Læsetid: 5 min.

Man kan ikke måle sig til kvalitet

25 år med liberalisering, markedsgørelse og kontraktstyring har ikke givet mere kvalitet eller bedre service i den offentlige sektor, hedder det i en ny debatbog. I stedet er sektoren ved at sande til i kontrol, dokumentationskrav og kvalitetsmåling. Det er på tide at rulle udviklingen tilbage, siger en af forfatterne, professor Preben Melander
Skolebørns udvikling skal i dag dokumenteres af hver enkelt lærer, hver enkelt skole og hver enkelt kommune i en stadig strøm af elevplaner, evalueringer, udviklingskontrakter og kvalitetsmålinger. -Denne industritankegang skal vi forlade hurtigst muligt - for den er farlig,- siger professor Preben Melander.

Skolebørns udvikling skal i dag dokumenteres af hver enkelt lærer, hver enkelt skole og hver enkelt kommune i en stadig strøm af elevplaner, evalueringer, udviklingskontrakter og kvalitetsmålinger. -Denne industritankegang skal vi forlade hurtigst muligt - for den er farlig,- siger professor Preben Melander.

Linda Henriksen

2. juli 2008

Der var engang, hvor der ikke var de store falbelader om at uddanne skolebørn. Danske forældre afleverede deres poder i skolen i seksårsalderen, rimeligt sikre på, at lærerne de næste ni-ti år nok skulle klare resten - og ganske trygge ved, at skolen nok skulle lade høre fra sig, hvis der skulle være problemer.

De tider er for længst forbi.

I dag skal børnenes udvikling planlægges og dokumenteres af hver enkelt lærer, hver enkelt skole og hver enkelt kommune i en stadig strøm af elevplaner, evalueringer, udviklingskontrakter og kvalitetsmålinger, der er blevet kraftigere og kraftigere.

"Alle bliver udsat for det i den offentlige sektor. Men den fungerer ikke særligt meget bedre af den grund. Tænk på plejehjemmene, på hospitalerne, på togene og på skolerne. Alle de centrale offentlige produktions- og serviceområder bliver jo dagligt kritiseret for ikke at fungere. Men dermed vokser argumenterne bare for endnu mere kontrol og endnu mere styring", siger professor Preben Melander, der er leder af Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på Copenhagen Business School.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Bo Hessellund
  • Eva Bertram
Olav Bo Hessellund og Eva Bertram anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Kontrollen med det offentlige markerer mistænkeliggørelsen af alt, hvad der ikke på forhånd falder ind under betegnelsen: ”det fri marked”.

Når man i virkeligheden ikke interesserer sig for de reelle effekter ved kontrollen, så siger det alt om de herskende iagttagelsesformer. Når man ikke længere kan se det destruktive i den atmosfære, man skaber for de offentligt ansatte, det kæmpe spild af ressourcer ¨til kontrollen, så siger det alt om den herskende form for problemfiksering, altså om det egentlige problem.

Problemet er den mekaniske mistænkeliggørelsen af alt, hvad der ikke på forhånd falder ind under betegnelsen "det fri marked".

Lise Pedersen

Kvalitetsmålinger og serviceforbedringer. Det kan ingen vel være imod og konceptet bruges da også i alle offentlige og private virksomheder.

Inden for det offentlige er det blevet en dundrende succes:
Cheferne er glade, for nu skal de ikke selv have fingrene i mudderet, men blot dele skemaer ud til medarbejderne og samle dem ind igen. Der tilsættes en tilpas positiv sammenfatning med lidt tal på og det sendes videre op i systemet til næste chefniveau, und so weiter..Cheferne kan på derpå hæve løntillæg for veldokumenteret solid indsats.
Skatteyderne er glade, for nu ved de hvad de får for pengene - tror de da.

For hvad foregår der egentlig dernede hvor arbejdet egentlig udføres?
Får Fru Jensen støvsuget i dag? Ja, det gør hun, men hun har meget mere brug for at få hjælp til at få orden på sine piller, som hun tabte på gulvet i går. Det må hjælperen fra kommunen ikke, Det gør hun nok alligevel, men den slags "afvigelser" belønnes hun ikke for. Afvigelser fra skemaet passer ikke i systemet.
Det ovenstående er et eksempel på hvad effektivisering/serviceforbedring er for medarbejdere og brugere af offentlige ydelser. Kvalitetsforbedring
-måling er ikke til for brugeren, men for Finansministeren. Det er blot et andet og pænere ord for topstyring og det er her hunden er begravet.

Topstyring skal der til for at Løkke kan få vredet armen rundt på kommuner og regioner. Statsinstitutioner som universiteterne er godt på vej i samme retning: De offentlige udgifter skal ned, men befolkningen skal helst tro på at forandringerne giver kvalitetsforbedringer. Hvornår begynder andre end Informations journalister at stille spørgsmål?

Martin Kjeldsen

"Det er et paradoks, at offentlig produktion, der burde være en del af vidensamfundet, skal styres som en fabrik fra begyndelsen af 1900-tallet."

Dette citat er for mig essensen af artiklens budskab, idet kontrol og styring aldrig har fordret kreativitet... Det dræber den kreative tanke og handling, og lammer den offentligt ansatte leders handleevne, for ikke at tale om medarbejderen på gulvet...

Som tidligere offentligt ansat (socialrådgiver) er denne kontrol for kontrollens skyld ikke fordrende for løsningen af sociale problemer. Den hindrer løsningen af sociale problemer, da vi jo har med mennesker at gøre. Og mennesker kan ikke "kassificeres".

Martin Kjeldsen

Øverste kommentar kan ikke tilskrives mig. Det er min kommende hustru, der har anvendt mit navn, da hun følte sig tilskyndet til at kommentere. Jeg har indskærpet hende, at hun næste gang underskriver med sit eget navn. jeg beklager.

I øvrigt tilslutter jeg mig fuldstændigt hendes holdninger.

Tak til Preben Melander, blandt andet for at påpege at vi på INGEN måde er kommet ud af industrialiseringen og de Chaplin'ske arbejdsvilkår. Synes de unge i stigende grad behandles som kommende tandhjul i et maskineri, de ikke har nogen indflydelse på.