Læsetid: 5 min.

Og da har i rigdom vi drevet det vidt

Lighed og fælles, folkelige institutioner er den vigtigste lære af Grundtvigs sang, mener Villy Søvndal. Men den nationale selvhævdelse fører til angst og forkrampethed
31. juli 2008

Danmark er et lille, åbent land med den bedste samfundsmodel i verden. Vores fælles institutioner har skabt tryghed og social retfærdighed - og vores lille størrelse og sprog har konstant tvunget os til at orientere os udad for at søge samarbejde. Derfor giver det i dag ingen mening at udgrænse og fremhæve os selv over for de andre, sådan som Grundtvig gør i sin sang, mener SFs formand ,Villy Søvndal.

"Alt det her med at finde de ekstreme nationale særkender, som gør os til noget komplet anderledes end andre - det svarer ikke så godt til mine erfaringer. Jeg synes i virkeligheden, at vi ligner hinanden fantastisk meget, når man kigger på en række nordeuropæiske og for den sags skyld også sydeuropæiske lande. Man skal virkelig dele Dansk Folkepartis mani med at finde forskelle for at synes, at Danmark er SÅ specielt," siger Villy Søvndal.

Der er i virkeligheden kun to linier i 'Langt højere bjerge...', som han kan bruge til noget. Det er ikke overraskende de to sidste:

"Og da har i rigdom vi drevet det vidt - når få har for meget og færre for lidt".

"Det siger Grundtvig som bøndernes fortaler på et tidspunkt, hvor de slås mod de konservative om datidens privilegier. Det, han siger, er en advarsel: Pas nu på, at forskellene i samfundet ikke bliver så store. Jeg tænker tit på, om Venstre stadig synger den sang - eller om de udelader det vers, når de holder deres sommermøder - for det er i så eklatant modstrid til den nuværende linie hos Venstre, hvor de markant forøger uligheden med skattestoppet og sænkningen af de laveste overførselsindkomster," siger han.

Folkeskolen er genial

- Hvorfor må forskellene ikke bliver for store?

"Den store grad af lighed, hvor vi sikrer mennesker en indkomst når de er gamle, syge eller arbejdsløse, er den ene af de tre søjler, som vores samfundsmodel bygger på. Og også af den grund er vi blevet et langt mere effektivt og produktivt samfund end andre steder, hvor uligheden skaber et kollosalt spild."

"Den anden søjle er vores fælles instutioner. For børn, for gamle, for syge og så videre. Folkeskolen er det allerbedste eksempel på en genial institution, der samlede børn fra forskellige sociale lag og dermed var med til at kitte vores samfund sammen. Og netop folkeskolen er også udtryk for den tredje søjle: En meget stor forudseenhed i forhold til fremtiden. Folkeskoleloven blev til allerede i 1814 - et fantastisk tidligt tidspunkt at have blik for noget, der har vist sig at have så varig værdi i vores samfund," siger Villy Søvndal.

Han henviser til sangens vers tre: "Langt klogere folk er der sagtens om land end her mellem bælte og sunde".

"Jeg tror såmænd, at vi er lige så kloge som alle andre. Og som sagt tror jeg ovenikøbet, at vi har valgt den klogeste samfundsmodel med en stærk offentlig sektor i samspil med den private."

To typer nationalisme

- Så der er alligevel noget national stolthed at spore?

"Ja, da. Men der er to former for nationalisme. Den ene er, når man sidder hjemme og hepper på sit fodboldhold - og man har et sprog, en historie, en kultur og nogle vittigheder på sit eget sprog. Men det betyder jo ikke, at vi er noget specielt."

"Den dårlige nationalisme er den, hvor vi konstant fremhæver, at vi er noget særligt - underforstået: Det er de andre ikke. Det mener jeg virkeligheden grunder sig i en meget snæver tilgang til verden. Brazilianerne siger for eksempel, at Gud skabte verden på seks dage - og på den syvende skabte han Rio. Enhver nation vil formentlig mene, at lige netop de er noget særligt. Og hvis man nærmer sig verden med den erkendelse, så går man ikke helt galt i byen."

- "Langt større bedrifter for ære og sold måske så man udlænding øve" - det smager da ikke af national storhed?

"Det er jo den der bagvendte hyldest til vores måske lidt sammensatte fortid i forhold til krig og sådan noget. Da synes jeg, at det er gevaldigt meget klogere, at europæerne har kunne finde ud af at samarbejde - og så måske skrive knapt så heltemodige kvad. Fiskekvoter og forhandlinger om landbrugsstøtte er det svært at skrive en ophidset hymne om. Men det er til gengæld de ting, der har bundet Europa sammen"

- "Om højhed og dejlighed, dannemænd dog med sandhed kan tale og sjunge..."

"Det tror jeg også, de kan på fransk. Fordelen ved at være et lille sprogområde er, at man er tvunget til at kunne mange sprog. Det forstærker den åbenhed ud mod verden som altid har været slående, når danskerne rejste ude i Europa og verden. Det har altid være vilkårene for de små lande."

Forkrampede og bange

- Det, at vi er et lille land med et lille sprog gør os per definition mere åbne?

"Ja. Men jeg synes, at vi er noget forkrampede og bange i øjeblikket - hvor Dansk Folkeparti igen og igen laver den fortælling, at alt ondt kommer udefra. Jeg er enig i, at vi skal stå op imod udemokratiske kræfter, uanset om de er født i Seem eller i Langbortistan. Men som udgangspunkt at møde verden angst og bange - det svækker vores egne muligheder."

"Vi må erkende, at som et lille åbent land har vi brug for et meget godt forhold til vores omverden - og vi har brug for at gøre os ekstra attraktive, fordi man skal hoppe nogle barrierer over for at komme hertil: Vores sprog er småt og indviklet, det regner tit - og så videre".

"Der er en international konkurrence om veluddannet arbejdskraft, og derfor skal vi strenge os ekstra an - i stedet for konstant at udsende et signal om, at vi er os selv nok."

Villy Søvndal mener, at Danmark siden Grundtvigs tid har skabt sig et meget positivt omdømme ude i verden - men omdømmet er ved at være devalueret noget.

"Vi var med til at sætte miljødagsordenen, da vi var bedst, men det har vi ikke kunne de seneste år. Og vi har kunnet det samme i international politik, da vi var bedst. I stedet for 'slå først, Frede', så var vi optaget af at skabe udvikling, løse konflikter og sådan noget. Derfor har Danmark en så stor kredit at tære på internationalt. Og det er der brug for".

"Jeg tror, at Irak-krigen og vores helt tætte tilknytning til den mest aggressive, neokonservative amerikanske udenrigspolitik nogensinde har ændret på verdens syn på, hvad Danmark er for et land. Men det betragter jeg som en anormalitet fra den lange tradition, vi igen kan vende tilbage til efter næste valg," siger Villy Søvndal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu