Læsetid: 5 min.

'Når de kan i Østrig, Tyskland og Schweiz, kan vi også'

Velkommen til fremtiden: I Herning kan unge studerende snart flytte ind i Danmarks første CO2-neutrale kollektivbyggeri . Brint løfter det til en ny dimension af bæredygtig energiproduktion. Hvis alle danske boliger var bygget efter samme model, ville en fjerdedel af landets CO2-problem være løst
De 66 ungdomsboliger kaldet H2College i Herning bliver Danmarks første helt CO2-neutrale passivhuse, dvs. boliger med så lavt energiforbrug, at radiatorer er overflødige.

De 66 ungdomsboliger kaldet H2College i Herning bliver Danmarks første helt CO2-neutrale passivhuse, dvs. boliger med så lavt energiforbrug, at radiatorer er overflødige.

Jørgen Steen Nielsen

17. juli 2008

I udkanten af Herning, tæt på Ingvar Cronhammars monstrum af en science fiction-installation, ligger en anden seværdighed, der hører fremtiden til. Hvor Cronhammars storladne skulptur, Elia, hvælver sig sort og truende mod himlen, er der her tale om hvide flader og rene, rette linjer. Projektet hedder H2College og kan umiddelbart rubriceres ganske jordnært som en samling ungdomsboliger for studerende i Herning kommune. Men reelt er det et banebrydende projekt, der viser vejen til bæredygtig og klimaneutral levevis og derfor er nok så grænseoverskridende og tankevækkende som det sorte kunstværk.

CO2-neutralt

De 66 ungdomsboliger på adressen Birk Centerpark 105 bliver Danmarks første helt CO2-neutrale kollektivbyggeri bestående af passivhuse, dvs. boliger med så lavt energiforbrug, at radiatorer er overflødige. Forestiller man sig alle danske boliger indrettet og energiforsynet som H2College, ville skønsmæssigt en fjerdedel af Danmarks CO2-problem med ét slag være forsvundet.

"Man kan lægge benene op på skrivebordet og gøre, som man plejer. Det er ikke spændende. Man kan også gøre noget nyt. For os er det lykkedes," siger Bjarne Krog-Jensen.

Med en revisorbaggrund - "jeg havde ikke en pind forstand på byggeri" - kom Krog-Jensen for 10 år siden til det almennyttige boligselskab Fruehøjgård i Herning, hvor han i dag er direktør og, siger folk i miljøet, ildsjæl for grønne boliginitiativer.

"Jeg syntes, der skulle ske noget nyt. Det startede i det små med nogle solceller," fortæller direktøren med henvisning til selskabets byggeri Dalgasparken, hvor der i 2003 blev installeret 200 kvadratmeter solceller.

"Så kom energi- og klimadebatten, og så besluttede vi at rykke."

Boligdirektøren tog på studietur til Østrig og Schweiz, hvor man er langt foran med at bygge og renovere bygninger til passivhus-standarden.

"Når de kunne, mente jeg, at så måtte man også kunne i Danmark."

Byggepladsen i Birk Centerparken tyder på, at man kan. De 66 ungdomsboliger skal stå klar til indflytning 1. december, og arbejdet skrider frem med stor fart. Passivhusene opføres i fire to-etagers blokke, og den seneste af blokkene tog man fat på for ganske nylig.

Tætheden er afgørende. Passivhusene opnår deres uafhængighed af ekstern varmeforsyning ved en meget effektiv isolering af gulv, loft og sidevægge. Begge endevægge er af glas, så der strømmer masser af dagslys og passiv solvarme ind i den enkelte bolig, samtidig med at de tre lag glas hindrer varmetab til omgivelserne.

Vinduers varmetab angives med den såkaldte U-værdi. Jo lavere U-værdi, desto bedre isolerer vinduet.

"I dag er kravet til nye vinduer en U-værdi på 1,8. De fleste hjemlige vinduesproducenter vil sige, at en værdi på 1,1 er udtryk for et super-lavenergivindue. De vinduer, vi installerer, har en U-værdi på 0,6 - en tredjedel af det, der forlanges," fortæller Søren Aaby, produktchef hos det rådgivende ingeniørfirma Niras, der står for den tekniske styring af byggeriet, mens Aarhus Arkitekterne har tegnet.

"Her bliver et fantastisk indeklima," siger Aaby.

Et mekanisk ventilations- og varmegenvindingsanlæg sikrer, at luften hele tiden skiftes ud, samtidig med at varme dannet ved madlavning og fra bad nyttiggøres til boligens opvarmning, når det behøves. Søren Aaby oplyser, at ungdomsboligernes årlige varmeforbrug bliver ca. 15 kilowatt-timer pr. kvadratmeter, sammenlignet med forbruget i tilsvarende traditionelle boliger på 60-80 kilowatt-timer.

Brint-dimensionen

Aaby viser rundt på byggepladsen og fortæller om det helt specielle indslag i H2College: brint-dimensionen.

"Byggeriet får sit eget såkaldte elektrolysehus, hvor man på basis af vand og med brug af el laver brint og varme. Brinten samles op i en tank, mens varmen bruges i det studenterhus, der er knyttet til de i forvejen eksisterende ungdomsboliger her på stedet."

"Der lægges rørledninger rundt i hele bebyggelsen, så brinten kan føres ud til hver af de nye boligblokke, hvor der for hver fjerde bolig etableres et teknikrum - et mikro-kraftvarmeanlæg - med en brændselscelle. Brændsels-cellen bruger brinten til at lave varme til boligernes brugsvand samt el, som vi sælger til elnettet som et overskudsprodukt. Vi supplerer med solfangeranlæg, som kan bidrage til at varme brugsvandet op," siger Søren Aaby.

Den elektricitet, som H2College skal bruge til brintfremstilling i elektrolysehuset, indkøber boligselskabet som grøn strøm produceret på vindmøller. Man kan producere brinten om natten for at drage fordel af den lavere natlige elpris, og siden sælge overskudsstrøm til nettet i dagtimerne, hvor prisen er højere.

Bjarne Krog-Jensen havde gerne set, at der blev opført en egen vindmølle i tilknytning til ungdomsboligerne, men indtil videre har der ikke kunnet opnås grønt lys til opstilling af en mølle i området.

Billigere husleje

Hvad der næsten gør boligdirektøren mest stolt er, at passivhus-bebyggelsen kan opføres til priser, der matcher priserne på normalt støttet almennyttigt byggeri.

Der har fra starten været meget tæt samarbejde mellem bygherren - Fruerhøjgård - leverandøren, håndværkerne og rådgiverne, og det er ifølge boligdirektøren del af forklaringen på, at byggeriet nu gennemføres til omkostninger, der ligger 10 pct. under den udstukne ramme.

"Det har næsten givet os et problem. Eftersom vi har bygget til samme pris som traditionelt byggeri, og boligerne i passivhusene ikke får nogen varmeregning, bliver huslejen billigere end i de eksisterende ungdomsboliger på stedet. På sigt slår vi dem sammen til én stor afdeling, så gevinsten fordeles," siger Krog-Jensen.

De nye indflyttere kommer til at betale ca. 2.600 kr. om måneden for deres passivhus-bolig på 45 kvadratmeter.

"Vi ønsker beboere, som er miljøbevidste, og derfor skal ansøgerne beskrive, hvorfor de gerne vil bo netop her. Vi har allerede over 100 unge på venteliste til de 66 boliger."

Utopia

Det startede med nogle solceller. Nu er det blevet til Danmarks første kollektive passivhusbyggeri.

Boligselskabet Fruehøjgård vil videre.

"Vores intention er, at vi vil bygge sådan her i fremtiden."

Bjarne Krog-Jensen fortæller, at de gerne vil være med til at præge et nyt, visionært projekt i kommunen kaldet H2PIA: Et klimavenligt utopia med omkring 125 parcelhuse i Hammerum lige øst for Herning, hvor vindmøller og solceller som strømkilder skal producere brint til landsbyens energi-lager. På basis heraf kan der med brændselsceller laves el og varme, når behovet er der. Visionen er udformet af videnscentret Hydrogen Innovation & Research Centre (HIRC), der har adresse tæt på H2College og allerede samarbejder med Fruehøjgård om et demonstrations-center i tilknytning til ungdomsboligerne.

Brintbyen H2PIA opererer både med parcelhuse, der som selvforsynende passivhuse er helt afkoblede fra det kollektive energinet, og parcelhuse, der får el og varme fra den påtænkte landsbys vedvarende energisystem.

"En lokalplan for området er vedtaget, og det kunne være utroligt spændende at være med til at realisere det," siger Krog-Jensen.

Hans egen entusiasme står noget i modsætning til trægheden i det officielle Danmark.

"Det går rigtig langsomt. Der skal være nogen, der trækker lokomotivet, og det kan kun staten og den offentlige sektor. Jeg så gerne, at regeringen strammer energikravene til boligbyggeriet, for 99 pct. af dem, der bygger i Danmark, har ikke selv nogen vision om at gøre noget ekstra. De synes, det er noget bøvl, og holder sig kun lige til lovgivningens krav."

"Lande som Østrig, Schweiz og Tyskland er gået foran med skærpede energikrav, og derfor har de nu virksomheder, der kan levere og eksportere teknologien. Det har vi ikke set i Danmark. Det er fint med skåltaler, men de skal også udmøntes," siger boligdirektøren fra Herning.

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svend Erik Sokkelund

Nybyggeriet skal der selvfølgeligt skubbes og stilles relevante krav til, så der for alvor kan komme gang i den tekniske udvikling.
Men hvad med det eksisterende byggeri? Der må være enorme potentialer for store energigevinster med den moderne teknik.
Jeg har engang læst om et projekt, hvor man som et tilbud efterisolerede og indførte andre energibesparende foranstaltninger. Det hele blev financieret ved beboernes uændrede indbetalinger til el & varme over en kortere årrække, hvorefter, når investeringerne var betalt, boligudgiften ville falde som følge af det mindre energiforbrug.

Konceptet lyder superfedt. Men det bliver interessant at høre hvordan de er at bo i - hvordan de er en kold vinter eller i bagende solskin om sommeren, om der er generende børnesygdomme.

Jeg har f.eks. boet i en lejlighed med supersmarte vedligeholdelsesfri aluminiumsvinduer - som var konstrueret så aluminiumskanten ledte kulden udefra ind og dermed gav anledning til dugdannelse og dermed sorte rande af svamp på gummilisten på indersiden af ruden i vinterhalvåret på trods af grundig udluftning. Vi brugte formodentlig 10 gange så meget tid på at tørre ulækker svamp af som jeg forestiller mig man skal bruge på en gang imellem at vedligeholde lidt på et gammeldags trævindue.

Steen Rasmussen

Artiklen beskriver nogle af de muligheder, der ligger i at lave nye boliger, som har brug for meget lidt energi, og om nogle energiformer som også kunne anvendes i gammelt byggeri. Disse muligheder skal udnyttes og kan udnyttes med store fordele både hvad miljø og klima angår for både beboere og omverden, desuden med øjeblikkelig økonomisk fordel for dem, der aktivt griber til anvendelsen af disse tiltag.

Omdannelsen af el til brint og udnyttelsen af brinten i brændselsceller til produktion af el og varme, som beskrevet, er dog endnu ikke nogen særligt udbredt teknologi, og vel derfor heller ikke en let tilgængelig mulighed for ret mange. Men isolation og varmegenindvinding ved mekanisk udluftning er en teknik som burde indføres i både nyt og gammelt byggeri over en bred kam med det samme. Her er virkeligt mange kalorier at spare, samt kroner.

Svend Erik Sokkelund spørger om ikke problemet er den eksisterende boligmasse. Jo, den er fuldstændigt utidssvarende, og den kan ikke føres op til den standard, der er brug for. Der vil altid være kuldebroer i den eksisterende boligmasse, uanset hvor godt man isolerer den, hvilket koster kassen med de energipriser vi er ved at få. Den eksisterende boligmasse kommer aldrig til at kunne matche den globale udfordring. Bl.a. derfor kan man kalde de gældende boligpriser for matadorpengepriser.

Ole Laursens bekymringer omkring 0-energihusenes indre miljø burde ikke vise sig begrundet. Højisolerede huse er langt mindre udsatte for skimmel og mugdannelser end uisolerede huse, da kolde punkter inden for det varme område er kilden til kondens, og dermed skimmel. Den varmegenindvindende ventilation gør husene mere ventilerede end huse med kontrolleret såvel som ukontrolleret naturlig udluftning.