Læsetid 8 min.

Da Berlingske og Jyllands-Posten var til 1001 nats eventyr i Persien

Danmarks to store borgerlige aviser bringer udførlige reportager, da den iranske shah Reza Pahlavi kroner sig selv i oktober 1967. Gæt selv, om de to aviser er mest optaget af de mange ædelsten, der pryder shahens krone og den berømte påfugletrone, eller af behandlingen af styrets politiske fanger. Også Informations dækning er overraskende læsning ...
Jyllands-Posten og Berlingske Tidende kastede sig over shah Reza Pahlavis kroningsceremoni med stor benovethed. Her et billede fra shahens bryllup med Farah Diba i 1959.

Jyllands-Posten og Berlingske Tidende kastede sig over shah Reza Pahlavis kroningsceremoni med stor benovethed. Her et billede fra shahens bryllup med Farah Diba i 1959.

23. august 2008

1967 - De første tegn på ungdomsoprøret viser sig: I San Francisco nyder de første hippier The summer of love, mens revolutionshelten fra Cuba Che Guevara i oktober bliver fanget og dræbt i Bolivia. Senere samme måned kroner den USA-støttede iranske enehersker, shah Reza Pahlavi, sig selv ved en overdådig pragtceremoni i Teheran.

Både Jyllands-Posten og Berlingske tyr til samme arabiske eventyr, da de to aviser i oktober 1967 dækker Reza Pahlavis selvkroning. Et moderne 1001 nats eventyr indleder Jyllands-Posten således sin forsidedækning torsdag den 26. oktober 1967, mens Berlingske på sin forside dagen efter skriver: Kroning med pomp og pragt i Iran som i 1001 nats eventyr.

Lighed mellem de to avisers reportage er der også, når det gælder den amnesti til flere tusinde politiske fanger, som shahen bevilger i anledning af kroningen.

I begge aviser sker det med følgende formulering: ".... det bedste af det hele var, at endnu en uges festligheder med karnevaler, markeder og festfyrværkeri, gratis lægehjælp og amnesti til 6.000 politiske fanger lå forude."

Mere får læserne af landets to største borgerlige aviser ikke at vide om bagsiden af shah Reza Pahlavis 'eventyrlige' Iran.

Ingen af de to aviser benytter oplysningen om den omfattende amnesti som anledning til at omtale, hvorfor der kan være mange tusind politiske fanger i shahens Iran, som er USA's nærmeste allierede i regionen. I stedet kaster aviserne sig over kroningsceremonien med en benovethed, som genkendes fra damebladenes royale dækning. Aviserne bruger således spaltepladsen på de tusinder af diamanter, ædelsten og gyldne metaller, som "er hentet ud fra shahens skatkammer" i dagens festlige anledning.

"Siddende på påfugletronen, et krigsbytte hentet i Indien i det 18. århundrede og besat med næsten 27.000 diamanter, rubiner, smaragder og andre ædle stene, vil shahen anbringe en 10.000 karats krone på sit hoved," noterer Jyllands-Posten.

Også "den 29-årige kejserindes krone er lavet af 1.000 gram platin og forsynet med tre store og 96 små smaragder, 400 diamanter, 29 rubiner og 105 perler", fortsætter avisen.

Berlingske skriver om de "26.733 juveler på påfugletronen i det festende Persien", og om shahens syvårige søn, der i fuld gallauniform spændt sidder og venter på "en guldstol" i "den femten meter lange kroningssal". Lige før shahen der som Napoleon kroner sig selv, spænder han "det kongelige bælte af guld med en 173 karat stor smaragd som bæltespænde om sig" sammen med "et juvelbesat sværd og sin faders spraglede kroningskappe." Berlingske beskriver endvidere den "forgyldte karet, der er bygget til lejligheden i Wien, og som har kostet 76.000 dollar (ca. 550.000 kr.)", som kejserparret kører "i triumftog" med gennem Teheran, mens "tusinder af mennesker jublede, viftede med flag og råbte "Længe leve shahen!", da parret kørte til Gulestan Paladset i en guldkaret trukket af otte hvide heste."

Artiklen i Berlingske er i toppen signeret "Fra vor korrespondent, Teheran, torsdag aften", og i bunden angives The New York Times News Service som kilden. I Jyllands-Posten er kilden telegrambureauerne AP-Reuter.

Rezas løfte til far

Skriver de to store aviser ikke om de politiske eller sociale forhold i Iran? Jo da, Jyllands-Posten fortæller f.eks., at da den 22-årige Reza Pahlavi blev shah i 1941, var Iran besat af britiske og sovjetiske soldater. Landet var "delt op i rivaliserende politiske fraktioner og knuget af fattigdom". Dengang lovede "storkongen over alle konger" sin far, at han først ville sætte kronen på sit hoved, når "han havde bragt landet på fode igen. Mange års sociale, økonomiske og landbrugsmæssige reformer fulgte og ændrede landets stuktur, så shahen i dag på sin 48 års fødselsdag med rette kunne anbringe kronen på sit hoved."

I Berlingske handler kronikken den 26. oktober om "den store kroningsfest i Iran i dag". Den er skrevet af oversætteren, den tidligere officer Mogens Boisen, der "gennem en lang årrække har haft en nær forbindelse med og personlig interesse for iranske forhold".

Ifølge Mogens Boisen er shahens kroning "en bekræftelse på, at det er lykkedes ham at skabe politisk og økonomisk stabilitet i landet."

Og som Mogens Boisen fortsætter: "Næppe nogen regent tager sin stilling mere alvorligt". Ligeledes er "svælget mellem shahen og folket tilsyneladende forsvundet. Alle uden undtagelse har adgang til hans audienser, og selv siger han, at samtaler med jævne folk ofte har givet ham et bedre indblik i vanskelige problemer end lange rapporter fra eksperter." Mogens Boisen slutter sin kronik med de optimistiske ord: "Men i dag er det en glædens dag, ikke blot i Gulestan Paladset, men i hele Iran. Over kroningsfestens glimmer og pragt hviler bevidstheden om, at det gamle traditionsrige land er på vej mod en lysere fremtid."

'Savnede De påfuglen i Irans påfugletrone?' lyder rubrikken over næste dags opfølgning i Berlingske. Dansk fjernsyn har transmitteret kroningen i Gulestan Paladset, og Berlingske har fulgt med på skærmen. "Spejdede De også efter påfuglen i den kejserlige iranske påfugletrone ved tv-udsendelsen," spørger avisen og svarer selv:

"Forståeligt - for den er der ikke - Påfugletronen fra kejserkroningen er ikke den oprindelige, men en senere".

Over tre spalter uddyber avisen, hvordan den første "kejsertrones pragtfulde vifteformede påfuglehale, der glitrede og glimtede af Orientens mest udsøgte ædelstene" var et krigsbytte fra Indien, men at Reza Pahlavi forud for sin selvkroning sad på en trone, fremstillet i Iran "af emaljeret guld, ciseleret og med et meget stort antal rubiner (herskerens ædelsten), diamanter og smaragder (...) Antallet af sten er helt præcist 26.733."

Drabet i Vestberlin

Hvad kunne Berlingske og Jyllands-Posten også have gjort? De kunne f.eks. have valgt selvkroningen som anledning til at referere den nystartede organisation Amnesty International, der i 1965 udsender en special report om retssagen mod iraneren Parviz Nikkhah. Han bliver ved en militærdomstol i november 1965 idømt hårdt straffearbejde på livstid, fordi han sammen med andre bl.a. havde indsamlet midler til at få oversat og trykt engelsksprogede pjecer om situationen i Iran, selv om dette i sig selv ikke var en overtrædelse af iransk lov. Amnesty-rapporten er udarbejdet af en vesttysk, en britisk og en italiensk advokat. Er Parviz Nikkhah mon en af de 6.000 politiske fanger, der får amnesti?

En anden mulighed var at referere en beskeden bog, som den tysk-iranske skribent Bahman Nirumand udgiver i marts 1967 i Vesttyskland med titlen Persien, Modell eines Ausswicklunglandes.

Den shah-kritiske bog er medvirkende til, at shahens besøg i Vestberlin i juni 1967 mødes med omfattende protestdemonstrationer fra vestberlinske studenter og eksil-iranere. Bahman Nirumand er født i Iran, men har boet i Vesttyskland siden sit 14. år, og han bliver en nær ven af studenterlederen Rudi Dutschke.

Ifølge Peter Wivel, tidligere chefredaktør for Berlingske, får bogen "så stor betydning for studenterbevægelsen", at Ulrikke Meinhofs datter, Bettina Röhl, ligefrem har kaldt Nirumand for "68'oprørets fader", som Peter Wivel anfører i sin bog fra 2007 om Baader-Meinhof.

Bahman Nirumand beskriver i sin bog, hvordan CIA medvirker til et statskup i 1953, der til glæde for engelske og amerikanske olieinteresser bringer shahen som hærens øverstkommanderende helt ind i magtens centrum. USA opstiller mellemdistanceraketter vendt mod USSR, til gengæld får shahen hjælp til at opbygge sit eget hemmelige politi, SAVAK.

Bahman Nirumand citerer også den engelske filosof Bertrand Russels dengang velkendte kommentar til Shahens Iran:

"Jeg foreslår, at man gør Iran til studieobjekt, når man vil undersøge, hvad de vestlige lande forstår ved den frie verden."

Bahman Nirumands bog vækker international opmærksomhed og udkommer på norsk på Pax/Borgen i november 1967 og på svensk året efter. Den tyske udgave anmeldes i danske medier, f.eks. i bladet Politisk Revy fra den 13. oktober 1967, altså to uger før kroningen. I anmeldelsen, der er skrevet af Finn Barlby, anføres det bl.a., at "i dag sidder mere end 20.000 persere i fængsel på grund af politiske afvigelser."

Finn Barlby oplyser i dag til Information, at han i 1967 også skrev en anmeldelse af Nirumand-bogen, der blev trykt i Ekstra Bladet.

Protestdemonstrationerne i Vestberlin mod shah-besøget fører til voldsomme sammenstød med politiet, hvorunder studenten Benny Ohnesorg først bliver tævet, derefter dræbt af politiet. Drabet på Benny Ohnesorg radikaliserer ifølge Peter Wivels RAF-bog "det i forvejen gærende tyske ungdomsoprør og bliver et skel på linje med maj 68 i Paris".

At der er voldsom utilfredshed og demonstrationer mod shahens Berlin-besøg går ikke upåagtet hen hverken i Pilestræde eller i Viby. Begge aviser beretter således om de vestberlinske demonstrationer mod shahen. Jyllands-Posten nøjes dog med en 13-linjers notits den 3. juni 1967 med rubrikken 'Sten og maling mod shah-parret' som avisens dækning af det iranske besøg i Vestberlin.

Berlingske bringer også kun en enkelt artikel, en trespalter på udlandssiden den 4. juni 1967 under rubrikken 'Blodige Berlin-optøjer'. Artiklen, som er forfattet af "vor korrespondent i Bonn, Lørdag aften" fortæller, at "som shahen af Irans og kejserinde Farah Dibas ni-dages besøg nærmer sig sin afslutning, bliver demonstrationerne voldsommere og voldsommere". Bag demonstrationerne står "yderligtgående elementer ved universitetet i Vestberlin", som "længe (har) været myndighederne en torn i øjet på grund af deres provokerende optræden". Signaturen for avisens Bonn-korrespondent er "H.B.H.", og den står for Henrik Bonde-Henriksen. Af en tidligere kollega erindres H.B.H. som en pompøs, men dårligt skrivende journalist, der til gengæld i egen indbildning var så vigtig, at han næsten burde have vimpelflag på sin bil.

Af artiklen fremgår det i hvert fald, at H.B.H. ikke på egen hånd kan have researchet drabet på Benny Ohnesorg, men i stedet henholdt sig til politiledelsens forklaring. H.B.H. skriver således om begivenheden den 2. juni om aftenen, at "en kriminalbetjent, som ville anholde en student, blev overfaldet af en halv snes af dennes kammerater. Betjenten slæbets ind i en gård, hvor man slog løs på ham, også da han lå nede på jorden. Det lykkedes imidlertid kriminalbetjenten at få sin pistol frem, og han skød."

(I virkeligheden skete der noget nær det modsatte: Senere dokumenterer en række fotografier og øjenvidneberetninger, at en liggende Benny Ohnesorg blev tævet af betjente, hvorefter et skud fra skarpskytten Karl-Heinz Kurras traf ham over højre øre. Geværet var tilsyneladende gået af af sig selv. "Et rent ulykkestilfælde," som politiskytten forklarede.)

Fortidens synder

Seneste artikler

  • Fortidens synder - og nutidens

    17. november 2008
    Der var engang, hvor Danmarks to borgerlige aviser, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, holdt med USA. Det var dengang hvor enhver kritik af den vestlige halvkugles supermagt automatisk blev udlagt som en forræderisk håndsrækning til Sovjet-diktaturet
  • 'Den normale kritiske sans er koblet helt fra'

    15. november 2008
    Koldkrigsprofessor Bent Jensen finder Informations nu afsluttede artikelserie om udenrigsdækningen i Jyllands-Posten og Berlingske 'nyttig og lærerig'. Andre er knap så begejstrede ...
  • Løgnenes krige

    18. oktober 2008
    Berlingske Tidende og Jyllands-Posten støttede helhjertet, at USA gik ind i Vietnamkrigen i 1964. Senere viste det sig, at det skete på grundlag af en løgn. De to aviser støttede lige så helhjertet, at Danmark i 2003 gik i krig mod Irak sammen med USA. Også det skete på en løgn
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Per Vadmand

Det kunne også være interessant at se, hvordan de pågældende aviser beskrev det, da CIA og olieselskaberne væltede den folkevalgte Mossadeq og indatte shahen, som var mere medgørlig.

Brugerbillede for Bill Atkins

Jeg skrev:
Yderst interessant artikelserie som bringer hele den globale mediemaskine – den fjerde statsmagt - under anklage og ikke kun Tanten og Morgen..Beep (cencureret)

Brugerbillede for Soheila *

Jeg er ikke helt sikker på, hvad meningen er med disse artikler. Er det en mudderkastning rettet mod konkurrenterne, eller blot en række information omkring historiske begivenheder i verden i de sidste århundred. Alt tyder på at det første gæt er mere rigtige, da skribenten ikke engang ved at Iran/ Persien har aldrig været et arabisk land og har aldrig oplevet nogen former for arabiske eventyr bortset fra besiddelser, krig, invasion mm.
Hvis mening af at kritisere sine rivaler, må man så spørge Information(ULRIK DAHLIN): Hvad har I gjort? Hvordan var jeres dækning??? dengang og lige så godt i dag?? For en uges tid siden henrettede man 39 personer ( højst 49 år gammel) i en af Tehrans større gader. Samme dag blev 11 stenet ihjel, 1 mand og 10 kvinder, her i bl. 3 teenager (en på 13, som havde lige født sit ”uægte” barn).

Brugerbillede for Peter Hansen

Jeg forstår, at serien først og fremmest går ud på at beskrive dækningen i danske medier og dennes eventuelle rod i udenlandske, muligt kontaminerede kilder - men mere baggrund ville nu ikke være af vejen! Hvem var de politiske fanger i shahens Iran? Hvordan var samfundsudviklingen - altså: var det løgn, når der taltes om økonomiske og sociale fremskridt, eller var det et dække for ekstrem libertariansk tænkning som i Chile?

Brugerbillede for Danni Madsen

Louis Cypher, kan det mon tænkes at Shah-styret faciliterede de ekstreme kræfters fremvækst i og udenfor Iran? Hvad kan historien lære os om berettigelsen af det vestligt orkestrerede kup mod Mosaddeghs regering? Hvordan forholdt pressen herhjemme sig til den slags begivenheder?

For ikke så lang tid siden kørte Information en "socialisme-kritik", der omhandlede noget af det du efterlyser. Nu må du finde dig i at "kapitalisterne" bliver gået lidt efter i sømmene.

Mvh

Brugerbillede for Tom W. Petersen
Tom W. Petersen

Det er et fint projekt, Ulrik Dahlin har.
Man må håbe, at de fremtidige artikler i serien i endnu højere grad viser dokumentation og henvisninger til dokumentation.
Det er jo ikke først og fremmest de to borgerlige aviser, der er det interessante. Det er derimod den mentalitet og "tidsånd", de er udtryk for.
Jeg synes iøvrigt, at Soheila* har et par vigtige pointer.

Brugerbillede for Tom W. Petersen
Tom W. Petersen

Ang. Soheila*:
Jeg overså i første omgang, at det ikke er Information, der taler om "1000 og en nats eventyr". Det har Soheila* vist også overset.

Brugerbillede for Soheila *

Kære Tom Petersen;
Jeg overså ikke noget. Jeg henvist ikke til benævnelsen "1001 nat eventyr", men til citat fra information: " Både Jyllands-Posten og Berlingske tyr til samme arabiske eventyr, da de to aviser i oktober 1967 dækker Reza Pahlavis selvkroning", som kan læses i andet afsnit.
I øvrig 1001 nat historier er en samling skrevet i gennem flere hundred år. Stammer fra Persiens gamle 1000 afsaneh, men har rod i Persien og Indien og det Assyriske rige, dog i takt med Islams sejrsgang i 7. og 8. århundrede, dukkede også de arabiske folkevandrings historier op. Men pointen af mit oplæg er noget helt andet.

Brugerbillede for Per Vadmand

Ja, "louis" for forståelse af undertrykte menneskers afmagt er ikke noget, der kan rummes i din begrebsverden, vel?

Du kalder dig selv socialdemokrat - men du er da vist en af de selverklærede partifæller, vi andre gerne "mister" til DF.