Analyse
Læsetid: 4 min.

Fogh tilbageorobrer den politiske dagsorden

Statsministeren begraver al snak om et mere liberalt Venstre. Med en ny fempunktsplan har Fogh slået efterårets politiske tone an, og meget tyder på, at store dele af hans plan-B kan samle bred politisk opbakning
Indland
11. august 2008

"Regeringen i alvorlig krise." De dystre spådomme har ingen ende ville tage, siden statsministeren for en uge siden vendte hjem fra ferie. Men trods et hidsigt slagsmål med Dansk Folkeparti om EU's indflydelse på dansk udlændingepolitik, står VKO til at bevare sit flertal. Og meget tyder på, at statsministerens evne til at udvise den afgørende rettidige omhu, vil afmontere de markante vælgerhug, som EU-DK-krisen ellers kunne udløse.

Statsministeren har nemlig lanceret en plan, som efter alt at dømme vil kunne opnå bred politisk tilslutning. Planen har tre overordnede effekter; den skal fylde det hul i kalenderen, som den aflyste folkeafstemning om et eller flere EU-forbehold efterlader, den skal fjerne fokus fra det faktum, at både Udlændingeservice og integrationsministeren er underlagt et kritisk Ombudsmands-eftersyn, og så vil i hvert fald dele af planen kunne realiseres med et flertal, der er bredere end det VKO, som statsministeren har været kritiseret for at læne sig op ad.

For til trods for, at skatteminister Kristian Jensen (V) for få dage siden luftede ønske om, at Venstre skal være mere liberalt, så står Fogh fast på sin midtersøgende linje.

"Så længe jeg er statsminister, så er det den linje, der gælder," sagde han fredag til Politiken.

Dagpenge i spil

Statsministerens fem punkter har både kort- og langsigtede perspektiver. Den første del handler om at sikre flere danskere i arbejde. Således varsler Fogh et stort anlagt arbejdsmarkedsudspil, og samtidig er den af regeringen nedsatte arbejdsmarkedskommission blevet bedt om at fremskynde sine bud på, hvordan man stiller en smule af erhvervslivets sult efter mere arbejdskraft.

Allerede i denne måned vil arbejdsmarkedets parter blive indkaldt til trepartsforhandlinger, og statsministeren har gjort det klart, at 'alt er i spil'.

Og på det ellers ømtålelige område, der handler om en regulering af dagpengesystemet, har Socialdemokraterne noget overraskende erklæret sig villige til at diskutere et mere fleksibelt system, hvor nogle grupper kan vælge en kortere periode, hvis ydelsen til gengæld sættes op.

Lignende forslag er af flere omgange kommet fra de radikale, som kan forventes at ville lægge stemmer til en samlet reform, der skal forhandles i forbindelse med finansloven. Men allerede nu har S-udspillet fået en lunken modtagelse fra fagbevægelsen, og det vil da også kræve markante forbedringer på både arbejdsmiljø og efteruddannelse, før S og SF vil stemme en reform igennem sammen med VK.

Men også fagbevægelsen og de offentligt ansatte er tilgodeset i plan-B. Under den ellers noget slidte overskrift 'Kvalitetsreform' lover statsministeren at støtte en lønkommission. Et emne som regeringen efter valget trak i land på, og som indtil nu har fremstået som et løftebrud, som oppositionen i form af S, SF og DF har kunnet plage regeringen med.

'Som udgangspunkt' følger der ikke penge med, hvilket giver Fogh mulighed for at fremstå som endog meget generøs, skulle han finde nogle hundrede millioner at dele ud af. Hvor meget ligelønsaspektet vil fylde, er endnu uafklaret, men meget taler for, at det vil indgå som et krav fra dele af fagbevægelsen, der omvendt skal acceptere statsministerens krav om, at de dygtigste skal have mere i lønningsposen. Får regeringen en aftale igennem med arbejdsmarkedets parter, bliver det svært for oppositionen at stå uden for.

Grøn profil slibes af

Miljøprofilen og en langsigtet grøn satsning bliver pudset af med to nye overskrifter på dagsordenen.

Først et mere grønt landbrug med en udbygning af de danske naturområder. Her skal nye nationalparker og rent drikkevand være de bærende elementer. Både natur og landbrug får en 2020-plan med fra regeringen, som sandsynligvis får både R og DF med ombord.

Her kan det til gengæld bliver sværere med S og SF, som traditionelt står meget hårdt på stramme krav til et bedre miljø. Foghs planer for mindre udledning af pesticider og kvælstof vil muligvis ikke være tilstrækkelig ambitiøse for venstrefløjen. Hos oppositionen opfattes de grønne aspekter af Foghs plan som en opvarmning til næste års klimamøde, og efter lang tids strid om vindmøller og biogasser lykkedes det i foråret regeringen at indgå et bredt forlig, som ser pænt ud, når Danmark i 2009 skal profilere sig internationalt. Det taler for, at regeringen vil strække sig langt for at nå en bred aftale, når det drejer sig om den grønne profil.

Vold og kollektiv trafik

Også trafikken får et grønt nøk opad. I modsætning til sin motorvejsbegejstrede trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen gør Fogh det klart, at udbygningen af motorveje ikke kan fortsætte.

Og så skal der investeres i den kollektive transport især i hovedstadsområdet og i Østjylland. I gårsdagens udgave af Jyllands-Posten afviste Pihl Lorentzen dog at give flere penge til den kollektive bustrafik, men her må Foghs melding ventes at overtrumfe V-ordføreren. Hvorledes pengene skal prioriteres vil fremgå af det finanslovsudspil, regeringen lancerer den 26. august.

Som et sidste punkt imødekommer statsministeren DF med et forslag om tryghed i nattelivet. Forældrene til unge hærværksmænd skal gøres erstatningspligtige, og det skal være nemmere for diskoteker at afvise besøgende. Regeringen kommer med et udspil til efteråret, og på dette felt kan Socialdemokraterne tænkes som en oplagt aftalepartner.

Samlet set kan man vente, at Fogh vil hive aftaler hjem, der på samtlige punkter er bredere end de vanlige VKO-forlig. Og hos S og SF kan man så imødese de forestående forhandlinger om kommunernes økonomi som lejlighed til at drive benhård oppositions- og velfærdspolitik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Mht dagpengene er socialdemokraternes udspil om et mere fleksibel dagpengesystem vel ikke så dumt.
Fx vil flere højt lønnede være mere villige til at stå i en A-kasse, hvis de fik en højere dagpenge udbetaling end de ca 40 pct, som de får i dag. Ligeledes kunne deres dagpengeperiode sættes til fx 1 år.
De lavt lønnede kunne forsætte med de gældende regler, da denne gruppe får mellem 80 og 90 pct dækning og da de er mere udsatte for at ryge ud af arbejdsmarkedet end de bedre uddannede skal deres dagpenge periode være længere.

Dorte Sørensen

Kravet om præstationsløn og færre sygedage hænger ikke sammen. Da komkurrence og vel også krav om hemmeligholdelse af egen løn skaber et dårligt arbejdsmiljø og øger tendensen til at gå ned med stress mv.
Ligeledes virker det underligt, når Fogh Rasmussen den ene dag lover en lønkommission og så trækker i land for så igen at love en., men vel at mærke uden penge med.
Tror Fogh Rasmussen ikke, at den danske befolkning kan tænke og vurderer hans slingerkurs.

Efterlønnere og pensionister - en potentiel arbejdskraftreserve?
En uudnyttet idé til vores folketingspolitikere..

Ganske mange af mine mere end 60 årige bekendte udfører arbejde i hus og hjem hos sig selv og hos venner, hvor aktivitetsniveau og -tynge svarer til det, der skal udøves i et lønarbejde. Så - måske ligger der en ganske stor uudnyttet LØNarbejdskapacitet i denne gruppe.

Så vidt jeg kan se mangler der operationel viden om, hvordan folk på mere end 60 år forholder sig til periodevist at række arbejdsmarkedet en hjælpende hånd i en tid, hvor behovet for arbejdskraft angiveligt er større end det pt. aktualiserbare udbud.
Hvad med konkret at undersøge de mere end 60 åriges ønsker til, f.eks.
- i hvor mange uger/måneder om året vil du evt. arbejde i hvor mange timer om dagen/ugen? (F.eks. 3 måneders lønarbejde og 2 måneder lønarbejdsfri med 30 timer om ugen?)
- hvilke initiativer skal der til, for at du evt. vil genindtræde i et arbejde? (f.eks.: skal kommunen/A-kassen henvende sig direkte til dig med et tilbud om at afdække dine ønsker og muligheder?)
- hvilke indtægtsforhold m.m. skal gælde for dig, for at du frivilligt vil genindtræde på arbejdsmarkedet i en eller flere perioder?
- osv
Og så lade undersøgelsens resultater indgå i arbejdsmarkedspolitikkerne.

Venlig hilsen
Stig Ryhl