Læsetid: 3 min.

Asylbørn er efterladt i europæisk asyllotteri

Uledsagede asylbørn risikerer at blive kastebold mellem de europæiske lande, fordi en aftale, der skal sikre, at en asylsag kun behandles i ét land, kun definerer familien snævert. Det forhindrer børnene i at komme til slægtninge, som kan hjælpe dem, lyder kritikken i en EU-rapport
15. august 2008

Når et asylbarn kommer til Danmark, kan det ikke blive familiesammenført med en slægtning i eksempelvis Sverige, fordi reglerne, som de fortolkes i dag, ikke regner onkler og kusiner som familie. Det vil et udvalg under Europa-Parlamentet nu have gjort noget ved.

Det er det såkaldte LIBE-udvalg, der blandt andet kritiserer, at familien defineres alt for snævert. Samtidig er der stor forskel på, hvordan de forskellige EU-lande tolker reglerne, og det gavner ikke de mange uledsagede asylbørn, der kommer til Europa i stort tal.

Rapporten fra LIBE-udvalget har evalueret den såkaldte Dublin-forordning - en europæisk aftale, der skal sikre, at en asylansøgning kun behandles i et land. Aftalen indeholder en række kriterier for, hvilket land der skal behandle en asylansøgning.

I rapporten er et af kritikpunkterne, at asylbørn i praksis kun kan blive sammenført med deres far eller mor. En dansk ekspert i EU's asylpolitik, Thomas Gammeltoft-Hansen, er enig i kritikken.

"Generelt har man haft en for rigid fortolkning af familiebegrebet. Det er jo naturligt, at et barn flygter til lande, hvor der er familie - ofte er det familie længere ude end i lige linje," siger han.

Thomas Gammeltoft-Hansen, der er ph.d.-kandidat ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), forklarer, at en klar definition af familien kan være en fordel, da en bredere definition blot risikerer at skabe debat om fortolkningen.

Dog siger han: "Det vil hjælpe de uledsagede asylbørn, hvis de kan komme videre til familie i andre lande."

Og det er netop fokus for Udvalget for Borgernes Rettigheder samt Retlige og Indre Anliggender - LIBE-udvalget.

Udvalget skriver, at "definitionen af et familiemedlem (...) er for restriktiv," og anbefaler derfor, at "Kommisionen udvider den nuværende definition til at inkludere alle tætte slægtninge."

Til Information uddyber Jean Lambert, der er forfatter til rapporten og britisk medlem af Europa-Parlamentet.

"Vi ønsker en bredere definition af familien, da vi ved, at nogle mindreårige har meget lidt familie tilbage eller familie, som det kan være svært af spore," forklarer hun.

"I nogle kulturer er et udviddet familiebegreb nærmere 'normen', og børn kan derfor være opfostret af voksne uden for den umiddelbare familie. De kan have tætte bånd til disse voksne."

Shayda, der i dagens avis fortæller sin historie, har forsøgt at komme til Sverige, hvor hans mors kusine bor. Men efter fire måneder blev han sendt retur til Danmark. Årsag: Dublin-forordningen, som siger, at Shaydas sag skal behandles dér, hvor han først fik taget fingeraftryk: I Danmark. Det kan Shayda dog ikke forstå.

Barnets bedste

I LIBE-rapporten hedder det også, at landene bør sikre, at sagerne behandles ud fra princippet om barnets bedste. Umiddelbart peger Dublin-aftalen på, at en asylsag skal behandles i det første EU-land, ansøgeren registreres i. Men der er mulighed for, at asylansøgeren kan familiesammenføres, hvis der er familie eller slægtninge i et andet europæisk land. Det er derfor et problem, at der er stor forskel på den måde, landene fortolker aftalen. I forhold til Shaydas sag siger Jean Lambert:

"Det virker forkert at sige, at et barn vil have det bedre alene i et fremmed land end med slægtninge. Jeg kan ikke se, hvordan barnets bedste bliver tilgodeset med endnu en adskillelse fra en omsorgsfuld voksen."

Thomas Gammeltoft-Hansen er enig.

"Sagen viser, at man med fordel kunne have en bedre definition af, hvad der tjener barnets tarv. Sverige kunne jo have påtaget sig at behandle hans sag."

Jean Lambert pointerer netop, at reglerne bruges forskelligt, og at det fører til vidt forskellig praksis.

"I teorien kan intentionerne om 'barnets bedste' tilgodeses, som reglerne er nu," men "det er tydeligt, at det ikke sker. Derfor vil LIBE-komitéen kæmpe for at gøre dette mere tydeligt".

Thomas Gammeltoft-Hansen mener, at systemet fratager asylansøgeren et frit valg, og det er et problem, "så længe der er så stor forskel på praksis i de enkelte lande. Så bliver det hurtigt et asyllotteri, der handler om, hvor man er kommet ind".

Mange asylbørn forsvinder, da de frygter et afslag, og det er naturligt, mener Jean Lambert.

"Det er fuldstændig forståeligt, at et barn ønsker at finde sin familie, eller hvad der er tilbage af den, og at de derfor rejser videre i det håb," siger hun.

Til september skal Europaparlamentet førstebehandle en revision af Dublin-forordningen. Thomas Gammeltoft-Hansen forventer ikke de store ændringer. Røde Kors derimod håber på en 'udvidet' Dublin-fortolkning af familiebegrebet.

Serie

Seneste artikler

  • Gribskov- Stockholm tur-retur

    15. august 2008
    Efter to dage i Danmark forsvandt Shayda. Han ville søge asyl i Sverige, hvor han har familie. Men han fik taget finger-aftryk i Danmark - og så fanger bordet. Nu er han tilbage i Asyl-center Gribskov, hvor han venter
  • De radikale: Asylbørn skal have en time-out

    13. august 2008
    Både SF og R støtter idéen om at tildele uledsagede asylbørn en værge fra første dag. De radikale vil gå endnu længere for at begrænse forsvindingerne
  • Frygten for afslag sendte Armaan på flugt

    12. august 2008
    Armaan er to gange forsvundet fra asylcentret i Gribskov. Han havde hørt, at Danmark ikke gav asyl. Sidste gang, han blev sendt retur fra Norge, blev han i Danmark, hvor han nu har fået asyl
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Faktisk skulle det være muligt at påtage sig værgeopgaven, selv hvis man ikke er i familie, omend ikke andet end til barnets repektive familie findes eller til barnet er fyldt 18 år og det kan om muligt kan sendes til hjemlandet igen.
Men de er måske simpelthen ikke kompetente nok til at udforme lovgivningen, - hvad mon Birthe Rønn Hornbech mener nu efter hun selv er blevet minister?

Inger Sundsvald

Kære Pia Hyrland

Informations web-deltagere er jo (stort set) fornuftige mennesker. Når der af og til opstår en larmende tavshed, skal man ikke lade sig gå på af det. Det er min opfattelse, at det er fordi hovedparten er enige i kommentaren.

Men her får du en reaktion fra mig:

Det er skammeligt, at DK behandler børnene på denne måde. Måske skal der en ny EF-dom til, før børnene i det mindste bliver informeret om deres rettigheder.

Den nuværende magtfulde regering gør hvad det passer den – men der kan komme andre boller på suppen – en skønne dag – man har jo lov til at håbe og drømme.

Alt hvad der for tiden kan henregnes under ’fremmede’, skal ud af Danmark, koste hvad det vil – og uanset at de kunne blive en gevinst på længere sigt. Ud skal de! Og børns rettigheder er i den grad underprioriteret i Danmark i dag.

Glem alt om Birthe Rønn Hornbechs påståede retsfølelse.