Læsetid: 2 min.

Afblæst EU-afstemning splitter oppositionen

Socialdemokraterne er på linje med Fogh i aflysningen af efterårets afsteming om EU-forbehold. Men både SF og de radikale er klar til at spørge befolkningen nu
Socialdemokraterne er helt på linje med Fogh og enige i at aflyse EU-afstemningen, mens de radikale er klar til at tage en afstemning nu. Her er det Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt (th.), og Det Radikale Venstres formand, Margrethe Vestager (tv.).

Socialdemokraterne er helt på linje med Fogh og enige i at aflyse EU-afstemningen, mens de radikale er klar til at tage en afstemning nu. Her er det Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt (th.), og Det Radikale Venstres formand, Margrethe Vestager (tv.).

Rune Evensen

9. august 2008

"Det er ikke Fogh, men de irske vælgere, der har aflyst en folkeafstemning om de danske EU-forbehold."

Sådan lyder det fra Socialdemokraternes formand for Folketingets Europaudvalg, Svend Auken.

Han bakker i modsætning til sine allierede hos SF og radikale op om beslutningen om at udskyde afstemningen om forsvarsforbeholdet, indtil Lissabon-traktatens skæbne er afklaret. Muligheden for, at Danmark kan tilslutte sig retssamarbejdet og samtidig beholde den stramme udlændingepolitik, træder først i kraft ved en ratificering af Lissabontraktaten.

"Dén protokol står i Lissabon-traktaten. Hvis den ikke vedtages, giver det ingen mening at holde folkeafstemning i Danmark om retsforbeholdet," siger Svend Auken og anslår, at afstemning om et eller flere af de danske forbehold først kan blive aktuelt tidligst om et år.

Men hos både SF og de radikale ser man intet behov for den nye danske særregel, og her er der ikke megen forståelse for ønsket om at droppe en afstemning om forsvarsforbeholdet.

R: V og S tør ikke

R-formand Margrethe Vest-ager deler ikke den socialdemokratiske opfattelse af, at det er irerne, der har aflyst den danske afstemning:

"Det er Birthe Rønn, der har aflyst den. Man har været så ivrig efter at bruge EU-skepsisen som afledningsmanøvre for den ekstraordinært dårlige sag for en borgerlig regering; nemlig den, at man ikke har oplyst borgerne om deres rettigheder i relation til EU-reglerne. Det er meget alvorligt," siger hun og tilføjer:

"Fogh har mistet sin vante offensive facon og tøver. Og når flere højt placerede venstrefolk - herunder både udenrigs- og EU-ordfører - bærer ved til den EU-skepsis, som deles af integrationsministeren, så giver det Fogh et problem."

Ifølge Vestager kan man sagtens sende både ØMU- og forsvarsforbehold til afstemning. Et dansk ja ville i så fald sikre indflydelse på disse områder, uanset om Lissabon-traktaten ratificeres eller ej.

"Men S og V tør ikke sige retsforbehold, før Lissabon er hjemme, for der er nemlig nye danske særregler. De tager de to andre forbehold som gidsel i den proces. Det er ærgerligt også set i lyset af, at vi nu rent faktisk har taget fat på en EU-debat med hjerte og blod," siger den radikale leder.

Ikke vores problem

Også hos SF er man parat til en afstemning, selv om det betyder, at Danmark ikke kan få det seneste udlændingeforbehold med.

"Men det er ikke vores problem, men Foghs og Socialdemokraternes. Når Fogh har bildt folk ind, at han vil af med forbeholdene er det ikke rigtigt, fordi man bare får et nyt et af slagsen," siger SF-formand Villy Søvndal, som mener, at statsministeren er blevet bange for Dansk Folkeparti og deres nej-kampagne.

Men Søvndal er dog ikke bekymret over, at den socialdemokratiske opbakning til Fogh svækker oppositionen.

"Sammenhængen i oppositionen er mindst ligeså stor som hos regeringen og dens støtteparti," siger han.

I går viste en meningsmåling i Børsen, at et flertal af danskerne fortsat ønsker forbeholdene afskaffet.

"Det tyder på, at hvis ikke man er inde i centrifugen, men kan se tingene på afstand, som mange vælgere kan, har man et overblik og kan skille tingene ad," siger Margrethe Vestager.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er måske heller ikke lige tiden at afskaffe Kronen, Euroen bliver stærkt presset for tiden. Når Dollaren styrkes i forhold til Euroen, skyldes det ikke at den amerikanske økonomi har det bedre, tvært om. Det betyder at Euroen har det dårligere bl.a. Tysk økonomi er gået i stå.
Ikke det bedste grundlag for at melde sig ind i en ny klub, hvis du resikere at komme til at betale den gamle gæld.

Nu syntes ECB selv at € stadigt med en værdi på 1.5 US$ er alt for stærk. De vil helst ned på et 1:1 -forhold.

Det er faktisk det bedste for hele den Europæiske eksport-industri og gør samtidigt imports fra USA noget dyrere.

Jakob Schmidt-Rasmussen

SF er jo ikke et socialistisk parti længere, så den nuværende regering må hellere blive siddende. Borgerlige politikere har i det mindste forstand på økonomi.

SF's medlem af Europaparlamentet Margrete Auken stemte onsdag d. 20. februar 2008 mod et forsvar for strejkeretten, stillet af blandt andre Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU.

Forslaget var stillet på baggrund af EU-domstolens afgørelse i den såkaldte Vaxholm-sag, hvor retten til konflikt blev underkendt til fordel for EUs indre marked.

Virksomheden Laval havde ansat østeuopæere efter deres hjemlands overenskomst, helt efter de regler, der gælder i EU. Det vil selvfølgelig undergrave alle de rettigheder, som fagforeningerne har skaffet deres medlemmer.

EU-domstolens dom i Laval Växholm-sagen er en bombe imod lønmodtagernes ret til at strejke for at sikre anstændige arbejds- og lønvilkår. En bevægelse blandt fagligt aktive, fingrenevaek, samler lige nu underskrifter ind for at Danmark ikke skal ratificere Lissabon-traktaten uden at vi erklærer at EU ikke skal blande sig i retten til at gå i konflikt. Lissabon-traktaten er ligesom EU-domstolen helt klar på at sætte arbejdsgiveres interesse i fri markedsadgang over velfærd og lønmodtagerrettigheder.

Jakob Schmidt-Rasmussen

SF's folketingsmedlem Astrid Krag er bekymret over integrationen af de polske bygningsarbjedere, der er søgt herop under højkonjunkturen. Hun er især bange for, at de ikke rejser hjem, hvis der kommer en lavkonjunktur, for dommen i Vaxholm-Lavalsagen viser, at danske arbejdsgivere godt må ansætte polakkerne efter polsk overenskomst.

Spørgsmålet er, om det er Margrete Auken ekstremt usolidariske og direkte antifaglige linie eller Astrid Krags solidariske og realistiske linie, der kommer til at tegne SF's politik fremover.

Igen bliver statsministeren bange for at den danske befolkning ikke vil stemme som han og de øvrige Ja-partier vil have os til, så han venter til situationen er mere favorabel, og et flertal glemmer bekymringen for at vores nationale demokrati undergraves af det frie marked, dets frie bevægelighed og en EF-domstol.
Den alt for stramme indvandrerpolitik skal bekæmpes, men det må ske på den nationale politiske scene.
Nu planen for afskaffelsen af forbeholdene er i defensiven, er det igen relevant at kritisere ratifikationen af Lissabon-traktaten, som blev stemt igennem det danske folketing i foråret med støtte fra det etablerede EU-flertal fra V og K til SF.
Den relevante røde opposition til et mere og mere markedsgjort EU kommer idag fra det yderste venstre, og de folkelige bevægelser imod mere union.
Beklageligt og en følge af at SF idag har accepteret en elitepolitisk dagsorden, hvor målet helliger midlet.
Den tidligere Forfatningstraktat-modstand i SF er ikke blevet til en modstand imod Lissabon.
Derfor krævede SF ikke ratifikationen udsat for at løse EF-domstolens Rüffert-dom, og idag kommer vi til at leve med en løsning som kun beskytter minimumslønnen, men ikke de mange løntillæg og andre rettigheder forhandlet hjem af fagforeningerne lokalt. Det nytter derfor ikke alverden at den tidligere Forfatningsmodstander, Astrid Krag, er kritisk overfor østarbejdskraften. At pege på enkeltgrupper er ikke løsningen. Snarere er en konsekvent modstand imod en ny traktat, og støtte til kampen for et dansk forbehold imod EF-domstolens tilsidesættelse af den nordiske arbejdsmodel svaret. Det ville have været muligt hvis SF havde stået fast, og krævet en folkeafstemning om Lissabon for sit samarbejde. Ja - sidens magt i SF er dog så stærk at det ikke skete, og idag er SFs særstatus i EU-politikken sjakret bort.

Erik Bach
formand for Folkesocialistisk Alternativ
EU-parlamentskandidat for Junibevægelsen

Det ville sgu da være en tåbelig statsminister, der udskrev en folkeafstemning, hvis han ikke havde en rimelig udsigt til at vinde den.

Meget kan man bebrejde Fogh, men at han ikke går ud og opsøger et nederlag, er almindelig politisk børnelærdom og ikke det mindste suspekt. Enhver kompetent politiker ville gøre det samme.