Læsetid: 4 min.

Mediekontrol truer folkestyret

Hvis det europæiske folk kan overvinde sin berøringsangst over for EU, kunne Europa-Parlamentet tage kampen op mod den mediekoncentration, der har banet vej for politikeres kontrol og ensretning af debatten
Den italienske ministerpræsident Silvio Berlusconi fotograferet med sin familie på ferie i PortofinoBerlusconi er ejer af de betydeligste kommercielle medier i sit land, og selv den statsejede public service tv station RAI har han skaffet sig afgørende indflydelse på

Den italienske ministerpræsident Silvio Berlusconi fotograferet med sin familie på ferie i PortofinoBerlusconi er ejer af de betydeligste kommercielle medier i sit land, og selv den statsejede public service tv station RAI har han skaffet sig afgørende indflydelse på

30. juli 2008

Fri debat er en forudsætning for det folkestyre, der karakteriserer den vestlige opfattelse af demokrati. I meningernes brydning formes de holdninger, der bliver bestemmende for den nationale politik.

Debatten kan udfoldes i mange rum, men det er i de trykte og elektroniske medier flest på samme tid i dag engageres i diskussionen om samfundets udvikling og det aktuelle styres beskaffenhed.

Medierne har altså en afgørende rolle for folkestyrets trivsel. Uden medier, der kritisk afspejler samfundets tilstand og er tilgængelige for samtale om den, får borgerne problemer med at håndtere den magt over staten, der ifølge grundloven er lagt i deres hænder.

Mediernes betydning for det moderne vestlige demokrati afspejles ikke i deres eksistensbetingelser. Som så meget andet i vores kultur, lever de på markedets vilkår. Succes måles i salg, og de medier med størst udbredelse har kapitalens interesse som investeringsobjekter.

Rigmænd kendt som mediemoguler har forlængst sikret sig bestemmende indflydelse på store bladhuse, forlag og tv-stationer for at hente økonomiske gevinster og/eller bruge mediernes indflydelse på den offentlige mening til at fremme egne politiske mål og ambitioner.

Hvis vi vil fastholde forestillingen om mediernes betydning for borgernes udøvelse af folkestyre, må vi beklage, at det er pengemagten, der suverænt behersker betydende europæiske medier og bestemmer, hvad de bruges til.

Taget ved lære

Tilstanden illustreres pågående af situationen i Silvio Berlusconis Italien. Landets ministerpræsident er ejer af de betydeligste kommercielle medier i sit land, og selv den statsejede public service tv station RAI har han skaffet sig afgørende indflydelse på.

Mediesituationen i Italien kan sammenlignes med totalitære staters. Medierne meddeler magthaverens meninger og intet, der taler dem imod.

Hvad der er sket i Italien, er et ildevarslende eksempel på, hvad der kan ske uhindret med medier i det demokratiske Europa. Et eksempel til fristende efterligning for enhver regering, der må bøvle med frie mediers evindelige kontrol og kritik af regeringsførelsen.

Nicolas Sarkozy i Frankrig har taget ved lære. En præsident under pres af drastisk dalende folkelig opbakning. Nu vil også han have hånd i hanke med, hvad han skal udsættes for i de elektroniske medier.

Med hjælp fra mediemoguler, der sikkert kan regne med modydelser i form af imødekommende lovgivning og andre privilegier, har Sarkozy trukket grænser for fransk tvs politiske engagement. Ikke er journalist eller studievært, der ønsker at blive i jobbet, vil være i tvivl om, hvor den går.

Endnu et eksempel på politisk mediestyring i det demokratiske Europa. Endnu et eksempel på en magthavers sløring af den virkelighed, der modsiger hans udlægning af rigets tilstand.

Demokratiets spilleregler

Er der grunde til, at danskere skal interesserer sig for mediesituationen i Italien og Frankrig? Ja! Selv om vi ikke umiddelbart har mulighed for indflydelse.

Men Danmark, Frankrig og Italien og mange andre lande har i EU bekendt sig til og forpligtet sig på demokrati. Tomme forsikringer, hvis de ikke i praksis respekterer betingelserne for borgernes udøvelse af deres suverænitet.

En væsentlig betingelse er frihed for politisk omklamring af de medier, der i dag har den største udbredelse og gennemslagskraft.

Den danske befolkning er bekendt med den nuværende regerings syn på medier og ytringsfrihed. I Danmark kan vi aflæse udviklingen i magthavernes behandling af DR og TV 2. Public Service stationen DR finansieret af borgernes licens og altså i realiteten befolkningens tv-station over for det reklamefinansierede TV 2, som er nødsaget til at afpasse sine programmer efter annoncørernes smag og behag.

DR's muligheder for fri og kritisk journalistik søges kontrolleret af en politisk valgt bestyrelse - og stationen blev overladt til sig selv og drastiske besparelser, da en byggesag, der intet havde med virksomhedens udsendelsesaktiviteter at gøre, løb økonomisk løbsk. Det pr. definition affable TV 2 får derimod rundhåndet hjælp til at bevare sin position, da overmodige udvidelser af programaktiviteten slog fejl og truede virksomheden med konkurs.

Ytringsfriheden i Danmark skal ifølge regeringen ikke kende grænser. I det omfang den rettes mod regeringens aversioner.

Anderledes stiller det sig, når borgerne vil benytte deres ytringsfrihed på områder statsministeren har afspærret med sit "der er ikke noget at komme efter".

Her demonstrerer han den samme disrespekt for demokratiets spilleregler, der får Berlusconi og Sarkozy til at diktere grænserne for deres nationale tv stationers politiske engagement. Derfor må vi som danskere nødvendigvis interessere os for Berlusconi og Sarkozys meningsundertrykkende bestræbelser. Deres eksempel sætter standard for kolleger i de europæiske hovedstæder.

Magt som undskyldning

Kan de europæiske folk stille noget op mod den mediekoncentration, der baner vej for politikeres kontrol og ensretning af informationer og debat?

Den økonomiske globalisering har skabt kapitalkoncentrationer så magtfulde, at 'folk' på forhånd forekommer magtesløse over for dem.

Men magtforholdet er langt fra så skævt, som det umiddelbart ser ud til. Europæerne har i dag et parlament, hvis magtpotentiale matcher storkapitalens - hvis det kom i spil. Hvis europæerne kunne overvinde deres berøringsangst over for EU, kunne de blandt andet gennem parlamentet sikre sig begrænsning af de friheder over for presse og tv indflyselsesrige medieejere og politikere tager sig med ødelæggende følger for folkestyret.

EU er de europæiske folks redskab til at afbalancere globaliseringens forskydning af magt fra nationerne til internationale konsortier, der kun kender de grænser, som sættes for dem.

Berlusconi og Sarkozys tæmning af medierne truer demokratiet i Unionen og dens medlemslande. Det er op til de europæiske borgere at insistere på deres demokratiske rettigheder herunder adgangen til fri debat og ucensurerede informationer.

Den franske filosof Jean-Francois Lyotards konstatering, at sandheden ikke findes, kun magten, skulle nødig give magten undskyldning for at hindre os i at søge sandheden.

Niels Kølle er redaktør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Nørbak

Sikke en omgang pladder.

At sammenligne mediesituationen i Italien med totalitære stater vidner om at Kølle hverken ved hvordan medierne kontrolleres i en totalitærstat (100% statskontrol og censur, ingen fri medier, ingen mulighed for at starte nye medier, ingen debat) eller hvordan mediesituationen faktisk er i Italien. Berlusconis medie imperium dækker ca 50% af alle italienernes tv behov. For at sætte det i perspektiv, så dækker DR, her hjemme, ca det samme og nyhedsmæssigt er DR relativt en langt større magtfaktor end Mediaset er i Italien.
Hvad angår dagblade, har Berlusconis medie imperium ikke den store magt eller indflydelse, Italiens 3 største og mest prestigefyldte dagblade, La Stampa, Corriere della Sera og la Repubblica, er alle centrum venstre og ser sig selv om værende i opposition til Berlusconi (Corriere della Sera, er måske mere neutral og på nogle punkter positiv overfor Berlusconis politik/projekt).

Næste punkt, Kølle mener at det er et problem at private mediemoguler opkøber medier, fordi medierne ikke vil skrive dårlig om mediemoguler (Man bider ikke den hånd, der fodrer en, argumentet). Ud fra samme molbologik kan der aldrig være en fri debat i et samfund, for de statsejede medier vil aldrig skrive dårlig om staten da "Man bider ikke den hånd, der fodrer en".

Sidst men ikke mindst, så mener Kølle, åbenbart, at medie påvirkning kan forklares ud fra en primitiv direkte to-trins top(fra medierne)-down(til masserne) model, hvor masserne sluger alt råt og ikke søger oplysninger andre sted.

... Peter, hvad har 'socialistisk alternativ' med public service og borgeres demokratiske rettigheder herunder adgangen til fri debat og ucensurerede informationer at gøre?. At en lille gruppe kapitalister i samarbejde med nogle ikke så 'stuerene' politikere sætter sig hårdt på den almene borgers meningsdannelse ved at kontrollere medierne er vel ligeså slemt som det 'socialistiske alternativ' du snakker om, hvis du sammenligner public service/ucensoreret information med kommunistisk undertrykkelse har du misforstået noget.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Det har aldrig været lettere eller billligere at kommunikere et budskab ud til mange mennesker end nu, på grund af internettet.

Alle kan lave deres egen internet-avis, internet-tvstation eller internetradio for under 10000 kroner.

Den liberale gruppe vil sikre ytringsfriheden på nettet, også når det gælder totalitære regimer:

"V: EU skal sikre ytringsfrihed på nettet
17-07-2008 21:35 af Karina B. Larsen
Det skal være slut med at censurere og blokere for tjenester på internettet som flere autoritære stater som Iran, Kina og Nordkorea praktiserer.

Censur krænker menneskerettigheder, og nu fremlægger den liberale gruppe i Europa-Parlamentet et forslag til et direktiv, der skal sikre, at europæiske virksomheder overholder basale menneskerettigheder, når de driver virksomhed i censurerende lande.

"Vi har set søgemaskiner som Google og Yahoo! gå på kompromis med vores vestlige værdier ved at censurere deres søgemaskiner, f.eks. i Kina. Vi har også set Yahoo! udlevere oplysninger til den kinesiske regering om en kinesisk journalist, der havde skrevet kritisk om regeringen på internettet. Dette er i strid med basale menneskerettigheder," siger Karin Riis-Jørgensen, MEP (V).

Hun er en af initiativtagerne til forslaget (EU Global Online Freedom Act). Hun påpeger i en meddelelse, at gruppen har taget initiativet for at give europæiske virksomheder retningslinier og minimumsstandarder, som de kan bruge, når de skal operere i de censurerende lande, så de ikke bliver underlagt uacceptable vilkår.

Karina Riis-Jørgensen mener, at Europa må agere som rollemodel og kæmpe for at bevare vores menneskerettigheder og vores ytringsfrihed.

"Dette kan f.eks. gøres ved, at censur er med på dagsordnen, når EU indgår handelsaftaler. Det er en måde at råbe disse regeringer op på. De europæiske regeringer kan også tage censur med i betragtning, når der deles ulandsbistand ud og stille krav til de censurerende stater," siger EU-politikeren.

Hun påpeger, at både regeringer og virksomheder spiller en stor rolle i forhold til at fremme ytringsfrihed og menneskerettigheder."

Er det sådan at en journalist ikke må have en politisk mening? Jeg vil da mene at det er bedre at være direkte omkring, at man har det, end at forsøge at udlægge synsvinkel og mening som 'eneste sandhed' - hvilket er den praktiske effekt af styring og lukning af den offentlige debat, som regeringen bruger for øjeblikket.
Jeg kan ikke se noget selvmodsigende i at en inkompetent regering bruger den slags metoder. For mig at se er det bare endnu et symptom på at man ikke kan argumentere for de beslutninger der tages, og derfor undviger debat. Det er der ikke noget konspirationsteoretisk over - det er såmænd en fortvivlende almindelig strategi for socialt og kommunikativt inkompetente mennesker, også på det daglige plan.

Bente Simonsen

Når man ser internationalt på det er der vist ikke nogle frie medier (det være sig aviser, tv, eller film) længere. Ser man på ejer- og ledelses- og redaktionsforhold, er det altid en bestemt gruppe mennesker, som sidder på posterne.
Hvordan ser mediesituationen ud i Danmark? Kan man lide på, at man får objektiv information?

Bente Simonsen

I Sverige har vi en (neocon-drejet) lobby, som har sine folk placeret strategisk på de store aviser.
Den svenske statsminister er marionet for denne lobby, Timbro, og flere af ministrene, nuværende og forhenværende, er medlem af lobbyen. - Demokrati!?
Lovligt, ja - men er det etisk?

Hvormeget forvrider disse lobbyer demokratiet?

Hvad med lobbismen i EU?

Jakob Schmidt-Rasmussen

Propandajournalistik er en større trussel mod demokratiet, end kapitalismen er.

Medier og journalister, der bruger deres adgang til medierne til propaganda, der ikke oplyser brugerne om virkeligheden, men forsøger at manipulere deres virkelighedsopfattelse af politiske grunde, er en langt større trussel mod demokratiet i Danmark.

Kølle skriver:

”Mediernes betydning for det moderne vestlige demokrati afspejles ikke i deres eksistensbetingelser. Som så meget andet i vores kultur, lever de på markedets vilkår. Succes måles i salg, og de medier med størst udbredelse har kapitalens interesse som investeringsobjekter.
Rigmænd kendt som mediemoguler har forlængst sikret sig bestemmende indflydelse på store bladhuse, forlag og tv-stationer for at hente økonomiske gevinster og/eller bruge mediernes indflydelse på den offentlige mening til at fremme egne politiske mål og ambitioner.”

Kølle har fuldstændigt ret i, at ytringsfrihed er forudsætningen for demokrati og menneskerettigheder.
Men hans generelle beskrivelse af, at ytringsfriheden er truet af, at rigmænd er ved at overtage kontrollen med medierne og dermed kontrollen over opinionsdannelsen, har INTET med den danske virkelighed at gøre.

Berlingske Tidende mistede for nogle år siden A.P. Møller som hovedaktionær, fordi avisen skrev om koncernens samarbejde med tyskerne under krigen. Avisen censurerede altså ikke sig selv af økonomiske grunde. Det er også Berlingske Tidende, der gennem sidste par uger systematisk har forsøgt at underminere regeringens stramme migrationspolitik, hvilket kan koste den livet.

Jyllandsposten, som er den anden af de store aviser, der er mest positiv overfor regeringen, samarbejder økonomisk med Politiken, der er regeringens hovedmodstander i medieverden.

Så enten er Kølles kritik af, at ytringsfriheden i kapitalistiske lande, herunder Danmark, generelt er truet af kapitalismen, udtryk for en fuldstændigt forvrænget virkelighedsopfattelse, eller også er det ren propaganda befriet for sande oplysninger om virkeligheden.

Kølles skrev: ”Den franske filosof Jean-Francois Lyotards KONSTATERING, at sandheden ikke findes, kun magten, skulle nødig give magten undskyldning for at hindre os i at søge sandheden.”
Så sandheden er desværre, at det er fordi, at vilgærpostmodernisten Kølle tror, at den virkelighed, som det er journalisters opgave at oplyse offentligheden om, ikke findes, at han anser det for sin opgave at være antikapitalistisk propagandist.

"Er det sådan at en journalist ikke må have en politisk mening?", skriver Marie Splid Clausen.

Jo, men propagandajournalistik, hvor man manipulerer eller udelader vigtige informationer, fordi de ikke underbygger ens argumentation, er at svigte læsernes tillid ekstremt groft.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Til gengæld valgte den skattefinansierede TV-station, Danmarks Radio, der ifølge Kølles logik skulle være immun overfor rigmænds forsøg på at manipulere hvilke oplysninger, der når ud til den brede offentlighed, at fjerne en programsat dokumentarudsendelse fra programfladen få dage før programmet skulle være sendt efter pres fra Saudi Arabien; et land, der er EJET af en lille gruppe rigmænd.

Programmet handlede om en saudisk prinsesse, der blev halshugget på grund af utroskab.

Martin Kjeldsen

@Peter Olesen

Nu har det jo altid været almindeligt at latterliggøre sin politiske modstander eller føre beviser for at de er syge, men nu kommer dit citat jo også fra Henrik Dahl, der ved Gud aldrig har været den skarpeste kniv i skuffen.

Jeg vil dog give ham ret i, at mistankerne om politiske partiers hemmelige manipulation med pressen er ret overdrevne. Den manipulation, der sker kommer jo frem og er klar og tydelig for enhver, der følger med. Og så længe vi kan følge med i det, så er der jo ingen grund til at være paranoid.

Men centraliseringen af medierne i mediehuse og udenlandske investorers stigende interesse i danske medier er en alvorlig sag. Ingen avis eller TV-station kan påstå sig neutral rent politisk, men pressen bør til enhver tid og under enhver regering kunne tillade sig kritik overfor erhvervslivet uden at være tvunget til at øve selvcensur eller være bange for at aktionærerne forsvinder, som i den nævnte Mærsk-sag.

Som medieforbrugere kan vi gøre vores for at sikre dette ved at tegne abonnement på aviser i stedet for bare at læse dem, der tilfældigvis ligger fremme.

Chefredaktør Thøger Seidenfaden på Politiken er medlem af Bilderbergruppen og mødte også i Den Trilaterale Kommission i 1995

Anders Fogh Rassmussen og Connie Hedegaard er ligeså medlemmer af den samme loge.

Men alligevel afviser statsminister Anders Fogh Rasmussen og klima- og energiminister Connie Hedegaard at fortælle, hvad der stod på dagsordenen, da de selv deltog i møderne.

Dog kan Anders Fogh Rasmussen oplyse, at Udenrigsministeriets betalte for hans deltagelse i 2003 i Versailles, i Frankrig, mens Miljøministeriet betalte for Connie Hedegaards tur til den tyske by München i 2005.

- Mødet var af uformel karakter og uden en sådan væsentlighed, at jeg finder at burde redegøre for mødets indhold over for Folketinget, skriver statsministeren i en række svar til næstformanden for Enhedslistens folketingsgruppe, Per Clausen.

Jeg er normalt ikke politisk aktiv men jeg fornemmer farlige tegn i tiden som vi bliver nødt til at tage alvorligt.

Det er for min skyld helt fint at der bliver holdt møder som er "forbeholdt "eliten", magthavere, og mænd med topposter" men det er IKKE OK at disse ”MÆND” sætter demokratiet ud af kraft ved at undergrave en af de vigtigste søjler nemlig PRESSEN som er vælgernes øjne / vores øjne i "magtkorridorerne"

Hvad skal vi gøre ??? Er der nogen konstruktive forslag vil vi gerne høre dem på http://www.facebook.com/wall.php?id=30253865802

Heinrich R. Jørgensen

Det er svært, Ole Amstrup.

Et forslag er, at alle lødige journalister i al evighed husker at spørge om Bilderberg o.lign., særligt i live interviews, og naturligvis til samtlige pressekonferencer.

Og så skal der helt klart stilles flere § 20 spørgsmål. Flere Per Clausen kloner i folketingssalen, tak.

Og i mellemtiden kører alverdens konspirationsfantaster sikkert udad alle mulig og ikke mindst umulige tangenter, i deres forsøg på at afdække sammensværgelser, motiver, sammenhænge o.m.a. Nogle gange gætter de sikkert rigtigt, og får afdækket noget reelt, men hovedsageligt er det sikkert det rene sludder og nonsens. Hvad der er hvad, kan vi af gode grunde ikke vide, dertil kræves lødige, troværdige og åbne kilder. Og hvor kunne de tænkes at findes? Universitetsforskning? Fagtidsskrifter? Seriøse medier? Opslagsværker?

Jan S. Larsen

Disrespekt for ytringsfriheden behøver man ikke lede langt efter i DK.
Slå et smut ind på DRs debatforum og studér det kummerlige udbud af
emner folk allernådigst får lov til at debattere.

Af en eller anden grund er det ikke længere tilladt befolkningen at
oprette emner til diskussion og oplagte dagsaktuelle nyheder til
debat, er der desværre foruroligende langt imellem.

Hvis man sender et foreslag til debatværterne på DR får man intet svar.
Forleden foreslog jeg at vi fik en debat på baggrund af Informations artikel:
"Vælgerne savner idealistiske politikere" (se nedenfor på denne side).
Jeg har endnu intet svar fået og debatten glimrer også med sit fravær.
Iøvrigt blev oplysningen om at 70% af vælgerne savner idealistiske
politikere totalt forbigået på DR og TV2s nyheder.

Er de to nævnte medier smeltet sammen med regeringens/ politikernes "politiske konsensusmaskine" og lever i et gensidigt afhængighedsforhold,
hvor folkets meningsudveksling på et nationalt debatforum griber for forstyrrende ind?

På et velfungerende nationalt debatforum....

-ville det være muligt for befolkningen at opstille en liste af temaer som vi ønsker gennemgribende debatteret af de politiske partier i forbindelse med folketingsvalget.
Desuden ville det være muligt at vi løbende får diskuteret ting som dukker op i nyhederne.

Måske dét kunne løfte idealismen i dansk politik?

Til en start kunne det være spændende at høre de politiske partiers
mening om de nuværende principper for debatten på dr.dk!
Som den fungerer nu står den i skærende kontrast til de traditioner
som hidtil har været kendetegnende for vores demokrati!

Mvh Jan Larsen

"Chefredaktør Thøger Seidenfaden på Politiken er medlem af Bilderbergruppen og mødte også i Den Trilaterale Kommission i 1995"

Det er ikke helt korrekt, den gode Hr.Zeitungsfaden er faktisk medlem af
The Trilateral Commissions Executive Committee og det har han været i en del år . http://www.trilateral.org/memb.htm

Jeg var da også ved at få morgen-krydren galt i halsen da "Politiken", ganske enestående, faktisk nævnte Bilderberg-gruppen ved navn i en "artikel" med overskriften : "Spørgsmål om hemmelige møder" ..

Og check så lige hvem TV2/Danmarks administrerende
direktør er gift med :
http://da.wikipedia.org/wiki/Merete_Eldrup
http://da.wikipedia.org/wiki/Anders_Eldrup
Det er derfor Danmark altid scorer så godt i div. "korruptions-index" -
Der ER ikke mere tilbage at korrumpere ..

og til Heinrich R :
Kan du ikke fortælle "Informations" læsere hvornår det var magt-glade folk holdt op med at "konspirere" i kampen om magten ?
Var Brutus historiens sidste "konspirations-fantast" ??
Iøvrigt er tavshedden her på "Information" i forbindelse med "anthrax-terroristens" "selvmord" ganske sigende ..
Jeg kan kun tilslutte mig hvad Ole Amstrup skrev :
"jeg fornemmer farlige tegn i tiden som vi bliver nødt til at tage alvorligt."

Heinrich R. Jørgensen

Peter Olsen,

jeg har ingen svar på dine spørgsmål. Jeg er også lidt forundret over at blive stillet dem, da jeg hverken erindrer at have stillet eller forsøgt at svare på disse spørgsmål ;-)

Min tidligere kommentar handlede om, hvordan Bilderberg og andre mulig "magtorganisation" og -strukturer måske kan afsløres.

Men til spørgsmålene..

Magtglade mennesker vil sikkert altid konspirere og forsøge at opnå magt, priviligier, fordele m.v. Det er muligt, at det er muligt at udtænke en eller andet utopi om en fremtidigt verdensorden, hvor ingen higer efter magt, eller har mulighed for at rane den. Sådanne utopier har jeg ingen bud på, og vil være svært mistroisk hvis nogen påstod de havde et kvalificeret bud.

Når jeg må spørge: "Hvilken anthrax terrorist? Hvilket selvmord", beviser jeg sikkert din pointe :-)

Thøger Seidenfaden burde selv være i stand til en skrive en god del om Bilderberg møderne i Politiken. Han påstås at være en af de danskere, der oftest har deltager.

Findes der noget tidspunkt i de seneste 2-3000 års historie, hvor der ikke var farlige tegn i tiden, som måtte tages alvorligt? Næppe, er mit bud. Historien er fyldt med eksempler på, at at større agtpågivenhed ville have været en fordel.

Og mht. Ole Amstrups spørgsmål mht. en uafhængig presse, er mit eneste bud, at der skabes uafhængige medier, der hver ejes af tusindevis af enkeltpersoner, der ingen indflydelse har på medierne, ud over at mediets mandat må handle om lødig, troværdig kritik af alt og alle. Måske formår et internationalt netværk af uafhængige kvalitetsmedier at hjælpe alle vi nysgerrige i at forstå hvad der reelt foregår?

Heinrich R. Jørgensen

I øvrigt skulle statskontrollerede medier (DR, TV2) forbydes at bedrive aktiv nyhedsformidling. Statskontrollerede medier er per definition i lommen på regering og folketing, og da armslængdeprincippet forlængst er opgivet, burde vi tage konsekvensen.

Hvis disse medier skulle have nogen tilladelse til at berette om nyheder, burde de IMHO begrænses til at vælge blandt de nyheder, andre medier (danske og udenlandske) har bragt. De statskontrollerede mediers nyhedsudsendelser burde desuden oplyse om, at de udsender statsautoriseret propaganda.

Heinrich R. Jørgensen

"Oluf Larsen",

det ved jeg egentligt ikke, om jeg kan lide. Det er blot den logiske konsekvens, jeg drager pga. politikernes store indflydelse på medierne.

For en del årtier siden, hed nyhedsudsendelserne på DR f.eks. "Pressens radioavis", fordi det var et neutralt sammenkog af nyheder fra diverse aviser. Det var kedeligt og farveløst, men også informativt - hellere dét, end de ligegyldige og overfladiske parodier på "nyhedsudsendelser" anno 2008.

Og, ja, Ritzau er temmeligt lødige, selv om de af og til har nogle svipsere (hvem har ikke det?). Der er også en god håndfuld landsdækkende aviser, og mange regionale. Der er desuden masser af udenlandske medier, der er værd at citere.

Herlig artikel af Niels Kølle. Den sidder populært sagt lige i skabet. Hvis det ellers er tilladt med lidt velment konstruktiv kritik, vil jeg dog sige, at det nok ikke er nødvendigt at rejse helt til Italien eller Frankrig for at finde en nation hvor pressen i den grad er i lommen på magthaverne.

Vi er såmænd ikke meget bedre selv, hvilket demonstreres med al ønskelig tydelighed i disse dage, hvor magthaverne i den grad bliver strøget med håret i forbindelse med afsløringerne af de mange fiflerier med udlændingeloven.

I disse dage hører man i et væk den ene politiker efter den anden stille sig op og advokere for en ”fast og fair” udlændingepolitik, og ikke en eneste gang, oplever man de mikrofonholdende journalister spørge hvad F… det egentlig skal betyde. Fair udlændingepolitik i Danmark!?

Enhver kan forstå at den danske udlændingepolitik er ”fast” men at den også skulle være ”fair” er vist i den grad en sandhed med visse modifikationer. Personligt har jeg i hvert fald svært ved at forestille mig, at de mange danske statsborgere der må leve i landflygtighed med deres udenlandske ægtefæller eller de mange indvandrere der må leve i dyb fattigdom som følge af ”starthjælp” osv. synes at der er noget som helst ”fair” ved den VKOs udlændingepolitik.

Det burde simpelthen være underlagt bødestraf at påstå at den danske udlændingepolitik er ”fair”. En sådan ekstrem og infam løgn burde simpelthen være kriminel.

Hvis Adolf Hitler rejste sig fra graven og gik ind i dansk politik anno 2008 ville han utvivlsom slå på, at han står for en fast og fair jødepolitik…

Heinrich R. Jørgensen

Oluf Larsen,

i min bog, betyder venstreorienteret at være åben for forandring, at turde tænke andre tanker osv., og er det modsatte af at være højreorienteret, dvs. systembevarende, traditionalist, osv. Alle nysgerrige, kritiske mennesker med hjerne, er vel stort set alle venstreorienterede? Hvis en journalist ikke var venstreorienteret, ville vedkommende udelukkende være i stand til at lave rygklapper og mikrofonholder interviews, nekrologer og hofrapportering.

At mange journalister måske personligt ville stemme på venstrefløjen (EL, SF og RV?), kan vel ikke undre eller genere nogen? Disse partier er på de fleste områder de mest kritiske. EL er nu engang bedst til at stille irriterende § 20 spørgsmål til ministrene, og det burde enhver vel være glad for, uanset ens politiske observans? Har SF ikke en stemmeandel på over 50% blandt alle kandidater (dvs. personer med en lang videregående uddannelse)? I så fald, kan det næppe undre, hvis mange journalister også stemmer på dem. Mht. RV, så er det i dag vel både kulturradikalismens og de liberale tankers højborg? Hvis journalister ikke skulle sympatisere med disse værdier i et eller andet omfang, har jeg ærligt talt lidt vanskeligt ved at forestille mig, hvorfor de skulle være optaget af kritisk journalistik (læs: journalististikken ædleste variant).

Jeg køber ikke påstanden om, at journalisters personlige holdninger i vid udstrækning bestemmer hvilke historier der bringes, og vinklingen af dem. Det er vel redaktionens ansvar?

Min kritik af DR og TV2 går mest på, at nyhedsudsendelserne mestendels er en endeløs række mikrofonholderinterviews af ministre og folketingsmedlemmer, og dermed deres reklamesøjle. Ministre skal IMHO ikke komme i nærheden af en mikrofon, medmindre der stilles kritiske spørgsmål til deres embedsførelse. Og folketingsmedlemmer kan skrive debatindlæg om hvad de har tænkt sig at gøre, hvis de synes det er vigtigt at delagtiggøre os andre om det. Eller skrive det på deres hjemmeside...

Nyhedsudsendelse burde handle om nyheder, og aktuelle emner. Gerne krydret med lidt analyse og perspektiv af og til. Men nyhedsudsendelserne skal ikke bruges til profilering af politikere, deres evindelige rævekagebagning, intriger, tomme løfter, moralske opstød, osv. Lad dem dog få fred til at gøre deres arbejde istedet, og ikke mindst, give alle vi andre fred også. Der foregår rigeligt med interessante ting i Danmark og resten af verden, til at god sendetid skal spildes på reklameindslag og profilering af statsmediernes ejerkreds.

Heinrich R. Jørgensen

Life J:
"Mediekontrol har afskaffet folkestyret."

Mener du konkret i Italien?

Hvis det var et universelt udsagn, må du meget gerne uddybe :-)

Jakob Schmidt-Rasmussen

Kølle har fuldstændigt ret i, at ytringsfrihed er forudsætningen for demokrati og menneskerettigheder.
Men hans generelle beskrivelse af, at ytringsfriheden er truet af, at rigmænd er ved at overtage kontrollen med medierne og dermed kontrollen over opinionsdannelsen, har INTET med den danske virkelighed at gøre.

Berlingske Tidende mistede for nogle år siden A.P. Møller som hovedaktionær, fordi avisen skrev om koncernens samarbejde med tyskerne under krigen. Avisen censurerede altså ikke sig selv af økonomiske grunde. Det er også Berlingske Tidende, der gennem sidste par uger systematisk har forsøgt at underminere regeringens stramme migrationspolitik, hvilket kan koste den livet.

Jyllandsposten, som er den anden af de store aviser, der er mest positiv overfor regeringen, samarbejder økonomisk med Politiken, der er regeringens hovedmodstander i medieverden.

Så enten er Kølles kritik af, at ytringsfriheden i kapitalistiske lande, herunder Danmark, generelt er truet af kapitalismen fordi rigmænd bruger ejerskab af medierne til kontrollere opinionsdannelsen, udtryk for en fuldstændigt forvrænget virkelighedsopfattelse, eller også er det ren propaganda befriet for sande oplysninger om virkeligheden. Det er ihvert fald ikke den danske virkelighed, som han beskriver.

Martin Kjeldsen

Hm...

Plejer man ikke normalt at sige: Den der betaler musikken, bestemmer også hvad der skal spilles?

Jeg har en fortid i de danske medier (den trykte presse). Min beskedne erfaring siger mig, at den virkelighed, som Kølle beskriver og som blandt andre Jacob Smith-Rasmussen modsiger, er reel nok. Fra tidligere kolleger, som stadig er i biznezz, hører jeg, at problemet med selvcensur (i alle medier) er stigende.

Men det er selvfølgelig bare praktisk erfaring fra folk, der arbejder i branchen, og den kan naturligvis bortforklares og fornægtes ved brug af statistik og tal, der jo som bekendt, aldrig lyver.

Heinrich R. Jørgensen

Tak for artiklen, Luffe :-)

Hvis ikke journalisterne havde stor indflydelse på hvad de skrev, burde de vel straks søge et mere tilfredsstillende job?

At 10% af journalister siger, at de altid selv bestemmer hvilke emner de skrive om, peger i min optik ikke på, at journalisterne generelt har frie rammer til at skrive lige hvad de vil, at lufte deres personlige kæpheste i tide og utide.

Journalisterne er blevet ansat på en avis, hvis grundholdninger de kendte før ansættelse. En journalist, hvis personlige holdninger er i stærk kontrast til avisens generelle observans, søger næppe ansættelse dér. Er hvis det skete, ville sikkert ikke blive ansat, og hvis vedkommende blev ansat, ville ledelsen og/eller journalister sikkert på et tidspunkt finde ud af, at samarbejdet ikke var holdbart.

Det er i øvrigt morsomt, hvis S, SF eller EL er opgjort som én blok. En person på S's højrefløj har vel langt større værdifællesskab med C eller O, end med en der stemmer på SF eller EL?

Hvis V og C markerede sig ideologisk tydeligere, vil jeg formode, at flere journalister kunne identificere sig med disse partier. Hvis V virkeligt hev parolerne om frisind, frihandel og minimalstat op at, og udbasenere dem, ville det sikkert lokke tænksomme typer til. Hvis C konsekvent begyndt at praktisere borgerlig anstændighed, ville flere tænksomme personer sikkert synes, at de kunne bruge C ståsted til noget.

DF giver den allerede fuld skrue med markante ideologiske synspunkter, nemlig som nationalister, indvandringsfjendske og EU modstandere. Det ville ikke undre mig, hvis en stor del af de 17% der går til V, C og O, netop går til DF?

Martin Kjeldsen

Hvis nyhedsdækningen i Danmark generelt er præget af 'venstreorienterede ' journalister, og har været det så længe som det påstås, hvordan kan det så være, at et flertal af vælgerne har stemt således, at der nu på 7. år sidder en borgerlig regering i Danmark?

At vi har en borgerlig regering - godtnok med et knebent flertal, men lad os se bort fra dette - viser tydeligt, at en eventuel bevidst 'indoktrinering' fra mediernes side har været forgæves, og så længe det ser således ud, hvorfor så være så meget på mærkerne overfor problemet? Det ser jo ud til, at borgerne er i stand til at gennemskue den socialistiske konspiration.

At 54 % af journalisterne stemmer til venstre for midten er der intet suspekt i. Sådan er det også med andre faggrupper. At hele 20% stemmer på R er forbavsende, men det var jo også tilbage i 2001, hvor Det radikale Venstre var højt profileret. Det var dengang.

Så vidt jeg ser det er der en udmærket balance mellem højre og venstre i den danske presse, og det er da rart, at 'højreorienterede' kommentatorer og journalister er begyndt at markere sig. Stemningen har, ganske rigtig, været rødlig i et stykke tid.

Ikke at jeg personligt har noget imod farven rød, men der skal også være plads til andre farver.