Læsetid: 3 min.

Kvinder flygter fra forskerjob

En tredjedel af de kvindelige forskere på universiteterne forventer at forlade deres stillinger i de kommende år, viser nye tal fra Ingeniørforeningen
Kvinder vil have kvindelige ledere, de kan spejle sig i. Det kniber i dag på universiteterne, derfor flygter kvinderne.

Kvinder vil have kvindelige ledere, de kan spejle sig i. Det kniber i dag på universiteterne, derfor flygter kvinderne.

Henrik Vering

4. juli 2008

Mere end hver tredje kvindelige forsker inden for naturvidenskab forventer at forlade universitetet inden for de næste par år. Det viser en undersøgelse, som Ingeniørforeningen (IDA) har foretaget blandt sine 1.800 universitetsansatte medlemmer.

Tallene overrasker ikke Birgitte Ahring, professor på Aalborg Universitet og en af de mest fremtrædende naturvidenskabelige forskere:

"Det en bavianverden. Det er et barskt og mandsdomineret miljø, som mange kvinder ikke gider at være i. De kan ikke lide den barske tone og det regelsæt, der gælder på universitetet," siger hun.

Blandt de yngste kvindelige forskere ser det endnu værre ud - her forventer hele 56 procent af de ansatte under 40 år at forlade universitetet. Til sammenligning, forventer 34 procent af de unge mandlige forskere og 23 procent af alle mændene at forlade universitetet:

"Det her er virkelig et stort problem for universitetsverdenen. Jeg har mange gange set unge kvinder, der kæmper i mange år og står til at få et lektorat, men så pludselig dropper ud, fordi de ikke orker det mere, fordi det er for hårdt, og fordi de ikke føler, at de kan kombinere arbejdet med privatlivet," siger hun.

Løstansatte

Katherine Richardson, professor i biologi og prodekan på Københavns Universitet, er enig i, at der ofte er problemer med kulturen: "Universitetet som arbejdsplads mangler noget af det, som kvinder prioriterer. Der er en meget individuel stemning uden meget fællesskab," siger hun.

Astrofysiker ved Københavns Universitet, Anja Andersen, mener, at en del af forklaringen ligger i mænd og kvinders forskellige temperamenter: "Der er mange løse ansættelser i de tidlige år og meget få faste forskerstillinger. Og der er en tendens til, at kvinderne ikke har selvtillid nok til at tro på, at de får et lektorat. De er mere beskedne og realistiske end mændene," siger Anja Andersen.

Ifølge Morten Thiessen, formand for Ingeniørforeningens arbejdsmarkedsudvalg, er det de mange år i tidsbegrænsede ansættelser, der er hovedårsagen til den store utilfredshed blandt forskere:

"Trods mange års ligestillingskamp tyder det på, at tryghed i ansættelsen betyder mere for kvinder end for mænd. Måske fordi det i mange tilfælde er dem, der har ansvaret for familien," siger Morten Thiessen, som mener, at undersøgelsens resultater er meget bekymrende:

"Jeg synes, resultatet er katastrofalt. Hvis man vil have den topforskning, som videnskabsministeren efterlyser, så må man have mange forskere at vælge imellem - og vi har et privat arbejdsmarked, der tørster efter ingeniører og naturvidenskabsfolk. Så universiteterne må vælge sidst, hvis de overhovedet får noget at vælge imellem," siger han og fortsætter: "Den styrede forskning med korte ansættelser fylder stadig mere og grundforskningen stadig mindre - det giver mindre frihed og større usikkerhed for de ansatte, hvilket giver dårligere forskning. Så mon ikke det er tid til at kigge på bevillingssystemet." Desuden ville det være godt, hvis universiteterne kunne få et mere moderne arbejdsmiljø: "Grundlæggende ville det være fint, hvis universiteterne også kom ind i det 21. århundred og lyttede mere til, hvad medarbejderne gerne ville have," siger Morten Thiessen.

Som en del af ledelsen på Københavns Universitet, mener prodekan Katherine Richardson ikke, at kritikken af universiteterne er helt berettiget: "Det er ikke kun universiteternes skyld. Jeg tror, at en væsentlig del af forklaring er, at kvinderne er relativt gamle, før de er klar til at søge en stilling. Og så får de børn i stedet - og får måske aldrig søgt. Det skyldes det danske uddannelsessystem," siger Katherine Richardsson, der heller så, at man kom hurtigere gennem sin uddannelse og dermed kunne få børn efter, man var ansat som forsker.

Flere kvinder i ledelsen

Birgitte Ahring mener, at første skridt på vejen mod flere kvindelige forskere er flere kvindelige ledere: "På DTU er der ikke en eneste kvinde i en lederstilling. Der er end ikke en kvindelig institutleder. Og de fleste er over 60 år. Så lederne ved intet om, hvordan unge kvinder har det i dag. Hvis der kom flere kvinder i ledelserne, kunne man måske få en bedre omgangstone. Så det var i orden at tage barns første sygedag."

Katherine Richardson har også erfaring med, at kvindelige forbilleder kan motivere flere kvinder til at gå forskervejen: "Det er vigtigt med kvindelige ledere og kvindelige professorer. Jeg var den første kvindelige professor på naturvidenskab på Aarhus Universitet, og det betød meget for de kvindelige studerendes lyst til at tage en p.hd., at de havde en vejleder, som havde børn, hvilket de også så i deres egen fremtid. Det kan godt være, at mændene ikke tænker så meget over det, når der kun er mænd i et miljø - men det gør kvinder altså."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Nielsen

Der er også utallige mænd, der flygter fra forskerjobs. Måske kunne debatten blive lidt mere interessant - og lidt mindre præget af Informations sædvanlige kønsklichéer - hvis man spurgte dem, hvorfor de ikke orker universiteterne som arbejdspladser. I artiklen ovenfor kommer det til at lyde som om mænd ikke har behov for at tage sig af deres børn, når de er syge og som om mænd ikke har sociale behov på arbejdspladsen. I konteksten kommer det sågar til at lyde som om, at grundforskningen er ligegyldig for mænd. Er mænd tjenstvillige robotter? Ikke dem jeg kender, men de er da også flygtet fra universiteterne så snart uddannelsen eller phd-en var i hus. Det handlede ikke om økonomi - det handlede om dårligt arbejdsmiljø og dårlige ansættelsesforhold.