Læsetid 6 min.

Straffen skærpes, kriminaliteten er den samme

Politikerne strammer straffeloven som aldrig før. Udviklingen startede allerede under Nyrup-regeringen og er kun accellereret yderligere siden regeringsskiftet. Men i dag er danskernes risiko for at ende som ofre ikke større, end den var for 20 år siden, siger en af Danmarks fremmeste eksperter på området. Også danskernes bekymring for kriminalitet er faldet, mener Britta Kyvsgaard, chef for Justitsministeriets Forskningsenhed
12. juli 2008

"Vi vil ikke finde os i det. Vi vil den vold til livs," lød ordene fra en alvorlig statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) 2. nytårsdag 1997. I månederne forinden var medierne flydt over med beretninger om grov vold, voldtægter og overfald - og beskydningen mod SR-regeringen for at være for blid over for voldsmændene og for ligeglad med ofrene var konstant. Men nu var det slut. Poul Nyrup Rasmussen fyrede den udskældte justitsminister Bjørn Westh (S) og udnævnte i stedet Frank Jensen (S) - der som sin første opgave skulle gennemføre en markant og omdiskuteret skærpelse af straffen for den grove vold.

Dermed var proppen for alvor skudt af for en udvikling, der så småt var gået i gang allerede i starten af 90'erne: Offentligheden og medierne fokuserede stadigt mere på kriminalitet og især de grove voldsforbrydelser - gruppevoldtægter, meningsløse overfald, rockerkrig og så videre.

Og i takt med dét voksede politikernes appetit for at gribe til lovstramninger for at komme kriminaliteten og en stigende bekymring i befolkningen til livs.

SR lige så aktiv som VK

I 90'erne vedtog Folketinget 22 straffelovsændringer - næsten dobbelt så mange som i 80'erne. Og da lovgiverne kort før sommerferien i år vedtog en skærpelse af straffen for seksuelt misbrug af børn, nåede de op på 40 straffelovsændringer siden årtusindskiftet, viser en undersøgelse, Information har lavet.

På syv et halvt år er der med andre ord allerede blevet filet mere på straffeloven end i de foregående to årtier tilsammen - og hovedparten af ændringerne har været stramninger. Flere kritikere har skoset VK-regeringen for at tonse ændringer i straffeloven alt for hurtigt igennem uden tilbundsgående viden om virkningen af dem. Samme indvending kunne med lige så stor vægt rettes mod Nyrupregeringen:

I alt gennemførte Poul Nyrup Rasmussens skiftende justitsministre 29 ændringer af straffeloven i årene 1994 til 2001. Det er faktisk to mere end de 27, som Lene Espersen (K) har gennemført i sin syvårige ministertid. Højdepunktet var i 2000-2001, Nyrups sidste regeringsår, hvor hele 13 ændringer af straffeloven blev vedtaget. Aldrig siden er så mange ændringer af straffeloven blevet gennemført på så kort tid.

Det forhindrede dog ikke Fogh-regeringen i at give skruen et ekstra nøk, da den trådte til: Straks efter valgsejren gik Lene Espersen i gang med at forberede sin voldspakke, der hævede straffen på voldskriminalitet markant. Siden har to tredjedele af alle de ændringer af straffeloven, som VK-regeringen har gennemført, haft karakter af stramninger, viser Informations undersøgelse.

Ikke mere kriminalitet

Man skulle tro, at det store fokus på at stramme op og sætte ind over for forbrydere skyldtes en eksplosion af kriminalitet siden 90'erne. Men det er ikke tilfældet. Tværtimod.

"Den samlede mængde anmeldelser af straffelovskriminalitet ligger i dag lidt under det niveau, der var i 1984. Anmeldelsestallene steg frem til slutningen af 80'erne. Herefter sås en stagnation og siden midten af 90'erne et fald," siger Britta Kyvsgaard.

Hun er chef for Justitsministeriets Forskningsenhed, der med en lind strøm af notater og rapporter understøtter ministeriets og retspolitikernes arbejde - og er dermed en af de personer i Danmark med den mest omfattende viden om, hvordan kriminalitetsudviklingen har været.

Hun har i øvrigt indvilliget i at give interview på betingelse af, at hun ikke vil kommentere konkrete politiske tiltag eller udtale sig om den retspolitiske debat.

Faldet i anmeldelsestallene skyldes først og fremmest et fald i ejendomskriminaliteten - det er den type forbrydelser, der med over 90 procent af al kriminalitet i Danmark vejer allertungest i statistikkerne.

"Biltyverier er for eksempel faldet meget tydeligt, siden man indførte startspærrer i 1997. Og også antallet af indbrudstyverier er faldet markant."

Men noget anderledes ser det ud, når man kaster blikket på volden - den type kriminalitet, der de sidste mange år nok har været allermest fokus på. Her blev der sidste år anmeldt 11.629 tilfælde, det er kun et enkelt mere end året før, men stadigvæk en stigning på 35 procent i forhold til det samlede antal anmeldelser ved årsskiftet til 1997, da Poul Nyrup Rasmussen holdt sin tale.

Danskere anmelder mere

"Men det er så det antal, der er anmeldt til politiet," forklarer Britta Kyvsgaard.

Der er nemlig også sket en udvikling i, hvor ofte, danskerne anmelder vold til myndighederne - dét finder forskerne dokumenteret i en stor, såkaldt offerundersøgelse, der jævnligt bliver gennemført.

Her spørger Danmarks Statistik et repræsentativt udsnit af danskerne, om de har været udsat for kriminalitet året før - og hvilken type.

"Der spørges også til, om de har anmeldt kriminaliteten til politiet - og på den måde kan vi så følge det, vi kalder anmeldelsestilbøjeligheden. Den har været nogenlunde stabil og høj for tyveriernes vedkommende. Det er den i Danmark, fordi vi er så velforsikrede og ved, at vi skal til politiet før vi kan anmelde det til forsikringsselskabet," siger Britta Kyvsgaard.

"Men for voldsforbrydelser er der en klart stigende tendens. I starten af 70'erne var det 19 procent, der anmeldte. I midten af 90'erne var det 35 procent. Og i dag er den over 45 procent," siger Britta Kyvsgaard.

Dén udvikling handler ikke kun om, at vi hyppigere anmelder gade- og værtshusvold til politiet. Det skyldes også, at for eksempel socialrådgivere og andre, der arbejder med mennesker med svære sociale problemer, i højere grad er begyndt at anmelde det, hvis de bliver udsat for vold på arbejdspladsen.

"Det er en helt anden type vold, end den, vi normalt forestiller os, når vi hører ordet 'vold'. Den er kommet meget mere i fokus, og det skyldes utvivlsomt også, at der på dette område er sket en stigning i risikoen for at blive udsat for vold," siger Britta Kyvsgaard.

Ingen øget risiko

- Men er danskernes risiko for at blive udsat for vold så stigende?

"Nej, den har ligget stabilt siden i hvert fald 1995 og var i tiåret inden da snarere højere end lavere. Det er omkring 1,7-1,8 procent af de adspurgte, der siger, at de har været udsat for vold inden for de seneste 12 måneder. Når en stigning i den arbejdsrelaterede vold ikke påvirker tallene, skyldes det, at der samtidig er sket en mindskning i volden på værtshuse og tilsvarende steder."

- Så selv om antallet af anmeldelser er steget, så er danskernes risiko for at blive udsat for vold den samme som for godt 25 år siden?

"Ja. Og forskellen skyldes formentlig blandt andet, at vi anmelder mere, end vi gjorde tidligere."

- Hvor stor en indvirkning har hårde straffe på, hvor meget kriminalitet, der sker?

"Som den tidligere, nu afdøde chef for Finlands kriminalforsorg engang sagde: 'Hvis strenghed er løsningen, så ville det tidligere Sovjetunionen og diktaturstaterne i Sydamerika have afskaffet kriminaliteten for længe siden'," siger Britta Kyvsgaard.

"Hovedreglen er, at risikoen for opdagelse og straf selvfølgelig har en vis betydning. Men forholdsvis små ændringer i strafniveauet - selv om vi har fået nogle hårdere straffe for vold, så er vi jo ikke gået fra bøde til dødsstraf - kan man ikke med sikkerhed påvise nogen effekt af," siger Britta Kyvsgaard.

Skærpelser mærkes ikke

Strafskærpelserne har heller ikke i nogen markant grad påvirket den såkaldte strafmasse - det samlede antal idømte dages fængselsstraf i løbet af et år.

"Det har langt større betydning, hvis politiet for eksempel er meget aktiv i en periode på narkotikaområdet. Så stiger strafmassen. Strafskærpelse har mindre betydning end den almene kriminalitetsudvikling og politiets aktiviteter i det hele taget," siger Britta Kyvsgaard.

Til sidst er der så spørgsmålet om, hvordan den megen fokus på forbrydelser i medierne og i den offentlige debat har påvirket danskernes generelle bekymring for vold og kriminalitet. Det har Institut for Konjunkturanalyse under-søgt i jævnlige målinger siden 1985.

"Bekymringen toppede i begyndelsen af 90'erne, hvor mere end 70 procent af befolkningen var meget bekymrede. Siden er den faldet rimeligt konstant og ligger i dag på omkring 36 procent, der er meget bekymrede," siger Britta Kyvsgaard

Retspolitik eller strafpolitik?

Seneste artikler

  • Straf virker - men ikke på forbryderne

    3. oktober 2009
    Forbrydelse og straf. Retsfølelse, Resocialisering og Retfærdighed er de tre stor R'er, der trækker i hinanden, når politikere og eksperter diskuterer kriminalitet og straf. Der er hverken enighed om formålet med straffen, eller om den overhovedet virker. Kun ét er nogenlunde sikkert: Straf virker - men ikke på forbryderne
  • Hårde straffe virker præventivt

    23. august 2008
    I Dansk Folkeparti går vi ind for hårde straffe, når nogen begår personfarlig kriminalitet. Det gør vi, fordi vi er af den opfattelse, at mennesker, der kan finde på at begå voldelige kriminalitet skal vide, at det ikke betaler sig
  • Mindre social stat - mere straffende stat

    19. august 2008
    De danske politikere har ikke selv fået ideerne om at vi skal straffe mere og hårdere. Ideerne er kommet hertil som international ideologisk virus
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu