Hvor få har for meget og færre for lidt

Danmark er et fællesskabets land. Ingen skal overlades til sig selv eller have lov til at gå i hundene i et land, hvor fællesskabet er garant for den enkeltes velfærd. Dén samfundsvision har ingen ifølge Svend Auken (S) udtrykt bedre end Grundtvig i "Langt højere bjerge".

"Da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt. Der er ét citat fra denne gamle sang, der er stået tilbage som et meget smukt ideal. Det er måske den smukkeste måde at udtrykke velfærdssamfundets fordelingspolitik på."

Nu var Grundtvig jo selv en arg modstander af velfærdssamfundet og prøvede i forbindelse med Grundloven i 1849 at få fjernet alle hentydninger til fattighjælp og socialforsorg og så videre. Han var den velbjærgede bondes prælat. Men alligevel rammer han i sætningen netop det, at vi i Danmark ser os selv som ét land med ganske få medlemmer af en egentlige overklasse, en meget bred middelklasse - og så er der nogen, vi gerne vil hjælpe. Det er meget smukt ramt," siger Svend Auken.

Tag den ikke for alvorligt

"I Danmark har vi en fællesskabsfølelse - folk må ikke gå til bunds, og fællesskabet sørger for, at alle får en uddannelse og har en ordentlig sundhedstilstand. Det er ikke noget, den enkelte skal rode med. Til gengæld er der inden for det fællesskab masser af plads til gode enkeltpræstationer. Det er derfor, vi er kommet så langt som samfund. Men det sidste beskæftiger sangen sig jo ikke så meget med," siger Svend Auken.

Han advarer i det hele taget imod at tage "Langt højere bjerge..." alt for alvorligt i dag.

Den blev nemlig skrevet på et helt andet tidspunkt, hvor danskerne stod over for nogle udfordringer, der var langt større og tættere på, end vi oplever i dag.

"Det er jo ikke uden grund, at han nævner de ting, han gør. "Langt højere Bjerge" - vi har lige mistet Norge oven på Napoleonskrigene. Rigdom og malmen så hvid og så rød - vi har lige haft statsbankerotten. Vores sprog, der smelter mere, end fremmedes slår. Det er midt i sprogstriden i Hertugdømmerne mellem det danske og det tyske. Alt i alt er det jo et meget konkret bidrag til at holde nationalfølelsen oppe til trods for et ydre pres og tilløb til indadvendt dansk depression."

"Det, der er blevet ud af det, er en sang, man på den ene side kan være meget, meget glad for - fordi den har et eller andet ægte dansk, som den fremhæver. Man kan godt have et originalt bidrag at komme med - selv om man ikke har det der imposante, som de andre har. Det kan jeg godt lide. Det er det autentiske. Men det farlige ved den er, at den balancerer på en knivsæg i forhold til rendyrket selvglæde."

Svend Auken mener, at der i dag er en "tendens til idylliserende danskhed", som 'Langt højere bjerge ' kan bruges til at understrege.

Idylliserende selvgodhed

"Men glem ikke, at sangen fra Grundtvig var en kraftig tilkendegivelse af det danske på et tidspunkt, hvor landet blev regeret på tysk - og hvor katastroferne som sagt var ramlet ned over os. Situationen er noget helt andet i dag, hvor vi på mange måder er en af verdens mest privilegerede lande. Og da kan sangen - mod Grundtvigs mening - let blive til sådan en selvgodhed og idylliserende Morten Korch-agtig fremstilling af Danmark."

- Men med en stigende internationalisering er det vel meget naturligt, at vi fokuserer mere på, hvad det vil sige at være dansk, og snakker meget om det?

"Ja, man vil gerne finde ud af, hvor man selv stammer fra - og det er sundt. Men det er også fordi, at det nuværende flertal et langt stykke hen ad vejen er bygget på hele denne her... nationalisme. Og det så meget, at alle os, som elsker fædrelandet og elsker det danske og har sådan en grundtvigsk kærlighed til det, en gang imellem får en afsmag. For de bruger det, som vi kalder det danske, til at slå andre oven i hovedet med og til at diskriminere andre med."

"Dertil kommer, at det i meget høj grad bliver blandet sammen med det at være kristen. At en rigtig dansk mand også er en, der er kristen. Dét er så langt væk fra Jesus, som det overhovedet kan komme."

Krag og Hækkerup

Siden Grundtvigs tid er der sket et skift i dansk udenrigspolitik. Selvbevidstheden er kommet tilbage - og vi har i flere årtier været meget aktive på den internationale scene.

"Jeg tror, at man kan datere det hele tilbage til Jens Otto Krag (S) og Per Hækkerup (S) i 1960'erne. Hækkerup skrev en bog, der hed Dansk Udenrigspolitik - og fra da af begyndte Danmark at se sig selv som foregangsland på u-landsbistand. Og så var Danmark en af de første lande, der oprettede et Miljøministerium. Det var i 1971."

"Jeg tror på, at små lande kan spille en rolle internationalt og gøre en forskel. Men ikke igennem militærmagt og her kommer vi. Men igennem miljøområdet, u-landsbistand og almindeligt engagement, nødhjælp og så videre. Det har vi kunne igennem vores medlemskaber af FN, NATO, Nordisk Råd og EF/EU hvor vi jo ofte har haft nogle progressive synspunkter og der blev taget hensyn til os."

Dét billede mener Svend Auken har ændret sig, siden regeringsskiftet i 2001.

"Under den nuværende regering er der kommet de her tendenser til at sige: Nu må vi gøre op med lilleputstaten. Nu må vi gøre op med 'langt højere bjerge'. Nu må vi virkelig ud over stepperne. Og jeg synes virkelig, at 'aktivistisk udenrigspolitik' er et frygteligt udtryk. Vi skal være 'aktivistiske' i stedet for at være aktive eller engagerede. Og hvad betyder det? Det betyder, at når amerikanerne erklærer et eller andet land krig, så skal vi stille med nogle soldater."

"Jeg kan bedre lide Grundtvig. Til gengæld er der ingen grund til, at vi holder os tilbage på de områder, hvor vi har særlige forudsætninger. Da er det med 'ved jorden at blive' ikke min holdning. Jeg husker, da jeg var miljøminister, da sagde min franske kollega, at han havde vænnet sig til, at danskerne talte som om, at de var 50 millioner. Men det, han havde svært ved at klare, var, når vi talte som om, vi var 500 millioner," siger Svend Auken.