Læsetid: 4 min.

'Vi ville bare have et barn ...'

I 15 år forsøgte Kirsten Kristoffersen at indstille sig på, at hun aldrig ville blive gravid. Men længslen efter et barn blev for stor, og for tre år siden forsøgte hun sammen med sin mand at rejse til udlandet for at finde en rugemor
16. august 2008

"Jeg orker ikke at gå igennem det igen. At bruge en rugemor lyder måske som den lette løsning, men det kræver så utrolig meget. Der er så mange overvejelser, man skal igennem, og der er så meget, der kan gå galt. Vi gjorde det kun, fordi det var vores allersidste mulighed for at få et barn."

Kirsten Kristoffersen er 43 år og bor i Nordjylland sammen med sin mand Henrik Nielsen. Hun har det meste af sit liv været diabetiker, og som helt ung fandt hun ud af, at hun ikke selv var i stand til at blive gravid. Da de danske myndigheder ikke tillader folk med sukkersyge at adoptere, indstillede Kirsten Rasmussen sig tidligt i livet på, at børn nok aldrig blev en mulighed.

"Jeg brugte 15 år af mit liv på at overbevise mig selv om, at jeg ikke ville få børn, og til sidst troede jeg egentlig, at jeg havde accepteret det," forklarer Kirsten Kristoffersen.

Men da hun for ti år siden mødte sin mand, begyndte drømmen om et barn alligevel at dukke op i tankerne.

"Når man har kendt hinanden i en periode, får man helt naturligt et ønske om at stifte familie. Dér er jeg jo nok ikke så anderledes end andre," forklarer hun.

Et par år inde i deres forhold begyndte Kirsten Rasmussen at lege med tanken om at tage til udlandet og bruge en rugemor. Alligevel gik der nogen tid, før hun turde fortælle sin mand om det.

"Jeg vidste jo godt, at det var en meget utraditionel måde at gå til værks på, så jeg havde mange overvejelser, før jeg præsenterede idéen for ham. Ville jeg blive jaloux på rugemoderen? Ville jeg få de samme følelser for barnet, når det biologisk set ikke var mit? Hvis der nogensinde faldt en bemærkning om, at vi havde brugt en rugemor, ville jeg så bare være i stand til at trække på skuldrene og være ligeglad? Hvordan ville vores familie og venner reagere?" forklarer Kirsten Kristoffersen.

Trods nervøsiteten for, hvordan den nærmeste omgangskreds ville reagere, var reaktionerne udelukkende positive, fortæller hun.

Efter lange diskussioner om, hvor de skulle finde en rugemor, tog Kirsten Kristoffersen og hendes mand til Peru, hvor en kvinde blev insemineret med Henrik Nielsens sæd.

"Tanken om at gå uden om fertilitetsklinikkerne og vælge en pige i Peru tiltalte os meget. Vi ville sikre os, at alle pengene gik direkte til rugemoderen og ikke til en mellemmand," siger Kirsten Kristoffersen.

Finder smuthullerne

"I begyndelsen var vores største bekymring 'hvor ulovligt' det egentlig var. Hvor meget ville vi blive straffet for det? Men vi kom frem til, at der jo ikke kan være noget unormalt i, at en dansk mand gør en kvinde gravid i udlandet. Vi skulle bare holde det hemmeligt, at der var penge involveret," fortæller Kirsten Kristoffersen. "Man forsøger at finde de smuthuller i loven, man kan."

For at et barn, der er født af en rugemor i udlandet, skal kunne bringes med til Danmark, må den danske far kunne dokumentere, at han er den biologiske far, og at han har forældremyndigheden over barnet.

Hvis Familiestyrelsen vurderer, at fødselsattesten er gyldig og opfylder formkrav og regler i det land, barnet er født i, vil barnet som regel kunne komme med forældrene hjem, forklarer Malene Vestergaard, der er kontorchef i Familiestyrelsen.

"Indtil videre har vi, hvor faderskabet og forældremyndighed har kunne bekræftes, kun udtalt os positivt," forklarer hun. "Men vi foretager altid en konkret vurdering, hvor vi involverer det pågældende lands myndigheder for at sikre os, at der ikke er foregået tvang, svig eller lignende. Det er jo et meget følsomt område for alle parter, herunder den eventuelle rugemor," forklarer hun.

Usikker løsning

Selv om flere danske par har haft succes med at få deres børn, født af en rugemor i udlandet, med til Danmark, er det også forbundet med mange risici.

For Kirsten Kristoffersen og Henrik Nielsen endte det galt. Den rugemor, de fik kontakt til i Peru, viste sig at være en bedrager. Gennem to år fik hun lokket en betydelig sum penge ud af parret.

"Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi ville komme ud for, at nogen gennem to år ville holde os hen. For min mands vedkommende eksisterer Peru ikke længere på verdenskortet," forklarer Kirsten Kristoffersen.

Sagen tog så hårdt på parret, at de i dag har opgivet tanken om at få et barn.

"Vi har brugt tre år og en masse penge og energi på det. Vi orker ikke mere nu," forklarer hun.

Kirsten Kristoffersen mener, at det burde gøres lovligt i Danmark at betale en rugemor.

"I Danmark, tror jeg, det ville være utænkeligt, at folk blev presset til det. Der er helt sikkert nogen, der ville gøre det for pengenes skyld, men det ville være et frit valg. Jeg ser det ikke som noget snusket," forklarer Kirsten Kristoffersen, men tilføjer, at hun er klar over, at hendes indgangsvinkel er anderledes end de flestes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu