Da Chile fik en nødvendig 'overgangs-regering'

Selv om det er 'utilfredsstillende' og et tragisk 'overgreb', at Chiles generaler i september 1973 styrter landets folkevalgte præsident, forstår Danmarks to store borgerlige aviser nødvendigheden af kuppet. Bare det bliver en kortvarig affære ...
Pinochet (i midten) forlader præsidentpaladset efter en af de pressekonferencer, de borgerlige danske aviser flittigt refererede.

Pinochet (i midten) forlader præsidentpaladset efter en af de pressekonferencer, de borgerlige danske aviser flittigt refererede.

Indland
29. august 2008

1973: I januar tiltræder Richard Nixon for anden gang som amerikansk præsident. I marts samme år forlader de sidste amerikanske kampsoldater Vietnam fra en ydmygende krig, ingen i USA ønsker at fejre. Lidt efter lidt er amerikanernes opmærksomhed drejet væk fra Sydøstasien hen mod andre steder på kloden.

Ikke mindst mod Sydamerika, hvor Chiles demokratisk valgte præsident, marxisten Salvador Allende, i spidsen for folkefronten Unidad Popular har nationaliseret landets enorme kobberminer, der hovedsageligt har været amerikansk-ejede.

Derefter følger den triste septemberdag, der bliver skæbnesvanger for tusindvis af chilenere, da Chiles væbnede styrker gør oprør og overtager magten i landet.

Om formiddagen den 11. september 1973 lykkes det for sidste gang for Allende at tale over en radiostation fra det belejrede præsidentpalads La Moneda i hovedstaden Santiago:

"Arbejdere i mit land, jeg tror på Chile og dets skæbne. Der vil komme andre efter mig, som vil overvinde dette dystre og bitre øjeblik, hvor forræderiet søger at sætte sig igennem. Gå fremtiden i møde i tryg forvisning om, at de store avenuer igen vil åbne sig, snarere før end siden, og at frie mennesker igen vil slå ind på disse for at opbygge et bedre samfund. "

Allende, der har afvist at overgive sig til kupmagerne, slutter sin sidste tale med patos:

"Dette er mine sidste ord, og jeg er sikker på, at mit offer ikke vil være forgæves. Jeg er sikker på, at det i det mindste vil kunne tjene som et moralsk lærestykke, der kan straffe forbrydelse, kujoneri og forræderi."

Kort efter er Allende død.

Én teori er, at den marxistiske præsident begår selvmord med en automatpistol, kort før oprørssoldaterne trænger ind i den fløj af Moneda-paladset, hvor han har forskanset sig. En anden, at han bliver skudt af soldaterne.

At militæret griber magten i et af Sydamerikas (på daværende tidspunkt) fire lande uden helt eller delvist militært styre, fører til voldsom fordømmelse fra store dele af verden. Ikke mindst i Europa, måske fordi sammenligningen med Franco-kuppet i Spanien ligger snublende nær: I 1936 greb det spanske militær til våben mod landets folkevalgte regering. Efter tre års borgerkrig sejrede generalerne, og generalissimo Franco blev spansk diktator frem til sin død i 1975.

En 'udygtig' regering

Allerede dagen efter kuppet i Chile har Jyllands-Posten en mening, som fremsættes i en kommentar under det faste logo: 'Jyllands-Posten mener'.

Kommentaren tager netop afsæt i den spanske borgerkrig:

"Som venskaber og familier opløstes i strid om den rigtige vurdering af den spanske borgerkrig, vil det gå nu, da der skal tages stilling til militærets indgriben mod præsident Salvador Allendes chilenske eksperiment."

Mens venstreorienterede chilenere jagtes som fredløse af juntasoldaterne, har Jyllands-Postens anonyme skribent forståelse for, at et indgreb har været nødvendigt, fordi Allende - trods sin demokratiske grundopfattelse og tiltro til forfatningen - har kørt Chile i sænk, selv om han har forsøgt at inddrage de militære topchefer i sin regering:

"Generalerne, admiralerne og politiet (...) samarbejdede med Allende. De indtrådte modvilligt i hans regering. Og de hjalp med at få samfundsmaskineriet til at fungere. Men regeringen var for udygtig, dens støtter for fanatiske og spændingen i landet for stor til, at de, der havde fået ansvaret på Allendes eget initiativ, kunne undlade at gribe ind, og Chile har derfor fået en militærregering, medmindre man foretrækker at bruge et helt andet udtryk: en overgangsregering med den opgave at hindre borgerkrig og at genskabe i det mindste konturerne af en arbejdende økonomi."

Generalerne har kort sagt følt sig pisket til at gribe ind mod en udygtig regering, forklarer Jyllands-Posten.

For ligesom at bløde lidt op for den påstand, trøster skribenten sig med, at militærstyret kun vil blive et kortvarigt mellemspil:

"Om borgerkrigen kan undgås, vil vise sig. At militæret og politiet er uinteresseret i magten og vil give den fra sig hurtigst muligt, er sikkert. Og Chile vender ikke tilbage til tilstandene før 1970. Dertil står de nye magthavere alt for delt også politisk, og dertil er deres respekt for Chiles love alt for stor. Det er ikke Spanien om igen. Det er blot konstateringen af Allende-styrets fallit, der ret længe har været en kendsgerning, formentlig også for Allende selv."

Skribenten får ret: Nej, Chile er ikke Spanien om igen. Francisco Franco var spansk diktator i 36 år, Chiles kommende stærke mand - general og forsvarschef Augusto Pinochet - sidder kun halvt så længe, nemlig i 17 år, frem til 1990. Mindst 3.000 chilenere anslås at være døde som følge af kuppet og de efterfølgende langvarige interneringer, mens adskillige tusinder flygtede eller 'forsvandt'.

Det er måden, altså ...

Også Berlingske Tidende tyer gentagne gange til ordet 'eksperiment', når den beskriver Allendes styre. Dagen efter kuppet vurderer avisens Washington-korrespondent, Bent Albrectsen, i artiklen "Allendes marxistiske eksperiment slog fejl", at baggrunden for militærkuppet ikke er pres fra USA, men at "styret indadtil (har) vist sig skrøbeligt". Helt overbevist virker Bent Albrectsen dog ikke, for som han slutter: "Amerikas indflydelse synes at have været marginal, om ikke mindre virkelig, og det vil blive et led i historiens udforskning af fænomenet Allende, om hans marxistiske eksperiment fejlede på grund af indre svaghed eller ydre pres."

Dagen efter følger Berlingske op med endnu en artikel fra Washington med overskriften: "USA vil få skylden for Allendes fald og død", hvor Bent Albrectsen noterer, at USA er "Forberedt på anklager og holder fingrene helt væk fra Chile".

At det måske er en sandhed med visse modifikationer, fremgår bl.a. af en nu offentliggjort situation report til Pentagon fra den amerikanske marineattaché i Santiago, Patrick Ryan. Han beretter den 1. oktober 1973, at kupmagerne meget tidligt om morgenen den 11. september banker på og orienterer den amerikanske ambassade om det forestående kup: "Vores D-dag," som Patrick Ryan begejstret udtrykker sig, inden han konkluderer: "Chiles statskup var tæt på at være perfekt".

På tredjedagen bringer Berlingske avisens første leder om kuppet med overskriften "Tilbageslag i Chile":

"Begivenhederne i Chile har fået format af tragedie, ikke alene fordi præsident Salvador Allende og mange andre har mistet livet så unødvendigt i denne magtkamp, også fordi Chiles solide demokratiske traditioner er blevet ofret for den tilsyneladende nødvendighed af et magtindgreb i en kaotisk udvikling."

Som i den gamle revysang er det altså - ifølge Berlingskes lederskribent den 14. september 1973 - ikke så meget dét, at generalerne laver kup. Det er mere måden, altså, de laver kup på:

"Økonomisk og politisk fremkaldte hans styre så kaotiske forhold i landet, endda med midler der lå ud over forfatningen, at et indgreb fra militær side var varslet og ventet. Det er tragisk, at indgrebet, da det kom, endte som et overgreb."

'Til skræk og advarsel'

Dagen efter bringer Jyllands-Posten en leder med den samme logik. Den forsynes med rubrikken "Chiles eksperiment", og "på sikker afstand og med det klarsyn, som sikre afstande giver", analyserer lederskribenten så, hvorfor "den demokratiske vej til socialismen" er forlist i Chile.

Skribenten beskriver først fabriksbesættelserne, konfiskationen af jord osv., og så hedder det:

"Men samtidig blev et andet spørgsmål sat på spidsen: om det liberale demokrati, der i Chile er usædvanligt liberalt, skulle lade sig likvidere af et lille revolutionært mindretal, som Allende ikke kunne kontrollere, eller om det liberale demokrati skulle forsvare sig - dvs. gribe ind både mod den økonomiske opløsning og navnlig, den ellers uafvendelige og uigenkaldelige socialistiske revolution. Spørgsmålet, der rummer det liberale demokratis afgørende dilemma som i Weimar-Tyskland, måtte i nogen tid henstå ubesvaret. Og svaret var utilfredsstillende, et militært kup, selv om militære kup er noget andet i Chile end i Grækenland."

Hvori den nærmere forskel på oberstkuppet i Grækenland i april 1967 og generalernes kup i Chile seks år senere skulle bestå, får læserne ikke uddybet. Til gengæld forudser lederskribenten kuplignende tilstande i Danmark, hvis en dansk Allende skulle få vind i sejlene:

"Og det er fængslende at fundere over, hvordan man selv ville forholde sig, hvis alt det, som i egentligste forstand gør tilværelsen værd at leve, på lignende måde var truet her i Danmark eller i et andet nordisk land. Dette til forklaring på, hvad der er sket i Chile. Og måske til skræk og advarsel."

Ambitiøs diktator

I den næste leder, Berlingske Tidende bringer om Chile-kuppet, den 18. september 1973, benytter skribenten juntakuppet son anledning til at lange ud efter de mange, heriblandt danske fagforeninger, der har protesteret mod Pinochet. Lederen får rubrikken "Allendes eftermæle", og trods lederskribentens erklærede sympati for "Allende og for hans reformbestræbelser", så "er det ubestrideligt, at han og hans regering på tidspunktet for den brutale magtovertagelse var kørt politisk og økonomisk fast".

Og så kommer hugget:

"Men for de yderligtgående og revolutionære kredse, der var begyndt at tvivle på den levende Allende som deres helt og forbillede, er den døde Allende helt anderledes nyttig. Fremfor alt i Østeuropa, men også andre steder røres trommerne for Allende på en måde, der lægger et røgslør over hans forfejlede politik og søger at oppiske den revolutionære gejst og lægge især forretningsverdenen og Amerika for had. (...) Blev Allendes politik derfor en skuffelse for de revolutionære marxister - som den blev det for mange andre - tøver de ikke med at søge at udnytte hans død til at fremkalde had og harme og strejker - i lande hvor strejker er tilladt, forstår sig."

Ligesom der er overensstemmelse i de to avisers lederskribenters forståelse for kuppets baggrund, er den måde, juntaleder Pinochet præsenteres på, også sammenlignelig.

Jyllands-Posten beskriver den 58-årige, 190 cm høje forsvarschef som den "kraftigt byggede" general, der er kendt for strenghed og disciplin, men skam også for sin humoristiske sans. Og så husker tidligere elever på den officersskole, hvor Pinochet har undervist, at han "aldrig ville tale politik med sine elever". I Berlingskes artikel om "Chiles ny magthaver" beskrives "den høje kraftigt byggede" Pinochet "af folk, der kender ham" som "intelligent, ambitiøs og kompetent". Og selv om han og den øvrige junta "har sat sig til mål at udrydde marxismen", så er han "rolig og forretningsmæssig", får læseren at vide.

Så smøges ærmerne op

Selvfølgelig refererer begge aviser i flere artikler rygterne om tortur, drab, internering og de mange desperate flygtninge, ikke mindst fra andre latinamerikanske lande, der forsøger at snige sig ud af militærets jerngreb. Berlingske har dog også blik for, at juntaen agter at gøre noget ved Chiles økonomiske nedtur: I en artikel 11 dage efter kuppet under rubrikken "Chiles junta tager fat - vil redde økonomien" fortæller Berlingske, at generalerne først og fremmest vil "koncentrere sig om den økonomiske genopbygning af landet". Det har de meddelt på en pressekonference, hvor de samtidig også har understreget, at militæret ikke vil frasige sig magten. I stedet vil de spille "en fremtrædende rolle i Chiles politiske liv - også på et senere tidspunkt." Derfor agter juntaen at udarbejde en ny forfatning, "der garanterer de væbnede styrker, gendarmeriet, politiet og erhvervsgrupperne parlamentarisk repræsentation".

Lignende toner ses på forsiden af Berlingske den 24. september 1973, hvor en anonym "vor korrespondent" i Santiago skriver en artikel med rubrikken "Chiles generaler styrer med hård effektiv hånd". Efter alt at dømme endnu en artikel, der baserer sig på generalernes pressekonference, hvorefter juntaen "forsværger al fascisme" og meddeler, at den "en dag" vil afgive magten.

Og selv om der knap to uger efter kuppet fortsat er Allende-tro modstandslommer og spredt skydning i Chile, så har juntaen taget magten "med respektindgydende effektivitet og er nu i gang med at rette op på det økonomiske og sociale kaos, præsident Salvador Allendes regering efterlod".

Den unavngivne korrespondent bemærker dog, at selv om juntaen erklærer, at alt igen er ved det normale i Chile, så er statskup, udgangsforbud, politisk internerede osv. ikke chilensk normalitet. På pressekonferencen forklarer juntageneralerne, at de "handlede ud fra en fortolkning af befolkningsflertallets absolutte vilje". Generalernes opgør med Allende-styrets "ledende skikkelser", som jagtes "over hele landet" vil blive præget af "lov og orden". Desuden vil korruption i de væbnede styrker slet ikke blive tolereret, refererer korrespondenten, der derfor slutter med følgende lovprisning:

"Juntaen lægger ikke skjul på, at den vil være hård og beslutsom. Den har åbenbart også til hensigt at forlade scenen med rene hænder."

Læs mere om dækningen af Chile-kuppet i Berlingske og Jyllands-Posten på luftskibet.information.dk/dahlin

Fortidens synder

Seneste artikler

  • Fortidens synder - og nutidens

    17. november 2008
    Der var engang, hvor Danmarks to borgerlige aviser, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, holdt med USA. Det var dengang hvor enhver kritik af den vestlige halvkugles supermagt automatisk blev udlagt som en forræderisk håndsrækning til Sovjet-diktaturet
  • 'Den normale kritiske sans er koblet helt fra'

    15. november 2008
    Koldkrigsprofessor Bent Jensen finder Informations nu afsluttede artikelserie om udenrigsdækningen i Jyllands-Posten og Berlingske 'nyttig og lærerig'. Andre er knap så begejstrede ...
  • Løgnenes krige

    18. oktober 2008
    Berlingske Tidende og Jyllands-Posten støttede helhjertet, at USA gik ind i Vietnamkrigen i 1964. Senere viste det sig, at det skete på grundlag af en løgn. De to aviser støttede lige så helhjertet, at Danmark i 2003 gik i krig mod Irak sammen med USA. Også det skete på en løgn
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Jensen

Glemmer I ikke lige stages leder fra den 12. september, hvor han hoverede over, at Allende var flygtet ud af landet som en fej hund.

Det var en nødvendig overgangsregering.

Bo S. Nielsen

Kim Vibe, du overrasker egentlig ikke nogen (der tidligere har læst med i information.dk debatspalterne) med dine sympatier og synspunkter. Har du hørt om The Political Compass? Jeg tror du sprænger rammerne for pilen både op og til højre.

Men dit indlæg ovenfor må mane enhver protest fra din side imod betegnelsen 'fascist' grundigt i jorden.

Interessant viden det giver, når du giver den hele armen i krigsliderlig tiljubling af Danmarks deltagelse i neoimperialistiske krige, i diverse debatter.

Bo S. Nielsen

I øvrigt er det også virkelig fedt, at du bare postulerer det i en kort sætning. Meget stilsikker fascistisk trigger-finger argumentationsform.

Gad vide hvor fascister får deres selvagtelse fra, for det er jo ikke mod de besidder ... disse rigmændenes støvlebeklædte stik i rend drenge.

To misforsåelser i Ulrik Dahlins artikel, sandsynligvis forårsaget af for meget læsning af Berlingske Tidende, Politiken og JyllandsPostens fra den tid :

1.* Chiles præsident 1970-73 Salvador Allende var IKKE "marxist", men socialdemokrat og en af Chiles Socialistiske Partis ledere.
Havde han været marxist ville han ikke have udpeget Augusto Pinochet til den Øverst General for Chiles væbnede styrker.
Havde Allende været marxist ville målet for hans politiske handlinger være arbejderklassens og dets revolutionære partis magtovertagelse og indførelse af en socialistisk planøkonomi - hvorved han skulle have indset både ifølge marxismen og virkeligheden i Chile at de herskende klasser i det kapitalistiske klassesamfund som Chile var (og er) var igang med omfattende u-demokratiske økonomiske, politiske og militære konspirationer for at opretholde deres ejendom, privilegier og rigdom og ikke mindst deres "hellige ret" til at udbytte befolkningsflertallets arbejdskraft.
Allende mål var ikke arbejderklassens magtovertagelse , men politiske og økonomiske
forbedringer for arbejderklassen som nærmere lignede de skaninaviske velfærdssamfundet.
Derfor troede han ,de chilenske socialdemokrater og deres Brezhnjev-støttede venner i Corvalans refomistiske PCP at de kunne gennemføre deres reformer fredeligt uden væbnet modstand fra det chilenske bourgeoisis afgørende dele. - - -- - --

Kapitalistiske udbytterklasser er kun FREDELIGE og medgørlige når de ikke har noget andet valg

2. *) Chiles Præsident Salvador ALLENDE begik selvmord :

Det er ingen teori, men vidneudsagn fra hans niece Isabel Allende som blev viderebrafgt af flere medier. Allendes niece havde adgang til præsidentens personlige ejendele og kunne derfor med den overbevisning det giver sige at hendes onkel havde taget sit eget liv.

Derfor er det misvissende når Ulrik Dahlin skriver at
"Én teori er, at den marxistiske præsident begår selvmord . . . . . En anden, at han bliver skudt af soldaterne. "

Ellers STRÅLENDE ide med at dokumentere den danske borgerligheds standpunkter før og nu.

...Ellers STRÅLENDE ide med at dokumentere den danske borgerligheds standpunkter før og nu...

Forleden så jeg en mandshøj reklameplakat for Jyllandsposten, med en ung solbrun mandekrop med et surfebræt under armen, og ovenpå var Mandelas hoved og smilende ansigt klippet ind.

Det var så klamt at se, at jeg ikke har haft en lignende mavefornemmelse siden jeg hørte Bush stå og plapre "Saddam "killed all the Mandelas" of Iraq."

Hvordan var det lige med Jyllandsposten og Apartheid Sydafrika, hvis eneste internationale venner var Israel og USA. Kunne det ikke give stof til en artikel.

Socialistpartiet som Allende repræsenterede og Kommunistpartiet vedtog sammen omfattende jordreformer og nationalisering af kobberminerne efter afsløring af udbredt korruption og svindel med afregningen af fra de amerikanske ejere (bl.a. blev et større guldfund holdt skjult). Allendes socialistiske regering kom naturligvis under et voldsomt økonomisk pres, fra de omkringliggende højreorienterede lande samt USA og blev mødt med et internationalt kreditboykot (Verdensbanken).

CIA arrangerede gennem økonomisk støtte til vognmændene i Chile en lastbilejerstrejke mod Allendes politik, som førte til hans fald. Chile er 4600 km langt og totalt afhængig af lastbilstrafikken.

Jordreformer har historisk og globalt altid udløst fascistisk modstand og økonomiske repressalier fra USA.

Bo S. Nielsen

Øh Kim Vibe?

Hvor har jeg forsvaret Allende? Jeg konstaterer blot, at du befinder dig ad helvede til ude til højre og lang pokker i vold oppe i den autoritære ende af det politiske kompas som tilhænger af det fascistiske morderdiktatur under Pinochet, ergo skal du ikke tude når du af og til bliver outet som fascist.

Men nu vi er ved det med at oute, skal jeg da med allerstørste stolthed erklære mig som socialist. Og?

I øvrigt er dit eventyr om Pinochet blot kedsommeligt højreorienteret same-same. Gab.

nb. "betonkommunist" er et uvidenskabeligt begreb. Måske leder du efter ordet "stalinist"? Uanset hvad aner du tydeligvis ikke særlig meget om andet end at skyde folk, så fred med det.

Bo S. Nielsen

Rettelse:

"I øvrigt er dit eventyr om Pinochet blot kedsommeligt højreorienteret same-same. Gab."

skulle have været

I øvrigt er dit eventyr om Allende blot kedsommeligt højreorienteret same-same. Gab.

jamen så bliv du da bare ved med at leve i din lyserøde tegnesierieverden.

Hvem ved, om ikke Chile havde haft det samme økonomiske eventyr som Vietnam, hvis Allende havde fået lov at styre!
Iøvrigt er det altså umådelig kryptisk med chilensk politik, hvis man læser artikler om perioden: dér kan man roligt tale om pragmatik blandt partierne, der således krydser hen over midten fra valg til valg.

Bill,

Allende havde kun 36 procent af befolkningen bag sig, da han blev valgt. Hans økonomiske politik skabte zimbabweanske tilstande. Det førte til strejker, modstand i kongressen, sager ved højesteret og til sidst et militærkup støttet af kongressen.

Pustede amerikanerne til ilden. Ja selvfølgelig, men Allende savede selv sin egen gren over. Manden var en klovn, og det opdagede chilenerne.

Jeg skal ikke udtale mig så meget om det andet, men strejkerne var som bekendt iværksat af CIA og amerikanske forretningsinteresser.

Nu kan CIA jo ikke bare iværksætte strejker. Der skal jo være nogen, der strejker.

Hvis CIA var så dygtige, havde de nok væltet Fidel for mange år siden.

Fordi man mislykkes med et projekt, behøver man jo ikke at mislykkes med alt. Forsøgene på at vælte og skille sig af med Castro har været mange, har agenturet selv indrømmet.

Henning Ristinge

Alleende var folkevalgt og nærmest hvad vi i Danmark ville betegne som SFer, der er ikke skygge af bevis for at han ikke ville have accepteret at blive afsat ved et efterfølgende valg. Virkeligheden er at kuppet blev iværlksat fordi de vidste at han ville blive genvalgt

Henning Ristinge

Jeg falder også ind under kategorien marxist, min tidligereformand GertPetersen var og er nok en af de mest marxistiske i Danmark, hans efterfælger Hoklger var i udpræget grad strukturmarxist. Sovjetunionen derimod var næppe særlig marxistisk andet i retorikken. Marx selv var radikal demokrat, ikke antidemokrat.

Alliende var folkevalgt, han havde offentligt erklæret sin troskab til en demokratisk vej til det han betegnede som socialisme og at dette skulle være demokratisk socialisme, hvad han blev klandret for af visse såkaldt venstreekstrimistiske gruppe der betegnede ham nedlandende som reformist. Chile var et gammelt demokrati, med gamle hæderkronede demokratiske institutioner, det var mere demokratisk og afklatet i sit forhold til demokrati end Danmark var i 1920.

Der er ikke skygge af bevis for at Alliende havde den miondste smule af diktatoriske tendenser, han kunne have udrenset sine politiske modstandere, han vidste udmærket hvor de var, men i modsætning til Pinochet styret så forfulgte han ikke sine modstandere. Der er - og jeg gentager - ikke skygge af bevis for at han ikke ville have accepteret et valgnederlag. Hvis du eller andre har sådanne beviser var det på tide at lægge dem frem.

Derimod er der bjerge af beviser på at det styre der væltede ham var et ekstremistisk fascistisk, morderisk og stærkt undertryggende styre. At du i din enfold erklærer troskebsed til sådan noget er så sandeligt afslørende Vibe.

Du ville så også skulle have gået ind for at at man lavede et militærkup mod en S SF regering i samme periode. En hvor marxistien Gert Petersen var minister? Gert gjorde sig sandelig også visse illusioner om Sovjet Cuba og Jugoslavien, men han var og er 100% demokrat som de fleste rigtige marxister naturligt bør være

Henning Ristinge

Du med din ekstremistiske rasmus modsat profil viser at du ikke har fattet eller lært en skid af - du er tættere på de forældre der i deres tåbelige endfold satte dig på proletarisk lilleskole end du tilsyneladende selv er klar over.

Henning Ristinge

Alliende var bestemt ikke fejlfri, men han var demokrat til det modsatte er bevidts - og det bliver svært

Henning Ristinge

I alle tilfælde Vibe - burde du tage dig sammen og erkende at man ikke kan sanktionere kup mod demkratiske valgte regeringer med mindre der er beviss for at disse har berettiget til en sådan handling ved at sætte demokratiet og retten til valg ud af funktion, og det var og er der ikke bevis for - for det var ikke tilfældet. Derimod er der meget der tyder på at han stod til at blive genvalgt

Henning Ristinge

Jeg vil fremover tage for givet at du hører til dem der omtales af en milkitær ekspert i dagens berlinger som citat kom til 'Camp Eden uden uddannelse i at skyde med de vigtigste våben og med plettet straffeattest' indtil det modsatte er bevist. Så har jeg i fuldt mål levet op til dit debatniveau.

Henning Ristinge

Du fører dig i alle tilfælde frem som en frådende antidemokrat, demokrati er kun godt nok så længe det spiller efter min egen melodi, og højreekstremist.

Kim Vibe skriver:

"...at venstrefløjen i efterdønningen af antiamerikanismen fra 68hysteriet nærmest helgenkårede Allende..."

Det der i de år var særlig interessant var hvad USA ville tillade i sin "interessesfære". Italien var tæt på at komme i samme situation som Chile altså at befolkninge valgte en kommunistisk socialistisk regering - og der var mange, der tvivlede på at USA qua sin stor base-interesser i Italien, ville lade et sådant systemskifte ske.

Og som du ved: demokrati og folkenes selvbestemmelsesret lå/ligge 68'erne meget på sinde.

Kim Vibe, de nøgne fakta er, at militæret i Chile støttet af USA iog ITT afsatte en folkevalgt regering, indførte et brutalt diktatur og indledte et terrorregime, der sendte tusinder i landflygtighed (de, der nåede at slippe levende ud).

Allendes eventuelle udygtighed er ganske irrelevant.

Det er almindeligt anerkendt, at Anker Jørgensen ikke havde ret meget forstand på økonomi, og at visse af hans tiltag, hvis det ikke havde været for Hækkerup og Heinesen,var tæt på at ruinere landet. (ligesom Schlüters kartoffelkur)

Mopn Kim Vibe havde fundet det legitimt, at USA, Mærsk og militæret i fællesskab havde afsat Anker (eller Sclüter), deporteret deres tilhængere til Anholt og indført diktatur under en eller anden general?

Ristinge,

Nå, der ramte du da vist det røde felt. Pas nu på hjertet.

Jeg tvivler nu også stærkt på, at Gert petersen havde overlevet længe som statsminister under den kolde krig. Det var ikke blevet tilladt.

Bill H,

jeg er enig. Det er en interessant diskussion. Og jeg ikke i tvivl om, at der var klare grænser for, hvad amerikanerne ville tillade i deres interessesfære. Jeg tror også , at et kommunistisk Italien havde været no go. Der var jo reelt opbygget et væbnet netværk til at forhindre det. Det samme gør sig jo selvfølgelig gældende i Danmark.

Diskussionen er især interessant, fordi vesten iøjeblikket messer demokrati ud over hele den tredje verden. Spørgsmålet er så, hvad vi gør ved disse demokratier, når de vælger nogen, vi ikke rigtig kan lide.

Per,

Så kom Akersammenligningen alligevel.

Hans udygtighed er ikke helt irelevant.

Der er jo trods alt en væsentlig forskel på, om militærkuppet var en lille rig overklasses modangreb mod en folkekær præsident, eller om det reelt havde bred folkelig opbakning og accept.

Jeg synes, der er en del, der taler for det sidste.

Det tror jeg trods alt ikke, at der var grobund for under Anker.

Søren Rehhoff

"Der er jo trods alt en væsentlig forskel på, om militærkuppet var en lille rig overklasses modangreb mod en folkekær præsident, eller om det reelt havde bred folkelig opbakning og accept.

Jeg synes, der er en del, der taler for det sidste."

Jeg ved ikke hvor bred folkelig opbakning der var til Pinochets militærkup. Havde han konsutleret med de brede masser før han begik kuppet? Under alle omstændigheder kan man jo ikke legitimere mord og tortur med, at der er bred folkelig opbakning til det. Det ville jo føre til et fuldstændigt retsløst samfund hvor man kunne myrde og tortere folk, bare der var en form for folkelig opbakning

Henning Ristinge

Altså, pm jeg fporstår dig ret Vibe.

Du har en folkevalgt regering , og alle meningsmålinger siger at den vil blive genvalgt, men du 'føler' at der var et folkeligt flertal bag et kup? Er det sådan vi skal forstå det.

Derudover ville der jo ikke have været den mindste grund til at kuppe nogen hvis man vidste at regeringen ville blive væltet ved først kommende valg. Virkeligheden er selvfølgelig at man vidste regeringen ville blive genvalgt.

Det synes jo klart fra det du siger at du også ville anbefale et militær kup hvis en lignede situation var opstået i Danmark, men du kan ikke li at man betegner dig som ekstremist. Men det er sandelig vanskeligt at kalde dig andet.

Det er egentlig ærgerligt at du ikke var født i Chile, dine efter dit eget udsagn stærkt venstreorienterede forældre ville så være lavet til fiskeføde og du selv kunne så opleve at vokse op som plejebarn til en af deres mordere, eller lignende.

Henning Ristinge

Mern det er mig umuligt at tage dit 'demokratiske sindelag' alvorligt

det helt oplagte exempel er vel at kuppe Bush, ikke Kim Vibe.
Han har kørt USA's økonomi og omdømme helt i bund.
og han har ikke folkelig opbakning.
så den ligger vel lige til højrefoden.

det er desværre ikke ualmindeligt, at mennesker pr instinkt holder med den stærkeste.
sådan et Briansymdrom, hvor retfærdighed & fællesskab ikke lige har plads
men hvor støvletramp giver en god fast fornemmelse

Vrøvl og sludder, Chris Henriksen, Anker Jørgensen bragte os igennem en international krise med støtte fra hovedsageligt borgerlige partier. Schlüter gennemførte med kartoffelkuren en tilsyneladende nødvendig opbremsning, men snarere end at lægge privatforbruget ned skulle han have overført midlerne til offentlige projekter, så vi havde undgået årtiers arbejdsløshed og fået udbedret vores infrastruktur i tide.

Bo S. Nielsen

Anker Jørgensens politiske mangler er ærlig talt temmelig uinteressant i denne sammenhæng. Det her handler om, at de samme mennesker, der både hylder dansk krigsdeltagelse og insisterer på at mobbe de fremmede, begge dele i demokratiets og ytringsfrihedens navn, er de samme som kammeratligst kiggede den anden vej, da fascismens stak sit grimme fjæs frem og frarøv folket sin demokratiske ret til at vælge et demokrati der ville lighed og solidaritet. Ja endda retten til at tænke i de baner.

11. september bør mindes med sorg.

Søren Rehhoff.

Den 28 august 73, 20 dage før kuppet, samlede chiles parlament til en afstemning om et mistillidsvotum til præsident Allende på basis af igangværende rigsretsag omhandlende præsidentens brud på grundloven. Der var flertal for hans afgang, men i Chile kræves 2/3 flertal, så han kunne ikke afsættes.

Det taler jo i hvert fald for, at der var flertal for en afsættelse af præsidenten.

Ristinge,

De der meningsmålinger. Har du noget dokumentation for dem? I så fald skulle det folkevalgte parlament være i skarp modstrid med egen befolkning jævnfør mit svar til Søren, så det ville da være rart, hvis det ikke bare var en frit svævende påstand.

Jeg har ikke anbefalet nogle kup, men blot konstateret at hvis danskerne havde valgt Gert Petersen til statsminister under den kolde krig, så var der i situationens alvor kommet en seriøs reaktion fra vore alliancepartnere.
Det samme ville ske i ethvert andet NATO land på daværende tidspunkt.

Bo,

Demokrati i fjerne egne af verden er væsentligt mindre vigtigt end den vestlige verdens sikkerhed, og en socialistisk valgsejr i Danmark er ca. ligeså sandsynlig, som at Johnny Hansen skulle blive valgt til statsminister, men hvis det kom dertil ville reaktionen fra sande demokrater formentligt blive den samme, og det ville ikke gå stille for sig.

Har du iøvrigt nogle argumenter, eller kan du kun hyle skingert?

Bo Klindt Poulsen

@ Vibe

"sande demokrater" skriver du. Er det sådan nogle som dig, der mener at demokrati er lig med flertalsdiktatur?

Jeg tror egentlig demokratiopfattelsen er ligegyldig i den sammenhæng.

Bo Klindt Poulsen

Det ved jeg ikke... Det forekommer mig, at din og min demokratiopfattelse betyder alt for vores forskellige forståelse af Pinochets anti-demokratiske og tortur-og mordfyldte kup.

Henning Ristinge

Nej Klint Vibe anbefaler rigtig vaskeægte diktatur, et mindretals militærkup - han er en ægte højreekstremist.

Ja alt det kan du læse dig til Vibe. Kuppet blev netop gennemført fordi der var stor sandsynlighed for at Allende ville blive genvalgt. Ellers var der jo ingen grund til at gennemføre et kup vel, så kunne man jo bare afvente valgresultatet.

Henning Ristinge

Nej vi forstår at demokrati ikke er helligt, den er feset ind, det er ok at massakre og myrde sine politiske modstandere, bare det er din side der gør det. Det er kun galt når det er de andre der er i spidsen

Henning Ristinge

Allende havde mindre end et år tilbage af sin periode, og hans parti var lige gået frem ved det almindelige valg. Han var direkte valgt af folket men havde aldrig et flertal i parlamentet, men det var som antydet heller ikke parlamentet der udpegede præsidenten.

"Søren Rehhoff.

Den 28 august 73, 20 dage før kuppet, samlede chiles parlament til en afstemning om et mistillidsvotum til præsident Allende på basis af igangværende rigsretsag omhandlende præsidentens brud på grundloven. Der var flertal for hans afgang, men i Chile kræves 2/3 flertal, så han kunne ikke afsættes.

Det taler jo i hvert fald for, at der var flertal for en afsættelse af præsidenten."

Ja, men åbenbart ikke stort nok flertal til at vælte Allende, men uanset det, er det jo ikke det samme som, at der var flertal for indføre et militærdiktatur af Pinochets kaliber.

Thomas,

Nej, CIA var altid modstandere af Allende og gjorde, hvad de kunne for, at han ikke skulle blive valgt, men tiden blev først moden til et kup, da det viste sig, at manden gjorde sig upopulær hos flertallet af befolkningen.

Ristinge,

Det var 36 procent af vælgerne, der stemte på Allende til præsidentvalget. Han var den kandidat med flest stemmer, men havde ikke et flertal af befolkningen bag sin politik, hvilket sammensætningen af parlamentet også afspejler.

Bo,

Hvis vi taler om støtte til diktatorer med blod på hænderne, tror jeg nok at en simpel udregning vil vise, at din fløj tager prisen.

Pinochet var ikke nogen flinker fyr. Han var heller ikke Demokrat, men han reddede Chile fra noget, der var langt værre nemlig kommunismen.

Søren,

Det er rigtigt, og jeg mener også, at Pinochets største fejl var, at han blev siddende for længe. Han burde have igangsat den demokratiske proces efter en kortere årrække i stedet for at vente 17 år. På den anden side kan det være svært at sidde 10.000 km væk og være bagklog. Det ser jo ikke ud som om Musharrafs magtoverdragelse i Pakistan er gået fantastisk.

Henning Ristinge

Vibe
Det er Chiles konstitution, Allende var lagt i henhold til konstitutionen og han havde et bede mandat procentielt end adskillige af hans mange forgængere i embedet og dem havde du ingen prolmer med når de regerede. Da Allendes parti gik frem til 44% ved valget får månder før kuppet, var der naturligt en meget stor sansynlighed for at hans politik ville vinde yderliger fremgang.

Det var grunden til kuppet, havde scenariet været et andet ville man have ladet ham vælte. Moralen er et militæret og den yderste højrefløj kan kun li demokrati når det er deres politik der føres, skulle nogen gøre noget andet, så er demokrati noget lort. Det er tankevækkende at det også er din opfattelse.

Du selektere de kendsgerninger fra du ikke kan li og vælger dem du gerne vil ha. Det er hykleri når du snakker om at han burde have genindført demokratiet tiudligere. Hvorfor skulle Piniochet genindføre et demokrati han lige havde opløst og som med sikkerhed ville have sendt ham i landflygtighed eller i fængsel for hans forbrydelser. Virkeligheden er at demokratiet ville have kastet ham i fængsel for højforredderi, hvad det rent faktisk var tæt på at gøre, kun hans død hindrede det.

Dobbeltmoralen er at når Che Guivara er med til at vælte en norerisk og korrupt diktator og derefter er ansvarlig for standretter og henrettelse af - siges det 150 eller så af de værste af dette regimes håndlangere - så er han ifølge dig og din slags en forfærdelig bøddel og forbryder. Dette uanset at det regime han endførte, med alle dets fejl, depoti og manglende frihed, trods alt var et mere socialt retfærdigt regime. Jeg synes at uanset hvad man mener om Che så dokumenterede Chile at USA ikke var villig til at sikre nogen anden vej til større social retfærdighed end vold mod deres og deres håndlangere og mulitinationale forretningers interesser.

Men når Pinochet, med Nixons støtte, omstyrter en demokratisk valgt regering, og derefter myrder tusinder og sender andre tusidner i landflygtighed (bl.a. til danmark) så er det ok, for han forsvarede hvade - demokratiet? ved at myrde det?

Der er i sandhed højreekstremister på strengene her Vibe og du hører til blandt dem. Du og avisudplukkende ovenfor minder os om at der rent faktisk var grunde til at enkelte på venstrefløjen i fortiden anså våbentræning for at være en nødvendighed for eget forsvar.

Henning Ristinge

Påsanden om at Allende var ved at indfører et kommunistisk diktatur er uden hold i nogen virkelighed, Allenede va demokrat og han tog ikke mindst stærkt afstand fra sovejts invasion i Tjekoslovakiet flere år tidligere

Henning Ristinge

Man kan kritisere Allende for ikke have ført den rigtige politik, og for i unødig grad at tirre USA, men at påstå at det var ham der ville iondføre diktatur, når virkeligheden er at det var højrefløjen der gjorde det er idioti.

Henning Ristinge

Troels
Allende var folkevalgt president, der foreligger ingen beviser på at han overskred siune beføjelser, de 36,2 % var selvsagt mere end hans politiske modstandere fik. Der var ikke, som du påstår et flertal imod ham, det er manipulation eller også gemen uvidenhed fra din side. Manden var lovformeligt valgt efter deres konstitution. USA's president fik helkler ikke over 50% af stemmerne, det gør man ikke efter disse konstitutioner, du burde ved lejlighed læse lidt om emnet, så behøver du ikke føre dig frem på demagoisk vis.

Allendes mandat var større end de fleste valgte presidenter i Shiles historie, også det kan du læse dig til. Det vat et bedre mandat end hans forgængere og hans position var helt og fuldt legitim og han handlede inden for de beføjhelser som konstitutionen gav ham. Om han gjorde eller ej er i alle tilfælde kun noget der kan afgøres med en højestreretsbeslutning. Det er i ethvert demokratisk system ikke noget der afgøres af politiske modstandere eller generaler, det skal og bør afgøres i overenstemmelse med konstitutionen og evt med højesterets indgriben, og kan det ikke det, afventer man et VALG .

At du ikke mener det - siger uhyggeligt meget om dit stærkt tvivlsomme demokratiske sindelag.

Personligt forekommer det mig fra det jeg har læst at Allende opførte sig politisk uklogt på flere punkter, men det ændre ikke ved den kendsgerning at kuppet var en forbrydelse mod demokratiet og højforrædderi.

Men at påstå at et kup som i sig selv å dagen måske ikke kostede kostede så mange menneskeliv, men blev efterfulgt af en mangeårig statsterrorisme som ingen idag kender de fulde omkostninger af, var ublodigt, er ret goft.

I alle tilfælde taler vi om ofre der ikke var skyldig i andet end deres politiske overbevisning, og det sanktionerer du?

Mord på mennesker der han en anden overbevisning end dig selv??? Jaa vel ja!

Det i det hele taget at sanktionere et kup imod en demokratisk valgt regering er groft og taler store bogstaver om dit 'demokratiske sindelag'.

I et ethvert demokratisk system er det folket - ikke politiske modstandere eller militæret der afgør om en regering har overskredet sine beføjelser - mener et flertal af folket at den har overskrevet sine beføjelser så vil den naturligt blive væltet, så enkelt er det.

Henning Ristinge

Troels
Allende var folkevalgt president, der foreligger ingen beviser på at han overskred siune beføjelser, de 36,2 % var selvsagt mere end hans politiske modstandere fik. Der var ikke, som du påstår et flertal imod ham, det er manipulation eller også gemen uvidenhed fra din side. Manden var lovformeligt valgt efter deres konstitution. USA's president fik helkler ikke over 50% af stemmerne, det gør man ikke efter disse konstitutioner, du burde ved lejlighed læse lidt om emnet, så behøver du ikke føre dig frem på demagoisk vis.

Allendes mandat var større end de fleste valgte presidenter i Shiles historie, også det kan du læse dig til. Det vat et bedre mandat end hans forgængere og hans position var helt og fuldt legitim og han handlede inden for de beføjhelser som konstitutionen gav ham. Om han gjorde eller ej er i alle tilfælde kun noget der kan afgøres med en højestreretsbeslutning. Det er i ethvert demokratisk system ikke noget der afgøres af politiske modstandere eller generaler, det skal og bør afgøres i overenstemmelse med konstitutionen og evt med højesterets indgriben, og kan det ikke det, afventer man et VALG .

At du ikke mener det - siger uhyggeligt meget om dit stærkt tvivlsomme demokratiske sindelag.

Personligt forekommer det mig fra det jeg har læst at Allende opførte sig politisk uklogt på flere punkter, men det ændre ikke ved den kendsgerning at kuppet var en forbrydelse mod demokratiet og højforrædderi.

Men at påstå at et kup som i sig selv å dagen måske ikke kostede kostede så mange menneskeliv, men blev efterfulgt af en mangeårig statsterrorisme som ingen idag kender de fulde omkostninger af, var ublodigt, er ret goft.

I alle tilfælde taler vi om ofre der ikke var skyldig i andet end deres politiske overbevisning, og det sanktionerer du?

Mord på mennesker der han en anden overbevisning end dig selv??? Jaa vel ja!

Det i det hele taget at sanktionere et kup imod en demokratisk valgt regering er groft og taler store bogstaver om dit 'demokratiske sindelag'.

I et ethvert demokratisk system er det folket - ikke politiske modstandere eller militæret der afgør om en regering har overskredet sine beføjelser - mener et flertal af folket at den har overskrevet sine beføjelser så vil den naturligt blive væltet, så enkelt er det.

Man skal heller ikke glemme USAs rolle i alt dette. Få dage efter Alliendes sejr, indkaldte Nixon til et møde bl.a. med CIA direktør Richard Helms; ifølge Helms' notater var der to linier - den "bløde" ifølge Nixon var at få Chiles økonomi til at "skrige", mens den hårde var et militært kup.

Edward Korry, USAs ambassadør til Chile fik opgaven at implementere den bløde linie, som i hans egne ord var "to do all within our power to condemn Chile and the Chileans to utmost deprivation and poverty." En massiv destabilisering og disinformationskampagne fulgte, bl.a. med CIAs indsættelse af falske historier i El Murcurio (en prominent avis i Chile), og CIA gjorde hvad de kunne til at skabe uro på arbejdsmarkedet, strejker etc. Efter kuppet i 1973, kom massiv økonomisk støtte igen, og al sabotage standsede naturligvis.

Det er i øvrigt interessant, at Kissinger var bange for, at en succes af Alliendes model (mere eller mindre social demokrati) ville brede sig bl.a. til Italien som "Euro-kommunisme" (en fælles front mellem socialdemokrati og kommunisme).

og vi venter stadig på, at Bent Blüdnikov toner frem og afkræver en redelig bodsgang af den del af 68-generationen, som så gennem fingrene med forbrydelserne begået under vietnamkrigen, kuppet i Chile mm

Han må være lige om hjørnet :-)

Thomas B,

I behøver ikke at have dårlig smag i munden, men et lille tag i egen barm, ville være rar at se engang imellem, når I nu har så travlt med lommediktatorer som Pinochet.

På diktatorskalaen ligger han vel på linie med Tito og væsentligt bag Enver Hoxa i Albanien, der jo for mange på venstrefløjen stod som et ideologisk fyrtårn langt op i halvfemserne.

Ristinge,

Jeg ved godt at marxisterne har haft patent på historieskrivningen i Danmark de sidste 40 år, men det er slut nu. Jeg sætter her et kraftigt spørgsmålstegn ved jeres helgenkåring af Allende og jeres kriminalisering af USA's og Pinochet's handlinger, der selvfølgelig skal ses i en geopolitisk kontekst, hvor kommunismen og demokratierne lå i en latent eksistenskamp med hinanden. Det er ikke særlig højreekstremistisk. Det er selvstændig tænkning.

Sider