Læsetid: 3 min.

Klar tale fra Højesteret

I en enstemmig kendelse fra ni dommere i Højesteret er det endnu en gang fastslået, at ingen i Danmark kan frihedsberøves i længere tid uden grund
Indland
3. juli 2008

"Der må kræves en rimelig sandsynliggørelse af, at der har været et sådant faktuelt grundlag for farevurderingen, at frihedsberøvelsen ikke kan anses for uhjemlet eller ubegrundet."

Sådan lyder en central argumentation i den kendelse, som ni dommere enstemmigt i går afsagde i sagen om udvisning af de to tunesere, der har været administrativt frihedsberøvet siden den 12. februar 2008, fordi PET vurderer dem til at være en fare for Danmarks sikkerhed.

Med kendelsen har højesteretsdommerne ophævet både byrettens og landsrettens tidligere kendelser (den første fra den 14. februar 2008) om fortsat administrativ frihedsberøvelse og tilbagevist sagen til fornyet behandling i byretten.

Det betyder ikke, at de to fængslede tunesere nu bliver løsladt, men det betyder, at der skal ske - med højesteretsdommernes ord - "en vis prøvelse af det faktuelle grundlag for afgørelsen om, at udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed".

I mere klart sprog betyder det, at PET ved en fornyet domstolsbehandling bliver nødt til at lukke op for den hidtil så godt som hermetisk tillukkede pose med information om, hvorfor de to tunesere angiveligt er farlige for Danmarks sikkerhed - eller løslade tuneserne.

Det er værd at notere, at højesteretskendelsen hverken lægger afstand til gyldigheden af Udlændingeservices afgørelse om de to tuneseres farlighed, eller om de af den grund skal udvises af Danmark.

Tværtimod finder højesteretsdommerne, at en person, som for at begrænse ytringsfriheden og skræmme befolkningen vil dræbe en af tegnerne bag Muhammed-karikaturerne i Jyllands-Posten, med rette må anses for at være en fare for statens sikkerhed.

Det springende spørgsmål er nu - og det skal derfor blive interessant at følge sagens videre forløb - om PET kan (og navnlig vil) føre bevis for dette under en retssag med passende muligheder for indsigt og kontradiktion fra tunesernes forsvarere.

Berettiget ubehag

Tuneser-sagen har i foråret vakt betydelig opmærksomhed, siden de to blev frihedsberøvet i midten af februar, ikke mindst fordi integrationsminister Birthe Rønn Hornbech offentligt nåede at lufte et betydeligt personligt ubehag over administrativ udvisning uden dom, inden hun dog på linje med justitsminister Lene Espersen godkendte beslutningen.

Siden har by- og landsret hver fjerde uge godtaget en fortsat administrativ frihedsberøvelse. Da sagen har principiel karakter, har Procesbevillingsnævnet givet de to tuneseres forsvarer tilladelse til, at sagen kunne prøves ved Højesteret. Og da sagen blev forhandlet i Højesteret, argumenterede tunesernes forsvarere så med, at en fortsat administrativ frihedsberøvelse uden klar begrundelse ville være i modstrid med menneskerettighederne, der fastslår, at ingen kan frihedsberøves uden at få det prøvet ved en domstol. Forsvarerne mente ligeledes, at eftersom PET hidtil har afvist at fremlægge alt sit materiale, så vil rettens afgørelse let ende med at blive vilkårlig.

I Højesteret lindede kammeradvokaten derfor en smule på PET-posen og oplyste, at under hemmelig ransagning havde PET fundet en af tunesernes kalender, der indeholdt navnet såvel på karikaturtegneren som på Jyllands-Postens nu aftrådte chefredaktør Carsten Juste. En defekt pistol og en computer, hvorpå der var søgt oplysninger om sprængstoffer, begge dele ligeledes fundet hos tuneserne, var også blandt kammeradvokatens nye oplysninger.

Mens de ni højesteretsdommere grublede over deres kendelse, kunne Nyhedsavisen så for to uger siden afsløre oplysninger, som ifølge forsvarerne ikke var fremlagt i Højesteret. På baggrund af oplysninger - tilsyneladende lækket fra Integrationsministeriet - skrev Nyhedsavisen, at karikaturtegneren skulle dræbes med de bare næver af en kampsportstrænet tuneser. Tuneserens forsvarer var oprørt over lækken, som da heller ikke siden er blevet bekræftet.

Sommerferielæsning

Tuneserne blev anholdt samtidig med en dansk-marokkansk mand, der ligeledes blev sigtet for at planlægge et terrorrelateret drab, men fra starten gjorde politiet det klart, at man ikke regnede med at kunne gennemføre en retssag mod manden.

Årsagen var, at PET ikke at ville risikere, at tjenestens kilder og arbejdsmetoder blev lagt åbent frem under retsmøderne. Men da dansk-marokkaneren i modsætning til tuneserne er dansk statsborger, kunne han heller ikke udvises på samme måde, som de to tunesere er blevet.

Selve udvisningen er et anliggende for Flygtningenævnet, der om to andre terrormistænkte personer ved en tidligere lejlighed har besluttet, at disse ikke kunne udvises til deres hjemlande, fordi det vil være til fare for deres sikkerhed. Derfor må de fortsat opholde sig i Danmark på et såkaldt tålt ophold, hvor de regelmæssigt skal melde sig hos politiet i Sandholmlejren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Dreyer

Det bliver en meleret fremtid for Kurt Westergaard.

"Selve udvisningen er et anliggende for Flygtningenævnet, der om to andre terrormistænkte personer ved en tidligere lejlighed har besluttet, at disse ikke kunne udvises til deres hjemlande, fordi det vil være til fare for deres sikkerhed. Derfor må de fortsat opholde sig i Danmark på et såkaldt tålt ophold, hvor de regelmæssigt skal melde sig hos politiet i Sandholmlejren. "

Hvis resultatet bliver, som Information her skitserer, vil den bedste sikkerhedsløsning for Westergaard vel være at sætte ham i isolationscelle i et af de bedst sikrede danske fængsler i resten af hans liv.
Det vil sikre hans sikkerhed og mørkemændenes fremtidige liv på understøttelse i Danmark.

Men det minder lidt om Johan Herman Wessel´s digt om den typiske danske reaktion:
Smeden og Bageren.

Morten Dreyer:

”Hvis resultatet bliver, som Information her skitserer, vil den bedste sikkerhedsløsning for Westergaard vel være at sætte ham i isolationscelle i et af de bedst sikrede danske fængsler i resten af hans liv.”

God idé, Dreyer. Hvis vi ser bort fra Pia Kjærsgaard, er Kurt Westergaard vel en af de nu levende enkeltpersoner, der har skadet Danmarks omdømme og interesseraller mest. Og det siger ikke så lidt, da konkurrencen siden 2001 sandt for dyden har været hård.

Hvis fædrelandsskadelig virksomhed ellers havde været strafbart ville både Kurt Westergaard og Pia Kjærsgaard for længst være havnet i brummen…

Helt ærligt Viggo C. Andersen, hvem er det der starter ulovlige angrebskrige, og hvem er det der håner og fornærmer udenlandske diplomater på en måde, så vi har fået den halve verden på nakken?

kære Viggo, din tro på regeringens spin er nærmest rørende - eller ville være det, hvis du ikke delte den med så forbandet mange.

Karsten Aaen

"Tværtimod finder højesteretsdommerne, at en person, som for at begrænse ytringsfriheden og skræmme befolkningen vil dræbe en af tegnerne bag Muhammed-karikaturerne i Jyllands-Posten, med rette må anses for at være en fare for statens sikkerhed."

Lad mig først slå fast at jeg ingen sympati har for terrorister.

Jeg forstår dog blot ikke, hvordan og hvorfor Højesteret når frem til denne (er)kendelse?? Hvordan en privatmand, (en tegner) en chefredaktør og JP ligefrem kan være en del af stats-apparatet - ja, det ved jeg altså ikke?!!?? Det skal man vist være Højesteretsdommer for at forstå. Så vidt jeg er hverken tegneren, chefredaktøren eller JP en del af stats-apparatet??

Min klare holdning er at dette til dels er politisk dom, forstået på den måde, at man ikke kan have folk siddende i fængsel uden grundlag for dette; til gengæld kan man heller ikke have folk der arbejder for at begrænse ytringsfriheden, da regeringen jo har sagt, at ytringsfriheden står over alt andet.

PET skal nu fremlægge sine beviser - dem har de ikke. De har formodninger, gætringer, antagelser, og atter formodninger. Således må det for mit vedkommende også anses som en formodning at motivet er det som Højesteret skriver: "en person, som for at begrænse ytringsfriheden og skræmme befolkningen vil dræbe en af tegnerne bag Muhammed-karikaturerne i Jyllands-Posten". Det kan Højesteret intet vide om. Højesteret har alene udtalt sig på baggrund af PETs materiale. Højesteret aner intet om formålet var at 'begrænse ytringsfriheden og skræmme befolkningen'.

Desuden har PET fundet en defekt pistol, enten gaspistol eller en gammel Luger pistol (som sikkert har ligger der siden 2. verdenskrig). Det er vel heller ikke mærkeligt at tuneserne (som jeg og stort set alle andre persioner i dette land) har fulgt sagen og søgt på Kurt Westergaard på internettet. Set i et bestemt lys ser det da bestemt mærkeligt ud, at den ene tuneser flytter tæt på den anden, i en midlertidig bolig. Set i en anden optik er dette kun udtryk for tilfældighernes spil. Og sådan er det.

Jeg vil tro at PET hellere vil løslade tunesere end fremlægge beviserne - fordi så vil det komme frem at deres beviser er antagelser, formodninger, gætterier, - indicier.

Hele denne os mod dem holdning trænger til et gevaldigt efter syn...

Viggo: "Spin??? Det er jo simple fakta!"

Som sagt - næsten rørende.