Læsetid: 3 min.

Radikale: Giv fanger en uddannelse

De radikale foreslår, at indsatte i fængslerne får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. I dag ender alt for mange straffede nemlig i kriminalitet igen. Forsøg i Jylland har givet gode resultater
Hvis det står til de radikale skal indsatte i landets åbne fængsler have mulighed for at tage en erhvervsuddannelse, så de er bedre rustet, når de møder virkeligheden efter endt afsoning.

Hvis det står til de radikale skal indsatte i landets åbne fængsler have mulighed for at tage en erhvervsuddannelse, så de er bedre rustet, når de møder virkeligheden efter endt afsoning.

Niels Ahlmann Olesen

16. juli 2008

Danske fængsler er alt for dårlige til at løfte tidligere straffede ud af kriminalitet og ind i en fast tilknytning til samfundet og arbejdsmarkedet. Derfor foreslår de radikale nu at give indsatte i fængslerne mulighed for at tage en erhvervsuddannelse fra dag ét - både inden og uden for murene.

"60 procent af dem, der i dag sidder i vores fængsler, har siddet der før. Det er et meget højt tal - og man burde kunne få det betragteligt ned, hvis man gjorde noget for de mennesker", siger den radikale retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

De radikale vil efteruddanne lederne af fængselsværkstederne, så de indsatte kan undervises og opnå godkendte beviser på, at de har gennemført moduler i erhvervsuddannelserne. Samtidig skal indsatte i åbne fængsler have mulighed for at deltage i undervisning med ledsaget udgang på erhvervsskolerne ude i samfundet.

"Selvfølgelig skal samfundet sætte ind med en sanktion, når der bliver lavet kriminalitet. Men to tredjedele af de indsatte sidder jo på korte straffe på maksimalt et halvt år. Og i stedet for at lære at begå ny og grovere kriminalitet i fængslerne, så kunne de måske lære, hvordan de kan komme ud og være en del af samfundet igen," siger Simon Emil Ammitzbøll.

Gode erfaringer

Forslagene kommer til at indgå i en samlet Social 2015-plan', som vil blive præsenteret på det radikale sommergruppemøde til august. Planen er stærkt inspireret af de gode erfaringer fra statsfængslet Møgelkær i Horsens. Her har man arbejdet målrettet på at give de indsatte brugbare kompetencer - fra truckcertifikater og kørekort over svejsekurser og stilladskurser til egentlige grundforløb på erhvervsuddannelserne, forklarer beskæftigelsesleder Benny Christensen, der har været projektleder på forsøget.

"Bare et truckcertifikat er noget, som rigtig mange indsatte ville kunne gå ud og søge arbejde på. For mange er det desuden første gang, at de får bevis på, at de har bestået noget. Det giver blod på tanden til at gå i gang med noget mere - for eksempel ved at fortsætte en erhvervsuddannelse efter løsladelsen," siger Benny Christensen.

Uddannelserne står dels værkmestrene i fængslet for - og så har de indsatte også mulighed for at deltage i kurser på overvåget udgang på erhvervsskoler uden for murene.

"Dermed har de indsatte mulighed for at starte på uddannelsen langt tidligere i afsoningsforløbet," siger Benny Christensen.

Møgelkær-modellen har fungeret siden starten af 2007. I alt er der 176 indsatte i Møgelkær - men da de fleste sidder på korte domme, er der omkring 600 igennem fængslet hvert år. Indtil nu har man udstedt omkring 250 kompetencegivende uddannelsesbeviser - og godt 35 indsatte er begyndt på et egentligt grundforløb, fortæller Benny Christensen.

Han er nu ansat i Direktoratet for Kriminalforsorgen til at rådgive andre fængsler i at indføre samme model.

Stort ønske fra indsatte

Ifølge adjunkt Peter Koudahl fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole passer ideen med erhvervsuddannelser rigtig godt med indsatte i danske fængsler.

"En undersøgelse, jeg lavede blandt samtlige indsatte i danske fængsler, viste et kæmpeønske om at kunne tage en erhvervsuddannelse i fængslet. Og rigtig mange af de indsatte matcher i baggrund og uddannelsesmæssigt den gruppe, man kunne forvente ville tage en erhvervsuddannelse," siger han.

John Hatting er landsformand for Kriminalforsorgsforeningen, fagforeningen for alle de 'civile' ansatte i Kriminalforsorgen, altså socialrådgivere, lærere og pædagoger. For ham at se, burde alle fængsler i Danmark indføre Møgelkær-modellen hurtigst muligt.

"Det er jo ikke kernefysik, det her. Kriminalforsorgen råder over en masse professionelle værksteder - og de indsatte har beskæftigelsespligt. Man har bare aldrig tænkt den tanke, at det kunne kobles med helt almindelig uddannelse, der kunne være med til at afkriminalisere en masse mennesker" siger han.

"Det er en ægte win/win-situation, men det blev bare ikke prioriteret i den flerårsaftale, der netop er indgået frem til 2011. Det er synd og skam," siger John Hatting.

For Simon Emil Ammitzbøll handler forslaget ikke om at belønne kriminelle.

"Det handler om at skabe en straf, der virker. Det vil sige: får flere ud af kriminalitet og dermed skaber færre ofre", siger han.

Artiklen er en del af Informa-tions serie 'Retspolitik eller strafpolitik'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frej Klem Thomsen

Bravo! Det er altid en fornøjelse når der en sjælden gang er nogen som tør bryde "mer' straf nu"-parolen og tænke visionært i dansk retspolitik.

Men det er nok tvivlsomt om forslaget er realiserbart. Vel er Ø oplagte allierede, og SF også med stor sandsynlighed for et sådant forslag, men ikke alene regeringen men også både DF og S kan snildt tænkes at være imod.

Michael Skaarup

"Man har bare aldrig tænkt den tanke, at det kunne kobles med helt almindelig uddannelse, der kunne være med til at afkriminalisere en masse mennesker" - Hvorfor ikke ??????

Det er sgu da det man lærer på skolerne, og det er det som næste al den krimilogi-litteratur jeg er bekendt med siger.
Det er holder folk væk af kriminalitet og misbrug, er:
1. Arbejde; derfor en uddannelse nødvendig. Der er meget lidt ufaglært arbejde i Danmaek, som ikke varetages af studerende på SU.
2. være en del af mainstreamen, dvs. at tilhøre samfundfællesskabet eller et arbejdsfællesskab på ligefod.
3. have en aktiv fritid med sport og/eller kreativtet.

Det er jo derfor helt oplagt at give frihedsberøvet medborgere en fagliguddannelse, de kan brug til at få et arbejde, når de skal forlade straffeinstitutionens rutiner og rammer.

Det ville jo være at omdanne opbevaringscentralen og forbryderskolen, til en reel institution for resocialisering af vores problematiske medborgere.

mere kærlighed

Heinrich R. Jørgensen

Det er godt at se, at der arbejdes konstruktivt med dette væsentlige emne, også indenfor kriminalforsogen og nærmeste omegn.