Læsetid: 2 min.

Lærerstuderende afviser forslag om praktikløn

Lønnet praktik og erhvervsrelevant arbejde skal lokke studerende til korte og mellemlange uddannelser, hvis det står til undervisningsminister Bertel Haarder. Men Landskredsen for Lærerstuderende (LL) vil have ro, ikke panikløsninger
19. juli 2008

Lærerstuderende skal ikke bare lære noget, mens de studerer. De skal også lære fra sig som led i deres uddannelse, og det skal de have løn for. På den måde håber Bertel Haarder at kunne tiltrække flere unge til læreruddannelsen, som igen i år har oplevet nedgang i ansøgertallet.

Men forslaget vækker protester fra de lærerstuderende selv.

"For et halvt år siden sagde de studerende på lærerseminarerne, at de ikke føler sig rustet til arbejdet efter fire år. Nu vil ministeren sende dem ud på arbejdsmarkedet endnu tidligere, så det synes jeg ikke er nogen god idé," siger Kresten Bang Heinfelt, som er formand for LL.

Antallet af ansøgere til lærerseminarierne er faldet til 2.684 år - et fald på ni procent i forhold til 2007. Og set i forhold til antallet af ansøgere i 2004 er nedgangen på alarmerende 42 procent. Ifølge Dansk Industri vil Danmark i 2015 mangle op mod 8.000 lærere.

Det skyldes ikke blot lave ansøgertal, men også frafald på uddannelsen, og at en stor generation af lærere går på pension i disse år.

Ro på uddannelsen

Kresten Bang Heinfelt mener, at læreruddannelsen skal have ro, hvis studiet skal kunne lokke studerende til.

"De seneste otte år har ikke budt på andet end ændringer, og den usikkerhed giver i hvert fald ikke flere ansøgere," siger han.

Han vil dog ikke afvise, at der skal små ændringer til for at optimere læreruddannelsen, men i det store hele mener han, at læreruddannelsen skal bevares som den er nu.

"Der skal ikke flere panikløsninger til," siger han.

Image skal styrkes

Hos Danmarks Lærerforening (DLF) er man dog villig til at kigge nærmere på ministerens forslag.

"Ministerens idé er én mulighed, men det er ikke det eneste, som vi skal gøre," siger Astrid Schjødt Pedersen, som er medlem af DLF's forretningsudvalg.

Hun vurderer, at det i højere grad er et spørgsmål om at styrke folkeskolens og læreruddannelsens image.

"Vi skal arbejde på at forbedre de unges billede af folkeskolen og uddannelsen. Vi skal gennem vejledning vise de unge, at det også er en uddannelse for de velbegavede, og at der er fine udviklingsmuligheder for alle," siger hun.

Undervisningsminister Bertel Haarder understreger dog, at hans forslag er ment som et tilbud til de unge.

"Der er ingen som skal tvinges til at tage mere arbejde i erhvervslivet. Jeg siger bare, at hvis man vil, så er det en mulighed," siger Bertel Haarder og henviser til, at der i forvejen er masser af unge lærerstuderende, som har lærerarbejde ved siden af studierne.

Hos Socialdemokraterne er man villige til at se på ministerens forslag.

"Hvis man vil forlænge uddannelsen med et ekstra år for at få mere praksis ind i uddannelsen og dermed styrke den, så er jeg villig til at se på forslaget. Men hvis det drejer sig om en letkøbt snuptagsløsning for at få de unge hurtigere igennem uddannelsen, så er jeg lodret uenig," siger uddannelsesordfører Christine Antorini (S).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu