Læsetid: 3 min.

Masser af ledige pladser på universiteterne

Selv om ungdomsårgangene bliver større, har færre unge søgt ind på en uddannelse i år. Nye optagelsesregler får en del af skylden for det rekordlave optag, men flere uddannelsesfolk frygter, at vi er ved at tabe nogle generationer på gulvet
I det kommende studieår bliver der mere plads i auditorierne på Københavns Universitet. Landets største uddannelsesinstitution har optaget næsten 1.000 færre i forhold til sidste år.

I det kommende studieår bliver der mere plads i auditorierne på Københavns Universitet. Landets største uddannelsesinstitution har optaget næsten 1.000 færre i forhold til sidste år.

30. juli 2008

Den gode nyhed er, at hvis man ikke er kommet ind på drømmestudiet, så er der masser af ledige pladser. Også på uddannelser, som før var forbeholdt de udvalgte få, som f.eks. statskundskab, folkesundhedsvidenskab, idræt og musikvidenskab, er der i år ledige pladser.

Universitetsuddannelserne går som helhed 12 procent tilbage. Heri er medregnet alle de unge, som må sidde og svede på suppleringskurser i løbet af sommeren, fordi optagelseskravene til universitetet er blevet skærpet.

Landets største uddannelsesinstitution, Københavns Universitet, har næsten 1.000 færre optagne i forhold til sidste år, og det er ifølge studiechef Jakob Lange 'et jordskredsoptag':

"Jeg tror ikke, at der er nogen der havde regnet med, at uddannelser som statskundskab og medicin, der før var forbeholdt eliten, pludselig optager folk med helt almindelige karakterer. De fleste havde nok anet, at de nye optagelsesregler kombineret med den høje beskæftigelse ville betyde en tilbagegang i optaget, men ikke så meget, som vi ser nu."

Formand for universitetsrektorerne, Jens Oddershede, er enig i, at universitetsverdenen er af lave i år.

"Vi har helt ekstraordinært mange, som vi afviser, fordi de ikke lever op til de skærpede adgangskrav. Problemet er, at mange af dem risikerer at stå uden uddannelse om nogle år, fordi den høje beskæftigelse lige nu gør det nemt at få arbejde - også uden en uddannelse. Og når man først har arbejdet et par år, så kan det være svært at gå tilbage og leve på SU. Derfor må vi nøje at granske virkningen af de nye adgangskrav. Alt andet ville være helt uansvarligt, " siger Jens Oddershede, der er rektor på Syddansk Universitet, som har 26 procent færre optagne på universitetsuddannelserne i år.

Mindre frafald

Videnskabsminister Helge Sander er enig i, at optagelsestallene for i år ikke er tilfredsstillende.

"Det er forhåbentlig kun en et-årig oplevelse på grund de skærpede adgangskrav og den høje beskæftigelse, men det ændrer ikke ved, at den her udvikling nøje skal analyseres. Når jeg alligevel er mere rolig, end tallene burde tilsige, så er det, fordi de skærpede adgangskrav på længere sigt formentlig vil mindske det høje frafald på universiteterne," siger Helge Sander, der er parat til at lave småjusteringer af de nye optagelsesregler, som har været stærkt kritiseret de sidste par måneder.

Studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange, er dog ikke så sikker på, at de skærpede optagelsesregler vil betyde mindre frafald.

"Når uddannelsesinstitutionerne optager langt færre studerende, så er der særlig god grund til at blive bekymret for et højt frafald. For færre studerende betyder færre penge til lærerkræfter. Samtidig viser de nye tal, at der vil komme en hel del ind med meget lave gennemsnit, fordi der er så mange ledige pladser, og den type studerende kræver mere hjælp end de studerende med et snit omkring gennemsnittet," forklarer Jakob Lange.

Langt fra alle uddannelser har fået skærpet optagelseskravene. Derfor tror KU-chefen, at vi er stødt ind i en årgang, hvor det ikke længere er in at tage en lang uddannelse.

"Det skal gå hurtigt, og det skal give bonus i form af kontanter, derfor oplever de korte tekniske og merkantile uddannelser flere studerende, og det har de også brug for. Problemet er alle de andre uddannelser, hvor man skal fordybe sig på universitetet og også de kortere, der er blevet akademiseret, som sygeplejerske, lærer og pædagog, dem gider de unge ikke, for de giver jo ikke løn som fortjent," mener Jakob Lange.

Færre pædagoger

22 procent færre har søgt ind på pædagogstudiet, og 18 procent færre har søgt ind på sygeplejestudiet, mens læreruddannelserne har oplevet et fald i antal optagne på ni procent. Tal, der dog vejer noget tungt, fordi de nye professionshøjskolers uddannelser er nogle af dem, der optager allerflest studerende, og fordi det i forvejen er fag, hvor der mangler hænder.

Nogle af dem, som i årevis har manglet arbejdskraft, er ingeniørbranchen, men her ser det for en gang skyld ud til at lysne. Ingeniøruddannelserne har oplevet et stigende antal ansøgere over alt i landet, hvilket flere steder betyder, at der er indført adgangsbegrænsning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu