Læsetid: 6 min.

Staten: Fyrtårn eller lyseslukker for grønne bygninger?

Tre fjerdedele af energiforbruget i de offentlige ejendomme kan spares ved klimavenlig renovering og effektivisering. Staten har lovet at gå foran, men foreløbig er næsten intet opnået, siger fagfolk
28. juli 2008

Når verden næste år kommer til klimatopmøde i København, vil de besøgende blive tilbudt rundvisninger i det klimavenlige Danmark. F.eks. vil der blive inviteret til besøg i Green Lighthouse, Københavns Universitets grønne fyrtårn, der skal opføres på Tagensvej og stå klar 1. marts 2009.

Green Lighthouse - nyt hjemsted for studieadministration, studenterservice m.m. - er demonstrationsprojektet, der skal vise, at det offentlige Danmark bygger klimavenligt. Via effektiv isolering, energivinduer, varmegenvinding, solenergi m.m. skal det grønne hus efter planen leve op til Lavenergiklasse 1, det vil sige et årligt energiforbrug, der kun er det halve af Bygningsreglementets krav til dagens nybyggeri.

"Om et år skal her stå et hus, der sætter nye standarder for bæredygtigt byggeri uden at give køb på design, arkitektur eller velvære," sagde prorektor Lykke Friis, da det grønne byggeprojekt blev præsenteret i marts.

Man må håbe, at mange gæster får set Green Light House. Man må også håbe, at de ikke ser for mange andre af statens ejendomme. At de f.eks. ikke får forevist Kriminalforsorgens arresthuse, hvor de indsatte flere steder må sidde og svede til et varmeforbrug, der overstiger 400 kWh pr. kvadratmeter. Eller Statens Seruminstitut, hvor varmenøgletallet er over 350 kWh. Eller Syddansk Universitet i Odense med et forbrug omkring 300 kWh. Eller Danmarks Pædagogiske Universitet med over 250 kWh pr. kvadratmeter. Eller... Til sammenligning: Det maksimale varmeforbrug i privat nybyggeri, opført efter Bygningsreglementets krav, er omkring 55 kWh pr. kvadratmeter.

Aftalen ikke holdt

Da et bredt folketingflertal i 2005 vedtog en politisk aftale om energibesparelser, var det med krav om, at det offentlige skulle gå forrest.

Inden 1. januar 2008 skulle alle offentlige ejendomme være energimærket, og derefter skulle de energibesparelser gennemføres, som mærkningen anbefalede, og som kunne betale sig hjem på fem år.

Højst relevant i betragtning af, at stat, kommuner og regioner råder over 40 mio. kvadratmeter bygningsareal, for statens vedkommende fordelt på over 600 institutioner med en samlet CO2-udledning på næsten en halv million ton. Energispareprojekterne i det offentlige skulle bane vej for teknologiudvikling, know how og opbygning af et marked for klimavenlig renovering og nybyggeri, foruden CO2-reduktion og besparelser på energiregningen.

Tre år er gået, og resultatet imponerer ikke.

"Vi må konstatere, at det offentlige stort set ikke har foretaget sig noget som helst," siger Jonas Møller, specialkonsulent i brancheorganisationen Dansk Byggeri.

Da fristen for energimærkning udløb 1. januar i år, var to af de tre statslige ejendomsadministratorer - Slots- & Ejendomsstyrelsen samt Universitets- & Bygningsstyrelsen - stort set på plads med mærkningen, mens Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, der ejer en tredjedel af det statslige bygningsareal, først vil kunne gøre sig færdig i 2009.

I kommunerne er det langt værre. Ikke engang halvdelen af kommunerne har gennemført energimærkning, endsige lagt planer for det. Af samme grund har Energistyrelsen forlænget fristen med halvandet år, fra 1. januar '08 til 1. juli '09. Men selv den frist kan 27 kommuner ikke overholde. 23 er end ikke i stand til at svare på, om de kan.

"Det er ikke godt nok, at så mange offentlige bygningsejere endnu ikke har energimærket deres bygninger. Undskyldningerne holder ikke længere," lyder kommentaren fra klima- og energiminister Connie Hedegaard, mens Dansk Byggeri beskylder stat og kommuner for at "sidde på hænderne."

Energimærkningen er ikke i sig selv afgørende. Afgørende er, om mærkningens anbefalinger af rentable energibesparelser føres ud i livet.

Sparepotentialet er enormt. En undersøgelse gennemført af Danmarks Tekniske Universitet viser, at energiforbruget til el og varme i de offentlige bygninger kan reduceres med hele 74 pct. på privatøkonomisk rentabel vis. Forklaringen er bl.a., at tre ud af fire bygninger er mere end 30 år gamle - fra før bygningsreglementet indførte stramninger af nybyggeriets energiforbrug. Hundredvis af statslige ejendomme er mere end 100 år gamle.

"Investeringsbehovet for at gennemføre de privatøkonomisk rentable energibesparende tiltag inden 2020 vurderes til 2,9 mia. kr. pr år," hedder det i DTU-rapporten.

"Besparelsen i energiudgifter er beregnet til 3,8 mia. kr. pr. år baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik. De forventede årlige besparelser i energiudgifterne er således større end de årlige udgifter til at gennemføre de skitserede energirenoveringer af bygninger i den offentlige sektor," lyder konklusionen.

På jævnt dansk: Bliver det offentlige ved at fyre for gråspurvene, er det misbrug af skatteydernes penge. Der kan købes mange velfærdsydelser for det milliardbeløb, der i dag bruges for meget på kul, olie og gas.

Hvor langt er man så nået med at indhøste besparelsespotentialet? Indberetninger fra de statslige institutioner viser ifølge en rapport fra Cowi et marginalt fald i varmeforbruget på 1,4 pct. i årene 2002-06. Det statslige elforbrug var i 2006 0,4 pct. større end i 2002. Altså et samlet energiresultat milevidt fra 2020-sparepotentialet på 74 pct.

"Der er næsten ingen af de offentlige myndigheder, der har gennemført energirenoveringer. Når vi kommer frem til 1. juli 2009, er der gået over fire år fra Folketingets vedtagelse af handlingsplanen, og når det offentlige knap har taget de første skridt, er det forståeligt, at almindelige husejere heller ikke er kommet i gang," siger Jonas Møller.

Frådsere og sparere

Nogle offentlige myndigheder er værre end andre. Sundhedsministeriet med dets institutioner har det højeste varmeforbrug pr. kvadratmeter af alle: 301 kWh om året. Forsvarsministeriet - den største af de tre statslige ejendomsbesiddere med et bygningsareal 10 gange så stort som Sundhedsministeriets - følger efter med et årligt varmeforbrug pr. kvadratmeter på 212 kWh om året.

Modsat er det i institutionerne under Connie Hedegaards Klima- og Energiministerium, hvor det årlige varmeforbrug pr. kvadratmeter er 83 kWh og faldende. I selve departementet har energibesparelser faktisk sikret en halvering af CO2-udledningerne siden 2003.

Af de tre store statslige ejendomsforvaltere er Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) nået længst. I en ny energivejledning forlanger man, at både nybyggeri og renovering af ejendomme under styrelsen lever op til lavenergiklasse 2, dvs. at det årlige energiforbrug bliver mindst 25 pct. lavere end kravet til nybyggeri i Bygningsreglement 2008. Lavenergiklasse 2 bliver efter planen først krav til alt nybyggeri - privat som offentligt - fra 2010, men UBST vil gerne gå længere allerede nu.

"Vi skal opføre et nyt byggeri til Syddansk Universitet i Kolding, og i oplægget til arkitektkonkurrencen skriver vi, at byggeriet som minimum skal leve op til Lavenergiklasse 1, dvs. med et energiforbrug, der er 50 pct. under dagens krav," siger vicedirektør Connie Barfod.

Fagfolk kritiserer, at politikerne har besluttet at skærpe energikravene til fremtidens byggeri i to trin: Lavenergiklasse 2 som krav fra 2010 og klasse 1 først fra 2015.

"Hvis man renoverer eller bygger til klasse 2 nu, så vil der gå 30 år, før man rører det pågældende byggeri igen, og dermed spærrer man for de yderligere energiforbedringer, vi ved bliver nødvendige. Tog man springet og gjorde lavenergiklasse 1 til standard straks i 2010, ville byggesektoren indrette sig på det," siger arkitekt Rie Øhlenschlæger, leder af konsulentfirmaet AplusB og rådgiver ved en række hjemlige lavenergi- og passivhusbyggerier.

"Det er fuldstændig rigtigt," siger Connie Barfod.

"Vi oplever i dag en vis usikkerhed over for lavenergibyggeri i entreprenørbranchen. Og hvis usikkerheden får entreprenørerne til at lægge for meget oven i kvadratmeterprisen, så bliver projektet tvivlsomt for det universitet, der skal betale huslejen."

Skærpede krav eller ej. I Dansk Byggeri vil man være taknemmelig, hvis blot allerede trufne beslutninger bliver efterlevet af det offentlige.

"Det er et vedtaget krav, at energibesparelser, der betaler sig hjem på fem år eller mindre, skal gennemføres. Det sker bare ikke," siger Jonas Møller.

"Vi opfordrer stilfærdigt staten til at overholde sit eget krav. Regeringen får meget svært ved at leve op til sine energi- og klimamålsætninger, hvis det nuværende tempo fastholdes."

Den energipolitiske aftale indgået i Folketinget i februar siger, at regeringen inden 1. marts 2009 skal præsentere en ny strategi for lavere energiforbrug i bygningsmassen. En såkaldt tværministeriel arbejdsgruppe skal udforme strategien, og den skal inspireres af et nyt partnerskab af 21 organisationer, virksomheder og videncentre. Regeringen kunne gøre det enkelt for sig selv ved den 1. marts at invitere folketingspolitikerne med til indvielsen af det CO2-klimavenlige Green Lighthouse på Tagensvej og sige: "Se her. Det er sådan, vi gør fra nu af."

Serie

Seneste artikler

  • 'Når de kan i Østrig, Tyskland og Schweiz, kan vi også'

    17. juli 2008
    Velkommen til fremtiden: I Herning kan unge studerende snart flytte ind i Danmarks første CO2-neutrale kollektivbyggeri . Brint løfter det til en ny dimension af bæredygtig energiproduktion. Hvis alle danske boliger var bygget efter samme model, ville en fjerdedel af landets CO2-problem være løst
  • Lavenergi - nu også for lejere

    15. juli 2008
    Boligforeningen Ringgården i Århus går forrest med grønne lavenergiboliger i det almennyttige byggeri. Lejerne fryder sig
  • Fremtiden er under opførelse

    14. juli 2008
    Som grønne paddehatte skyder det ny lavenergibyggeri op rundt om i Danmark
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Schmidt-Rasmussen

Jeg har en ide:

Man kan spare en del elektricitet til oplysning, hvis lyset kommer fra store samlelinser på taget, der leder sollyset ned gennem lyslederkabler til de steder i bygningen, hvor der er brug for det.

Systemet skal overvåges af en "lystermostat", så lyset kan dæmpes eller suppleres med elektrisk lys, når der ikke er sollys nok.

Ideen er hermed til fri afbenyttelse ...

Jeppe Brogård

Kreativt og smart, Jacob. Tak.

Til Jørgen Steen Nielsen: Sådan, mand! Værktøjskasse for nybegyndere og røde ører til alle. Know how og motivation så enhver kan forstå det. Tak, tak, tak.