Sagen om Udlændingeservice' manglende orientering til borgerne om deres muligheder for familiesammenføring har fået debatten om ombudsmandens politiske ståsted til at bluse op - igen.
Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, har været formand Dansk Flygtningenævn fra 1976 til 1984 og har i den egenskab siddet med i det udvalg, der i 1983 var med til at lave den tids mere lempelige regler på udlændingeområdet.
Men selvom Hans Gammeltoft-Hansen først blev valgt til ombudsmand i 1987, mener Dansk Folkepartis Martin Henriksen, at ombudsmanden er inhabil i udlændingespørgsmål og har derfor opfordret ombudsmanden til helt at trække sig fra sit embede.
Lektor i forvaltningsret på Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen, mener ikke, at kritikken af ombudsmanden for at være inhabil holder.
"Det her er meget langt fra inhabilitet i juridisk forstand. Jeg opfatter det klart som en politisk tilkendegivelse fra DF's side. Men det svækker ombudsmandens autoritet, når DF bryder med den tradition for bred politisk opbakning til ombudsmandsinstitutionen," siger Jørgen Albæk Jensen.
Afhængig af opbakning
Folketingets Ombudsmand lever af den almindelige politiske og folkelige opbakning, fordi afgørelser fra den 70 mand store ombudsmandsinstitution ikke er juridisk bindende.
De seneste år har der været flere eksempler på, at ombudsmandens henstillinger ikke er blevet fulgt af myndigheder og ministre.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen valgte for eksempel ikke at følge ombudsmandens ord om, at statsministeren burde udtale sig til journalist Bo Elkjær fra Ekstra Bladet, der igennem flere år havde forsøgt at få et interview med statsministeren.
Heller ikke en henstilling til Udenrigsministeriet om at give aktindsigt i korrespondancer med danske ambassader blev fulgt, påpeger Jørgen Albæk Jensen.
Hvis der gentagne gange sættes spørgsmålstegn ved ombudsmandens habilitet og politiske ståsted, så risikerer ombudsmandens vurdering at miste vægt, vurderer Jørgen Albæk:
"Ombudsmandens rolle er at være den lille mands vagthund overfor systemet, og derfor tror jeg, de fleste vil være kede af, hvis ombudsmandens indflydelse blev mindsket - også Dansk Folkeparti."
Kritik 'forfejlet'
Albæk kalder DF's beskyldning for urimelig:
"Hvis man kigger på ombudsmandens afgørelser i udlændingespørgsmål, så mener jeg ikke, at der er meget, der tyder på, at han er specielt udlændingevenlig. Der er en lang række sager, han aldrig har taget op, eller hvor klageren ikke har fået medhold."
Professor Eva Smith fra Københavns Universitet kalder DF's kritik af ombudsmanden for 'forfejlet'.
"Det er jo en politisk kommentar fra Dansk Folkeparti. Kritikken af ombudsmanden er kun kommet frem i enkeltsager. Når ombudsmanden er blevet genvalgt, har partiet ikke stemt imod ham, og derfor burde sådan en udmelding ikke få nogen indflydelse på ombudsmandens omdømme," siger Eva Smith.
Hun mener ligesom Jørgen Albæk Jensen, at regeringen formentlig vil følge ombudsmandens afgørelse i forhold til Udlændingeservice' sagsbehandling.
"Hvorvidt statsministeren skal lade sig interviewe af en bestemt journalist er et grænsetilfælde for ombudsmandens virke, men Udlændingeservice' behandling af danske og udenlandske statsborgere er jo et klokkeklart spørgsmål for ombudsmanden," mener Jørgen Albæk Jensen.
Tidligere minister Hans Engell mener dog ikke, at Hans Gammeltoft-Hansen vil gå ud og sætte ild til den udlændingepolitik, som et flertal i Folketinget går ind for. Ombudsmanden vil påpege usikkerhedsmomenter, sene reaktioner, manglende kendskab til regler, men også udlægge det som et fortolkningsspørgsmål, vurderer Hans Engell:
"Efter Bo Elkjær-sagen, vil det være fuldstændigt undergravende for ombudsmanden som institution og for hans medarbejdere, hvis der ikke kommer konsekvenser i en sag som den her."
