Læsetid: 4 min.

Københavns politikere oprørte over priserne på almene boliger

Med huslejer på mellem 7.000 og 11.500 kroner er de nybyggede almene boliger i København for dyre til f.eks. en lærer og en sygeplejerske med børn. ’Vanvittigt’, ’drønfrustrerende’ og ’paradoksalt’, kalder lokalpolitikere situationen, og kræver reformer
21. juli 2008

Lige nu er det almene boligselskab KAB ved at opføre en række boliger med havudsigt i den nye kanalby Sluseholmen i Sydhavnen. En nybygget lejlighed på 72 kvadratmeter kommer til at koste ca. 8.800 kroner, mens en lejlighed på 96 kvadratmeter får en husleje på ca. 11.200 kroner.

»Det er fuldstændigt vanvittige priser. Der er jo ingen mennesker på lav- og mellemindkomst, der har råd til det her. Man kan jo regne ud, hvad man skal kunne tjene for at sætte sig for sådan en husleje, og det er jo helt urealistisk,« siger det konservative medlem af Socialudvalget i Københavns Kommune, Peter Schlüter.

Center for alternativ Samfundsanalyse (CASA) har i samarbejde med det almene boligselskab Domea lavet en undersøgelse af, hvor meget familier i mellemindkomstgruppen har råd til at betale i husleje, og de almene boliger, der bliver bygget for øjeblikket, ligger langt over det niveau. Det er nemlig ikke kun KAB’s nybyggede lejligheder i Sluseholmen, som har kanonhøje huslejer. Det gælder for alt det almene nybyggeri i Københavnsområdet.

»Det er et kæmpe problem, at vi i København ikke kan bygge almene boliger, som almindelige mennesker kan betale. Den almene boligbevægelse prøver virkelig, men er underlagt en meget, meget stram regulering fra statens side, og staten går samtidig ind og siger, at vi som kommune ikke må hjælpe dem. Det er drønfrustrerende for os som kommune, og det må være lige så frustrerende for dem, der sidder ude i de almene boligselskaber og gør deres bedste for at prøve at skaffe boliger til alle dem, der ikke har råd til at købe ejerlejligheder,« siger Anne Vang, som er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne.

Som finansieringsreglerne for det almene byggeri er nu, koster det ifølge CASAs undersøgelse minimum 7.300 kroner i husleje for en nybygget lejlighed med to værelser på cirka 80 kvadratmeter.

Det betyder, at hverken en buschauffør, en social- og sundhedsassistent, en lærer, en pædagog, en sygeplejerske eller en politibetjent, som er alene med et barn har råd til at bo i lejligheden.

Almene luksusboliger

Det betyder samtidig, at Københavns Kommune lige nu er med til at støtte byggeriet af luksuslejligheder i den almene sektor.

»Det er paradoksalt, at Københavns Kommune lige nu er med til at støtte almene boliger til velhavere, men Københavns Kommune har jo haft det problem, at grundpriserne er blevet meget dyre, og derfor har det ikke været muligt at bygge billigere almene boliger,« siger Frank Hedegaard (SF), som er medlem af Socialudvalget i Københavns Kommune.

Lige nu står der 17.774 boliger tomme i København. En stor del af dem er nybyggede luksuslejligheder, som der ikke findes købere til. På samme måde findes der heller ikke lejere til de nye almene luksuslejligheder, og lige nu står 97 af dem tomme i København på trods af, at der står mere end 100.000 på venteliste til en almen bolig i København.

Alligevel mener Anne Vang ikke, at det har været forkert af Københavns Kommune at støtte byggeriet af de dyre almene boliger:
»Det er et skrækkeligt valg at blive sat overfor, men dyre almene boliger er trods alt bedre end ingen almene boliger. Selvom de almene boliger starter med at være dyre, bliver de billigere over en årrække, så derfor synes jeg, at det under alle omstændigheder er godt, at der kommer nogle almene boliger,« siger Anne Vang.

Krav om reform

Det almene boligbyggeri er de seneste år stagneret. Hvor der i 2002 blev givet 6.000 tilsagn om at bygge almene boliger, blev der sidste år kun givet 200 tilsagn. Det almene boligbyggeri i København er gået i stå, fordi der er et loft på 18.000 kroner, som det maksimalt må koste pr. kvadratmeter at bygge en almen bolig. Men med de massive stigninger på grundpriserne, kan det ikke lade sig gøre at bygge til den pris, og en lang række almene boligprojekter er derfor blevet droppet i løbet af det sidste år.

»Vi har kæmpet for at få lov til at sælge Københavns Kommunes grunde til en pris, der ligger under markedsprisen, så der kan blive bygget nogle billigere almene boliger, men det har regeringen afvist gang på gang,« siger Anne Vang.

Prisstigningen på byggegrunde og byggeomkostninger har fået repræsentanterne fra den almene boligsektor til at kræve en større statslig støtte til det almene boligbyggeri. Både hos socialdemokraterne, De konservative og SF i Københavns Kommune er der enighed om, at man fra regeringens side er nødt til at lave en reform af finansieringen af det almene boligbyggeri, så almindelige mennesker igen får råd til at betale huslejerne i den almene boligsektor.

juha@information.dkt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Erik Rønne

Der er massevis af socialt boligbyggeri i kommunen; jeg ser ingen grund til at bygge mere.

I øvrigt er kommunen vel efterhånden udbygget.

Men naturligvis kan det ikke undre at der er en merefterspørgsel efter goder til kunstigt lave priser.

Lennart Kampmann

Hvis en sosuhjælper har råd til en månedlig husleje på 4143, så kan to af dem dele en lejlighed til 8286 kr om måneden. (se faktaboksen under artiklen)

80 kvadratmeter er også en pænt stor lejlighed, hvis man sætter en skillevæg op kan man være tre, og så er der pludselig 12.429 kr. til husleje hver måned.

Hvad er problemet?

Med venlig hilsen
Lennart

Jeg tror, at en enlig sosu hjælper kan betale langt mere. Der er masser af husejere, der bruger over halvdelen af deres rådighedsbeløb på renter og afdrag.

Peter Jespersen

Bygning af almene feinsmecker boliger var vel også grunden til at landsbyggefonden blev drænet af det siddende regime.

Ærgeligt at rengørings Thor ikke sidder på taburetten - så havde han nok hurtigt kunne finde statistikker frem der uden enhver tvivl kunne bevise at SOSU'er ikke tjener under en halv million om måneden - samt at ingen her i landet ikke har råd til at betale en husleje på mindst 20.000 om måneden.

Peter Kibenich

»Vi har kæmpet for at få lov til at sælge Københavns Kommunes grunde til en pris, der ligger under markedsprisen, så der kan blive bygget nogle billigere almene boliger, men det har regeringen afvist gang på gang,« siger Anne Vang.

Almene boliger - hvilket marked er det, og hvad skla prisen sættes efter?

I stedet for tomme boliger med gigantisk tab for de implicerede parter, kunne lejere flytte ind til det en husleje de kan betale, så tabet bliver mindre, men boligerne bliver brugt.

Peter J,

Ja, han var i hvert fald dygtig til at lave talmagi med de offentligt ansattes lønninger ved overenskomsten.

Bjarke Lautrup-Larsen

Der er jo ingen tvivl om at udsalget af de kommunale bygninger, heriblandt mange lejligheder spiller sin del af rollen.
Men jeg synes samtidig det som borger i Frederiksberg (og tidligere i København) kan virke uforståeligt og frustrerende at min kommune skal betale et betragteligt beløb til den kommunale udligningsordning, når det er bevist at bl.a. huspriserne gør at man har færre penge til rådighed som borger i Frederiksberg, end man ville have mange andre steder i landet med samme indkomst. Det er vel et eller andet sted også dette som det almene byggeri skulle rette op på?

Den ultraliberale danske regering modsætter sig helt normale regler, som man andre steder med lignende problemer løser ved at give kommunen mulighed for at stille krav om f.eks. billige lejligheder til gengæld for retten til at bygge dyre boliger.

Forleden dag så jeg en Taxa med en reklame fra Hertz "Københavnerne ud af København"

De ved vel at københavnere hverken er målgruppen til at køre i Taxa eller leje bil .... og de har heller ikke råd til at bo i deres egen by.

Bonderøvenes sejrsmarch er en kendsgerneing