Læsetid: 6 min.

Lavenergibyggeri bremses af barrierer og sløve politikere

Mens Danmarks naboer mod syd stormer frem, gør skrappe økonomiske vilkår og svage mål det alt for vanskeligt for hjemlige pionerer at skabe gennembrud for klimavenligt byggeri
Mens Danmarks naboer mod syd stormer frem, gør skrappe økonomiske vilkår og svage mål det alt for vanskeligt for hjemlige pionerer at skabe gennembrud for klimavenligt byggeri
30. juli 2008

I det østrigske Vorarlberg er der ikke mere at rafle om. Siden den 1. januar 2007 har det været et myndighedskrav, at alle almene boligprojekter realiseres som såkaldte passivhuse. Det vil sige med et energiforbrug til el og varme, der ligger ca. 75 pct. under det krav, danske myndigheder stiller til nybyggeri i Bygningsreglement 2008 (BR08). Og svarende til bare en tiendedel af det gennemsnitlige energiforbrug i dagens eksisterende bygningsmasse.

Passivhusene har med deres optimale isolering, energivinduer og ventilation så lavt energiforbrug, at de opføres uden radiatorer og varmerør.

I Østrig var der allerede for to år siden opført over 460 bebyggelser som certificerede passivhuse: boligejendomme, enfamiliehuse, institutioner, kontorbyggerier. Dertil var 30 ældre ejendomme renoveret til samme ambitiøse energistandard. I dag angives det samlede antal til 2.000.

Og om to år venter man, at hvert fjerde nybyggeri i landet er passivhus.

I Wien er der indført fast støtte til passivhusbyggeri, og i øjeblikket er 12 nye ejendomme med over 1.000 lejligheder på vej. Hertil kommer det, der skal blive verdens største passivhus-bebyggelse, den såkaldte Eurogate-bydel i Wien, som skal åbne med 740 lejligheder i 2010 og i 2016 være vokset til at kunne bebos af 4-5.000 mennesker. Wiens bystyre støtter projektet med en tredjedel af byggesummen.

"Forceringen af passivhus-teknologien er en vigtig bestanddel af Wiens klimahandlingsplan," siger boligborgmester Michael Ludwig i den østrigske hovedstad.

Som i Østrig således også i Tyskland, der i dag har allerflest passivhuse. I Heidelberg er det netop besluttet at opføre en helt ny passivhus-bydel, der med 2.500 boliger og 7.000 arbejdspladser kan overgå Eurogate i Wien.

De to nationer er foregangslande for den klimavenlige byggepolitik og har tilsammen realiseret broderparten af de 8.000 passivhus-byggerier og -renoveringsprojekter, der i dag findes i Europa. Forklaring: en aktiv politik med en blanding af regelbaseret pisk og økonomisk gulerod til bygge- og boligsektoren.

EU-Kommissionen har som mål, at passivhus-standarden i 2015 skal være "vidt udbredt" i EU, og Europa-Parlamentet har med stort flertal vedtaget en appel til Kommissionen om at gøre standarden obligatorisk for europæisk nybyggeri allerede fra 2011.

Tælles på én finger

Sceneskift til Danmark. Her kan antallet af ibrugtagne, certificerede passivhuse med et energiforbrug 75 pct. under BR08-kravet tælles på én finger, nemlig Villa Langenkamp ved Ebeltoft.

En håndfuld projekter er undervejs, iværksat af visionære boligselskaber, kommuner og private. Dertil kommer antagelig et par hundrede nye boliger opført efter lavenergiklasse 1, det vil sige med et energiforbrug der er halvdelen af BR08-kravet til nybyggeri.

Der eksisterer i dag ingen statslige nybyggerier, der lever op til passivhus- eller lavenergiklasse 1-kravet, endsige ældre statslige bygninger renoveret til disse niveauer. Står det til regering og folketingsflertal bliver det 2020, før et energiforbrug svarende til den europæiske passivhus-standard bliver krav til nybyggeriet.

Danmark er bagud. I forhold til naboerne mod syd, i forhold til de nationale klimaforpligtelser og i forhold til at indhøste den potentielle besparelse på 75-80 pct. af varmeforbruget i den eksisterende bygningsmasse, som fagfolk peger på.

Regeringen har lovet at fremlægge en strategi for lavere energiforbrug i byggesektoren senest den 1. marts næste år. Til det formål har man nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal hente inspiration fra et partnerskab af fagfolk fra boligsektoren, byggebranchen, energisektoren, grønne organisationer og forskningssektoren.

En række af aktørerne har et klart billede af, hvilke barrierer der bremser hurtige fremskridt, og hvilke nye initiativer der kan accelerere processen mod en mere klimavenlig bygningssektor.

"Den største barriere i dag er usikkerhed hos både boligejere, bygherrer og i byggebranchen om, hvad der er den fornuftigste måde at gøre tingene på. Mange mennesker vil gerne gøre noget, men området er svært at overskue - det er som om, man venter på et gennembrud. Både hvad angår koncepter for, hvordan man gør, og produkterne til at gøre det med," siger Jonas Møller, specialkonsulent i brancheorganisationen Dansk Byggeri.

Konservative danskere

Arkitekt Rie Øhlenschlæger, konsulent på en række lavenergiprojekter, siger, at "konservatisme i byggesektoren er en voldsom barriere. Byggeri handler om store beløb, og derfor vil de fleste entreprenører helst gøre, som de plejer."

Den hjemlige branche ved simpelthen for lidt om lavenergiteknologien, og derfor har f.eks. et boligselskab som Fruehøjgård i Herning måttet finde både leverandører og håndværkere i Tyskland til sit igangværende passivbyggeri af ungdomsboliger.

"Det er kendetegnende for danske producenter i branchen, at de holder sig lige til lovgivningens krav. Man er ikke gået foran med at udvikle byggeelementer, vinduer osv., som man er det sydpå," siger direktør Bjarne Krog-Jensen, Fruehøjgård.

Flere andre boligselskaber og flere kommuner vil gerne gå i spidsen med lavenergi- og passivhus-byggeri samt -renovering, men økonomien er ofte en hindring.

Kommunal drive stoppes

Et eksempel er Middelfart Kommune, der har planlagt en ambitiøs energirenovering af mere end 100 kommunale bygninger med et besparelsespotentiale på over 20 pct. Projektet kræver imidlertid en startinvestering på 44 mio. kr., og det kan kollidere med regeringens begrænsning af kommunernes økonomiske råderum via finansloven for 2008. Adspurgt i Folketinget om Middelfart-projektet har finansminister Lars Løkke Rasmussen bekræftet, at der som straf vil blive skåret i det kommunale bloktilskud næste år, hvis kommunen går ud over sit 2008-budget for at realisere et projekt som det planlagte.

Middelfarts eneste mulighed for at gennemføre energiprojektet, som på sigt vil give overskud, er derfor at skære ned på andre planlagte aktiviteter i dette budgetår. Den tygger de nu på i kommunen.

Almene boligselskaber kan hente penge til renovering via Landsbyggefonden, der rummer lejernes egne opsparede midler og for tiden har en politisk aftalt ramme på 2,4 mia. årligt til renoveringsprojekter.

"I princippet kunne fonden godt støtte energirenovering som det, vi planlægger i Frederikssund," siger direktør i boligselskabet Domea, Jørn Ravn, der har som ambition at renovere fire boligblokke til passivhus-standard. Landsbyggefonden har imidlertid ikke tradition for at støtte noget, der går længere end bygningsreglementet.

"Det er et prioriteringsspørgsmål. Støtter man ekstra energiforanstaltninger, betyder det færre penge til anden renovering eller færre nye almene boliger," siger Jørn Ravn.

Gå direkte til klasse 1

De økonomiske barrierer og usikkerheden i både branchen og blandt boligejere leder til nogle centrale krav og forslag, der formuleres ret enslydende af byggefolk, boligselskaber, arkitekter og teknikere:

- Spring direkte til lavenergiklasse 1 - 50 pct. mindre energiforbrug pr. kvadratmeter end i BR08 - som nyt krav fra 2010. Den gældende politiske aftale er at gøre lavenergiklasse 2 - minus 25 pct. - til mellemstation i 2010 og først indføre klasse 1 fra 2015, men det vil indebære, at man får bygget og renoveret en hel masse til en standard, som alle i dag ved er utilstrækkelig.

- Flere hundrede tusinde bygninger - private som offentlige - har fået lavet energimærkning med forslag til rentable energibesparelser, men forslagene ligger oftest i en skuffe og samler støv. Offentlige institutioner har pligt til at realisere de besparelser, der kan betale sig hjem inden fem år, men de fleste er langt bagud. Kravet bør skærpes, så alle besparelser med en tilbagebetalingstid på f.eks. 10 år. gennemføres.

- Staten bør sikre, at vidtgående energibesparelser ved nybyggeri og renovering kan finansieres. I Østrig bruges et pointsystem, hvor energibesparelser og bæredygtighedsinvesteringer udløser energi- og øko-point, der oversættes til økonomiske tilskud. I Tyskland sikrer en statsejet bank, at bank- eller kreditforeningslån til energirenovering får rentetilskud, så lånene bliver billigere.

"Indtil nu har Danmark ikke haft politikere med mod som i Østrig og Tyskland til at sætte ting i gang. Derfor går det frygtelig langsomt - også selv om der i dag er både private, boligselskaber og entreprenører, der gerne vil. De mangler de rette rammebetingelser, der kan gøre det nemmere og mere attraktivt," siger Rie Øhlenschlæger.

"Det, vi skal vise frem i forbindelse med klimatopmødet næste år, er ikke fire lavenergihuse. Det har andre lande for længst gjort. Det, vi skal vise frem, er reglerne og rammerne, der sikrer, at vi når målene."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Brogård

Her er et nyt fænimen. I JSNs bøger om overlevelse ser det ud til, at problemet med energibesparelser kan være, at det opnåede økonomiske overskud drive nyt forbrug frem.

Vender man det om vil investeringer i besparelserne i sig selv drive nyt energiforbrug frem. Set i det lys er regeringens nidkære forsøg på at bremse investeringer jo ret smart i forhold til at dæmpe forbruget.

Som jeg har forstået regeringens økonomiske møllesten om halsen på de kætterske kommuner, som har udgifter, så er det selve budgetterne, som ikke må udvides. Budgetterne rummer både indtægter og udgifter. Altså den samlede omsætning. Hvis det er rigtigt forstået, vil en indtægt fra en energibesparelse bonge lige så meget som investeringen. Og kommunen vil blive straffet dobbelt.