Læsetid: 6 min.

Et af de mere aparte indslag

Sprut med en mistænkelig lav alkoholprocent, pink bobinette-stof i Helsingørs handelscentrum - og sigøjnere i udkanten. Feministisk kunstner og aktivist, Gritt Uldall-Jessen, vil gribe ind i heteroland
Indland
29. juli 2008

I den mørke tunnel under Nørreport lyder pludselig et råb. Det er på fransk. En lille mand kommer til syne, med alvorlig mine og krøller på hovedet. I hænderne holder han to identiske poser. Han går målrettet ned langs perron 3, hverken langsomt eller hurtigt. Noget med paradisets musik, råber han nu. Da han er forsvundet, står vi begge stille og kigger gennem tunnelens mørke i den retning, han forsvandt.

"Det var da en måde at tage rum på..." siger Gritt Uldall-Jessen eftertænksomt. "Som et skrig og et udråbstegn. En manifestation."

Gritt Ulldal-Jessen gætter på, at manden med poser og franske profetier er en gammel 68-kunstner, der nu lever som hjemløs.

"Det var noget værdighed over det. Værdighed, og samtidig var han ydmyget. Et udtryk for afmagt over at være ekskluderet."

Toget mod Helsingør kommer til syne ud af mørket og afbryder følelsen af skrig og udråbstegn. Da vi senere samme dag atter stiger ud i mørket under Nørreport, hænger paradisets musik, posemandens manifestation, stadig i luften.

Magtfulde hvide mænd

Gritt Uldall-Jessen og den fransk-marokkanske svensker Joachim Hamou er inviteret af Helsingør Teater til sommerens Internationale Gatuteaterfestival i starten af august. Derfor har Gritt Uldall-Jessen valgt Helsingør som det stykke heteroland, Information skal guides rundt i.

I dagens udgave af Frederiksborg Amtsavis er de to kunstneres 'intervention' beskrevet som "et af de mere aparte indslag i festivalen."

Højere end Rådhuset! hedder de to kunstneres ide om at skabe verdens højeste kropsskulptur i Helsingørs centrum. En menneskepyramide af cirkusartister fra Malmø og 'helsingoranere', som Helsingør-borgere kalder sig.

"Vi vil udfordre Helsingørborgernes selvforståelse, ved at skabe en krop af mange forskellige køn, seksualiteter, sociale klasser, etniciteter og generationer, der tilsammen overstiger magten på Rådhuset. Helsingør er styret af nogle få magtfulde, hvide mænd og af handelslivet," forklarer Gritt Uldall-Jessen.

Rådhuset er ret højt. Vi kigger op på spiret. Det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre. "Det gør ikke noget. Det vigtigste er selve forsøget. Det skal gerne sætte nogle tanker i gang hos borgerne - og hos dem inde på Rådhuset," siger Gritt Uldall-Jessen.

Lav alkoholprocent

Vi går gennem Helsingørs handelsgader på vej til Toldkammeret, Helsingørs kulturhus, hvor Joachim Hamou venter på os med gode nyheder om adgang til rådhuset. De to kunstnere vil helst helt ind på borgmesterens kontor, hvor en af deres andre interventioner efter planen skal have premiere.

"Vi vil indtage magtens centrum med et dukketeater" erklærer Gritt Uldall-Jessen og bemærker sig den "aggressive" markedsføring af sprut og øl i Helsingørs gader. Hun stopper pludselig op.

"Vi skal lige noget," siger hun og vender kursen mod Skjold Burne, der forhandler en sprut-specialitet i Helsingør - For Girls Only.

Ved siden af Skjold Burne ligger en dametøjsforretning. "Kvindeligt" står der på den ene glasdør. "+ Klædeligt" på den anden.

I Skjold Burne genkender manden bag disken Gritt Uldall-Jessen. Hun har vist diskuteret Girls Only med ham før. Han rækker hende den glittede, lyserøde flaske. Hvis en kasse Girls Only ved en fejl skulle blive leveret til Helsingørs Matas-butik, ville en uopmærksom ekspedient formentlig placere den på hylden med neglelak.

"Ja ja, den ser jo lovende ud, men 25 procent alkohol, det er jo ikke meget," siger Gritt Uldall-Jessen hen for sig, og henvender sig så til ekspedienten:

"For Girls Only - hvad nu hvis man ikke er en Girl?"

"Jeg er sgu ligeglad, bare man betaler. Om du så hælder den i kloakken eller hvad, det må du selv om," griner han.

"Det, vi kan bemærke, er," siger Gritt Uldall-Jessen lakonisk, da vi står med den lille flaske ude på gaden, "at den er lyserød med glimmer, der er kærlighedsfrugter i, og den har en mistænkelig lav alkoholprocent."

Pink bobinette

På vej mod rådhuset diskuterer Gritt Uldall-Jessen og Joachim Hamou ivrigt deres planer for Gatuteaterfestival: Om natten skal flere af gaderne "afskærmes" med bobinette - kraftigt nylon-net af den slags, der sidder på stilladser, så ting ikke falder ned i hovedet på forbipasserende.

"Det skal farves pink," forklarer Gritt Ulldal-Jessen. Både så folk ikke tror, det hører til et byggeprojekt, og fordi pink konnoterer homo-bevægelsen, så farven kan måske få folk til at tænke i "andre repræsentationer af seksualitet."

"Folk skal undre sig over, hvorfor gaden pludselig ikke er umiddelbart tilgængelig - så er man nødt til at reflektere over, om man selv har ret til at passere og hvorfor."

De handlende vil være nødt til enten at klippe sig igennem nettet, hoppe over, eller kravle under.

"I det offentlige rum er ikke alle steder lige åbne for alle. Nogle kan passere ureflekteret og uhindret, mens andre må overveje deres muligheder. Det vil vi gerne synliggøre med den fysiske afskærmning. Man kan se igennem, men for at passere, skal man klippe sig vej. Hvis man tør."

Nysgerrige blikke fra handelsgaden inspicerer de to kunstnere, mens de står og diskuterer, hvordan sådan et stykke pink bobinette kan fæstnes på de gamle gulkalkede mure langs handelsgaderne.

"Måske kunne man bore ind her... nej, det vil de nok ikke bryde sig om... vi kunne også bruge denne her," siger Joachim Hamou og rækker op efter en markise.

De to kunstnere er lidt bekymrede for, om deres interventioner kommer til at virke som "emballage for handelslivet." Eller om deres dukketeater på rådhuset vil blive "indoptaget" og brugt offensivt af politikerne.

"Men det er den risiko, man altid løber med politisk kunst - at dem man kritiserer kommercialiserer det eller bruger det til at vise, hvor progressive de selv er," konstaterer Gritt Uldall -Jessen.

Magtens centrum

I Helsingørs byrådssal hænger fem alvorlige mænd med store kæder om halsen på væggen. Det må være de magtfulde hvide mænd, Gritt Uldall-Jessen talte om. De er malet i samme klassiske stil, og Per Tærsbøl (K) er foreløbig den, der afslutter rækken af malerier. I fysisk form viser han sig at være en travl mand i træsko, der ikke har noget imod sådan en dukketeater-premiere på sit kontor.

"Jeg er med på den værste," forsikrer han Gritt Uldall-Jessen og Joachim Hamou, da vi står på hans kontor. Tænk, at det er så let at komme ind i magtens centrum.

"Så I det," hvisker Joachim Hamou fascineret, da vi står ude trappen igen.

"Han havde seks forskellige par træsko i entreen."

Helsingør Kommunes Økonomiudvalg har besluttet at støtte Gatuteaterfestivalen, forklarer Toldkammerets kontaktperson på Rådhuset os.

"Nej, hvor interessant," udbryder hun flere gange under samtalen med kunstnerne om deres interventionsplaner. Ideen om at bruge pink bobbinette til at synliggøre, at det ikke nødvendigvis er "den samme gade for alle" inspirerer rådhusdamen til at fortælle lidt om forskellighederne i Helsingør. Om forandringen fra arbejder- og industriby til en by med overvægt af veluddannede og vellønnede unge med børn. Og så sigøjnerne. Den største koncentration af sigøjnere i Nordeuropa, eller "romaer, som det jo hedder korrekt," siger hun og forklarer videre:

"Det startede for 20 år siden med tre busser. Nu er der vist omkring 1800 af dem." De to kunstnere spidser øren.

De er jo kriminelle

"De passer jo ikke ind i samfundet. De er kriminelle. Det er ikke, fordi jeg er fordomsfuld, men det ligger i deres kultur at snyde og stjæle. Og det giver nogle problemer for byen," siger rådhusdamen, der mener, at de vist primært bor i området ved Nordvej og Sydvej.

Så her skal Gritt Uldall -Jessen og Joachim Hamou ud med deres interventioner og inddrage romaerne, beslutter de, da vi står uden for rådhuset igen.

"Tænk, det anede jeg ikke, det med romaerne" siger Gritt Uldall-Jessen. En gruppe sigøjnere i udkanten af byen i bogstavelig og abstrakt forstand, passer perfekt til det, de to kunstnere vil vise med deres interventioner:

"At skabe bevidsthed omkring magt og hierarkier i samlebegreber - mand, kvinde, roma, overførselsindkomstmodtager," siger Gritt Uldall-Jessen på vej tilbage mod Toldkammeret, og fortsætter:

"For mange vil det bare være sjov og ballade. Men hvis vi kan skabe en undren... Vores interventioner er jo ikke forankret i et konkret handlingsforslag eller en aktuel politisk sag - men det er et forsøg på at skabe refleksion, et forsøg på at pege på magt og afmagt."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her