Læsetid: 4 min.

Vælgerne savner idealistiske politikere

Der er behov for mere idealisme i dansk politik, fastslår ny vælgerundersøgelse. Danskerne er trætte af den politiske konsensusmaskine
Der er behov for mere idealisme i dansk politik, fastslår ny vælgerundersøgelse. Danskerne er trætte af den politiske konsensusmaskine
31. juli 2008

Hvor er idékampen henne?

Tilsyneladende ikke på Christiansborg, for ifølge en ny undersøgelse mener syv ud af 10 danskere, at politikerne ikke er idealistiske nok. Undersøgelsen, der er foretaget af analyseinstituttet Interresearch for centrum-venstre tidsskriftet Vision, viser også, at 59 pct. af danskerne mener, at det er politikernes opgave at skabe en langsigtet idépolitisk debat ved eksempelvis at formulere teser som Mette Frederiksen (S) og Søren Pind (V) har gjort. Og 70 pct. mener altså, at der er brug for mere idealisme i dansk politik.

"Undersøgelsen viser tydeligt, at politikerne på Christiansborg tager fejl, hvis de ikke mener, at idépolitik interesserer vælgere og medier. Dag-til-dag-politikertypen er i hvert fald ikke det eneste, vælgerne efterspørger. De vil også have politikere, der deltager i idédebatten, som tør skrive de langhårede kronikker og give deres bud på, hvor samfundet skal bevæge sig hen," siger Visions redaktør, Jens Jonathan Steen.

Professor på International Center for Business and Politics ved CBS, Ove Kaj Pedersen påpeger, at dansk politik siden slutningen af 1980'erne har været præget af konsensus omkring centrale politiske spørgsmål: "Der har været traditionelle værdiforskelle, men i de sidste 15 år har der været konsensus omkring f.eks. udviklingen af velfærdssamfundet. Det kan efterhånden udløse en reaktion fra vælgerne, som må spørge sig selv, om der virkelig ikke er andet, end den store enighed," siger han.

Tegn på gode tider

Ifølge Ove Kaj Pedersen ser flere vælgere et behov for en diskussion af, hvilket velfærdssamfund, der er brug for: Hvad er borgernes forventninger og hvad lægger vi i begreber som velfærd, lighed og demokrati?

"Der er gennemført nogle markante reformer af den offentlige sektor, men det er sket uden en kobling til en demokratisering. Både politikere og borgere fornemmer, at reformerne er gennemført uden idealer og principper, men blot som en blind tilpasning. Det reagerer folk imod," siger han.

Men vælgernes utilfredshed med den manglende idepolitiske debat, viser ifølge Anders Fogh Rasmussens tidligere pressechef, Michael Kristiansen, ikke mindst, at det går godt i Danmark.

"Når ledigheden er lav, og der ikke er problemer med samfundsøkonomien, er det typisk idépolitik, vælgerne efterlyser. Ved valget i 2001 var vælgerne optagede af, at der skulle ske noget. De var trætte af at se på det samme. Men ved valget i 2005 efterlyste man, at politikerne mente noget mere," siger han.

Og ved valget i november var der faktisk tegn på, at vælgerne efterspurgte både nye ansigter og et andet politisk indhold. Men Ny Alliance forspildte chancen:

"Der har været stemninger i retning af en mere idealistisk tilgang til politikken, men om de er medieskabte eller reelle, er svært at sige. Ny Alliance snublede i hverfald i amatørisme," siger Ove Kaj Pedersen.

Spark til S-ledelsen

Ifølge Michael Kristiansen er det primært Socialdemokraterne, Konservative og Venstre, der bør tage vælgernes efterlysning af idépolitikken til efterretning.

"Man kan roligt sige, at Anders Fogh ikke har bidraget markant til den idépolitiske debat, når det handler om indenrigspolitikken. Men udenrigspolitisk og i forhold til den historiske politik, har han i høj grad bidraget."

Men set fra presserådgiverens stol har det været fornuftigt af statsministeren ikke at åbne for den ideologiske debat:

"Det ville han ikke have kunnet styre. De nødvendige reformer har skulle fremstå som praktiske tiltag, og de har ikke måtte kunne læses ind i en idépolitik. Fogh har også skulle tage hensyn til DF, der er et meget praktisk parti," siger Kristiansen og tilføjer:

"Så på kort sigt er strategien god. Spørgsmålet er, om det er klogt på den lange bane, hvor det hele så går i stå."

Selv om tidsskriftet Vision officielt er uafhængigt er der tætte bånd til den socialdemokratiske organisation Frit Forum. Dermed kan undersøgelsen nemt læses som et spark over skinnebenet til S-ledelsen:

"I første omgang var det regeringen, som vælgerne reagerede over for. Men nu går kritikken i lige så høj grad på Socialdemokraterne. Det er jo oppositionens opgave at skabe et alternativ," siger Michael Kristiansen.

Tryghed kommer først

Ove Kaj Pedersen tvivler dog på, at en mere idealistisk tilgang automatisk vil skaffe flere vælgere.

"Både Radikale og SF har forsøgt at profliere sig på værdipolitik, men det er ikke noget, der har flyttet flertallet," siger han og tilføjer, at et er, hvad folk svarer i sådanne undersøgelser, noget andet er, hvad man mener, når det rammer ens egen pengepung.

"Og danskerne har i mange år foretrukket økonomisk tryghed og effektivisering frem for værdier. Partierne reagerer ganske rationelt efter hvor flertallet af stemmer kan hentes," siger Ove Kaj Pedersen.

Men til trods for, at vælgerne gerne ser mere idealisme og flere teser, så har 46 procent af de adspurgte ikke hørt om det socialdemokratiske bud i form af Mette Frederiksens teser.

Oprindeligt kom ideen til teserne netop fra folkene bag Vision, og redaktøren er udmærket godt tilfreds med, at knap halvdelen af vælgerne kender udspillet.

"Halvdelen er mange og at så mange kan genkende teserne er utrolig positivt," siger Jens Jonathan Steen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Schmidt-Rasmussen

Er det ikke idealistisk at forsøge, at demokratisere en udemokratisk del af verden?

Det er praktisk idealisme at gøre en reel indsats for at udbrede demokrati og menneskerettigheder til Mellemøsten; det forsøger den "idealistiske" opposition at spænde ben for af valgtaktiske grunde ...

Det er en hel del mere idealistisk end 68-enerationens "venstreorieterede" idealister, der dyrkede en inkompetent diktator som Mao, der stod 60 millioner kineseres død, og den stalinistiske terrorist Che Guevara, der slog andre mennesker ihjel, udelukkende fordi de gik ind for et demokratisk system.

Eller hvad med de "idealistiske" autonome, der troppede op foran Informations-journalisten Lars Willemoes hjem og truede ham på livet, fordi han afslørede den antisemitiske terrororganisation Blekingegadebanden?

John Fredsted

"Og danskerne har i mange år foretrukket økonomisk tryghed og effektivisering frem for værdier."

Lige præcis, og derfor er undersøgelsen i virkeligheden alene et vidnesbyrd om et folk, der materielt har været forkælet så længe, at de er blevet naive - endda til en sådan grad, at de ikke længere kan gennemskue sig selv.

Dorte Sørensen

Jeg er ikke enig i, at Fogh Rasmussen ikke har ført i idealisme i hans politik. Fx var Strukturreformen, der skulle trumfes igennem Folketinget med Kun DF stemmer, et oplæg til at lette vejen for privat overtagelse af de offentlige opgaver, det samme sigte har fritvalgsordningerne og brugerbetalingen for de såkaldte ekstraydelser for ikke at tale om 4 ugers behandlingsgarantien.
Udover Strukturreformen har regeringen fået vedtaget også kun med DF´s stemmer loven , der tillader fortjenste på børnepasning, plejehjem mv samt loven der tillader brugerbetaling for de såkaldte ekstraydelser, der også har bemærkninger om at kommunerne ikke må udbyde disse ydelser. Så her er der ikke et frit valg for brugerne eller lige konkurrence for udbyderne.
Bare nogle eksempler på Fogh Rasmussens idealisme i sin plolitik.
Det der forarger mig ved Fogh Rasmussens førte politik er, at han fornægter, at den føre til ulighed og nedbryder vort samfund med lige mulighed til alle. I stedet leger Fogh Rasmussen socialdemokrat ved hoveddøren mens han smuler sit forsikrings og brugerbetalings samfund ind af bagdøren.

Peter Jespersen

@Jakob Schmidt-Rasmussen

Nej det er ikke idealisme at forsøge at påtvinge andre, vores (eller eller rettere sagt Bush administrationens for Danmark er ikke andet end en logrende skødehund) fortolkning af civilisation og demokrati. Især i tilfældet Irak er det nærmere et udtryk for imperialisme end idealisme.

Heinrich R. Jørgensen

I betragtning af, at de politiske beslutninger reelt tages af de politiske partier, vha. konsensus tyranni blandt deres folkevalgte repræsentanter, og at de beslutninger de politiske partier træffer, oftest er kortsigtede og pragmatiske, og sjældent langsigtede og holdningsbaserede, har jeg mildest talt meget svært ved at se, hvordan idealet om principfaste holdningsbaserede politikere kan realiseres.

Søren Pind og Mette Frederiksen fik begge en opgave af deres respektive partier, om at formulere nogle politisk visioner pva. af partiet, således at partiet fremstod mindre visionært, kunne få mere medietid, og i bedste fald nogle velformulerede teser, der fremover ville kunne benyttes som framing og legitimering/forklaring af partiets adfærd.

Den dag, folketingsmedlemmer begynder at tage personligt ansvar for det tillidshverv de har opnået, i stedet for at deponere deres vilje andetsteds, bliver dagen, hvor dansk politik bliver interessant.

John Fredsted

@Bjørn Holmskjold: "Men hvem skal så tage ansvar i forhold til den anormalitet, som nu er blevet den mest fremherskende?"

Jeg tror løbet er kørt: Vi befinder os tilsyneladende allerede nu på den anden side af fornuften, idet intet rationelt, sagligt argument synes at kunne overbevise tilstrækkelig mange til, at det indenfor demokratiet vil blive muligt at vende udviklingen - eller måske rettere, afviklingen.

Vedrørende denne tilsyneladende mangel på fornuft, se for eksempel mit seneste debatindlæg i Kristeligt Dagblad:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/293095:Debat--Fremtidens-flaebe...

Robert Kroll

Man kan snildt tilrettelægge en undersøgelse, der vil vise, at danskerne er pragmatikkere og forbeholdne over for ideologier / ide-debatter o s v.

Undersøgelser af denne type er iøvrigt så inderligt ligegyldige, og de politikere, der er kommet så meget ud af trit med deres vælgere, at de har behov for sådanne undersøgelser for at "genfinde forbindelsen" - de er altså ikke meget værd.

Der var engang, hvor arbejdsløsheden , gælden til udlandet og terrorbalancen / den kolde krig, var de centrale temaer i hver eneste valgkamp.

Sådan er det gud være lovet ikke mere - det kører hammergodt i Danmark, og så er det svært at piske en stemning op., og det skal vi igrunden være glade for.

Iøvrigt, så er politikernes opgave ikke at at optræde som fårehyrder, der leder den umælende flok.

Politikerne skal lade være med at køre i selvsving med idepolitik - folket består af selvstændigt tænkende fornuftsvæsener og det har aldeles ikke behov for ideologiske fårehyrder.

Per Jongberg

@ Vås Mette Klingsey

Du har utvivlsomt ret i, at vælgerundersøgelsen siger, at ... osv.

Danskerne valget med et rimeligt stort flertal denne regering for 8-9 måneder siden vel vidende, hvori menuen bestod. Der er stadig masser af friværdipenge på bordet og indtil de er brugt op, er der ikke noget håb om din "utilfredshed" får tilstrækkelig prioritet til at den kommer til at betyde noget som helst i praksis.

Mht Søren Pind, tænker du på hans gammeltestamentelige syn på forholdet mellem kvinder og mænd ? Er dette syn en del af hans tese ?

Per Jongberg

@ Peter Jespersen

Øhm, forklar mig lige ... ikke at det rigtigt betyder noget i min kommentar. Jeg er blot nysgerrig.

Heinrich R. Jørgensen

Hvis man ellers har lov til at have flere divergerende og inkompatible synspunkter i samme tråd, følger hermed en strøtanke...

Søren Pind er katolik. Katolikker er i mindretal i Danmark, men udfør mere end 50% af EU's befolkning. EU bestemmer langt hovedparten af hvad dansk lovgivning skal være. Hvis vi formoder, at Søren Pinds kvindesyn o.a. deles af EU's øvrige katolikker, er det vel blot et spørgsmål om tid, førend Søren Pinds idealer bliver trukket ned over ørerne på os alle.

Og skulle denne hypotese true med at manifestere sig, skal jeg være blandt de første til at ærgre mig over politikeres idealisme...

Morten Ørum

Jeg synes egentlig at Fogh er ret idealistisk - men problemet er, at han lyver omkring hvad det egentlig er han vil, for jeg tror fuldt og fast på, at hans syn på hvad staten skal være, ikke har forandret sig fra han skrev sin famøse bog. Det har man jo også kunnet mærke på den måde landet bliver nedgraderet på, så det private kan overtage når folk f.eks. bliver trætte af at vente halvanden måned på det offentlige for en triviel undersøgelse.

Lone Wienberg Hansen

.kurator formynders eksklusions værge. Observer infiltreret triviel. Position hvor jeg obstruerer. Har strøget vidtfavnende det meste af dagens inklusion. dynamik i et mangfoldighedens platform. Reflekter betagende vendinger. som jeg kidnapper og forstøver. Godt krøllet sammen og rettet ud. Er mit leje entrer endelige op imod kogepunktet.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Fogh blev i sine unge år i Venstres Ungdom ofte kaldt "Røde Anders", fordi han blev anset for at være relativt venstreorienteret i organisationen, og bl.a. gik ind for Økonomisk Demokrati.

Den største trussel mod velfærdssamfundet kommer fra dem, der kæmper for nærmest fri indvandring fra lande uden for EU.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Peter Jespersen skriver: ”Nej det er ikke idealisme at forsøge at påtvinge andre, vores (eller rettere sagt Bush administrationens for Danmark er ikke andet end en logrende skødehund) fortolkning af civilisation og demokrati”.

Alle meningsmålinger viser, at et flertal af irakerne ønsker demokrati; det er et ekstremt aggressivt, islamistisk mindretal, der bekæmper demokratiseringen. Det viser den høje valgdeltagelse:

"Høj valgdeltagelse ved irakisk valg
I mange shiamuslimske områder mødte mere end 90 procent af de stemmeberettigede op.

30. januar 2005, 15:27
Opdateret den 15. november 2006, 21:16

Valgdeltagelsen ved søndagens historiske valg i Irak blev klokken 14 om eftermiddagen (lokal tid) anslået til 72 procent. Det var langt højere, end de fleste havde ventet, sagde landets valgkommission.

Embedsmænd oplyste på en pressekonference, at valgdeltagelsen i mange shiamuslimske områder var 90 procent eller mere. Stemmestederne lukker efter planen klokken 17. (kl. 15 dansk tid)
/ritzau/"

Hvis alle tænkte som dig, havde blomstrende demokratier som Italien, Tyskland og Japan stadig været diktaturer, hvor et lille mindretal, stadig havde undertrykte andre befolkningsgrupper og dissidenter ekstremt groft. Men det er åbenbart vigtige for dig, at amerikanerne lider nederlag i Irak, end at irakerne får folkestyre, lighed for loven og alle de andre frihedsrettigheder, som du selv nyder godt af. Det, synes jeg, er usselt.

(Heinrich skriver: ”Søren Pind er katolik. Katolikker er i mindretal i Danmark, men udgør mere end 50% af EU's befolkning. EU bestemmer langt hovedparten af hvad dansk lovgivning skal være. Hvis vi formoder, at Søren Pinds kvindesyn o.a. deles af EU's øvrige katolikker, er det vel blot et spørgsmål om tid, førend Søren Pinds idealer bliver trukket ned over ørerne på os alle.”
Det bliver ikke med italienske, irske eller polske feministers gode vilje …
Men du er åbenbart enig med SF-politikeren Astrid Krag i, at islamisternes og katolikkernes værdikonservative religioner kan true integrationen og det, som venstrefløjen plejer at betragte som danske værdier. Jeg troede, at du syntes, at hun er en led, intolerant nationalist af samme grund …)

Heinrich R. Jørgensen

Jakob Schmidt-Rasmussen:
"Det bliver ikke med italienske, irske eller polske feministers gode vilje"

På sigt skal katolikkerne skal nok ende med at få vedtaget et eller andet, aht. deres religiøse tabuer. Måske noget om abort, skilsmisse, arvelov, ligestilling, eutanasi, fri forskning, seksualoplysning, prævention, censur, skolers pensum (f.eks. ud med Darwin og ind med Intelligent Design?) eller noget syttende. Den slags findes i mange landes nationale lovgivning allerede.

Astrid Krag eller hendes ytringer har jeg ikke interesseret mig for, og jeg har heller aldrig ytret mig om hende eller hendes (for mig ubekendte) ytringer.

De ideologiske rammer for samfundet er sat med demokrati og markedsøkonomi og heraf følger en række bundne samfundsstrukturer, der ikke er til yderligere ideologisk debat.

Ideologier kan derfor kun udspilles i bundne strukturer i udformningen og administrationen af demokratiet og markedsøkonomien.

Vi kan kun foretage ideologiske justeringer indenfor de givne rammer og ad givne veje, men vi kan og vil ikke fundamentalt ændrer rammerne – demokrati og markedsøkonomi.

Heraf den manglende overordnede ideologidebat. Vi er enige i samfundsstrukturen og vores uenighed må nøjes med at gå på detailspørgsmålene og ikke engang her kan vi med fornuft længere opdele os i en venstre og højrefløj.

Lars Kristensen

Det er da logisk, at politikerne på Christiansborg mangler kraft og styrke til at fremkomme med nye og spændende idealistiske forslag.

Årsagen ligger i, at partisystemet har ødelagt folkestyret, fordi partierne er blevet en ny form for adel.

Nyadelen har forret til 40 pladser i folketinget, præcis på samme måde at Kongen og adelen havde forret til at sidde i rigsdagens landsting.

I dag er det så partierne der i stedet for har fået forretten. Det værste er, at Grundloven forbyder forret til adel, titel og rang i lovgivningen og dog giver Lov om valg til folketinget forret til partierne. 40 pladser i folketinget er ved valgloven alene forbeholdt partierne, de såkaldte tillægsmandater ved folketingsvalg.

Det er da vitterlig en forret der er i strid med Grundloven, men der vil helt sikkert ikke være nogen der vil gøre noget ved det. Men hvem ved, måske vil Højesterets præsident lytte og gøre handling eller måske vil den danske presse vise sit demokratiske islæt, hvad nok vil være ønsketænkning.

Men det kan slet ikke forventes, at justitsministeren og velfærdsministeren vil gøre noget som helst, men blot lade forret forblive forret og dermed lade et udemokratisk foretagende fortsætte.

Herudover har partierne jo også gjort det umådeligt svært, for at andre partier kan komme til fadet eller at kandidater uden for partierne kan blive valgt ind i folketinget. De har jo lavet er spærregrænse for partierne og lovgivningsmæssigt sørget for, at en kandidat uden for partierne ikke kan stille op i mere end en storkreds.

På den måde vil man efter nogle årtier skabe et demokrati der stille og roligt mister saft og kraft og til sidst vil det viste bort og dø. Så er det selvfølgelig godt at vi er medlem af EU, for så kan EU sørge for demokratiet til os, i stedet for.

Nej tak, det allerbedste ville være, at vi havde et repræsentativt demokrati, hvor alle har lige mulighed til valg til de folkevalgte forsamlinger, så kan vi snakke om demokrati og en ting kan vi være sikre på. Et demokrati der er åbent for alle, vil også have adgang til visioner og nytænkning, selv om de gamle ad gårde vil have modstand mod idealistiske visioner og nytænkning.

Så for at få saft og kraft i det danske folkestyre, skal vi have lettere adgang til folketinget og ikke lade partiadelen styre vort folkestyre, for så vil folkestyret dø.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Højgårdsvej 7
5762 Vester Skerninge

Jakob Schmidt-Rasmussen

Sådan ser de irske katolikker ikke på det, tværtimod, Heinrich R.

Et af hovedargumenterne i den irske valgkamp op til afstemningen om traktaten var netop, at irske katolikker var bange for, at EU ville tvinge irerene til at lempe deres meget strenge abortlovgivning.

EU har ligefrem nægtet at godkende en italiensk katolik som kommisær på grund af hans religiøst begrundede fordømmelse af homoseksualitet, selvom han lovede at hans synspunketr var personlige og ikke ville influere på hans forvaltning af embedet.

"As a Roman Catholic, Rocco Buttiglione believes that homosexuality is a sin, and that "The family exists in order to allow women to have children and to have the protection of a male who takes care of them" [1].

During his hearing before the European Parliament's Committee on Civil Liberties, Justice And Home Affairs, he was asked about his stance on these issues and carefully reiterated his views, but insisted that his personal opinion would not prevent him from dutifully administering his office.

The PSE, ALDE and Green/EFA groups, in the tactful terminology of the EU, "expressed reservations" regarding his ability to take positive political action in the area of citizens' rights, in particular as regards combating discrimination, and threatened to reject the entire proposed Commission. On October 11 the committee voted by 27-26 not to endorse the nomination."

Men OK; det var meget tæt på, at EU havde fået en homofobisk, katolsk menneskeretsmommisær, der skulle håndhæve EU's antidiskriminationslove, så måske har du ret ...

Heinrich R. Jørgensen

Fremragende indspark, Lars Kristensen.

Og meget interessante pointer vedr. de 40 tillægsmandater / nyadelen. Dén udlægning havde jeg ikke hørt eller overvejet før.

Heinrich R. Jørgensen

Jakob Schmidt-Rasmussen:
"Men OK; det var meget tæt på, at EU havde fået en homofobisk, katolsk menneskeretsmommisær, der skulle håndhæve EU's antidiskriminationslove, så måske har du ret ..."

Så længe man i EU regi søger at skabe brede flertal og ønsker at tilgodese mindretal, vil jeg håbe, at religiøse dogmer ikke får nogen videre indflydelse. Heldigvis er der mange der forsøger at holde lovgiverne i ørerne, bl.a. det forhold at der er 27 medlemslande.

At benytte den strategi som desværre pt. praktiseres i forbindelse med dansk lovgivning, nemlig at så længe der er et flertal, behøver man end ikke lytte til de øvrige, lader sig næppe praktisere i EU regi. De, der ikke blev lyttet til, har magtmidler til at stikke kæppe i diverse hjul i det enorme EU apparat, som "gengæld" for andres arrogance.

@ Lars Kristensen.

Vi har et repræsentativt demokrati. Problemet er, at partierne vi repræsenteres igennem, er baseret på forældede ideologier (liberalisme, socialisme og konservatisme), der er svar på fortidens førindustrielle mangelsamfund om generering af velstand og fordeling, men ikke et svar på det postindustrielle samfund, hvor hovedudfordringerne er de globale trusler, som selve industrialiseringen har medført samtidigt med en udbygning af velstanden for dem, der har behov.

At behovet for ”politik på en ny måde” ligger latent i store dele af befolkningen illustrerede Ny Alliance ved sin umiddelbare succes ved dets dannelse, men samtidigt også at din løsningsmodel med øget mulighed for valg af enkeltpersoner – ”storbytosserne” – ikke er farbar vej.

Venstre-højrefløjs opdelingen har for længst mistet sin mening. Så der er ikke andet at gøre end igen at fordele kortene og dele os efter anskuelser.

Overskriften er: ”Vælgerne savner idealistiske politikere”. Den burde være: Politik mangler idealistiske vælgere.

Lars Kristensen

Beklager Svend W,

Ny Alliance er ikke noget nyt, men noget gammelt på nye flasker og hvorfor skal vi fortsætte med gamle ideer.

At blive valgt som enkeltperson, behøver man ikke nødvendigvis at være storbytosse, men det kan jo være at du er det, siden du henviser til den slags.

Faktisk er det ikke idealistiske politikere eller vælgere det danske folkestyre behøver, men ganske enkelt mennesker, der tør repræsentere mennesker og ikke ideologier.

For hvad er det der sidder i folketinget. Partirepræsentanter og hvor fanden er mennesket henne i det skuespil.

Lad os da få mennesket ind i folketinget, men det gøres ikke gennem partisystemet, men derimod ved at mennesker vælger personligt og umiddelbart (ikke gennem partiliste) på et menneske. Så skal du se hvilken forskel der kan komme på tinge.

Men desværre er vælgerne blevet dysset så gevaldigt i søvn, at de er ufattelig svære at vække.

Det er problemet med det danske folkestyre.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Højgårdsvej 7
5762 Vester Skerninge

Heinrich R. Jørgensen

Svend W:
"[...] din løsningsmodel med øget mulighed for valg af enkeltpersoner – ”storbytosserne” – ikke er farbar vej."

Hvis man tager udgangspunkt i Lars Kristensens tese om, at de politiske partier har monopoliseret al realpolitisk indflydelse, ser verden anderledes ud. Folketingsmedlemmerne er mestendels slaver af det politiske parti de tilhører, både i årene de forsøger at manøvrere sig på plads i partiets organisation således at de måske kan opnå valg, og siden som folketingsmedlemmer, hvor de loyalt forventes at rette ind efter partiets konsensusdiktatur.

I den optik, er det oplagt, at personer med anderledes forudsætninger og tilgange til at blive folketingsmedlemmer (og adfærd når de er blevet valgt), opfattes som aparte, anakronistiske og/eller fjogede. De passer ikke ind i vores vaneforestillinger af parlamentarikere, som strategiske, sleske lystløgnere og bedragere.

Der findes givetvis ærlige brugtvognsforhandlere rundt omkring i kongeriget. Jeg ville bestemt foretrække at handle (brugt) bil hos en sådan, hvis jeg ellers kunne finde én. Men det er vist den modsatte type der er flest af, og som klarer sig bedst, på trods af, at de fleste sikkert helst foretrak de ærlige.

Det er ærgerligt, for både folkestyre og brugtvognsforhandlerbranchen, at det første superlativer man kommer til at tænke på, hvis nogle siger "politiker" eller "brugtvognsforhandler", er "uærlighed", "løgner", "bedrager", "platugle" osv. Sådan behøvede det jo ikke at være...

At dele os efter anskuelse mener jeg er vejen lukt til flertalsdiktaturet, hvor alle intentioner i at lytte til mindretal og forsøge at indgå brede forlig, forlængst er opgivet.

@ Lars Kristensen.

Jeg skrev :” At behovet for ”politik på en ny måde” ligger latent i store dele af befolkningen illustrerede Ny Alliance ved sin umiddelbare succes ved dets dannelse”, men jeg er ganske enig med dig i, at det viste sig at være gammel vin på nye flasker, deraf den velfortjente deroute.

”Storbytosserne” var et begreb vistnok opfundet af Rune Lykkeberg i forbindelse med dannelsen af NA og dækkede over de originale, kreative mennesker, der med stor respekt havde manifesteret sig forskellige steder i samfundet og erhvervslivet, men som manglede den nødvendige selvdisciplin til at tøjre egoet og indordne sig under det nødvendige fællesskab.

”ganske enkelt mennesker, der tør repræsentere mennesker og ikke ideologier”

Hvordan kan man repræsentere mennesker uden at have gjort sig tanker (idéer) om og givet oplysninger til offentligheden - de mennesker man ønsker at repræsentere - om hvad (idèindhold) og hvordan man i praksis vil repræsentere?

Det er udtryk for et smukt menneskesyn, men anvendt som politisk princip aldeles urealistisk.

Dit demokratisyn er palaverdemokrati a la Christiania, hvor alle kan komme til orde på demokratisk vis – og så ordne alt sig nok -, men ingen kan tage beslutninger, men politik er ikke kun at ville, men også at kunne.

Senere en kommentar til dine ”vælgerne der er dysset gevaldigt i søvn” og til Heinrich R.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Ole Espersen var en rigtig politisk korrekt idealist.

Når eksperter er blinde af politisk korrekthed

Den forhenværende socialdemokratiske justitsminister Ole Espersen er juridisk professor og han var en af hovedarkitekterne bag den forrige regerings flygtningepolitik. Så han må om nogen kaldes for ekspert i akademisk forstand på området: Men han er ”kun” ekspert i de love, der gælder på området.

Det viste Ole Espersen tydeligt, da han påstod, at flygtninge og andengenerationsindvandrere var MINDRE kriminelle end befolkningsgennemsnittet i Danmark, selvom det allerede dengang fremgik tydeligt af statistikkerne, at de var og er langt mere kriminelle, end ”etniske danskere”.

Ole Espersen valgte altså bevidst eller ubevidst at se bort fra de problemer med stigende kriminalitet, ghettoisering og et stigende antal udlændinge på overførselsindkomst, som hans politik skabte for hans medborgere og for Danmark.

Justitsminister Ole Espersen stod altså bag en politik, der førte til stigende kriminalitet og stigende sociale problemer, men nægtede at se det i øjnene…

Det var socialdemokratiske borgmestre som Thorkild Simonsen og borgmestrene fra Vestegnen, der førte lidt sund fornuft ind i diskussionen om migrationen til Danmark, som før det tidspunkt havde været præget af politisk korrekt censur og selvcensur nøjagtigt som i Sverige, hvor kriminalitetsproblemerne og problemerne med ghettoisering netop er eksploderet, netop fordi det har været umuligt at debattere det faktum, at flygtninge, familiesammenførte og deres efterkommere statistisk beviseligt er langt mere kriminelle end gennemsnittet af etniske svenskere.

Den svenske offentligheds reaktion på en diskoteksbrand i Malmø i 90’erne, hvor der omkom op mod hundrede unge, de fleste indvandrere eller efterkommere af indvandrere, var et typisk eksempel på politisk korrekt, svensk blindhed:

Svenske medier og ”antiracister” rasede i flere uger over de nazister, som de var 100 pct. sikre på stod bag diskoteksbranden. Da det kom frem, at branden var blevet antændt af nogle unge indvandrere, der var vrede over, at de blev afvist fra diskoteket, fordi der allerede var lukket flere ind i diskoteket, end brandlovgivningen tillader, var medierne fuldstændigt tavse.

Sådan var debatklimaet også i Danmark, før de socialdemokratiske borgmestre brød selvcensuren i Danmark, for at gøre opmærksom på de problemer som den form for indvandring OGSÅ medfører, ud over alle de gevinster som selvfølgelig også følger med.

Det viser den juridiske ekspert Ole Espersens politisk korrekte påstand om, at flygtninge og deres efterkommere er mindre kriminelle, end etniske danskere og andre indvandrergrupper, med al tydelighed.

Politisk korrekt blindhed som Ole Espersens ødelægger økonomien, giver mere kriminalitet, skaber sociale problemer OG betyder, at et parti som DF holder en borgerlig regering, der tager problemerne alvorligt og fører en politik, der løser dem, ved magten.

Heldigvis kan Svend Auken, der også stod bag den forrige regerings flygtningepolitik, godt se det yderst problematiske i EF-domstolens forsøg på at sætte demokratiet i Danmark ud af kraft.

Peter Jespersen

@ Jakob Schmidt-Rasmussen

Jeg tror gerne at den irakiske befolkning vil have demokrati - men vil de have USA's fortolkning af demokrati ??

Hvis alle tænkte som dig ville alle landes styre været skåret efter det såkaldte amerikanske to-parti system - hvor kun de rige ville have en chance for at styre landet.

Peter Jespersen

Det jeg opponerer imod er at vesten forsøger at trække deres fortolkning af demokrati og cvilisation, der bygger på den europæiske religion og historie - ned over hovedet på resten af verdens lande. Det er reelt det der driver Afganistan farcen (Irak farcen var oliedrevet - havde Saddam ikke gjort militære tilnærmelser til Q8/Kuwait havde han siddet på taburetten endnu).

Jakob Schmidt-Rasmussen

Nej, Jespersen.

Jeg tror, at de i længden får et system med en magtfordelingsnøgle, som sikrer at mindretal ikke undertrykkes groft af andre religiøse og etniske grupper. For som Jehu skrev i en anden tråd, så er politik i mellemøsten familie- og klanbaseret, hvilket betyder, at politikere først og fremmest gavner deres egne, på bekostning af andre gruppers behov og rettigheder. hvilket selvfølgelig vil betyde permanent politisk konflikt, eller at visse grupper ligefrem bliver sat uden for demokratiet, som det er tilfældet i de muslimske lande i Nordafrika.

Jeg har aldrig skrevet at irakerne skulle efterligne andre landes systemer, og da slet ikke det amerikanske topartisystem.

Jeg skrev netop at de måtte fiinde deres egen vej til demokrati.

Lars Kristensen

Hej Svend W,

Dersom du i folketinget først og fremmest repræsenterer det menneske du selv er, ikke ideologisk, men menneskeligt, så er du godt på vej til at kunne ændre opfattelsen af, hvad det vil sige at repræsenterer mennesker. For repræsenterer du et mennesker (dig selv), som det menneske det er, repræsenterer du faktisk tilligemed alle andre mennesker.

Vi er alle mennesker, men det er godt nok ikke menneskene i verden end sige i Danmark, politikerne i folketinget repræsenterer, men derimod ideologier og hvor dælen er så menneskene henne?

Det er selvfølgelig rigtigt, at vi kan ikke have politikere til at repræsentere mennesker, når de skal styre et samfund, hvori der ingen mennesker er, men kun slaver, som skal stå til rådighed for et liberalkapitalistisk arbejdsmarked.

»Har vi politikere i den lovgivende forsamling, der udelukkende repræsenterer mennesker, vil vort liberalkapitalistiske samfund bryde sammen.«

Det er hvad mange forblændede mennesker vil sige. For selvfølgelig vil et liberalkapitalistisk styret samfund ændres, når der begynder at foregår en respektfuld behandling af mennesker. Ethvert ideologisk præget samfundssystem vil blive nedbrudt, når menneskene begynder at vågne op, indtil de igen begynder at falde i søvn og et nyt magtsystem begynder at spire frem af det gamles akse.

Det ses tydeligt i Rusland og andre steder i Østeuropa og gamle Sovjetstater. Et gammelt magtsystem forsvandt og et nyt opstår.

Først når menneskene for altid kan holde sig vågne, vil der ikke opstå nye magtsystemer, der opretholder sin magt på bekostning af menneskenes liv, frihed og individuelle integritet.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Højgårdsvej 7
5762 Vester Skerninge

Heinrich R. Jørgensen

Lars Kristensen:
"Først når menneskene for altid kan holde sig vågne, vil der ikke opstå nye magtsystemer, der opretholder sin magt på bekostning af menneskenes liv, frihed og individuelle integritet."

Ikke mange er vågne. De politiske partier har reelt fået gennemført et statskup, og har sat sig på al politisk magt. Hvis nogen interessegruppe ønsker at fremme deres sag, må de henvende sig til et politisk parti for at tale deres sag. Det må formodes, at de interessegrupper der samtidigt støtter det (eller de) politiske parti økonomisk, generelt set vil opnå større lydhørhed.

Grundlovens fordring til hver enkelt folketingsmedlem, om udelukkende at handle og stemme iht. egen personlig overbevisning, ignoreres totalt. Hvordan kan nogen stemme frit, og samtidigt være lydig partisoldat? Man kan end ikke forvente, at folketingsmedlemmer stemmer i overensstemmelse med deres annoncerede holdning, aht. strategiske hensyn og "loyalitet" overfor partiet (læs: partidisciplin eller meningsdiktatur).

Jakob Schmidt-Rasmussen skriver først :
"Den største trussel mod velfærdssamfundet kommer fra dem, der kæmper for nærmest fri indvandring fra lande uden for EU"..
Herefter harcelerer du over Katolikkers modstand mod forsterdrab ..
Så hvor har du forestillet dig at den arbejdskraft der kommer til at mangle i "velfærdsstaten" nu hvor de store årgange ( de så kaldte 68'ere) gå r på pension så skal komme fra ?
De lande der har formå et som minimum at holde befolknings-tallet har alle det til fælles at de ligger uden for EU's beskyttelses-hegn ..
Du synes måske vi bare skal importere de bedst uddannede fra ikke-EU-medlemslande ?

Lars Engelbrektsen

Idealistiske politikere med idéer.
Ifølge en ny undersøgelse mener 70 % af danskerne, at politikerne ikke er idealistiske nok. Undersøgelsen, der er foretaget af analyseinstituttet Interresearch, viser også, at 59 % af danskerne mener, at det er politikernes opgave at skabe en langsigtet idépolitisk debat ved eksempelvis at formulere teser som Mette Frederiksen (S) og Søren Pind (V) har gjort.

Jeg kan kun være enig. Uden bud på hvordan det gode samfund skabes, bruges demokratiet ikke til noget fornuftigt. Så ender det hele i kortsigtet og hovsapræget politik uden en retning og råd tråd. Det ender i enkeltsager og evig medieprofilering.

Det er fristende at ty til den forklaring, at så længe alting i det store og hele går ufatteligt godt, så er der ikke brug for politiske idéer om samfundets indretning og fortsatte udvikling og ikke mindst udviklingsretning og udviklingstempo. Det er desværre ærgerligt, hvis det er sådan, da det netop er i opgangstider, at der skal satses og tænkes kreativ. Forskning i økonomiske konjunkturer og bølger viser imidlertid, at der ofte skal en krise eller endda en verdenskrig til, for at sætte gang i kreativiteten.

Men faktisk skal der bare nogle visionære politikere til. Den slags politikere der vil noget med samfundet og ønsker at bygge noget op.

Hej Lars Kristensen.

Skal vi have skattelettelser? Skal det være i topskat eller bundskat?

Hvordan vi du afgøre det som menneske uden idémæssigt tankegods, uden at sætte det i perspektiv til forventede virkninger i forhold til det samfund du ønsker?

Du synes at opererer med et universelt ahistorisk menneske uden interessekonflikter, der altid vil det rigtige og gode. Det er en virkelighedsfjern illusion. At gøre det til et politisk princip er aldeles urealistisk. – det er naivitet som ideologi.

”Men desværre er vælgerne blevet dysset så gevaldigt i søvn, at de er ufattelig svære at vække”

Flere undersøgelser indenfor de sidste år hævder at have vist, at danskerne er det lykkeligste folk.
Lykke er et underligt begreb her og der menes vel det mest tilfredse folk (det engelske happiness).

Hvad tilfredshed gør ved folk har adskillige af de store tænkere reflekteret over. Her blot Kant`s lille perle fra hans ”Hvad er oplysning?”:

”Dovenskab og fejhed er årsagerne til, at en så stor del af menneskene, efter for længst fra naturens side at være kendt fri for fremmed styrelse....alligevel gerne forbliver umyndige livet igennem; og til, at det er så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Hvis jeg har en bog, der har forstand for mig, en sjælesørger, der har samvittighed for mig, en læge, der afgør diæten for mig, osv.: så behøver jeg jo ikke selv at ulejlige mig. Jeg behøver ikke at tænke, når jeg bare kan betale; andre vil overtage den kedelige bestilling for mig.”

Som et apropos fremgik det af dagspressen for et par dage siden, at ansatte ønsker at virksomhederne skal påtage sig ansvaret for deres (de ansattes) sundhedsproblemer med alkohol, rygning, overvægt og manglende motion.

Hvordan vækkes vælgerne der er ”blevet dysset så gevaldigt i søvn, at de er ufatteligt svære at vække”

Oplysning om og afklaring af de fælles udfordringer vi står overfor i samfundet og globalt og forsøg på fælles formulering af løsningsmodeller. Altså mere tankegods og flere idéer.

Derfor savner politik flere idealistiske vælgere og ikke flere enkeltmandspræstationer.

@ Heinrich R

Din generelle defamering af politikere deler jeg ikke og den er i direkte modstrid med dine gentagne hede ønsker om politisk konsensus – andet er flertalsdiktatur.

Konsensus betyder fælles enighed og som udgangspunkt er den en selvmodsigende i politik, hvor vi har delt os efter anskuelser – politiske partier – det vil sige efter uenighed.

Når der skal nås politisk konsensus, og det skal der ofte i det danske system for at kunne træffe nødvendige politiske beslutninger, er det en forudsætning at parterne er villige til kompromis d.v.s. , at de er villige til at afvige fra deres egentlige principielle synspunkter, som de er gået til valg på, men når de gør det, vælter du den verbale skraldespand ud over dem.

Hvad mener du egentlig? Skal politikerne holde fast i deres principielle standpunkter og undgå konsensus eller skal de indgå kompromisser i konsensusbeslutninger og frakendes al ære og værdighed.

Kan du selv få det til at hænge sammen?

Din bemærkelsesværdige bizarre påstand at: ”De politiske partier har reelt fået gennemført et statskup” trænger i den grad til kvalificering, så det afventer jeg spændt.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W,

det anede mig, at vi nok ikke var helt enige ;-)

Mht. defamering af politikere, har det primært at gøre, med at de persontyper der lykkes at opnå valg til folketinget. Min kritik går på udvælgelsesmetoden, der favoriserer selvpromoverende populister, i stedet for personer med integritet og vilje til at lytte til andre.

Konsensus er ikke altid min livret. Jeg plæderer f.eks. ikke for konsensus demokrati á la Christiania, som er ineffektivt og ofte umulig at praktisere, og som i værste fald kunne blive et valg mellem mindretalets diktatur eller stilstand. Men jeg mener, det er rablende galt, at konsensus opnås i de enkelte parti, og at de politiske forhandler. Dermed har de enkelte politikere reelt deponeret der frie stillingtagen hos folketingsgruppen.

I min optik, burde det være en ubetinget fordring til samtlige folketingsmedlemmer, at de altid bestræbte sig på at opnå brede flertal, at de altid var villige til at lytte til mindretal (og i bedste fald også var lidt imødekommende, når det lod sig gøre) og at lovebehandling altid skete adstadigt og grundigt, således at interessegruppe kunne give deres besyv med, og folketingsmedlemmer havde tid til at praktisere visdom. Det ideal ser jeg desværre ikke praktiseret ofte.

Ethvert folketingsmedlem har naturligvis nogle grundholdninger til mangt og meget, og dem må de tage udgangspunkt i. Men naturligvis må alle folkevalgte være villige til at bøje af i stort set samtlige spørgsmål (med mindre det er helt principielle spørgsmål), og søge at lovgive på en måde, som de fleste folkevalgte synes er fornuftigt.

Jeg har den dybeste disrespekt for den gængse politiske opfattelse på Christiansborg, som handler om at kunne tælle til 90, og dermed gennemtvinge det de 90+ medlemmer bliver enige om. Det er flertallets diktatur.

De de politiske partiet reelt har fået gennemført et statskup, er måske lige at skamride begrebet "statskup" lidt voldsomt. Men de løbende ændringer af Grundloven og udformningen af valglove, har resulteret i, at de eneste der har en ærlig chance for at opnå valg, er personer tilknyttet politiske partier. De politiske partier beriger sig selv, ifht. antallet af stemmer de modtager ved valg, og al politisk indflydelse nogen borger e.a. ønsker at have, sker ved at henvende sig til de politiske partier eller deres repræsentanter. De politiske partier er blevet landets største magtfaktor.

Det er jo påfaldende, at vores Grundlov intet nævner om politiske partier. Det er påfaldende, at Grundloven klart præciserer, at ingen har forrang eller særstilling i kongeriget, og som Lars Kristensen på sandt påpegede tidligere, kan de politiske partier i et bestemt lys anses for at være en "ny-adel", der har ranet magten. Hvis påstanden om, at de politiske partier stukturelt og reelt har ranet magten, synes lidt søgt, bør man vel stille sig spørgsmålet, om det teoretisk og i praksis forekommer muligt at ændre denne strukturelle magt? Jo, vi kunne vel bede de politiske partier om at overveje sagen, ændre valglovene og opløse sig selv ;-)

Jo tak, jeg har intet problem med at få begreberne e.a. til at hænge sammen :-)

Heinrich R. Jørgensen

Ups:
Men jeg mener, det er rablende galt, at konsensus opnås i de enkelte parti, og at de politiske partier forhandler indbyrdes en bloc.

@ P. Lauritzen

Jeg ved ikke om dit sidste indlæg var rettet til mig.

Men for mig, og jeg mener det er i god overensstemmelse med ordbøgerne, er idéer tanker, der er eller forsøges gjort almene. Idealisme et uegennyttigt forsøg på at fremme en idés indhold og ideologi et system af idéer.

Jeg giver dig ret i, at ideologi er blevet et belastet ord bl.a. p.g.a. de eksempler du nævner, men det skyldes vel ikke selve begrebet, men de idéer, der er fyldt i.

Menneskerettighederne og demokrati er også ideologier. Religionerne også, men de har en kulturel særstilling – er særligt fine – da de er gudgivne og ikke menneskeskabte.

Alle ideologier kan misbruges og er blevet det. Det gælder ikke mindst religionerne og de religionssubstituerende ideologier, der alle hævder at besidde det sande svar på alle livets forhold.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W,

samme diskussion som vi er ved at bevæge os ud (eller ned) i, har jeg fornyligt haft med Ole Falstoft m.fl. Af aldeles uransagelige grunde skete diskussionen i en tråd om Albert Speer - sådan cirka herfra: http://www.information.dk/145285#comment-60250

I denne tråd kan du se bl.a. mine holdning (læs evt.: sygelige tvangsforstillinger) udbasuneret på fuld styrke. Du vil sikkert kunne finde rimeligt med materialer til adskillige bredsider ;-)

Heinrich R. Jørgensen

P. Lauritzen,

jeg har sådan set ikke noget mod politiske partier, hvis ellers det var muligt at sikre, at de ikke blev magtfulde og dominerende. Måske er hovedproblemet, at de politiske partier har indflydelse på hvad der foregår på Christiansborg, og derved dikterer dagsordenen og fordrer disciplin og loyalitet? De er vel folketingsmedlemmerne vi har valgt til at gøre hvad de selv finder hensigtsmæssigt undervejs, og ikke de politiske partier?

Det er også meget rationelt, at parlamentarikerne samles i forskellige "arbejdsgrupper", så de bedre kan samarbejde og hjælpe hinanden. Sådanne gruppe behøvede jo ikke at have et en-til-en forhold til politiske partier?

Èn ting er at dissekere vaneforestillingerne om det danske folkestyre m.v., og forsøge at kalde alt ved rette (???) navn, noget helt andet (og langt vanskelige) er at komme med et fornuftigt bud på hvad vi kunne sætte i stedet.

Heinrich R.

Konsensus er nærmest en dansk folkedyd. Vi søger det selv og for udlændinge er det et iøjnefaldende karaktertræk, der tit trækkes frem. Vi skal altid snakke og blive enige. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at de talte om en basisgruppe i kvindebevægelsen. Og det har selvfølgeligt noget med historien at gøre.

Derudover har den danske politiske konsensussøgning en praktisk historisk forklaring. Vi har som normalitet mindretalsregeringer, der må finde deres flertal, hvor de kan.

Men at hævde at den danske konsensustrang over partilinierne er en demokratisk forudsætning og nødvendighed er skyde helt forbi målet.

Andre fuldt ud ligeså demokratiske lande, hvor normaliteten er flertalsregeringer, har helt andre traditioner for (ikke) at inddrage oppositionen (mindretallet) i lovgivningen.

Demokrati er den bedste måde at være uenig på, fordi uenigheden udkæmpes verbalt i parlamenterne og sejrherren findes ved flertal efter afstemning.

Men en kampplads for idéer , der hyppigst er organiseret i partier, er og bør det være.

At partier ikke er nævnt specifikt i Grundloven, gør dem ikke illegitime. Grundloven har i det hele taget ingen krav til eller vejledning i, hvordan vi skal organiserer os politisk, men den giver foreningsfrihed. Og den angiver meget præcist, hvem der har den demokratiske ret til lovgivning. Omformuleret er det dem, der i Folketinget kan samle 90+. Den lovgivning er legitim og har selvfølgeligt intet med flertalsdiktatur at gøre.

Mindretallet i almindelighed er beskyttet af Grundlovens frihedsrettigheder og lovgivning afledt heraf samt de internationale traktater og konventioner mv., som vi har tilsluttet os. Det politiske mindretal desuden specifikt af Grundloven f.eks. bl. a. af den parlamentariske immunitet.

At tale om, at de politiske partier har begået statskup, har tilranet sig magten og er nyadel og herudover begå kollektivt karaktermord på de valgte politikere, er ikke kun skamridning af begreberne. Det er foragt for demokratiet.

I stedet skulle man måske sparke de dovne, velfærdstilfredse og lykkelige danskere ned af sofaen fra fjernsynet med følelsespornoen om de kendtes samlivsproblemer, deres boligindretning og deres finere madlavning i deres finere samtalekøkkenet og få aktiveret demokratiet, så vi kan slippe for den hørm af intetsigende konsensussøgende midterpolitik.

Der mangler idealistiske vælgere som forudsætning for idealistiske politikere og et fungerende demokrati.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W,

mange tak for kommentaren. Jeg er enig i meget af det du skriver, men på afgørende punkter ser vi vist tingene meget anderledes.

Jeg tror vi taler noget forbi hinanden. Jeg er ikke tilhænger af at fuld enighed skal opnåes, blot at parlamentarikerne forsøger at finde brede forlig (hvis muligt) og at være imødekommende overfor mindretal (hvis muligt). Hvis en sådan gensidig respekt, tillid og imødekommenhed ikke findes blandt folketingets medlemmer, må det nødvendigvis ende med et brutalt flertalsdiktatur fra sag til sag. Jeg beklager, hvis jeg har givet indtrykket af, at jeg advokerer for rundkredspædagogik og fællesmøder.

Svend W:
"Men at hævde at den danske konsensustrang over partilinierne er en demokratisk forudsætning og nødvendighed er skyde helt forbi målet."

Jeg har fornemmelsen af, at det skulle være noget jeg har hævdet??? Tværtimod, jeg hævder derimod, at frie og uafhængige parlamentarikere er en forudsætning for, at parlamentarikerne til leve op til Grundlovens krav om, at folketingsmedlemmerne alene skal være bundet af deres egen overbevisning.

Det ovenfor citerede passer derimod som en beskrivelse af den nuværende, gængse opfattelse af, at disciplin og strategiske rævekager i de politiske partier er en forudsætning for deres indflydelser. Hvilket jeg græmmer mig over, er sandt.

Demokrati - også på Christiansborg - er jeg bestemt tilhænger af. Jeg har intet problem med, at folketingsmedler har annonceret deres holdninger og visioner. og at de er blevet valgt på disse holdninger. Men jeg ser et problem i, at folkevalgte forpligtes af partilinien (eller deres bagland), og dermed mister deres frihed til personlig stillingtagen som folketingsmedlemmer.

De politiske partier der fordrer loyalitet og disciplin af deres repræsentanter på tinget, har vist sig at være meget succesfulde. Men det kan vel ikke meningen, at Pia skulle have 25 stemmer og 24 lydige lakajer, osv.. osv... for samtlige politiske partier?

Mht. de politiske partier, så er den gængse opfattelse, at de baserer sig på værdier, holdning, visioner o.lign. Det har jeg det fint med, pånær at jeg undrer mig lidt over, at der findes personer, der i fuld alvor kan påstå, at de går 100% ind for et partiprogram, og intet andet.

Derimod baserer de politiske partier sig vel også på at varetage interesser for befolknings- og interessegrupper? Dette har jeg det meget skidt med, da både folketingsmedlemmer og de politiske partier dermed kan tænkes at være mere eller mindre i lommen på nogen. Befolkningen mulighed for at gennemskue skjulte alliancer o.lign. er stort set lig nul, og det må være stærkt bekymrende for enhver god demokrat.

Svend W:
"[...] er ikke kun skamridning af begreberne. Det er foragt for demokratiet."

Partivælden mener jeg, han perverteret tankerne i Grundloven, og har ophøjet sig selv til at have en helt særlig status. Det er naturligvis umuligt at fremføre et juridisk argument, for at politiske partier bør tvangsopløses ved lov, e.lign, men jeg synes der er stærke argumenter for, at partivældet som det praktiseres pt. i folketinget, står i stærk kontrast til Grundlovens ånd og ord.

Jeg benytter min demokratiske ret, til at fremføre mine observation og bekymringer. Jeg har ingen intention om at benytte ulovlige midler til at fremme "min sag" og har ingen intentioner om at ty til høtyve og fakler for at få "min vilje". Hvordan du kan få dig selv til at mene, at jeg udviser foragt for demokratiet, forstår jeg ærligt talt ikke. Tværtimod argumenterer jeg for demokratiets indførelse ;-)

Det er nemt at sige, at danerne er mentalt dovne. Det er de fleste i øvrigt også, men argumentet er stadig lidt letkøbt. Hvad skal danerne tage stilling til? Det er sjældent, at en emne fremlægges, så det kan forstås, og folk kan tage stilling til det. Langt de fleste emner folketingsmedlemmer skal (burde!) tage stilling, er meget komplekse. Hvordan skal befolkningen kunne tage stilling til noget som helst? Det er helt urealistisk for mig.

I mine kontinuerlige bestræbelser for at gøre mig selv til genstand for hån og latterliggørelse, vil jeg tillade mig at foreslå en anden model at vælge folketingsmedlemmer på. Nemlig ved at de folkevalgte gerne må være medlem af et politisk parti, men at de mens de er folkevalgte ikke må dyrke denne relation. De valgte står frit for at gøre som de vil, og tildeles f.eks. titel som senatorer, som forhåbentligt kan blive en titel, der vil blive omgærdet med ærbødighed og respekt. Og desuden en maksimal valgbarhed, begrænset til to valg, for at undgå levebrødspolitikere. Denne model er dog ikke gennemtænkt, og vil måske give anledning til mange nye uhensigtsmæssigheder...

Heinrich R:
”Det er nemt at sige, at danerne er mentalt dovne. Det er de fleste i øvrigt også, men argumentet er stadig lidt letkøbt. Hvad skal danerne tage stilling til? Det er sjældent, at en emne fremlægges, så det kan forstås, og folk kan tage stilling til det. Langt de fleste emner folketingsmedlemmer skal (burde!) tage stilling, er meget komplekse. Hvordan skal befolkningen kunne tage stilling til noget som helst? Det er helt urealistisk for mig.”

Nietzsche i ”Således talte Zarathustra.

”Jeg siger jer: man må endnu have kaos i sig, for at kunne føde en dansende stjerne. Jeg siger jer: I har kaos i jer.
Ve! Der kommer en tid, da mennesket ikke mere vil kunne avle en stjerne. Ve! Det foragteligste menneskes tid vil komme – han, som ikke mere formår at foragte sig selv.
Se, jeg viser jer det sidste menneske.
”Hvad er kærlighed? Hvad er skabelse? Hvad er længsel? Hvad er stjerne?” – således spørger det sidste menneske og blinker med øjnene
Da er jorden blevet lille, og på den hopper det sidste menneske, som gør alting småt. Hans slægt er uudryddelig som jordloppens; det sidste menneske lever længst.
”Vi har opfundet lykken” – siger de sidste mennesker og blinker med øjnene.
De har forladt de egne, hvor der var hårdt at leve: thi man trænger til varme. Man holder endnu af sin nabo og gnider sig op ad ham: thi man trænger til varme.
At blive syg og at være mistroisk regner de for syndigt: man går varsomt gennem livet. En dåre den, der endnu snubler over sten eller mennesker!
En smule gift nu og da: det giver behagelige drømme. Og meget gift tilsidst: for at få en behagelig død.
Man arbejder endnu, thi arbejde er adspredelse. Men man sørger for, at adspredelsen ikke angriber helbredet.
Man bliver ikke mere fattig, og ingen bliver rig: begge dele er for besværlige. Hvem bryder sig om at herske? Hvem har lyst til at lyde? Det er alt sammen alt for besværligt
En hjord og ingen hyrde! Alle vil det samme, alle er ligemænd: den, som føler anderledes, går frivilligt i galehuset.
”En gang var alle gale” – siger de skarpsindigste og blinker med øjnene.
Man er meget klog og ved alt, hvad der er sket: så er der ingen ende på alt det, der kan drives spot med. Man skændes endnu, men man forsones hurtigt – ellers ødelægger man jo fordøjelsen.
Man har sit lille mål af lyst for dagen og sit lille mål af lyst for natten: men man holder sundheden i ære.
”Vi har opfundet lykken” – siger de sidste mennesker og blinker med øjnene”

Jakob Schmidt-Rasmussen

Vadmand skrev:

"Jakob: "Ole Espersen var en rigtig politisk korrekt idealist." Så du foretrækker politisk ukorrekte kynikere?"

Espersen var justistminister og støttede en flygtningepolitik, der gav langt mere kriminalitet. Det er ikke et succeskriterie for justitsministre ... Espersen fornægtede endda realiterne og påstod, at flygtninge og deres efterkommere var langt mindre kriminelle, end etniske danskere.

Så svaret er selvfølgelig nej. Jeg foretrækker politikere, der både har visioner og som tager de problemer som følger af realiseringen af deres visioner alvorligt, som f.eks. den tidligere borgmester i Århus, Thorkild Simonsen, der var en af de første der gjorde opmærksom på de integrations problemer og de sociale problemer som var en DIREKTE følge af S-R-regeringens flygtningepolitik.

Blinde idealister med magt skaber altid katastrofer for andre, uanset hvilken politisk holdning de har.

> Robert H
- Der er godt nok bemærkelsesværdig forskel mellem "ideologiske fårehyrder", som dem vi blev belemret med under den kolde krig, og så ideologisk motiverede tænkere, der reelt kæmper for en sag, istedet for at synke ned i den altoverskyggende status quo som den nusselige midterpopulisme er udtryk for i disse dage.

Du agiterer jo sådan set for at vi fortsat skal have plastikpolitikere på hver side af hegnet der kopierer modstanderens politik, fordi det jo alligevel er "svært at piske en stemning op". Politik er bare ingenting værd, hvis der ikke er en reel forskel mellem de eksisterende blokke.

At være ideologisk er ikke lig med at være dualistisk til samtid. Du blander tingene sammen og gør ideologer til demagoger, uden der ligger noget undertrykkende flokhyrderi i at basere sin politiske overbevisning på noget mere teoretisk end det vi får hældet ned i halsen hver eneste dagligdag.
Hvor i alverden består det "fornuftige" i at man gør politik til et statisk rollespil hvor det hele handler om ansigter og dukketeater, snarere end reel politisk substans med visionære alternativer og egentlige forandringer?

Sider