Undervisningspligten har været sat op fra syv år til ni år, men nu bør den måske sættes helt op til 12 år. I hvert fald, hvis man skal tro tallene i en ny rapport fra AE Rådet.
Rapporten anbefaler, at ungdomsuddannelser bliver obligatoriske. Det skal ske for at sikre et højere uddannelsesniveau.
"Regeringen har jo et mål om, at alle skal have en uddannelse, men i dag, går det den forkerte vej. Med 12 års ret og pligt til uddannelse, sikrer vi os, at alle får én," siger Martin Madsen, der er økonom i AE Rådet.
12 års skolegang vil koste dyrt, men rapporten viser , at det betaler sig for både privat- og samfundsøkono-mien.
I gennemsnit bliver folk med en erhvervsuddannelse otte år længere på arbejdsmarkedet end dem, der kun har en grundskoleuddannelse. Det vil sige, at der kommer flere kroner i skattekassen. Faktisk vil staten i følge rapporten kunne tjene 1,5 million kroner mere pr. person, og her er udgifterne til SU og undervisning trukket fra.
Nye tilbud
Men det er ikke nok at tvinge folk.
"De ungdomsuddannelser, man tilbyder de unge, skal selvfølgelig være varierede, så der også er noget for de mere praktiskorienterede," siger Martin Madsen.
Netop tilbudene til de unge er helt afgørende, mener også en ekspert, der ikke går ind for de tvungne ungdomsuddannelser:
"Problemet i dag er jo, at der er en hel del unge, der ikke finder sig til rette i det eksisterende system. Derfor er det vigtigt, at man udvider viften af ungdomsuddannelser først, og så kan man bagefter se, om der stadig er nogle, som ikke er med, så der bliver behov for tvang," siger ph.d Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
Hos Socialdemokraterne er man til gengæld glade for AE Rådets anbefaling, og allerede i 2006 vedtog partiet en politik om at sætte undervisningspligten op.
"Vores holdning er, at man skal nytænke hele vores uddannelsessystem, og vi mener også, at man skal indføre 13 års skolepligt (inkl. børnehaveklasse red.)," siger Christine Antorini, der er uddannelsespolitisk ordfører for Socialdemokraterne. Partiet lancerer i efteråret en kampagne, som netop handler om at sætte skolepligten op.
Deres kampagne lader dog ikke til at kunne overbevise regeringen, hvor både ordførerne hos Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er i mod tanken, som de mener vil skabe endnu flere skoletrætte unge.
Spørgsmål om tid
Kun Venstres ordfører Anne-Mette Christiansen er ikke nær så kategorisk i sin afvisning:
"Jeg vil da gerne læse AE Rådets rapport, og vi er altid åbne over for nye idéer, men umiddelbart har vi ikke 12 års skolepligt på tegnebrættet," siger hun.
Selvom der er politisk uenighed, tror Christine Antorini, at det er et spørgsmål om tid, før undervisningspligten sættes op.
"Jeg tror, det bliver, som da man hævede uddannelsespligten fra syv til ni år. Det tog nogle år, men tiden arbejder for det, og nu skal vi bare have debatten i gang,"siger hun.
I følge AE Rådets rapport er det ikke bare et spørgsmål om tid, men et spørgsmål om ansvar:
"Alle unge bør have ret og pligt til 12 års uddannelse. Dette vil kræve nye og anderledes tilbud til de mest skoletrætte. Tilbud med mere praktisk indhold. Men den udfordring har samfundet pligt til at løse," konkluderer rapporten.
