Forskere vækker de døde til live

Syntetisk liv er ikke længere ren science fiction. Danske og udenlandske forskere mødtesi sidste uge for at debattere mulighederne og konsekvenserne af en skabelsesberetning version 2.0
-Når vi leger med noget så uforudsigeligt som livets brikker, kan det få alvorlige konsekvenser,- sagde Mark Bedau, professori filosofi og humaniora, på en konference om kunstigt liv på Roskilde Universitetscenter fredag.

-Når vi leger med noget så uforudsigeligt som livets brikker, kan det få alvorlige konsekvenser,- sagde Mark Bedau, professori filosofi og humaniora, på en konference om kunstigt liv på Roskilde Universitetscenter fredag.

Sophie Bech
18. august 2008

Mikroskopiske maskiner vil måske i fremtiden kunne reparere huller i tænderne, kunstigt skabte mikroorganismer vil kunne nedbryde kræftceller i kroppen, og syntetiske bakterier vil kunne hjælpe med at producere miljøvenlige brændstoffer.

Glade fremtidsdrømme er der mange af, når det gælder forskningen i kunstigt liv, men spørgsmålet er, hvilke konsekvenser det har at rode med selve livets mysterium.

Det var både mulighederne og farerne ved at arbejde med kunstigt liv, der var til debat under konferencen Science Sunrise på Roskilde Universitetscenter i sidste uge.

Indtil videre er der dog ikke skabt nogen Frankenstein. Det er helt primitive og ikke-begavede livsformer, forskerne har skabt i reagensglas. Tidligere på året kom den første kunstigt fremstillede bakterie til verden i USA, men selv om der stadig er et stykke vej til kunstigt, intelligent liv, så er det ifølge de fleste af forskerne fra ind- og udland kun et spørgsmål om tid.

De ting, som den syntetiske biologi arbejder med i laboratorierne, er dog ikke fosterceller eller kloninger, men oftest ganske simple ingredienser som i en salatdressing.

"Bliver olie, vand, salt med mere rystet sammen på den rigtige måde, så vil de spontant bevæge sig. Ingen vil sige, at vi så har skabt liv, men det er et eksempel på syntese fra scratch," forklarer Mark Bedau, der er professor i filosofi og humaniora på Reed College i USA.

Men vejen til kunstigt og intelligent liv er måske ikke så lang. Mark Bedau viser en liste med en 10-12 punkter, der skal til, før forskerne har skabt kunstigt liv af dødt materiale.

"På nær et enkelt punkt på den her liste, så har forskere rundt omkring i verden allerede frembragt de her processer i laboratorierne. Det, de mangler, er at få dem sat sammen," forklarer han.

Risici mener han ikke, der er mange af på nuværende tidspunkt:

"Der er tale om simpel gymnasiekemi på nuværende tidspunkt, men hvis forskerne bliver i stand til at skabe celler kunstigt fra bunden, så vil der selvfølgelig være en risiko forbundet med denne forskning."

Mark Bedau er dog imponeret over, hvor meget forskerne i kunstigt liv tænker over de etiske perspektiver i forskningen. Men advarer også:

"Vi kan måske give folk en falsk angst for det her, inden vi overhovedet ved, om det er farligt."

Kan ændre vores liv

En af de forskere, der arbejder med at frembringe kunstigt liv herhjemme, er Steen Rasmussen, der er leder af Center for Fundamental Living Technology på Syddansk Universitet.

Han arbejder med at skabe protoceller helt fra bunden skabt af simple ingredienser, der minder om olivenolie, håndsæbe, optisk hvidt og dna. Og selv om de kun er nået et lille stykke på vejen til kunstigt frembragt liv, så mener han alligevel, at der vil blive tale om en teknologisk revolution, der gør det nødvendigt at oprette en institution, der kan tage stilling til konsekvenserne af forskningen.

"Det er skørt. Vi taler om alle mulige andre problemer, men aldrig om denne del af videnskaben, som kan komme til at ændre vores liv fundamentalt," siger Steen Rasmussen.

Desværre er der ikke en eneste politiker til stede ved arrangementet, men måske skal sådan et organ også være uafhængigt af politiske interesser, påpeger et par af deltagerne på konferencen.

Bioterror

En af dem, der overvåger farerne i den nye forskning, er Gerald Epstein, der er senior fellow i forskning og sikkerhed på Center for Strategiske og Internationale Studier i USA.

"Vi har længe vidst, at biologiske våben er farlige, men der er i praksis kun få eksempler på terrorangreb," forklarer han. De breve, der er blevet sendt med giftstoffet miltbrand i USA i 2001, er et af dem.

Problemet med biologiske våben i forhold til atomvåben eller konventionelle våben er, at det er svært for folk, der overvåger området, at se, om bestanddelene skal bruges til forskning, fremstilling af medicin eller til at slå tusindvis af mennesker ihjel med, forklarer Gerald Epstein:

"Der er ingen dele af biologiske våben, der er unikke og kun kan bruges til våbenfremstilling."

Det eneste, sikkerhedseksperter på området ved, er, at den forskningsmæssige udvikling gør, at det vil blive langt nemmere at få fat i f.eks syntetisk fremstillede sygdomsvira som influenza, ebola og kopper. Et stort antal firmaer producerer allerede i dag kunstigt fremstillet dna eller dele af dna, der kan købes for en relativ lille sum penge.

"Vi frygter egentlig ikke så meget terrorister, der begynder at udforske biologien, som vi frygter biologer, der bliver terrorister. Mange tusinder af unge overalt i verden vil i de kommende år blive uddannede biologer," forklarer Epstein.

Spørgsmålet er, hvordan et marked for syntetisk fremstillet biologisk materiale kan kontrolleres. En af tilskuerne i salen påpeger, at repræsentanten for det kinesiske Landsbrugsministerium på konferencen ikke engang vidste, hvor i landet der blev eksperimenteret med kunstigt liv.

"Hvordan vil I kunne holde øje med, om bittesmå kinesiske firmaer går rundt og sælger kunstigt fremstillede sygdomsvira?"

Epstein mener, at der skal skabes nogen fælles internationale standarder på området, så det bliver problematisk for de enkelte lande ikke at have kontrol med det biologiske materiale, de fremstiller.

Fra aber til salatdressing

En af konferencens deltagere mener, at forskerne ikke bare kan nøjes med at kigge på de helt praktiske skadevirkninger af kunstigt liv.

"At vi kom fra aberne, var et stort nok chok. Hvor meget mere oprørende vil det ikke være at finde ud af, at vi kom fra salatdressingerne. Vi bliver nødt til også at overveje, hvad den her forskning vil betyde for vores opfattelse af os selv som mennesker."

Derfor er det essentielt, at forskerne ikke negligerer de typiske bekymringer fra omgivelserne som værende ligegyldige eller fordomsfulde, mener Mark Bedau:

"Folk bekymrer sig for, at forskerne spiller gud, og det er et problem, som mange af os bare affejer," mener Mark Bedau og erkender, at han har gjort det så sent som i sidste uge; affejet et argument imod syntetisk liv med, at det bare var religiøs snak.

Da forskeren Hamilton Smith blev spurgt af en journalist, om han ikke legede Gud, når han eksperimenterede med at skabe kunstigt liv, svarede han: "Vi leger ikke." Og det er sådan en bemærkning, som ikke kun rammer de stærkt troende.

"Når vi leger med noget så uforudsigeligt som livets brikker, så kan det få alvorlige konsekvenser. Hvis vi havde guddommelige kræfter, så vi kunne forudse, hvordan det, vi forsker i, vil påvirke folk i fremtiden, hvis vi var fuldstændigt fejlfri og aldrig blev påvirket af firmaer, ambitioner eller penge, så kunne vi måske føle os sikre på, hvor forskningen ville føre os hen. Men det er vi desværre ikke," mener Mark Bedau.

En gråhåret herre i forsamlingen forsvarer sig med, at mange forskere skam også er religiøse:

"Men vi spiller ikke gud, vi udforsker lovene for livet, som vi gjort det hele vores liv som forskere."

En filosof påpeger: "At producere liv er ikke det samme som at forstå livets mysterium, og ved vi ikke allerede, hvordan vi skaber liv?"

Biologens modsvar lyder:

"Men at skabe liv fra bunden af. Kan du det?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu