Læsetid: 4 min.

Indsatte betaler ågerpriser for mad

Fængselsbutikkerne har monopol og kan sætte priserne, som de vil. Det er den væsentligste grund til, at indsatte i landets fængsler sultestrejker og boykotter butikkerne
29. juli 2008

En liter letmælk koster 9, 95 i Vridsløselille statsfængsel. I en Netto på den anden side af murene koster den 5,25 kroner - altså godt og vel det halve - og det er hovedårsagen til, at indsatte i flere af landets fængsler for tiden sultestrejker. For selv om Information i går kunne fortælle, at afviste asylansøgere kun har 40 kroner til mad om dagen - modsat de indsattes 55 kroner - så har de indsatte kun mulighed for at handle ét sted. Og der har man tradition for at tage fat:

"Det største problem er ikke det beløb, de indsatte får. Problemet er købmændene. Det grænser til tyveri, dét de laver," siger Sven Erik Larsen, der har siddet i fængsel i både Nyborg, Horsens og Kragskovhede og siden sin løsladelse har fortsat kampen for de indsattes vilkår - blandt andet som bestyrelsesmedlem i landsforeningen Krim. Han mener, at fængselskøbmændene udnytter deres særlige status:

"Det er en guldgrube at være fængselskøbmand - man har kun åbent få timer hver dag, og fangerne har ikke andre muligheder for at købe ind, så man er sikret kunderne," siger han.

Priser

Og mange steder føler man virkelig, at priserne er uretfærdige - blandt andet i Vridsløselille:

"Man kan sammenligne det med at gøre storindkøb i 7-eleven," siger de indsattes talsmand, David, og tilføjer:

"Vi havde på et tidspunkt mulighed for at handle i Bilka, og dér kunne de indsatte mærke en væsentlig forskel. Det føltes, som om vi fik dobbelt så meget for pengene," siger han.

Vridsløselille er et af de fængsler, hvor man nu vil boykotte købmandsbutikken, mens man i Nyborg Statsfængsel går endnu mere drastisk til værks og laver en decideret sultestrejke.

I Krim er formand Claus Bonnez gået aktivt ind i de indsattes kamp for mere retfærdige priser:

"Vi kan se, at priserne i landets fængsler konsekvent er højere end uden for. Også hvis man sammenligner de butikker, som driver fængselskøbmanden som sideforretning. Det er som at handle i en kiosk eller på en tankstation. Til tider endda dyrere," siger Claus Bonnez, som ofte modtager klager fra indsatte fra fængsler over alt i landet:

"Det er generelt et stort problem. Mange klager over, at de betaler ågerpriser." Mange steder har de indsatte heller ikke adgang til de samme tilbudsvarer, som folk uden for fængslerne har:

"Det, som Spar-købmanden i Esbjerg har på tilbud, er ikke på tilbud i Esbjerg Arresthus, selv om det også er en Spar-købmand. Det er derfor, man næsten aldrig kan få butikkernes reklamepjecer i fængslerne. Så kunne fangerne jo sige 'Hallo - du tager 15 kroner for den her - men inde i Esbjerg koster den kun en 10'er'," siger Claus Bonnez.

Han mener også, at mange købmænd udnytter deres monopol til at komme af med nogle af de varer, man ikke har fået solgt i den primære butik:

"Der er eksempelvis mange varer, der er meget tæt på sidste salgsdato, og det er et problem, når man ikke kan købe ind hver dag," siger han.

Og det kan Daniel godt kende fra sin hverdag i Vridsløselille:

"Et af vores største problemer er, at det ofte er anden sorteringsvarer, eller at holdbarhedsdatoen er et par dage fra at udløbe. Det giver ofte en følelse af, at vi skal smide mange varer ud, fordi de ikke kan bruges," siger han.

Frihedsberøvelse

Thorsten Laursen, der er økonomichef i Statsfængslet i Vridsløselille, medgiver, at det kan være en god forretning at være fængselskøbmand:

"Selvfølgelig er købmanden i en god situation, fordi han er sikker på at få kunder. Men man skal samtidig huske, at det er noget andet end uden for murerne - der er omkostninger, som ikke er der andre steder, blandt andet skal alle varer gennemlyses og kontrolleres, inden de kan sælges. Det giver noget besvær," siger Thorsten Laursen, som dog er opmærksom på de indsattes kritik.

"Selvfølgelig er vi opmærksomme på kritikken - og vi har også tænkt os at følge op på det," siger han.

Dog har man ikke konkrete planer om at skifte leverandør af varer:

"Det er ikke noget, vi har overvejet - men vi vil naturligvis løbende vurdere situationen," siger han.

Mere kontant er svaret fra vicefængselsinspektør, Betty Steglich-Petersen, i Statsfængslet på Kragskovhede i Nordjylland, hvor de indsatte også er utilfredse med prisniveauet:

"Jeg har kun det at sige, at de sidder i fængsel, og det er nu en gang de vilkår, der er for de indsatte. Det ligger i frihedsberøvelsen, at man ikke kan vælge, om man vil handle i Edeka eller Aldi. Det mener jeg ikke er en menneskeret at kunne," siger hun og tilføjer:

"Hvis nu de opfyldte deres arbejdspligt, så kunne de jo tjene rigeligt med penge til at købe mad for."

I Krim mener Claus Bonnez, at løsningen på problemet må være at regulere den takst, som de indsatte får udbetalt:

"Taksten er udregnet efter, hvor meget en bistandsklient har til mad om måneden. Men bistandsklienten kan jo gå i Aldi og Netto. Så når de indsatte ikke kan det, bør man regulere taksten for dem, så det svarer til, at bistandsklienten kun kan handle i en dyr kiosk," mener han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu