson frem for skiftende sagsbehandlere, bygge flere boliger til hjemløse og satse mere på forebyggelse i form af gældsrådgivning, hvor folk kan få løst deres økonomiske problemer, inden de står på gaden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

fadi fra libanon

jeg har været hjemløs siden jeg blev 18 og har en ikk fået et eneste tilbud på bolig,, heger en af de såkaldte sofaligger,, og en ting er sikkert vil heller sove på gaden end blandt alkoholiker og narkomaner, så ja i har ret der er brug for nogle tilbud som går til de unge hjemløse

Per Jongberg

Hør nu her, det går jo skidegodt i Danmark. Kunne de ikke bare lade være med at være fattige de dér unge.

Statsminister Rasmussen kender jo nok ikke noget som helst til problemet, men hvis han gjorde, ville han sikkert sige det samme som jeg.

Se, det er jo egentlig ikke så mærkeligt at der er så mange hjemløse
der aldrig får tilbudt en bolig .
Når de henvender sig på det lokale Social-center
(Nårh nej, det hedder vist "Beschäftigungs und Aktiwierungs-center" nu om dage) får de nemlig at vide at det ikke er noget "Kommunen" kan hjælpe med, hvorefter de får udleveret en liste over Herberger og Vandrehjem jvf en eller anden bestemmelse i "Bistands"-loven (det hedder den vist heller ikke mere) der pålægger "kommunerne" at have den slags tilbud . Til sidst i den paragraf står der noget med at "denne bestemmelse kan ikke anvendes til at skabe en permanent løsning" hvilket "kommunen" så påstår betyder at de ikke er forpligtiget til at skrive de unge på den bolig-sociale vente-liste
( Det er den hvor man kun skal klar sig på gaden i et lille års tid)
eller i det hele taget at hjælpe dem med problemet .
Hvorfor det så lige er at "kommunen" har anvisningsret til en tredjedel af den "sociale" boligmasse er endnu et af bureaukratiets store mysterier .

Løsningen er enkel nok : LYV !!
Sig at du har haft et seriøst alkohol eller hash-problem som du er kommet ud af ved egen hjælp men at du frygter "tilbagefald"..
Så kan de lige pludseligt godt hjælpe .

Nåh, det var godt Esben.
Endeligt vågnede i op, jeg var ved at blive helt bekymret for jer..
Hvad er det for en strategi du taler om, Sabra og Chatila eller bare
krig i al almindelighed ?

Jakob Schmidt-Rasmussen

Der er masser af tomme boliger i København.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der pr. 1. januar var 17.774 ledige boliger i København.

Det er knap 1.400 flere end ved den foregående opgørelse. For tre år siden var der 12.363 ledige boliger.

Ferieboliger tæller ikke med
Oveni kommer de mange såkaldte ferieboliger, hvis indehavere ikke behøver at betale kommuneskat.

De indgår ikke i statistikkerne over boliger, der først tæller en lejlighed eller et hus med i opgørelserne, når folkeregisteret har registreret en beboer på adressen.

Mange ferielejligheder er bygget inden for de seneste år og har aldrig haft beboere tilmeldt på adressen.

I alt er der registreret 293.836 boliger i hovedstaden, hvoraf det alene er de 276.062, der er beboede.

Jens Thorning

Tak for de tal - men der er mange, mange flere boliger på vej, såkaldte liebhaver-luksusboliger med hav- eller havneudsigt, målrettet det indtægtsmæssigt lidt bedre segment , f.eks. de planlagte vanvittige ni højhuse uden bopælspligt på Østamager, der skal minde de badende m.fl. på Amager Strand om, hvad det hele drejer sig om (de kommer til at stå gabende tomme, med mindre der skal bo arabiske og amerikanske diplomater), andre bygges midt på Amager Fælled og Vestamager - herunder et grotesk-patetisk forsøg på at efterligne WTC og dets glamour, Copenhagen Twin Towers - som efterhånden ryddes for skov og grønne områder, gradvist så ingen opdager det, før det er for sent - for slet ikke at tale om provinsen, som med undtagelse af udkantsområder som Lolland-Falster, Langeland, Vest-og Nordjylland er omdannet til en eneste pløjemark, hvor man som det allerførste og vigtigste naturligvis lægger en bredbåndsforbindelse i jorden.

Det skyldes ikke Kapitalismens Hellige udbud c/ efterspørgsel, for der er ikke antydning af efterspørgsel - bortset fra den i artiklen nævnte og den, der kommer fra det indtægtsmæssigt uheldigere segment, der åbenbart ikke er berettiget til bolig, det er da vist ellers et af den af regeringen helligholdte Menneskerettighedsdeklarations mest åbenlyse rettigheder helt på linje med det fagreste træ i skoven, Ytringsfriheden - men at spekulanter kan tjene penge på regeringens bind-for-øjnene tro på, at markedet "regulerer" sig selv. Ja, men det gør det da sikkert - men først efter katastrofale altomfattende sammenbrud og hundredetusindvis af konkurser og tragedier.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Niels Christian Nielsen, som regeringen nu overvejer at udlevere til Indien, fordi han har forsøgt at starte en voldelig opstand, der skulle vælte den demokratisk valgte regering i delstaten West Bengal, har et firma, der bygger husbåde.

Da Ritt Bjerregaard lancerede sin plan om, at bygge femtusinde boliger til fem tusinde kroner om måneden forslog han, at en del af boligerne skulle være flydende. Grundprisen er jo ret lav på vand ...