Note
Læsetid: 1 min.

Overgreb skal undersøges

Indland
10. juli 2008

Storbritannien tvangshjemsendte i marts 60 afviste asylansøgere til Erbil i det nordlige Irak. Ved ankomsten blev irakerne angiveligt mishandlet af den kurdiske regerings sikkerhedsstyrker og derefter transporteret til Ain Kawa Bridge, hvor de blev efterladt sårede og uden bagage. Det fremgår af et brev, som Amnesty International sendte til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i maj.

FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) undersøger nu oplysningerne, og de danske myndigheder bør vente med at tvangshjemsende afviste asylansøgere til Nordirak, mener seniorforsker Kim U. Kjær, Institut for Menneskerettigheder.

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her