Læsetid: 4 min.

Dårlig vejledning lader asylbørn i stikken

Flere og flere uledsagede asylbørn forsvinder i Danmark. Antallet kunne begrænses, hvis asylbørnene fik bedre information om deres rettigheder og tildelt en værge ved ankomsten, mener flere eksperter
12. august 2008

Uledsagede flygtningebørn forsvinder i stort tal fra Danmark. Ofte forklarer de til Røde Kors, at de ikke har søgt asyl i Danmark, og at de vil tage videre i håbet om at få asyl i et andet land.

Rejsen videre kan dog være nyttesløs, hvis de har fået taget fingeraftryk i Danmark, inden de forsvinder. I så fald skal deres sag ifølge en EU-aftale, som Danmark har tilsluttet sig, behandles her. Derfor risikerer de at blive sendt retur. Det skete for afghanske Armaan, som i dag fortæller sin historie.

Men børnene forstår ikke reglerne, og myndighederne er for dårlige til at forklare dem, lyder kritikken. Derfor kræver blandt andre Red Barnet, Røde Kors og advokatrådene i Norge og Danmark, at uledsagede asylbørn tildeles en værge ved ankomsten.

"Det fremgår med al tydelighed, at børnene ikke er ordentligt informeret om de danske regler. Det har de krav på. Det viser, at der er børn, der bruger tid på at rejse rundt i Europa på må og få fremfor at blive et sted, hvor man kan tage hånd om deres sag," siger Inger Neufeld, der er projektkoordinator i Red Barnet. Hun mener, at Armaans historie illustrerer et generelt og principielt problem.

"Børnene skal have den garanti, at vi udreder alle sager. Vi er forpligtet til at handle i forhold til barnets bedste. Barnet burde få forklaret reglerne, blandt andet omkring fingeraftryk, men det bør ikke være en socialarbejder i Gribskov, der informerer om reglerne," siger hun. Derfor burde børnene få tildelt en værge fra første dag.

Lige til højrebenet

Den idé byder Røde Kors velkommen. Asylbørnene kommer til Røde Kors' børnecenter i Gribskov. Her forklarer Gitte Nielsen, der er centerleder:

"Vi forklarer dem, at hvis de har fået taget fingeraftryk, så skal deres sag behandles i Danmark. Vi forklarer dem ikke systematisk, hvad et fingeraftryk betyder."

Hun mener også, at børnene bør få en repræsentant hurtigere, som kan sikre, at børnene er informeret om reglerne.

"Det handler om at få oplyst den unge, så det ligger da lige til højrebenet," siger Gitte Nielsen.

Den såkaldte Dublin-forordning er grunden til, at blandt andre Armaans sag skal behandles i Danmark. Aftalen skal sikre, at asylansøgere kun får behandlet deres sag i ét land.

Nordisk problem

Ifølge den norske advokat, der har haft Armaans sag, er Armaan "en dreng, der ikke har forstået sin situation. Jeg har flere gange forsøgt at forklare det norske udlændingedirektorat, at de asylansøgere, jeg taler med, ikke har forstået reglerne," siger han.

Det er ifølge flere advokater i Norge og Danmark et generelt problem.

"De har meget vanskeligt ved at forstå reglerne, og myndighederne er ikke gode nok til at informere om reglerne," siger Arild Humlen, der er formand for retssikkerhedsudvalget i det norske advokatråd.

Den danske advokat Gunnar Homann, der sidder i Strafferetsudvalget i det danske advokatråd, er enig. Han har haft flere sager med uledsagede asylbørn.

"Myndighedernes orientering har svigtet. Der er ingen tvivl om, at Armaans historie sammen med mange andre har været forudsigelig fra første færd. Der er behov for grundigere information. Dels om, at asylbørnene bør blive i Danmark, dels om at reglen om fingeraftryk ikke er et udtryk for, at deres sag ikke bliver behandlet, men hvem der skal behandle."

Tillid og information

Gunnar Homann mener heller ikke, det bør være Røde Kors, der informerer børnene om reglerne. Det bør være en person uden for systemet, forklarer han, da det er vigtigt, at det en børnene har tillid til.

Udlændingeservice forklarer, at myndighederne har særlig fokus på tryghedsskabende rammer for asylbørnene og på information omkring asylsagsbehandlingen. Udlændingeservice forklarer, at de uledsagede asylbørn både har bisidder fra Røde Kors, hvis de endnu ikke har fået en personlig repræsentant, samt tolk ved alle samtaler med myndighederne.

Anni Fode, centerdirektør for Asyl og Familiesammenføring, siger: "Jeg mener ikke, man kan sige, at myndighederne generelt svigter sin information til børnene. Men vi er åbne for at se på, om noget kan gøres bedre. Det tyder på, at der er behov for en bedre forklaring i den indledende fase, for eksempel omkring hvad det betyder, når politiet tager fingeraftryk. Det vil jeg tage en drøftelse med Rigspolitiet og Røde Kors om."

Om forslaget om at tildele en personlig repræsentant tidligere siger hun.

"Jeg forstår godt pointen med, at det skal være en uden for myndighederne, men jeg tror ikke, det vil være praktisk muligt at få tildelt en personlig repræsentant tidligere." Anni Fode peger på, at en stor del af forsvindingerne netop sker inden for de første par dage.

Hun siger om Armaans historie, at "det er trist læsning. Historien tyder på, at der er behov for bedre information".

"Derfor må vi have en dialog med Politiet og Røde Kors, der har den første kontakt med børnene."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu