Læsetid: 3 min.

DF vil give stemmeret til udlandsdanskere

Med Dansk Folkepartis opbakning kan der tegne sig et flertal for at udvide stemmeretten til danskere bosat i udlandet. Hverken V eller S afviser forslaget, der roses af udlandsdanskerne
Hvis det står til Dansk Folkeparti, skal udlandsdanskere ikke kun nøjes med at følge den politiske debat. De skal også have mulighed for at påvirke den.

Hvis det står til Dansk Folkeparti, skal udlandsdanskere ikke kun nøjes med at følge den politiske debat. De skal også have mulighed for at påvirke den.

Brian Berg

Indland
5. august 2008

Adgangen til at sætte kryds til de danske folketingsvalg skal udvides for danskere bosat i udlandet. Dansk Folkeparti, der før har afvist tanken, erklærer sig nu klar til at sikre, at danske statsborgere kan stemme, selv om de har været bosat i udlandet i mere end to år.

"Danske valg er for danske statsborgere. Man skal tage udgangspunkt i, hvilken nationalitet man har, og ikke hvor man betaler skat. Når udlandsdanskerne udfylder deres valgrolle, bevarer de tilknytningen til Danmark og har en holdning til tingene. Det er meget vigtigt - det er folkestyret," siger formand for Folketingets Kommunaludvalg, DF's Hans Kristian Skibby.

Venstres kommunalordfører, Erling Bonnesen, er også parat til at udvide reglerne:

"I takt med at vi lever i en internationaliseret verden, hvor danskerne får flere og flere aktiviteter i udlandet, vil vi være klar til at se nærmere på mulighederne og begrænsningerne for at udvide stemmeretten. Men grænsen skal vurderes," siger han.

Forskelsbehandling

Meldingen fra DF glæder SF's retsordfører, Anne Baastrup. Hun peger på, at grænsen på to år hverken er nok for ph.d.-studerende eller folk, der af økonomiske eller familiemæssige årsager har valgt at bosætte sig i udlandet.

"Vi vil støtte enhver forbedring for danske statsborgere bosat i udlandet, så længe det er i overensstemmelse med Grundloven," siger hun.

Bestyrelsesformand for organisationen Danes Worldwide og tidligere ambassadør Christopher Bo Bramsen hilser politikernes signaler velkomne.

"Hvis vi kommer fra et demokratisk land, bakker op om demokratiet og hylder globaliseringen, så går det ikke at fratage folk deres ret til at stemme, kort tid efter at de har forladt Danmark," siger han.

Ifølge organisationen er mange udlandsdanskere frustrerede over reglerne, der tilmed er forskellige, alt efter om man er diplomat, udsendt af andre eller blot almindelig arbejdstager. Og den forskelsbehandling kritiseres af Danes Worldvide, som ønsker ens regler.

Mens Danmark opererer med en almindelig grænse på to år for at kunne bevare stemmeretten, er den ubegrænset i Sverige og Finland og i en række andre EU-lande. I Norge og Island kan man stemme under ophold i udlandet på op til otte og 10 år med mulighed for forlængelse.

Og hvis der skal en øvre tidsgrænse på for at skabe politisk flertal for en udvidelse af stemmeretten, accepterer organisationen også en vis tidsbegrænsning.

"Vi er åbne for en generel tidsramme på 10-12 år, det er bedre end ingenting," siger bestyrelsesformanden.

Strid om bopælskrav

I 2004 fastslog et af regeringen nedsat udvalg, at grænsen for et udlandsophold var på to år, for at man fortsat kan leve op til Grundlovens definition om fast bopæl. Men den juridiske tolkning holder ikke vand, lyder det fra både Danes Worldvide og Hans Kristian Skibby, som ikke tror, at en ændring af Grundloven vil være nødvendig:

"Om man bor i riget, er et tolkningsspørgsmål. Vi lever i en globaliseret verden, hvor folk, der er udstationeret, kan stemme, mens andre ikke kan. Det er forskelsbehandling og diskriminerende," siger DF'eren.

Heller ikke Christopher Bo Bramsen giver meget for den fastsatte toårsgrænse:

"Det er en alt for snæver fortolkning, når nogle jurister definerer to år som det maksimale," siger han og oplyser, at Danes Worldwide kommer med et konkret udspil til partierne i Folketinget i meget nær fremtid.

I forlængelse af forsommerens høring om dobbelt statsborgerskab varslede regeringspartierne en analyse af konsekvenserne af dobbelt statsborgerskab. Og den juridiske udredning vil Socialdemokraterne afvente, før man melder ud omkring en udvidelse af stemmeretten for udlandsdanskere, siger medlem af Indfødsretsudvalget, Anne-Marie Meldgaard (S).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Ristinge

Endelig lidt bevægelse i den rigtige retning. Vi der bor i udlandet følger sgu idag lige så godt med i dansk politik, hvis ikke bedre med end mange hjemme. Så hvorfor ikke? Men snævre selvinteresserede DF tror sikkert at de selv kan vinde proportionelt mange stemmer, her tager de givet fejl.

Ja tænk, at mentalitetsforskellen mellem danskere og svenskere alligevel er så voldsom, at et indvandrerfjendsk parti i Sverige ikke engang har kunnet vinde repræsentation i parlamentet, dér kunne vi lære noget. Det samme er jo dog tilfældet i mange andre europæiske lande, heldigvis. Det kunne være interessant at vide, hvad der går galt i 'vore' lande, når der ikke er den samme bremse på fornemmelsen for anstændig opførsel.

Henning Ristinge

Det er med sådanne stemninger som med hedengangne DKP, der er ingen fremtid i det.

Henning Ristinge

li det eller ej, fremtiden er multikulturel, det er kun et spørgsmål om hvordan, det er ikke et spørgsmål om

Det er da en fortrinlig ide at lade danske statsborgere i udlandet bevare deres stemmeret.

USA statsborgere , der bor i Danmark , bevarer deres stemmeret til præsidentvalgene i USA, og der er mange andre lande , der gør tilsvarende.