For hver gang to unge danskere tager til udlandet for at læse, er det kun den ene, der vender tilbage Danmark, når uddannelsen er afsluttet.
Det viser en ny undersøgelse fra SU-Styrelsen, som omfatter alle de danskere, der læser en fuld uddannelse - enten bachelor- eller kandidatuddannelse - i udlandet. I 2006 drejede det sig om 3.240 personer.
Rapporten har sat fokus på den årgang, der afsluttede deres uddannelse i 2003 - og ved udgangen af 2005 var hele 46 procent af de unge stadig bosat i udlandet. Det tal bekymrer Forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Jannik Schack Lindemann:
"Det er bekymrende. Når halvdelen ikke er kommet tilbage efter to år, så har vi et problem," siger han.
Samme holdning har formand for Rektorkollegiet og rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede:
"Det bekræfter det, som vi hele tiden har frygtet, nemlig at de lange udlandsophold resulterer i stor hjerneflugt. Det dræner landet for mange af de bedste hjerner - det er naturligvis godt for de andre lande, men det er skidt for Danmark," siger Jens Oddershede.
De bedste bliver ude
Et af de mest populære fag blandt de udenlandsstuderende er økonomi. Dekan og professor i økonomi på Aarhus Universitet Svend Hylleberg har selv oplevet, hvordan mange af de bedste studerende tager til udlandet:
"Inden for mit fag er der klart en tendens til, at flere læser i udlandet. Og mange af dem kommer aldrig tilbage," siger Svend Hylleberg, der mener, at det især er de dygtigste, der bliver væk fra Danmark.
"Nogle af de bedste, jeg har kendskab til, er blevet i udlandet, efter at vi har sendt dem ud. Det er dem, der har mange tilbud at vælge imellem, når de er færdige," siger han.
Samme holdning har Jens Oddershede:
"Det er min fornemmelse, at det primært er de dygtige og dem med de mest eftertragtede uddannelser, der ikke kommer hjem igen."
Familie
Undersøgelsen svarer ikke på, hvorfor de nyuddannede ikke vender tilbage, men Svend Hylleberg mener, at det ofte er lavpraktiske ting, der gør, at man vælger at blive i udlandet:
"Man finder ud af, at man kan klare sig i udlandet. Og at det ofte er mindst lige så spændende at blive som at tage hjem til Danmark. Nogle har måske også stiftet familie i løbet af deres uddannelse, og så bliver det sværere at komme hjem."
Desuden er det ikke attraktivt nok for de bedste at vende hjem til Danmark til f.eks. en forskerstilling, mener han:
"De bedste kigger på, hvor mange penge, der er - både til dem selv og til forskningen. Hvis man er en ung, talentfuld forsker, er det en fordel at blive en del af et miljø, hvor man ikke skal tælle penge hele tiden - og hvor man bare får rejsepenge og de apparaturer, man skal bruge," siger Svend Hylleberg, der også peger på den høje skatteprocent som en faktor, der holder folk væk.
Det sidste er Dansk Erhverv enig i.
"Man kan starte med at fjerne topskatten. Det vil give folk tilskyndelse til at komme hurtigere hjem og skaffe nogle flere udlændinge til Danmark, som kan kompensere for dem, der bliver væk," siger forskningspolitisk chef Jannik Schack Lindemann.
Også den stramme danske udlændingepolitik, han have indflydelse, vurderer Svend Hylleberg:
"Det spiller klart ind, at det kan være svært at få sin kæreste med til Danmark. Jeg ved fra mit eget institut, hvor besværligt det er med arbejds- og opholdstilladelser. Det er en kamp."
Han bakkes op af Jannik Schack Lindemann.
"Når danskere vil have deres udenlandske ægtefæller med til Danmark, så er det op ad bakke. Og selv når de kommer ind, er vi ikke ret gode til at integrere ægtefællerne og tilbyde internationale skoler til børnene osv. Og det er et konkurrenceparameter, når det handler om, hvilket land man vælger," siger Jannik Schack Lindemann.
- og jeg kan oplyse, at os der rent faktisk kommer tilbage, overvejer at tage afsted igen. Sayonara!
Amen.
Velkommen hjem til folkedanserforeningen. (Husk der må ikke medbringes udenlandske dansepartnere)
Velkommen hjem til ignoranter og jantelov, der straks lader en forstå, at udenlandske erfaringer tæller negativt - kun rent danske erfaringer er noget værd.
Velkommen hjem til en fremtid uden førtidspension, nedsat folkepension, men farvel til familiemedlemmer uden dansk statsborgerskab og forhåbninger om fedekalve.
Meget enig, KP J.
Janteloven er afgjort vanskeligere at leve med end selv skattesystemet. Hvordan et folkeslag frivilligt kan gøre mobning og middelmådighed til deres kultur, kommer jeg næppe nogensinde til at forstå.
Tjah, Schweiz lyder godt - jeg har altid ønsket at bo i et demokrati ;-)
Bortset fra udlændingepolitikken, som naturligvis hele tiden har været VKO's bedste salgsargument, så har kampen mod smagsdommere og de 'elitære' nok været det, der har fyldt mest i det, Søren Krarup kalder systemskiftet.
Og hvordan kan det være anderledes med en statsminister, der stadig lider af traumer fra gymnasietiden, hvor han følte sig underlegen i forhold til de unge fra akademikerhjem, og et Dansk Folkeparti, hvor hovedparten af medlemmerne og deres vælgere tilhører de dårligst uddannede, som er helt med på at pille de bedrevidende og højtuddannede ned fra deres piedestal - på bedste jantelovsvis.
@Karin Bennedsen
MHT jagten på smagsdommerne så er det kun smagsdommere med den forkerte politiske anskuelse der har stået for skud. En vigtig ingrediens i det som VK kalder kampen imod den Socialdemokratiske tankegang (Kort sagt er den rigtige tankegang mig-mig-mig-mig).
Hvis jeg læser artiklen rigtigt, så ser man på den årgang , der færdiggjorde deres uddannelse i løbet af 2003 ,og på hvor mange af dem , der er vendt hjem inden udgangen af 2005. D v s vendt hjem inden mellem reelt 1 og 2 år efter uddannelsens afslutning.
46 % er da i den optik ikke så alarmerende - hvis man bliver færdig i udlandet, så er det vel i første omgang ligefor at prøve kræfter der ,hvor man har sine studiekammerater og er i et socialt spændende miljø.
Min erfaring er, at det er lige efter de første 4 års erhvervsarbejde i udlandet , man begynder at tænke dybere over, om man vil blive i udlandet og lægge Danmark bag sig med familie og venner o s v.
Prøv at se på 2003 årgangen igen om 2 år - så ser procenten nok anderledes ud.
Fokuset paa skattetrykket i denne artickel er efter min mening vildt overdrevet. Har efterhaanden boet en lengere aarrekke i udlandet (Italien og Holand) som baade student og forsker og tanken om at vende hjem til Dannevang har selvfolgeig slaaet mig. Har aldrig oplevet skattetrykket som en barriere af betydning, derimod har frygten for janteloven og den danske smaaborgerlighed haft stor indflydelse paa mit valg.
I udlandet tilbydes man en tilverelse med en intensitet, faglig udvikling og job-muligheder som man kun kan dromme om derhjemme.
Mit bud paa en mulig losning er en diskurs endring indenfor den industrielle og akademiske verden.
1)Der skal skabes et arbejdsmiljo der er langt mere internationalt orienteret, fx. ved at endre arbejdssproget virksomheder og paa Institutter til engelsk.
2) Internationale Master uddannelser, som minimum, bliver accepteret paa lige fod med danske kandidat grader. For eksempel, en kandidat grad i statskundskab paa KU er ofte verdsat hojere end Master in Political Science fra et udenlandsk univeristet.
3) Sidst men ikke mindst, Dannevang skal i hojere grad drage nytte af hjemvendte danskeres internationale netverk og viden.
Da-bum-da-bum....så er krikken med skatten taget ud af stalden igen. Jeg bor selv i udlandet og må smile over dét argument: Her skal jeg betale mere end 30.000 om året for hver af mine to poders skolegang. Jeg skal betale til sygeforsikringen, til plejeforsikringen, betale et beløb for at gå til lægen osv. osv.
Og jeg har det endda godt. En af mine venner - hun er ikke dansker - er forsker på Johns Hopkins. Hendes to poder er i børnehave i Baltimore....det koster hende mere end 3.000 DOLLARS pr. måned.
Kenneth har ret, når han skriver, at problemet nok snarere er mangelen på et internationalt akademisk miljø. Og - for min venindes vedkommende - hvor gode laboratorier hun får stillet til rådighed. Hun rejste faktisk til USA, fordi hun ikke gad føre regnskab over forbruget af pipetter.
De af jer, der er/kender danske forskere, der er bosat i udlandet af den ene eller den anden grund må meget gerne kontakte mig på ville@information.dk
Det ville være godt for debatten at lade nogle af dem, der har truffet valget om ikke at vende hjem til dk, komme til orde i avisen.
vh
Kristian Villesen
Spørgsmålet er også, hvor meget nyt der egentligt er i det. Da jeg i 1981 valgte at forlænge mit studieophold i udlandet med endnu et år, advarede en af mine hjemlige universitetslærere til mig om, at det var ensbetydende med, at jeg nok aldrig ville komme hjem igen.
Det grinede jeg meget ad - men han fik da ret.
Er lige ved at blive færdig med MA'en og jeg må da sandelig også sige at jeg tøver med at vende tilbage.
Men heller ikke for mig handler det om skatten. Faktisk må jeg le af den der med at det skulle hjælpe at fjerne topskatten endnu mere... når jeg er færdig er jeg ikke ligefrem rig, og har også et studielån at tilbagebetale. Og med den udsultning af humaniora (som jeg tilhører), så ser jeg ikke nogen udsigter til i Danmark at komme til at tilhøre den gruppe der ville få gavn af en lavere topskat.
For øvrigt er jeg også lidt fornærmet over at man med det argument lader til at tro at unge nyuddannede kun tænker på sig selv og egen pengepung.
Derimod vil jeg være enig med de ting Kenneth Hansen nævnte. Der er simpelthen ikke et ordentligt forskningsmiljø i Danmark - slet ikke i de humanistiske videnskaber, for vi er jo, forstår man, alle sammen flæbende røde lejesvende og pladderhumanister og stemmer ikke på den nuværende regering.
Jantelov og andedam er altså bare ikke tillokkende aspekter for en ung akademiker.
Hvad angår det med 24 års regelen så er det heldigvis ikke relevant for mig personligt, men jeg kunne godt lide Stig Larsen's vits med folkedanserforeningen. Man kan godt som ung dansker føle sig lidt som en del af et meget resktriktivt avlsprogram eller sådan noget.
Danmark har med sin befolkning på godt fem millioner indbyggere ikke et voldsomt potentiale i forhold til London, Singapore, New York, Tokyo, Beijing etc.
Det værste ved at bo i udlandet og vende tilbage er den belærende tone om at man ikke skal tro at man har lært noget vigtigt,
Alt for mange er alt for overbeviste om at den danske vej er den fremmeste, så hvorfor høre efter hvad andre har lært i udlandet?
Det er ikke umuligt at finde oaser af fremsynede mennesker, så heldigvis kan det lykkes at arbejde i Danmark uden at blive helt frustreret. Men jeg forstår da godt hvis halvdelen forbliver ude.
med venlig hilsen
Lennart
At læse Information er næsten altid spændende, fordi avisen som en af de eneste nyhedsmedier som bare er nogenlunde velovervejet og nuanceret. Desuden synes jeg det er rart at blive udfordret lidt på sine holdninger - hvis jeg havde en avis jeg altid var enig med, ville det være for kedeligt.
Men denne leder, synes jeg ikke lever op til standarden. Det er klart problematisk hvis for mange dygtige danskere flygter til udlandet, men at påstå at det primært handler om (1) støtte til uddannelse i udlandet og (2) skat i Danmark, og (3) måske lidt bureaukrati i forhold til indvandring, 24-års-regel osv. - det er altså for ensidigt.
Ikke at de nævnte problemstillinger er uden betydning, men jeg synes der er langt væsentligere ting at fokusere på, og jeg mener især at sammenhængen mellem statstilskud til uddannelse i udlandet og hjerneflugt, er usandsynlig.
For mig at se handler det i langt højere grad om at Danmark ikke er at land hvor der er plads til at være anderledes. Hverken på den gode eller dårlige måde. Folk med ambitioner, idéer og lyst til at bryde rammerne, bliver først accepteret når de har vist at de kan.
Janus Friis og Skype er kun noget man taler om fordi det var en succes. Men i virkeligheden handler innovation og iværksætteri om at turde tænke nyt – også selvom man måske fejler. Amerikanske investorer vil langt hellere investere i en forretningsidé hvis ham der står bag har tre konkurser bag sig – for så har han prøvet noget – og lært af sine fejl. I Danmark tror vi at man skal satse på det sikre. Vi skal have flere tests i folkeskolen, så alle ikke blot skal være lige gode – de skal også være lige gode til de samme ting.
Hvorfor satser vi i Danmark ikke på noget helt andet end man gør i Kina? Hvorfor satser vi ikke på at udvikle et uddannelsessystem som giver os de gladeste børn i verden? Når alle de andre lande har de klogeste (og mest deprimerede) børn og unge, så lad os da vise vejen og satse på noget andet. – Nu skulle det ikke handle om international konkurrencedygtighed, men jeg synes blot at vores undervisningspolitik endnu en gang er med til at illustrere den Danske ensretningsmentalitet.
Denne ensretningskultur har intet at gøre med støtte til uddannelse i udlandet. De mennesker som har vilje og energi til at studere i udlandet, og som ikke ønsker at vende tilbage til Danmark, de skal nok komme af sted og blive væk, lige meget om de får støtte eller ej.
Min påstand er, at for folk som vil noget, og som ikke lige gider passe ind i rammerne for hvad der er normalt, de går ikke så meget op i penge og skat.
Det handler om social accept og anerkendelse for det man gør. Både når det går godt og når det fejler.
I stedet hersker der en tankegang med af "noget for noget" – man kunne nemt forestille sig at nogen vil foreslå at man lader taxameterpengene være begrænset til folk som lover at vende tilbage til Danmark efter endt uddannelse (ligesom det foregår med Fullbright-legatet). En bureaukratisk løsning som blot vil skræmme endnu flere af de kloge hoveder væk.
Faktisk vil jeg stille spørgsmålstegn ved om det overhovedet er relevant at fokusere på de "kloge hoveder", altså dem med de højeste karakterer. I dag bliver der jo sprøjtet kloge hoveder ud i Indien og Kina. Dygtige læger og ingeniører. Hvis det er sådan nogle hoveder vi mangler, så skal de bare lokkes her til.
Hvis vi skal tænke lidt mere langsigtet, og regeringen virkelig mener at vi skal være innovative (den måde politikere bruger netop det ord, gør mig ofte i tvivl om de overhovedet ved hvad det betyder) så er det måske egentlig mere de "skæve" hoveder vi mangler. Dem som tør gøre noget der er anderledes.
Hvis man kan skabe en holdningsændring både politisk og i befolkningen, så der kan blive plads til både de kloge og dem der er anderledes og måske endda begge dele, så vil det slet ikke være et problem med dem der bliver i udlandet lidt mere end to år...
Jeg når ikke selv at bruge mine taxameterpenge på et udenlandsk universitet, da jeg synes vores uddannelsessystem herhjemme er fantastisk – men jeg har tænkt mig at flytte. Ikke permanent. Jeg ved jeg vender tilbage til Danmark på et tidspunkt, når jeg har løbet hornene lidt mere af, og kan indfinde mig i det Danske samfund.