Læsetid: 6 min.

Dagpengenes sidste øjeblik

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har sat dagpengene i spil, og alt tyder på, at regeringen vil forsøge at forkorte dagpengeperioden. Men et spørgsmål står tilbage: For med massiv politisk opbakning til velfærdsstaten, fuld beskæftigelse og flexicurity som et tordnende vinderkoncept - hvorfor så skære i dagpengene?
Dagpengesystemet er sat i spil. Blandt andet tales der om at indføre højere ydelse i kortere tid, idet dagpengene ikke har fulgt lønudviklingen. Tidligere lå tanken om, at der ikke må være for stor forskel mellem rig og fattig til grund for dagpengesystemet, men i dag er det aspekt fuldstændig væk, mener lektor Jørn Loftager.

Dagpengesystemet er sat i spil. Blandt andet tales der om at indføre højere ydelse i kortere tid, idet dagpengene ikke har fulgt lønudviklingen. Tidligere lå tanken om, at der ikke må være for stor forskel mellem rig og fattig til grund for dagpengesystemet, men i dag er det aspekt fuldstændig væk, mener lektor Jørn Loftager.

Bardur Eklund

23. august 2008

Dansk økonomi er i recession, og fra udlandet er tegnene på et igangværende økonomisk nedsving ikke til at tage fejl af. Selv om arbejdsløsheden på 1,6 procent af arbejdsstyrken er rekordlav, så vurderer de fleste økonomer, at vi vil se en stigning i arbejdsløsheden fra nu af og frem.

"Nu vender konjunkturerne, og så bliver det totalt umuligt at diskutere en kortere dagpengeperiode. Det er sidste øjeblik, hvis man vil have det vedtaget politisk," siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.

Men arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg (V) afviser, at det kommende nedsving skulle være årsagen til, at dagpengereglerne nu skal til diskussion.

"Alle fremskrivninger viser, at ligeså længe vi kan se frem bliver problemet med at skaffe arbejdskraft bare større og større. Den største udfordring, vi har, er at skaffe hænder nok til at forhindre en nedtur, og her bliver vi nødt til at skrue på alle knapper. Også dagpengene," siger han.

Dansk Arbejdsgiverforening mener ligeledes, at en stramning af dagpengeperioden vil få flere ud på arbejdsmarkedet: "Vi er stadig i en situation med en udbredt mangel på arbejdskraft," siger chefkonsulent Erik Simonsen, DA.

Ingen saglige grunde

Men arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener ikke, der er nogen "saglige grunde" til at diskutere dagpengeperioden. Han henviser til den rekordlave ledighed på trods af den fireårige dagpengeperiode. De stramme rådighedsregler og aktiveringspolitikken betyder nemlig, at dagpengeperioden stort set ingen indflydelse har på, hvor længe folk bliver på dagpenge, mener Flemming Ibsen.

Han bakkes op af lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørn Loftager.

"Den danske model er en succes i praksis. Humlebien har vist sig at kunne flyve, selv om udbredte økonomiske teorier sagde, at den ville falde til jorden. Nu ser det ud til, at teorien igen bliver vigtigere end virkeligheden," siger Jørn Loftager.

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der på nuværende tidspunkt kun er 11.000 personer, der har været på dagpenge i mere end to år, og for nyligt vurderede Dansk Arbejdsgiverforening, at en stramning af dagpengeperioden fra de nuværende fire år til to et halvt år kun ville bringe 5.000 flere i arbejde.

"Det forslår som en skrædder i helvede. Man kan på ingen måde sandsynliggøre, at en kortere dagpengeperiode egentlig vil få flere i arbejde," siger Flemming Ibsen.

Sekretariatschef i A-kassernes Samvirke, Torben D. Jensen, mener heller ikke, at en nedsættelse af dagpengeperioden vil have nogen reel indflydelse på ønsket om at få flere i arbejde.

"Vi snakker om en meget lille effekt af et voldsomt indgreb. I stedet for at få flere i arbejde, handler det her om, at man kaster sig over en udsat gruppe."

Det er arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg (V) uenig i.

"Det udsatte består jo netop i, at de ikke er kommet i arbejde, og en forkortelse af dagpengeperioden kan sagtens være en hjælp for nogen," siger Jens Vibjerg.

"Jo længere man går på dagpenge, desto større risiko for helt at ryge ud af arbejdsmarkedet," mener han.

Høj ydelse i kortere tid

Da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i 2003 foreslog dagpengebesparelser på 800 millioner kroner, fik han det, han selv beskrev som "en politisk blodtud". Under valgkampen to år forinden havde Anders Fogh Rasmussen lovet ikke at røre ved dagpengene, og forslaget om besparelser sendte regeringen til tælling.

Det er først i starten af i år, at regeringen faktisk har gennemført besparelser på området, da reglerne for supplerende dagpenge blev strammet. Nu er næste fase i gang: De nye trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter begynder snart, og arbejdsmarkedskommissionen barsler med et udspil.

Umiddelbart efter Anders Fogh Rasmussens udmelding om, at også dagpengene er i spil, fulgte Socialdemokraterne op med deres eget forslag til fornyelse af dagpengereglerne. Partiet foreslog, at medlemmer i a-kassen selv kan vælge mellem to modeller: Én med kortere periode, men højere sats, og én, der som den nuværende har længere periode, men lavere sats. En undersøgelse, Ugebrevet A4 netop har lavet, viser, at 53 procent af danske lønmodtagere bakker op om en sådan ordning. Når Socialdemokraterne foreslår ændringer på dagpengeperioden, handler det om at komme regeringens udspil i forkøbet og få sat fokus på hele spørgsmålet om den lave kompensationsgrad.

Fordi mange højtlønnede har lav ledighedsrisiko, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, at den forkortede dagpengeperiode ikke ville påvirke denne gruppe.

Men derfor mener han omvendt heller ikke, at det egentlig giver mening at diskutere en nedsættelse af denne gruppes dagpengeperiode.

En trussel mod flexicurity?

"Dagpengesystemets største problem er den elendige kompensation, som de højtlønnede får," siger Flemming Ibsen.

Dagpengene har ikke fulgt med lønudviklingen, og i dag kan man maksimalt få 15.232 kroner i dagpenge om måneden. Det svarer til 47 procent af lønnen for gennemsnitslønmodtageren. Det, mener seks ud af 10 lønmodtagere, er for lavt, viser en undersøgelse, ugebrevet A4 lavede for nyligt.

"Det er sket en systematisk udhuling af reguleringen," siger Torben D. Jensen, sekretariatschefen i A-kassernes Samvirke.

Det er ikke kun akademikere, som får langt højere løn end dagpengeloftet, men også arbejdere inden for bygge- og anlægsvirksomhed samt eksempelvis metal- og slagteriarbejdere.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen advarer mod denne udvikling af flere grunde.

Den balance mellem fleksibilitet og sikkerhed, som går under navnet flexicurity-modellen, hviler på, at folk får en rimelig høj kompensation, hvis de bliver arbejdsløse, samtidig med, at arbejdsgiverne så billigere og nemmere kan fyre folk, end det f.eks. er tilfældet i Tyskland og Frankrig. Jo lavere kompensationsgrad desto mere tilbøjelig vil fagbevægelsen være at kræve mere ansættelsessikkerhed fra arbejdsgiverne.

"Selv om alle bakker op om flexicurity-modellen, kan man sagtens undergrave det bærende fundament i den model, hvis man laver om på principperne i dagpengesystemet," siger lektor Jørn Loftager.

Fra fagbevægelsen advares der også om at ændringer i dagpengereglerne kan ryste fleksibiliteten, fordi sikkerheden bliver for dårlig.

"Jeg kan ikke udelukke, at dagpengeloftet allerede nu er så lavt, at det i en periode med høj ledighed vil skubbe til hele balancen," siger Jan Kæraa Rasmussen, Cheføkonom i LO.

A-kassen har brug for de stærke

Samtidig er det et problem for selve dagpengesystemet, hvis folk begynder at melde sig ud.

"Selv om nogle økonomer jubler over, at der mildest talt er blevet større økonomisk incitament til at finde et arbejde, så er det egentlige problem, at de højtlønnede med lav ledighedsrisiko begynder at fravælge a-kassen," siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.

I dag betaler mange højtlønnede kontingent til a-kassen uden nogensinde at have brug for dagpenge.

"Hvis de melder sig ud, vil kontingentet skulle sættes drastisk i vejret," forklarer Flemming Ibsen.

"Som det er nu, er det et meget solidarisk system med en enorm omfordeling. Men dagpengesystemet kan slet ikke hænge sammen, hvis de højtlønnede ikke længere er med," mener Flemming Ibsen.

Løsninger før problemer

Det er umiddelbart svært at få øje på, hvorfor dagpengereglerne skal ændres. Men Jørn Loftager mener, at forklaringen bl.a. skal søges i en ideologisk bevægelse, "der opfatter overførselsindkomst som det store problem". Der fokuseres udelukkende på påståede negative konsekvenser for arbejdsudbuddet, mens de positive konsekvenser i retning af anerkendelse af alle som lige medborgere overses.

"Argumentet er i dag, at hvis man presser folk, så kommer flere på arbejdsmarkedet. Men tidligere tog man også hensyn til at undgå for store forskelle på fattige og rige og til alles mulighed for at fungere som ligeværdige borgere. De hensyn er i dag fuldstændig væk fra den offentlige debat," siger Jørn Loftager.

Dertil kommer en tidstypisk tendens til at gennemføre vidtrækkende reformer stort set uden forudgående problemanalyser. Det handler især om den neo-liberale moderniseringsbølge, der startede med den borgerlige regering i 80'erne, men fik ekstra skub af Nyrup og Lykketoft og igen er blevet intensiveret under Anders Fogh Rasmussen.

"Vi har en stribe eksempler på reformer, der ser ud som reformer for reformernes egen skyld, fordi der mangler dokumentation for deres sandsynlige positive resultater," siger Jørn Loftager.

Som eksempel nævner han: Strukturreformen, der kaldes den utænkelige reform, fordi der ingen grund var til den. Universitetsreformen, hvor man ingen sikkerhed har for, at de dybtgående reformer vil gøre mere gavn end skade, samt ungdomsuddannelsen, som man ændrede radikalt med den konsekvens, at frafaldet eksploderede.

En af forklaringerne på den slags reformer, er ifølge Jørn Loftager, at politikere uden en fast ideologi er nødt til at handle for at synliggøre sig over for vælgerne. Og selv om reformerne kan skabe flere problemer, end de løser, så ligner det handlekraft.

"Vi ser flere og flere eksempler på, at løsninger kommer før problemerne," siger Jørn Loftager.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nåh, så ser det da ud til, at strømmen kan nå at vendes i tiden, inden vore politikere har ødelagt samfundet totalt. Men der er ingen tid at spilde, hvad denne artikel jo på flere punkter berører.

Man bør måske lige tilføje, at det lyder som en næsten kriminel tilgang til politik, der er foregået, hvor stærkt ingribende beslutninger ikke i tilstrækkelig grad er blevet konsekvensberegnet.
Det er den slags, man i dag kritiserer f.eks. Mao for, når han med teoretiske projekter påførte Kina stor økonomisk nød og direkte sultkatastrofer. At politikere undlader at gøre det arbejde, der kan begrunde, at folk ikke bare selv træffer bestemmelser ved afstemninger eller fravær af lovgivning, er jo en eller anden grad af pligtforsømmelse, hvor ideologien får lov til at bestemme over virkeligheden.

Det grundlæggende problem er, at incitamenterne rettes mod den arbejdsløse, der ikke selv bestemmer om pågældende skal have et job.

Det er arbejdsgiverne, der bestemmer om de enkelte arbejdsløse skal have et job. Men ingen incitamenter rettes imod dem.

Tilbyd dog folk reelle og rimelige jobs i stedet for at piske dem rundt i diverse systemer og kontrolforanstaltninger.

Omkring dagpengesystemet, så er Socialdemokraternes forslag om valg mellem en kort periode med høj dagpengesats (for højtlønnede) og den nuværende lange periode med den nuværende lave dagpengesats (for alle) en rigtig god model.

Peter Jespersen

Læste her for et par uger sidne at hver tiende murer/murerarbejdsmand går ledig i storkøbenhavn - fordi at man hellere vil ansætte østeuropæere, hvor man kan trykke lønnen.

Selv der hvor underskuddet af arbejdskraft var størst - sænkede arbejdsgiverne ikke deres krav således at man kunne få nogle af de ledige veluddannede i spil - simpelthen fordi at man ikke ville bruge tid og ressourcer på at få folks viden up-to-date eller indkøre dem på arbejdsmarkedet. Derfor går der også masser af ingeniører arbejdsløse.

Og hvis det er sådan et stort problem - hvorfor gør Helge&Bertel så egentlig deres bedste for at undergrave hele det danske uddannelsessystem.

Det er ikke så svært at forstå Venstre: Kig på Venstres aktioner i den første del af besættelsen, krigen - 2. verdenskrig, hvor det lykkedes Venstre at fratage skære ned på en række sociale rettigheder.

Historien er god at blive klog af ! Prøv selv, det er ikke så svært med de muligheder Internettet byder på ... selvom du måske nok ikke kommer helt til bunds.

Kig også på Venstres aktioner i perioden mellem krigene.

Venstre piller idag velfærdssamfundet fra hinanden i ly af bølgerne omkring indvandreproblematikken, krigen i Irak - nåe nej, men så i Afghanistan, friværdisøkonomien og den demografisk betingede nedgang i arbejdsløsheden.

Det er ikke så svært at forstå !

Men husk det på næste valgdag !