Læsetid: 3 min.

Danske studerende bliver i udlandet

Kun halvdelen af de danskere, der studerer i udlandet, vender tilbage for at arbejde i Danmark, viser en ny undersøgelse. Vi skal have lavere skat og bedre vilkår for ægtefællerne, hvis vi skal vende udviklingen, mener eksperter.
Når først danske studerende har fundet ud af, de kan begå sig i udlandet, er de mindre tilbøjelige til at vende tilbage til Danmark, siger professor Svend Hylleberg, der vurderer, at det ofte er de bedste hjerner, der bliver ude.

Når først danske studerende har fundet ud af, de kan begå sig i udlandet, er de mindre tilbøjelige til at vende tilbage til Danmark, siger professor Svend Hylleberg, der vurderer, at det ofte er de bedste hjerner, der bliver ude.

Jonas Hamers

20. august 2008

For hver gang to unge danskere tager til udlandet for at læse, er det kun den ene, der vender tilbage Danmark, når uddannelsen er afsluttet.

Det viser en ny undersøgelse fra SU-Styrelsen, som omfatter alle de danskere, der læser en fuld uddannelse - enten bachelor- eller kandidatuddannelse - i udlandet. I 2006 drejede det sig om 3.240 personer.

Rapporten har sat fokus på den årgang, der afsluttede deres uddannelse i 2003 - og ved udgangen af 2005 var hele 46 procent af de unge stadig bosat i udlandet. Det tal bekymrer Forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Jannik Schack Lindemann:

"Det er bekymrende. Når halvdelen ikke er kommet tilbage efter to år, så har vi et problem," siger han.

Samme holdning har formand for Rektorkollegiet og rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede:

"Det bekræfter det, som vi hele tiden har frygtet, nemlig at de lange udlandsophold resulterer i stor hjerneflugt. Det dræner landet for mange af de bedste hjerner - det er naturligvis godt for de andre lande, men det er skidt for Danmark," siger Jens Oddershede.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Velkommen hjem til ignoranter og jantelov, der straks lader en forstå, at udenlandske erfaringer tæller negativt - kun rent danske erfaringer er noget værd.

Velkommen hjem til en fremtid uden førtidspension, nedsat folkepension, men farvel til familiemedlemmer uden dansk statsborgerskab og forhåbninger om fedekalve.

Heinrich R. Jørgensen

Meget enig, KP J.

Janteloven er afgjort vanskeligere at leve med end selv skattesystemet. Hvordan et folkeslag frivilligt kan gøre mobning og middelmådighed til deres kultur, kommer jeg næppe nogensinde til at forstå.

Tjah, Schweiz lyder godt - jeg har altid ønsket at bo i et demokrati ;-)

Karin Bennedsen

Bortset fra udlændingepolitikken, som naturligvis hele tiden har været VKO's bedste salgsargument, så har kampen mod smagsdommere og de 'elitære' nok været det, der har fyldt mest i det, Søren Krarup kalder systemskiftet.

Og hvordan kan det være anderledes med en statsminister, der stadig lider af traumer fra gymnasietiden, hvor han følte sig underlegen i forhold til de unge fra akademikerhjem, og et Dansk Folkeparti, hvor hovedparten af medlemmerne og deres vælgere tilhører de dårligst uddannede, som er helt med på at pille de bedrevidende og højtuddannede ned fra deres piedestal - på bedste jantelovsvis.

Peter Jespersen

@Karin Bennedsen

MHT jagten på smagsdommerne så er det kun smagsdommere med den forkerte politiske anskuelse der har stået for skud. En vigtig ingrediens i det som VK kalder kampen imod den Socialdemokratiske tankegang (Kort sagt er den rigtige tankegang mig-mig-mig-mig).

Hvis jeg læser artiklen rigtigt, så ser man på den årgang , der færdiggjorde deres uddannelse i løbet af 2003 ,og på hvor mange af dem , der er vendt hjem inden udgangen af 2005. D v s vendt hjem inden mellem reelt 1 og 2 år efter uddannelsens afslutning.

46 % er da i den optik ikke så alarmerende - hvis man bliver færdig i udlandet, så er det vel i første omgang ligefor at prøve kræfter der ,hvor man har sine studiekammerater og er i et socialt spændende miljø.

Min erfaring er, at det er lige efter de første 4 års erhvervsarbejde i udlandet , man begynder at tænke dybere over, om man vil blive i udlandet og lægge Danmark bag sig med familie og venner o s v.

Prøv at se på 2003 årgangen igen om 2 år - så ser procenten nok anderledes ud.

Kenneth Hansen

Fokuset paa skattetrykket i denne artickel er efter min mening vildt overdrevet. Har efterhaanden boet en lengere aarrekke i udlandet (Italien og Holand) som baade student og forsker og tanken om at vende hjem til Dannevang har selvfolgeig slaaet mig. Har aldrig oplevet skattetrykket som en barriere af betydning, derimod har frygten for janteloven og den danske smaaborgerlighed haft stor indflydelse paa mit valg.
I udlandet tilbydes man en tilverelse med en intensitet, faglig udvikling og job-muligheder som man kun kan dromme om derhjemme.

Mit bud paa en mulig losning er en diskurs endring indenfor den industrielle og akademiske verden.

1)Der skal skabes et arbejdsmiljo der er langt mere internationalt orienteret, fx. ved at endre arbejdssproget virksomheder og paa Institutter til engelsk.

2) Internationale Master uddannelser, som minimum, bliver accepteret paa lige fod med danske kandidat grader. For eksempel, en kandidat grad i statskundskab paa KU er ofte verdsat hojere end Master in Political Science fra et udenlandsk univeristet.

3) Sidst men ikke mindst, Dannevang skal i hojere grad drage nytte af hjemvendte danskeres internationale netverk og viden.

Henrik Jensen

Da-bum-da-bum....så er krikken med skatten taget ud af stalden igen. Jeg bor selv i udlandet og må smile over dét argument: Her skal jeg betale mere end 30.000 om året for hver af mine to poders skolegang. Jeg skal betale til sygeforsikringen, til plejeforsikringen, betale et beløb for at gå til lægen osv. osv.

Og jeg har det endda godt. En af mine venner - hun er ikke dansker - er forsker på Johns Hopkins. Hendes to poder er i børnehave i Baltimore....det koster hende mere end 3.000 DOLLARS pr. måned.

Kenneth har ret, når han skriver, at problemet nok snarere er mangelen på et internationalt akademisk miljø. Og - for min venindes vedkommende - hvor gode laboratorier hun får stillet til rådighed. Hun rejste faktisk til USA, fordi hun ikke gad føre regnskab over forbruget af pipetter.

Kristian Villesen

De af jer, der er/kender danske forskere, der er bosat i udlandet af den ene eller den anden grund må meget gerne kontakte mig på ville@information.dk

Det ville være godt for debatten at lade nogle af dem, der har truffet valget om ikke at vende hjem til dk, komme til orde i avisen.

vh

Kristian Villesen

Sabine Behrmann

Spørgsmålet er også, hvor meget nyt der egentligt er i det. Da jeg i 1981 valgte at forlænge mit studieophold i udlandet med endnu et år, advarede en af mine hjemlige universitetslærere til mig om, at det var ensbetydende med, at jeg nok aldrig ville komme hjem igen.

Det grinede jeg meget ad - men han fik da ret.

Er lige ved at blive færdig med MA'en og jeg må da sandelig også sige at jeg tøver med at vende tilbage.
Men heller ikke for mig handler det om skatten. Faktisk må jeg le af den der med at det skulle hjælpe at fjerne topskatten endnu mere... når jeg er færdig er jeg ikke ligefrem rig, og har også et studielån at tilbagebetale. Og med den udsultning af humaniora (som jeg tilhører), så ser jeg ikke nogen udsigter til i Danmark at komme til at tilhøre den gruppe der ville få gavn af en lavere topskat.
For øvrigt er jeg også lidt fornærmet over at man med det argument lader til at tro at unge nyuddannede kun tænker på sig selv og egen pengepung.
Derimod vil jeg være enig med de ting Kenneth Hansen nævnte. Der er simpelthen ikke et ordentligt forskningsmiljø i Danmark - slet ikke i de humanistiske videnskaber, for vi er jo, forstår man, alle sammen flæbende røde lejesvende og pladderhumanister og stemmer ikke på den nuværende regering.
Jantelov og andedam er altså bare ikke tillokkende aspekter for en ung akademiker.

Hvad angår det med 24 års regelen så er det heldigvis ikke relevant for mig personligt, men jeg kunne godt lide Stig Larsen's vits med folkedanserforeningen. Man kan godt som ung dansker føle sig lidt som en del af et meget resktriktivt avlsprogram eller sådan noget.

Lennart Kampmann

Danmark har med sin befolkning på godt fem millioner indbyggere ikke et voldsomt potentiale i forhold til London, Singapore, New York, Tokyo, Beijing etc.
Det værste ved at bo i udlandet og vende tilbage er den belærende tone om at man ikke skal tro at man har lært noget vigtigt,

Alt for mange er alt for overbeviste om at den danske vej er den fremmeste, så hvorfor høre efter hvad andre har lært i udlandet?

Det er ikke umuligt at finde oaser af fremsynede mennesker, så heldigvis kan det lykkes at arbejde i Danmark uden at blive helt frustreret. Men jeg forstår da godt hvis halvdelen forbliver ude.

med venlig hilsen
Lennart

Mathias Vestergaard

At læse Information er næsten altid spændende, fordi avisen som en af de eneste nyhedsmedier som bare er nogenlunde velovervejet og nuanceret. Desuden synes jeg det er rart at blive udfordret lidt på sine holdninger - hvis jeg havde en avis jeg altid var enig med, ville det være for kedeligt.
Men denne leder, synes jeg ikke lever op til standarden. Det er klart problematisk hvis for mange dygtige danskere flygter til udlandet, men at påstå at det primært handler om (1) støtte til uddannelse i udlandet og (2) skat i Danmark, og (3) måske lidt bureaukrati i forhold til indvandring, 24-års-regel osv. - det er altså for ensidigt.

Ikke at de nævnte problemstillinger er uden betydning, men jeg synes der er langt væsentligere ting at fokusere på, og jeg mener især at sammenhængen mellem statstilskud til uddannelse i udlandet og hjerneflugt, er usandsynlig.

For mig at se handler det i langt højere grad om at Danmark ikke er at land hvor der er plads til at være anderledes. Hverken på den gode eller dårlige måde. Folk med ambitioner, idéer og lyst til at bryde rammerne, bliver først accepteret når de har vist at de kan.
Janus Friis og Skype er kun noget man taler om fordi det var en succes. Men i virkeligheden handler innovation og iværksætteri om at turde tænke nyt – også selvom man måske fejler. Amerikanske investorer vil langt hellere investere i en forretningsidé hvis ham der står bag har tre konkurser bag sig – for så har han prøvet noget – og lært af sine fejl. I Danmark tror vi at man skal satse på det sikre. Vi skal have flere tests i folkeskolen, så alle ikke blot skal være lige gode – de skal også være lige gode til de samme ting.
Hvorfor satser vi i Danmark ikke på noget helt andet end man gør i Kina? Hvorfor satser vi ikke på at udvikle et uddannelsessystem som giver os de gladeste børn i verden? Når alle de andre lande har de klogeste (og mest deprimerede) børn og unge, så lad os da vise vejen og satse på noget andet. – Nu skulle det ikke handle om international konkurrencedygtighed, men jeg synes blot at vores undervisningspolitik endnu en gang er med til at illustrere den Danske ensretningsmentalitet.

Denne ensretningskultur har intet at gøre med støtte til uddannelse i udlandet. De mennesker som har vilje og energi til at studere i udlandet, og som ikke ønsker at vende tilbage til Danmark, de skal nok komme af sted og blive væk, lige meget om de får støtte eller ej.
Min påstand er, at for folk som vil noget, og som ikke lige gider passe ind i rammerne for hvad der er normalt, de går ikke så meget op i penge og skat.
Det handler om social accept og anerkendelse for det man gør. Både når det går godt og når det fejler.

I stedet hersker der en tankegang med af "noget for noget" – man kunne nemt forestille sig at nogen vil foreslå at man lader taxameterpengene være begrænset til folk som lover at vende tilbage til Danmark efter endt uddannelse (ligesom det foregår med Fullbright-legatet). En bureaukratisk løsning som blot vil skræmme endnu flere af de kloge hoveder væk.
Faktisk vil jeg stille spørgsmålstegn ved om det overhovedet er relevant at fokusere på de "kloge hoveder", altså dem med de højeste karakterer. I dag bliver der jo sprøjtet kloge hoveder ud i Indien og Kina. Dygtige læger og ingeniører. Hvis det er sådan nogle hoveder vi mangler, så skal de bare lokkes her til.
Hvis vi skal tænke lidt mere langsigtet, og regeringen virkelig mener at vi skal være innovative (den måde politikere bruger netop det ord, gør mig ofte i tvivl om de overhovedet ved hvad det betyder) så er det måske egentlig mere de "skæve" hoveder vi mangler. Dem som tør gøre noget der er anderledes.

Hvis man kan skabe en holdningsændring både politisk og i befolkningen, så der kan blive plads til både de kloge og dem der er anderledes og måske endda begge dele, så vil det slet ikke være et problem med dem der bliver i udlandet lidt mere end to år...

Jeg når ikke selv at bruge mine taxameterpenge på et udenlandsk universitet, da jeg synes vores uddannelsessystem herhjemme er fantastisk – men jeg har tænkt mig at flytte. Ikke permanent. Jeg ved jeg vender tilbage til Danmark på et tidspunkt, når jeg har løbet hornene lidt mere af, og kan indfinde mig i det Danske samfund.