Læsetid: 3 min.

Historisk dom mod luftforurening

En principiel EU-dom tvinger europæiske lande til at skære ned på forurening fra trafikken. Dommen kan også få store konsekvenser i Danmark, hvor den bliver modtaget med kyshånd af grønne organisationer
I meget trafikerede områder af København overskrider luftforureningen det maksimale niveau, der er fastsat af EU. Med den nye EU-dom kan utilfredse borgere i disse områder gå til de retslige instanser og kræve en handlingsplan mod forureningen.

I meget trafikerede områder af København overskrider luftforureningen det maksimale niveau, der er fastsat af EU. Med den nye EU-dom kan utilfredse borgere i disse områder gå til de retslige instanser og kræve en handlingsplan mod forureningen.

Mikkel Østergaard

Indland
29. juli 2008

Nu bliver det langt lettere at kræve kontant handling fra politikere, der ikke gør nok for at nedbringe luftforeningen.

I en skelsættende dom har EF-Domstolen nemlig fastslået, at borgere kan kræve, at myndighederne udarbejder konkrete handlingsplaner, hvis EU's grænseværdier ikke bliver overholdt.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) tager imod dommen med kyshånd.

"Den er yderst interessant for danske forhold, og vi vil nærlæse den med interesse," siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN.

Hun tror også, at dommen får en præventiv effekt, som vil tvinge myndighederne til at mindske luftforureningen.

Miljøorganisationen NOAH er også begejstret for dommen:

"Det er en rigtig god nyhed. Indtil nu har almindelige borgere stort set været magtesløse, når det kommer til at få gjort noget ved luftforureningen," siger Ivan Lund Pedersen, trafikkonsulent i NOAH.

Han peger på, at den nye dom lægger et fornyet pres på regeringen for at indføre road pricing, lavere hastighedsgrænser, forbedre den kollektive trafik og andre tiltag for at mindske forureningen fra bilerne.

Stor betydning

Ivan Lund Pedersen opfordrer også utilfredse borgere i tæt trafikerede områder til at gå til de retslige instanser, som direkte konsekvens af dommen.

Beboere på Åboulevarden i København eller flere steder i Aalborg kan benytte sig af den mulighed.

I disse områder overskrider luftforureningen nemlig det maksimale niveau, der er fastsat af EU, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Og man skal være direkte berørt af forureningen for at kunne anlægge civilt søgsmål mod kommunen eller staten.

Peter Pagh, professor i miljø- og EU-ret ved Københavns Universitet, vurderer, at dommen kan få stor betydning.

"Nu bliver det langt lettere at overbevise en dansk domstol om, at der ikke er vedtaget tilstrækkeligt med handlingsplaner," siger han.

EU's luftrammedirektiv, som dommen er en fortolkning af, fastsætter krav til luftkvalitet og krav om, at medlemsstater skal vedtage handlingsplaner, hvor kvalitetskrav overholdes inden for bestemte frister og sanktioneres effektivt.

"Det afgørende i denne dom er, at det ikke bare er en forpligtigelse, som EU-Kommissionen vedtager, men en ret, som borgerne kan påberåbe sig," siger han.

Tysk opmærksomhed

Afgørelsen fra EF-Domstolen har sit udspring i en sag fra München i Tyskland, hvor en borger, Dieter Janecek, lagde sag an mod myndighederne, fordi grænserne for mængden af luftforurening blev overskredet gentagne gange ved hans bopæl.

Efter at have tabt sagen ved de tyske domstole gav EF-Domstolen Dieter Janecek medhold i, at myndighederne skal udarbejde en handlingsplan for, hvordan forureningen skal nedbringes.

Dommen er præjurdiciel og sætter altså normen for, hvordan EU's lande skal forholde sig til lignede borgerklager.

Den har skabt betydelig opmærksomhed i Tyskland, hvor de grønne organisationer læser den som en mulighed for, at enkelte borgere kan klage over, at der ikke bliver gjort nok for luftforureningen, og at man kan få de store dieselbiler ud af byerne hurtigere, end man ellers havde ventet.

Energi- og klimamedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace fremhæver demokratiaspektet i dommen.

"Den viser, at almindelige mennesker kan komme igennem med en klage i EU og dermed overtrumfe den nationale domstol. Forhåbentlig får også borgere her i landet blod på tanden til at rejse lignende sager," siger han.

SF's medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken (SF), peger netop på, at dommen få afgørende betydning for den enkelte EU-borgers rettigheder.

"Jeg er meget glad for denne dom. Ikke kun på miljøets vegne, men også fordi, at det nu bliver langt lettere for den enkelte borger at komme til orde, når EU's love bliver overtrådt. Det er vældig betryggende, når en sag som denne falder ud til fordel for borgerne," siger Margrete Auken.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Carina Christensen (K), da hun er på ferie for tiden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jakob Schmidt-Rasmussen

De fleste fokuserer af en eller anden underlig grund kun på biler som kilde til partikelforurening, men brændeovne står for en større og større andel af partikel- og dioxinforureningen:

"Brændeovne banker dansk partikelforurening i vejret
Brændeovne sviner så meget med partikler og kræftfremkaldende PAH’er, at de ødelægger billedet af faldende luftforurening i Danmark. Siden 2000 er partikelforureningen steget med otte procent.

Af Thomas Djursing, mandag 23. jun 2008 kl. 14:52

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) kunne næsten tegne et glansbillede af et Danmark med faldende luftforurening over hele linje, hvis det ikke var for de omkring 600.000 rødglødende brændeovne.

»Udledningen af PAH’er og partikler er steget – i modsætning til stort set alle andre luftforureninger, som opgøres. Stigningen hænger sammen med en øget brug af brændefyring,« skriver DMU i en pressemeddelelse på baggrund af en ny opgørelse.

I perioden fra 2000 til 2006 er partikelforureningen steget med otte procent, og ifølge seniorforsker Morten Winther, der er medforfatter til artiklen, så er emissionerne fra trafikken faldet markant, mens emissionerne fra landbruget er faldet en anelse.

»Brændeovnene vender simpelthen billedet af et fald i luftforureningen,« siger Morten Winther."

Røg fra brændeovne forkorter lige så mange liv som passiv rygning. Ifølge tal fra Transportministeriet dør 3.400 danskere tidligere end ellers på grund af skadelige partikler i luften. Samme antal må lade livet som følge af passiv rygning.

Og det er Danmarks godt 600.000 brændeovne og pejse, der står for den største del af vores samlede partikelforurening.

Det viser en samlet opgørelse over forureningen fra brændeovne, som Det Økologiske Råd offentliggør i næste måned.

»Det er en dybt kaotisk situation, som viser, at vi krænker danskernes ret til ren luft. Som det er nu, kan jeg helt lovligt sende giftig røg ind i din have uden at du kan gøre noget,« siger civilingeniør i Det Økologiske Råd, Kåre Press-Kristensen.

Han foreslår, at ejere af brændeovne skal sætte filtre på skorstenen, ligesom man gør det i Sverige og i Norge.

»Og vil man ikke det, skal man betale en afgift,« lyder forslaget fra Kåre Press-Kristensen.

Det får støtte fra professor Steffen Loft, der forsker i miljø og sundhed på Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab.

»Pejsene er mindst lige så farlige som biler og kraftværker,« siger Steffen Loft.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) er dog ikke så varm på idéen, som han kalder bureaukratisk .

»Hvem skal så tjekke, at det bliver udført i praksis?« spørger han og henviser til, at regeringen allerede har sat initiativer i gang for eksempelvis at gøre brændeovnene mere miljøvenlige: »Vi venter, til vi har set effekten af de initiativer,« siger Troels Lund Poulsen.

Men vi skal ikke vente længere, mener Det Økologiske Råds Kåre Press-Kristensen.

»Det er blevet en politisk sovepude at sige sådan. Vi har al den viden, vi har brug for. Det er bare om at komme i gang,« siger han.

Undersøgelser fra Miljøstyrelsen viser, at et filter på brændeovnen kan skære 95 procent af den giftige røg væk.

I øvrigt er det først og fremmest i blisternes interesse, at der bliver gjort noget ved partikelforureningen fra biler. For de er den gruppe af trafikanter, der lider mest under partikelforureningen:

"Bilister er mere udsatte for partikelforurening end cyklister
Der suges flere sundhedsskadelige partikler ind i bilerne, end cyklister bliver udsat for, viser hollandsk undersøgelse. Selv om cyklisten indånder fire gange så meget luft som bilisten, så er koncentrationen af indåndede partikler mindre.

Af Birgitte Marfelt, mandag 17. mar 2008 kl. 11:14

Selv om cyklister dagligt må kæmpe sig vej gennem bilos med pulsen i topgear, så bilisterne mere udsatte for deres egen partikelforurening. En hollandsk undersøgelse foretaget af lektor Gerard Hoek fra Utrecht Universitet, viser, at mængden af partikler i luften er større inde i bilen end på cykelstien.

Så selv om den fysisk aktive cyklist måske indånder fire gange så meget luft, som bilisten gør, er koncentrationen af indåndede mikropartikler mindre. Den konklusion kommer ikke bag Steffen Loft, professor i miljømedicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på KU.

»Det kan godt passe. Der er også en dansk undersøgelse, som viser, at man indånder dårligere luft inde i bilen end udenfor,« siger han.

De små partikler kan sætte sig fast i bronkier og lunger og gå ind i blodbanen, hvor de beskadiger de hvide blodlegemers DNA. Det indikerer de første skridt mod kræft og hjertekarsygdomme.

Steffen Loft peger dog på, at mange moderne biler er forsynet med kabine- eller pollenfiltre, men at deres effekt på partikler ikke er undersøgt.

For cyklister, som gerne vil nedsætte partikelniveauet, er der ikke andet at gøre end at holde så stor en afstand som muligt til knallerter og gamle lastbiler. De står nemlig for de største partikelforurening på vejene."

Jakob Schmidt-Rasmussen

Den øgede anvendelse af brændeovne, som følge af de stigende energipriser bidrager også negativt til Danmarks CO2-regnskab ifølge Brian Vad Mathiesen, der analyserer energisystemer ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet, betyder:

"Forskere i åben strid om brændeovne

Det giver langt mere CO2 i atomosfæren at brænde træ af i brændeovne end på kraftvarmeværker, siger Aalborg-forsker. Han advarer mod at følge anbefalingen fra en forsker i Købehavn om at fyre løs derhjemme.

Af Mette Buck Jensen, torsdag 31. jan 2008 kl. 08:52

Det er helt ude i skoven, når seniorforsker ved Skov og Landskab ved Københavns Universitet Niels Heding hævder, at vi kan spare kloden for fem tons CO2 om året ved at fyre op i brændeovnen.

Sådan lyder det fra en anden forsker, Brian Vad Mathiesen, der analyserer energisystemer ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet. Instituttet forsøger nu at dæmme op for den brændeovnsbølge, som Niels Heding og en udsendelse om at spare på energien på Danmarks Radio har sat i gang.

»Det er en rigtig dårlig ide at anbefale alle danskere at købe en brændeovn for at sænke CO2-udslippet, for brændeovnene er langt mindre effektive end kraftvarmeværkerne,« siger Brian Vad Mathiesen.

Afbrænding af træ i brændeovne er mange gange mindre effektivt, end når vi udnytter biomassen til at producere fjernvarme og strøm på de centrale eller decentrale værker. Brændeovnene produceres nemlig kun varme, og desuden er kraftvarmeværkerne mere effektive og fortrænger derfor langt mere olie og kul end brændeovne.

»Noget af det, der har gjort, at bruttoenergiforbruget i Danmark ikke er steget på trods af øget elforbrug og stigende boligareal, er, at vi har fået kraftvarmeværker, der samproducerer el og varme,« pointerer Brian Vad Mathiesen.

»Hvis alle går over til brændeovne, og vi dermed går glip af fordelen ved samproduktion af el og varme, vil årtiers effektiviseringer af vores energisystem blive tabt på gulvet, og energiforbruget og CO2-udslippet stiger,« siger han.

En simpel udregning viser ifølge Brian Vad Mathiesen, at Danmark ville have brugt mindst 51 PJ mere til opvarmning i 2004, hvis ikke vi havde haft kraftvarmen

»Det svarer til, at vores energiforbrug til opvarmning ville stige med mere end 30 procent,« siger han.

Brian Vad Mathiesen fraråder især brændeovne i områder med fjernvarmeforsyning, men også i områder uden fjernvarme bør man undgå brændeovnene og i stedet investere i eksempelvis et jordvarmeanlæg."

Jakob Schmidt-Rasmussen

Konklusionen må være, at en miljøzone, der kun retter sig imod biler, men ikke også omfatter restriktioner i brugen af brændeovne og brændekedler, kun vil løse halvdelen af problemt med partikelforurening.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Her er en hjemmeside fra Det Økologiske Råd om emnet: http://www.ecocouncil.dk/default.htm?http&&&www.ecocouncil.dk/arkiv/2008...

Rådet foreslår følgende strategi:

Der er brug for effektive virkemidler til at begrænse brugen af brændeovne og -fyr. Derfor har en række organisationer inden for miljø og sundhed i et åbent brev bl.a. opfordret miljøminis-teren til følgende:

1. Forureningsafgift på private træfyrende enheder.
2. Flere tilskudsmidler til miljø- & sundhedsvenlig opvarmning.
3. Kommunerne skal have mulighed for at etablere brænderøgsfrie boligområder.
4.Krav om montering af partikelfiltre og katalysatorer snarest muligt.
5. HUSSTANDOMDELT FOLDER, DER FRÅRÅDER BRUGEN AF BRÆNDEOVNE I STORBYER - STORE SOM SMÅ.
6.Halvering af grænseværdierne for partikler i brændeovnsbekendtgørelsen.
7. Vejledningstekst i Bygningsreglementet om at brændeovne ikke anbefales.
8.DMU har beregnet, at den samfundsøkonomiske gevinst ved at påmontere højeffektive filtre er 12 mia. kr.

Netop nu er filtrene på vej i masseproduktion i Danmark, men politikerne tøver.

Der er altså ingen grund til at tøve. Informations mange økologisk interesserede brændeovnsejere, der bor i storbyer, kasserer selvfølgelig nu deres giftbombe af en brændeovn, eller køber et filter ... Eller er det kun økologernes svorne fjende bilejerne, der skal tvinges til at tage ansvar for deres bidrag til problemet?

John Fredsted

Jeg kan næsten ikke få mine arme ned igen af bare jubel.

Ikke alene kan vi nu få begrænset transportsektorens nærmest uhæmmede svineri, men det er tilmed EU - som synes oftere at tillade end forbyde farlige stoffer (aktuelt netop nu er det hormonforstyrrende kemikalie Bisphenol A) på markedet - der har truffet denne afgørelse.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Brændeovne står for allerede i dag for 60 procent af udledningen af de farlige partikler, som EU-dommen handlede om, og antallet af brændeovne vil stige voldsomt i takt med, at energipriserne stiger.

Forureningen fra biltrafik falde i løbet af få år, på grund af de mange nye mere eller mindre forureningsfri teknologier; elbiler, hybridbiler, biler drevet af brændselsceller osv.

En betalingsring omkring byen bør derfor udelukkende bruges til at holde forurenende køretøjer ude og få bilister til at skifte til biler, der ikke forurener; biler, der ikke udleder partikler skal betale mindre for at køre ind i byen, end biler, der udleder partikler og biler, der hverken udleder partikler eller CO2 skal køre gratis i byen. Det vil være en aktiv politik, der ikke begrænser borgernes handlefrihed og som aktivt fremmer et bedre miljø; meget bedre end en primitiv forbudspolitik, der vil mindske trafikken til byen og fordyre produktiv aktivitet.

Det er altså vigtigere at stoppe partkelforureningen fra brændeovne, f.eks. ved at forbyde brændeovne uden partiklefiltre og nemmere, end at begrænse biltrafikken i byen fordi brændeovne er et luksusbehov og ikke en nødvendighed.

Det med partikelfiltre på skorstenen er en god idé.
Angående en tanke som at gøre midtbyerne bilfri, så synes jeg dog også det ville være helt i orden, da byplanlægningen i de midterste (som regel ældste) bydele i byerne, i et gammelt land som Danmark faktisk slet ikke er beregnet til al den biltrafik. Vejene er smalle og byen generelt tilrettelagt som et offentligt opholdsrum, som kun har transport som ét af sine formål.
Hvor der kører biler er der imidlertid ikke plads til anden aktivitet, hvilket er ærgerligt.
Jeg tror det ville have en potentiel kulturel gevinst at gøre midtbyerne bilfri - oveni miljø-gevinsten.
Betalingsringen som Jakob Schmidt foreslår, kunne så anvendes for logistisk transport til butikker o. lign. ?

Henrik Clausen

Nu vi er i gang med at forbyde alt ubehageligt, synes jeg også, vi skal tage nedgroede negle og oversvømmede kældre med i kataloget.

Der er ingen grænser (heh) for, hvad denne EF-domstol vil bestemme. Systemet bliver større og mægtigere, og vi får flere pligter at opfylde. En dag må vi vel også få en eller anden form for fordel af det her?

Morten Ørum

Henrik Clausen: jeg synes helt klart at systemet bliver for magtfuldt, og jeg synes især det er problematisk at magten flyttes så langt væk fra borgernes hænder - dermed ikke sagt at jeg synes det er et problem, at vores regler skal strammes op herhjemme - hvorfor er det ikke i forvejen lovpligtiigt at montere partikelfiltre på ALT?

Jakob Schmidt-Rasmussen

Når politikerne vil forbyde folk, at ryge udendørs, må de selvfølgelig også gøre noget ved partikeludledningen fra brændeovne, der slår lige så mange ihjel, som passiv rygning:

3400 HVERT år.

34000 på ti år ...

Brændeovne er direkte skyld i, at luftforureningenn er steget i de sidste 8 år:

"Brændeovne banker dansk partikelforurening i vejret
Brændeovne sviner så meget med partikler og kræftfremkaldende PAH’er, at de ødelægger billedet af faldende luftforurening i Danmark. Siden 2000 er partikelforureningen steget med otte procent."

Jakob Schmidt-Rasmussen

Hvor er alle de begejstrede økologer, der bakker op om at kræve restriktioner på brugen af brændeovne, fordi det er en enkel måde at løse et alvorligt forureningsproblem på, uden at det får omkostninger for samfundsøkonomien?

Det vil både reducere forureningen med livsfarlige partikler, der koster 3400 liv om året og betyde mindre CO"-forureniung, hvis træ og papri bliver brændt af i kraft-varmeværker.

Er det kun skægt at lege økolog, når det går ud over bilisterne?

Jakob Schmidt-Rasmussen

Her er filtret, som fjerner brændeovnenes partikel-svineri:

Et norsk firma er klar til at starte produktionen af et billigt og effektivt elektrostatisk partikelfilter til private brændeovnsskorstene. Men firmaet venter på, at myndighederne i blandt andet Danmark gør filtret lovpligtigt.

Af Mette Buck Jensen, torsdag 31. jan 2008 kl. 14:36

Prototypen af filteret blev testet på en norsk skorsten. Røgen forsvandt fuldstændig. De rigtige filtre skal ikke sidde ovenpå skorstenen, men integreres. (Foto: Applied Plasma Physics) Det norske firma Applied Plasma Physics har udviklet et filter til brændeovnsskorstene, som kan fjerne op til 99 procent af partiklerne i røgen. Filtret koster kun 3000 kroner.

Brændeovne udleder langt over halvdelen af alle sundhedsskadelige partikler herhjemme, og de koster samfundet over to milliarder om året frem til 2020 i tabte leveår, dødsfald og indlæggelser.

Ifølge beregninger fra Danmarks Miljøundersøgelser og Miljøstyrelsen kan et påbud om filtre næsten halvere udslippet og dermed sundhedsomkostningerne.

Nordmændene er klar til at sætte deres effektive filter i produktion, hvis de eksempelvis de danske myndigheder gør filtrene lovpligtige.

»Hvis myndighederne pålægger, at alle skal have partikelfiltre, kan det betale sig for os at sætte filteret i produktion, for så er vi sikre på et stort marked,« siger projektleder og miljøingeniør ved Applied Plasma Physics, Ernst Henriksen.

Det lader i så fald til at blive en overkommelig affære at investere i det elektrostatiske filter, der skal kunne integreres i alle former for private skorstene.

»Det er lidt vanskeligt at sige, hvad prisen bliver, men omkring 3.000 norske kroner,« siger han.

Men inden filteret eventuelt kan sætte i produktion, skal det testes yderligere. Nordmændene håber derfor at komme med i den storstilede felttest af filtre, der skal laves i et dansk villakvarter i det kommende år under Miljøministeriet.

Forud for sin tid
Indtil videre har firmaet kun testet filteret i en enkelt skorsten i Norge, hvor der til gengæld blev fyret op med to års normal forbrug af brænde på tre måneder.

Her viste det sig, at filteret kan fjerne op til 99 procent af de større partikler og 85 pct. af de allermindste partikler under 0,1 mikrometer. Partiklerne bliver omdannet til et tjæreholdigt kondensat, som fjernes af skorstensfejeren.

Firmaet har udnyttet sin viden fra produktionen af filtre til kontrol af industriel forurening, hvor de også fjerner lugt. Udviklingsarbejdet med brændeovnsfiltret har været i gang i ti år og involveret fem ingeniører. Faktisk blev første fase af projektet afsluttet i 2004.

»Vi var vist forud for vores tid, for vi kunne ikke få mere finansiering dengang, men da den globale opvarmning og brændeovnspartiklerne igen kom på agendaen i mange europæiske lande, tog vi filtret frem igen,« fortæller Ernst Henriksen.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Hvor er alle de økologiske Informationslæsere med brændeovn, der jubler over, at de med disse nye oplysninger har muligheden for personligt at tage ansvar for deres eget bidrag til luftforureningen?

Peter Jespersen

Ja det kommer ikke til at hue VOK der konsekvent har presset den kollektive traffik / jernbanen til et niveau hvor den næsten ikke hænger sammen mere og gødet jorden under privatbilismen og lastvognstogene.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Fra dagens udgave af Ingeniøren:

Europa oversvømmes med 250.000 elbiler om syv år

"Elbilerne holder for alvor sit indtog på de Europæiske veje i løbet af de kommende år. Inden 2015 vil 250.000 elbiler nemlig rulle ud på vejene, lyder spådommen fra analysefirmaet Frost og Sullivan.

Årsagen er de høje oliepriser og indførelsen af roadpricing eller andre betalingssystemer, som elektriske biler bliver fritaget for, skriver Frost og Sullivan i undersøgelsen Strategic Assessement of European Electric Vehicles Market."

Læs resten på: http://ing.dk/artikel/89889

Brændeovne står for allerede i dag for 60 procent af udledningen af de farlige partikler, som EU-dommen handlede om, og antallet af brændeovne vil stige voldsomt i takt med, at energipriserne stiger.

Forureningen fra biltrafik falde i løbet af få år, på grund af de mange nye mere eller mindre forureningsfri teknologier; elbiler, hybridbiler, biler drevet af brændselsceller osv.

En betalingsring omkring byen bør derfor udelukkende bruges til at holde forurenende køretøjer ude og få bilister til at skifte til biler, der ikke forurener; biler, der ikke udleder partikler skal betale mindre for at køre ind i byen, end biler, der udleder partikler og biler, der hverken udleder partikler eller CO2 skal køre gratis i byen. Det vil være en aktiv politik, der ikke begrænser borgernes handlefrihed og som aktivt fremmer et bedre miljø; meget bedre end en primitiv forbudspolitik, der vil mindske trafikken til byen og fordyre produktiv aktivitet.

Det er altså vigtigere at stoppe partkelforureningen fra brændeovne, f.eks. ved at forbyde brændeovne uden partikelfiltre, end at begrænse biltrafikken i byen, fordi brændeovne er et luksusbehov og ikke en nødvendighed.