Læsetid: 6 min.

En dollar til a-kraft er en dollar tabt for bedre løsninger

Amerikansk energistrateg gør op med myterne om atomkraft som vej til redning af det globale klima
Indland
18. august 2008

For hver dollar, der investeres i atomkraft, forværres klimaproblemet. Fordi man med atomkraft får mindre problemløsning, end man kan få med andre investeringer i energisektoren.

Sådan spidsformulerer den amerikanske energianalytiker Amory Lovins sin konklusion i en 52 siders granskning af atomkraftens aktuelle tilstand, på vej til offentliggørelse i det ansete tidsskrift Ambio, der udgives af Det Kongelige Videnskabsakademi i Sverige.

Lovins er leder af det uafhængige Rocky Mountain Institute, og hans gennemgang, The Nuclear Illusion, kan komme som en kold dusch for politikere i en række lande, som har hede drømme om at revitalisere atomkraften som redskab til at bremse den globale opvarmning, forårsaget af de fossile brændsler.

"Atomkraften fortsætter sin årtier lange kollaps på den globale markedsplads, fordi den er voldsomt ukonkurrencedygtig, unødvendig og forældet. Den er så håbløst uøkonomisk, at man egentlig ikke behøver diskutere, om den er ren og sikker. Den svækker elforsyningssikkerheden og den nationale sikkerhed, og den gør klimaforandringerne værre i forhold til, hvis de samme penge og den samme tid blev anvendt på mere effektive muligheder," lyder konklusionen i analysen.

Lovins, der i årtier har arbejdet med energieffektivisering og vedvarende energi og er kendt som atomkraftkritiker, støtter sig bl.a. til en bedømmelse af atomkraftens økonomi, foretaget sidste år af en ekspertgruppe under det amerikanske Keystone Center og sponsoreret af bl.a. ni elselskaber, virksomheder og institutioner med interesser i atomkraft. Her lander man på en elpris for atomstrøm, der ifølge Keystone Center er "mærkbart højere end mange aktuelle vurderinger fra sælgere og regeringer."

Anlægspriserne, der fører til den høje elpris, svinger ifølge Keystone-rapporten omkring 30 mia. kr. for en ny atomreaktor på størrelse med de to, der p.t. er under opførelse i henholdsvis Finland og Frankrig. Det franske elselskab EDF har selv angivet en pris for sin kommende reaktor, Flamanville 3, på 27 mia. kr., mens prisen for den finske Olkiluoto 3-reaktor efter budgetoverskridelser ventes at lande på over 35 mia. kr. I USA har elselskabet Florida Power & Light, der selv driver tre atomkraftværker, i år vurderet prisen for en ny reaktor til 40-55 mia. kr., hvis størrelsen skulle være som de franske og finske anlæg.

"Den væsentligste årsag (til prisstigningerne) er alvorlige flaskehalse i produktionssystemet og mangel på afgørende kompetence i ingeniørarbejde, konstruktion og ledelse - alt sammen forvitret under industriens lange pause," anfører Lovins.

Negawatt

Den amerikanske energianalytiker har sammenlignet den resulterende elpris fra et nyt atomkraftværk med den pris, som kan præsteres på store fossile kraftværker, men også ved andre teknologier til sikring af elbehovet og samtidig reduktion af klimabelastningen.

Strøm fra kulkraftværker er billigere end atomstrøm, men ifølge Amory Lovins ikke interessant i sammenhængen, fordi de forøger, ikke mindsker CO2-udledningerne. Endnu billigere end el fra store centrale kraftværker er decentral 'mikrokraft', herunder el fra vedvarende energianlæg i form af vindmølleparker, samt - billigst af alt - det Lovins kalder 'negawatt', dvs. energieffektiviseringer hvor man investerer i tekniske forbedringer, så den ønskede el-service opnås ved køb af færre megawatt-timer.

"Prisen for strøm fra nye atomkraftværker er to-ti gange højere end strøm leveret via 'mikrokraft' og 'negawatt' - et gab, der er alt for stort til, at nogle tænkelige tekniske, institutionelle eller finansielle forbedringer kan slå bro over det," konkluderer Lovins.

Eller formuleret omvendt: Man kan erstatte en kilowatt-time kulstrøm og den ledsagende CO2-udledning til en mærkbart lavere pris, hvis man investerer i vindkraft eller energieffektivisering frem for i ny atomkraft.

For lidt, for sent

Men selv hvis prisen er høj, er der brug for atomkraft for hurtigst muligt at bremse væksten i CO2-udledninger, lyder argumentet fra mange sider. Alle muligheder må tages i brug på én gang.

"Hvis man bestiller mad på den måde på en kinesisk restaurant - én ting fra hver kategori på menuen - så kan man få brugt de fleste af sine penge på hajfinnesuppe, løbe tør for penge til at købe ris og gå sulten derfra," lyder Lovins svar.

"Jo mere det haster med at beskytte klimaet, desto mere afgørende er det at bruge hver eneste dollar på måder, der giver den hurtigste og største CO2-reduktion."

Lovins dokumenterer, at vedvarende energi - vind, sol, geotermisk energi, biomasse og små vandkraftanlæg - i dag er nået op på en global elproduktionskapacitet på godt halvdelen af atomkraftkapaciteten og vokser med 15 pct. om året, mens atomkraften kæmper med at vokse overhovedet.

I perioden 2004-07 "udgjorde atomkraften kun to pct. af den globale tilvækst i elproduktionskapacitet, mens vindkraften udgjorde 10 pct. og alle vedvarende energikilder 17 pct.," hedder det i analysen.

Sagt på en anden måde: Atomkraft bidrog i 2006 med mindre ny global elkapacitet end solceller og med bare en tiendedel af den ny kapacitet, som vindkraften præsterede.

Én stor praktisk hindring for at opnå udvidet global atomkraftkapacitet er i virkeligheden den eksisterende kapacitet. Dagens atomkraftværker er så gamle, at de gradvist må tages ud af drift. Hvis ikke man 'levetidsforlænger' dem ud over den normale driftstid på 40 år - med mulig risiko for sikkerheden - så skal atomindustrien ifølge Lovins løbe meget stærkt med nybyggerier for bare at hindre, at atomkraftens bidrag til elforsyningen og CO2-reduktionen skrumper.

Det er usikkert, om selv det tempo kan præsteres. Lovins nævner som eksempel Kina, som har det mest aggressive mål for ny atomkraft af alle: en kapacitet på 40.000 megawatt i 2020. Men udbygningen med nye reaktorer foregår i dag kun med en tredjedel af den hastighed, der er nødvendig for at nå dette mål.

"Selv hvis det lykkedes, ville disse 40.000 Megawatt kun opveje en tiendedel af de sandsynlige globale lukninger af reaktorer, som i mellemtiden passerer 40 år," påpeger Lovins. Og tilføjer, at Kina allerede har syv gange så stor elkapacitet i vedvarende energi som i atomkraft.

Ren retorik

Amory Lovins er på linje med ekspertgruppen bag rapporten fra Keystone Center. Gruppen har som eksempel på udfordringen beregnet, at hvis det skal lykkes atomindustrien at erstatte de globalt eksisterende 435 atomreaktorer, som vil forsvinde de næste 50 år, og samtidig sikre, at de årlige CO2-udledninger fra energisektoren om 50 år bliver bare syv pct. lavere end i dag - en undgået udledning på 3,7 Gigaton pr. år - så skal der opføres, hvad der svarer til én Olkiluoto-reaktor - p.t. verdens største - hver måned de kommende 50 år.

"Det kræver, at industrien straks vender tilbage til den historiske periode med hastigst vækst - 1981-1990 - og fastholder denne vækstrate de næste 50 år."

"Denne fremskrivning er mere optimistisk end antydet af de aktuelle meldinger om foreslåede byggeprojekter, som World Nuclear Association har rapporteret om, den er højere end den gennemsnitlige historiske vækstrate gennem atomindustriens første 40 år, og den repræsenterer en hastigere vækst i industrien end forudsagt af Energy Information Administration for USA de kommende 30 år," fastslår Keystone-rapporten.

Om det kan lade sig gøre, kunne den bredt sammensatte ekspertgruppe ikke nå en fælles vurdering af. Hvad Amory Lovins angår, så tror han ikke et øjeblik på, at det kan gøres, endsige at det er en forsvarlig vej at gå.

"Argumenterne for atomkraft som klimabeskytter og sikkerhedsforbedrer er ren retorik, som ikke kan stå for en analytisk granskning. Den formodede genkomst for atomkraften er en nøje fabrikeret illusion, der stræber efter at blive en selvopfyldende profeti. Faktum er, at den ikke er realisabel i en markedsøkonomi, hvilket mange af energiindustriens ledere erkender i privat sammenhæng," lyder slutsalven fra den amerikanske energistrateg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her