Note
Læsetid: 1 min.

Akademisk bog om Manchester United

Indland
18. august 2008

Søren Frank, post.doc. på Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet, er forfatter til Manchester United-bogen Giganternes skuldre, der netop er udkommet på forlaget People's Press. I bogen beskriver han den engelske fodboldklubs lange og dramatiske historie - lige fra stiftelsen i 1878 over den første lille 'storhedstid' i begyndelsen af 1900-tallet, de magre år omkring verdenskrigene til skabelsen af 'Busby Babes', der i 50'erne og 60'erne brillerede i England og i Europa - på trods af en tragedie i 1958, hvor klubben mistede et halvt hold i en flyulykke. Og sidst, men ikke mindst Alex Ferguson-æraen, der har gjort klubben til den fodboldgigant, vi kender i dag: "Giganternes skuldre er en krønike om en af verdens største og rigeste fodboldklubber, men også en intellektuel og kulturhistorisk analyse af, hvorfor det er gået, som det er. Endelig er den en hyldest til det smukke fodboldspil og de store lysende stjerner, der igennem tiderne har båret den røde trøje: George Best, Denis Law, Bryan Robson, Eric Cantona, Wayne Rooney, Cristiano Ronaldo og mange flere", skriver forlaget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her