Læsetid: 3 min.

Frank Grevil klager over afsoning

Den tidligere FE-officer har klaget til Ombudsmanden over, at Kriminalforsorgen nægter at tage hensyn til hans rolle som eneforsørger af 15-årig datter
Indland
30. august 2008

Den tidligere efterretningsofficer Frank Grevil klager nu til Ombudsmanden over Kriminalforsorgens manglende hensyntagen til hans rolle som eneforsørger for en 15-årig datter. Grevil, der i øjeblikket afsoner en fire måneders fængselsdom for at have udleveret en række hemmeligstemplede Irak-vurderinger til pressen, mener, at han er offer for en negativ forskelsbehandling fra Kriminalforsorgens side.

Trods flere ansøgninger og visitationsbesøg på familieorienterede fængsels-pensioner i nærheden af København, har Kriminalforsorgen insisteret på, at den tidligere FE-analytiker med speciale i masseødelæggelsesvåben, afsoner sin straf i Horserød Statsfængsel uden for Helsingør, hvor han ikke kan have daglig kontakt med sin datter.

"Hvis det stod til Direktoratet for Kriminalforsorgen, var jeg blevet sat til at afsone i Midtjyllands Statsfængsel i Nørre Snede - fire timer fra vores hjem. Det har direktoratet krævet flere gange, men efter protester er jeg endt i Horserød. Det er selvfølgelig bedre, men det bedste ville have været afsoning på en fængselspension, hvor jeg ville have haft mulighed for at være sammen med min datter dagligt. Som situationen er nu, har Direktoratet med fuldt overlæg berøvet en 15-årig hendes eneste forælder," siger Frank Grevil, der er enkemand, og fortæller, hvordan hans datter kun havde en nabo at søge trøst hos, da hendes morfar pludselig døde tidligere på ugen.

"Selv fik jeg først besked om dødsfaldet dagen efter og kunne derfor ikke være hos hende, da hun havde brug for mig," siger han og mener, at "det ligner et politisk diktat," der skal sikre, at han får maksimal straf.

Usaglig behandling

Kriminalforsorgen ønsker ikke at udtale sig i en konkret sag, med mindre der foreligger en skriftlig accept fra den indsatte.

Generelt kan den ansvarlige kontorchef, Tina Issing, kun sige, at "det altid beror på en konkret vurdering, hvilke hensyn der skal tages til afsonere med ansvar for mindreårige børn."

Ifølge fængselsinspektør Arne Ougaard har indsatte med ansvar for mindreårige børn typisk udgang hver anden weekend afhængigt af de familiære forhold. Derudover har fængslet bevilget Frank Grevil en række såkaldte § 31 udgange, der giver ham mulighed for at være sammen med datteren i otte timer ad gangen. Men det rokker ikke ved, at datteren generelt må klare sig uden daglig forældrekontakt, understreger Grevil.

Hans advokat, Bjørn Elmquist, kalder behandlingen af Frank Grevil "meget atypisk".

"Jeg kan ikke dokumentere det, men det virker som hans ansøgninger både om benådning, udsættelse og afsoning på familiepension er blevet behandlet på en usaglig måde," siger han og understreger, at selv om Grevils datter er 15 år, "har en pige i puberteten også brug for forældreomsorg".

Elmquist erkender, at det er for sent at ændre på afsoningsforholdene nu, eftersom den 47-årige tidligere efterretningsofficer ventes løsladt medio september.

"Formålet med klagen er snarere at finde ud af, om han er blevet retfærdigt behandlet eller ej", siger Elmquist.

Frank Grevil, der er udannet civilingeniør og major af reserven, var ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste i perioden 2001-2004, hvor han valgte at bryde sin tavshedspligt og overlade en række af FE's såkaldte trusselsvurderinger til Berlingske Tidende. Vurderingerne viste, at FE var væsentlig mere usikker på Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben end den danske regering.

Ved en efterfølgende retssag blev journalisterne Michael Bjerre og Jesper Larsen samt daværende chefredaktør Niels Lunde frikendt for at have gjort noget strafbart, da de videreformidlede FE's vurderinger af den irakiske trussel. I modsætning til Grevil havde de tjent offentlighedens interesse, bestemte Københavns Byret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Du har ET problem, Frank.
Du er en mand !!!!

Hvis du var kvinde, var højst sandsynligt ikke kommet til at afsone straffen af hensyn til barnet.

Hans Jørgen Lassen

Denne sag er i det hele taget pinlig for det danske retssystem. Men manden har ikke magtfulde personer eller institutioner til at bakke ham op.

Jeg, vi, burde for længe siden have dannet en komité, ført en kampagne osv.

Næste gang tager de din nabo ...

og så tager de dig.

Inger Sundsvald

Må jeg udtrykke min dybeste respekt for Frank Grevil, og min indignation over den behandling han og hans familie udsættes for.

Hans Jørgen Lassen.
Det er ikke for sent at dannet en komité og føre en kampagne. Der mangler bare én som f.eks. kan gøre dette, evt. på nettet, med henblik på støtte og genoprejsning af manden. Han har brug for al den støtte han kan få.

Jens Sørensen.
Er du nu dér igen med din paranoia. Tror du virkelig selv på, at det ville have været anderledes for en kvinde, som i den grad udleverede regeringen?

Undrer mig lidt over at Berlingske ikke har skrevet om det her.

Inger Sundsvald

"Han har intet afsløret af reel værdi for nogen som helst."

Nej, men i fængsel skulle han!

Hvad skulle verden i øvrigt gøre, hvis alle bare makkede ret som lydige soldater - deltog i tortur, en ulovlig krig m.v.? Gudskelov for de 'anarkistiske'.

Hej igen Inger uden argumenter,

Til forskel for dig kan jeg rent faktisk dokumentere at der bliver taget hensyn til køn ved strafudmåling.
I flere domme er der offecielt taget hensyn til at moderen var enlig forsørger.

Undersøgelser, som man selvfølgelig tage med et gran salt, har vist at hvis man gruppere afsagte domme i nogenlunde sammenlignlige grupper, ja så får kvinder en væsentlig lavere straf end mænd.

Eller hvad med den frygtelige Tøndersag ( incest )
Faderen fik 10 år, moderen gik rundt i Tønders gade dagen efter retsagen var forbi !!!!!

Men iøvrigt burde vi støtte om om Frank Grevil Hvis man skulle straffes, hvilket trods alt er OK, burde der virkelig falde brænde ned over nedarbejdere i PET og i regeringen.

Hans Jørgen Lassen

Peter P,

jeg synes jo, det er fint, prisværdigt og tilmed modigt, at en mand som Grevil afslører, at regeringen lyver.

Synes du, at han skal straffes for det?

Synes du, at det er helt i orden, at regeringen lyver?

Synes du, at det var helt i orden i orden, at Anders Fogh fuskede i sin tid som skatteminister?

Synes du, at det er helt i orden, at Anders Fogh førte Danmark i krig i Irak på løgnagtigt grundlagt?

Tror du også på Vorherre, Jesus, og jomfrufødsler?

Fogh: "Saddam har masseødelæggelsesvåben - det er ikke noget, vi tror, men noget vi ved."

Peter P.

Jeg tror du blander tingene sammen.
Problemet er ikke om grundlaget for Irak-krigen er forkert eller ej.
Dog vil jeg påpege at hvis man stadig i dag vil påstå at grundlaget samt FN mandatet var i orden, er man endog MEGET lang ude.

Næh, Frank Grevil sagen handler om at PET udfærdiger en rapport, der siden han ÆNDRES af regeringen så den passer ind i Fogh's verden.

Det var derfor Grevil reagerede.

Når en regeringen ændrer en yderst vigtig rapport, ( skal DK i krig eller ej )
således at befolkningen og folketing får et forkert indtryk af virkeligheden , ja så må man da mildest talt sige at det er at vildlede.
Da du i dit sidste indlæg ret præcist skriver hvad der burde ske med de ansvarlige med Fogh i spidsen, hvis de havde vildledt, kan vi vel blive enige om at der straks burde rejes en ny anklage.

Men regeringen gjorde som de plejer.
De oprettede en intern undersøgelse af forløbet. Undersøgelsen af Regeringen blev udført af...............regeringen selv!!!

Om du vælger at sammenligne Fogh-regeringen med Burma eller Sudan, er dit eget valg.

Simon Kongshøj

Peter P,

Ja, men problemet er jo netop at Fogh sagde at vi ved at Saddam *har* masseødelæggelsesvåben, ikke at han *har haft* dem. At han har haft, og brugt, masseødelæggelsesvåben er der nok ikke mange, der har modsagt. Spørgsmålet er, om han stadig havde dem, da krigen begyndte.

Du har to problemer, Frank.

Du er ikke alene end en mand, men du er den første, der har dokumenteret, at Komiske Anders fortjener betegnelse.

PS: Alle ved/ vidste at Irak havde haft og havde anvendt masseødelæggelsesvåben, men Komiske Anders var den eneste her til lands, der VIDSTE, at Irak stadig havde dem.

PSS: Det havde Irak ikke

PSSS: Jeg vil lige sige, at han selv sagde det !

Peter P. det er faktisk gså "dokumenteret fra adskillige kilder", at Saddam
1. ikke havde Sarin eller andre masseødelæggelsesvåben, da han blev angrebet i 2003
2. At Bush og Fogh vidste, at det var meget usandsynligt at han havde dem (100% sikker kan man aldrig være).

og 3.
At både Bush og Fogh, da det blev afsløret, at han ikke havde dem, løj og påastod at våbnene aldrig havde været årsag til krigen.

Men det er måske et sprogligt problem. Måske kender Fogh og Bush ikke forskel på "har" og "har haft"?

"Han har intet afsløret af reel værdi for nogen som helst."

Peter P.: Du har i hvert fald afsløret, at du slet ikke har sat dig ind i sagerne.

Frank afslørede nemlig, at regeringens (Anders Foghs og Per Stig Møllers) skråsikre udtalelser om masseødelæggelsesvåben ikke stemte overens med FE's egne vurderinger. Til det kan man tilføje, at regeringen havde fået FN rapporter, der fortalte, at hvis der (mod våbeninspektørernes vurderinger) var biologiske våben tilbage, måtte de være henfaldne til værdiløs slim. Det forhindrede jo ikke vores løgner af en statsminister til at tale om den store trussel fra Irak, dagen før krigen startede. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Fogh ikke bare var stupid - han løj for at sikre støtte til krigen.

En af de mere interessante trusselsvurderinger, som Frank lækkede til Berlingske Tidende var den, som omtalte USAs overvejelser vedr. hvorvidt de skulle forsøge at få opbakning i FN til krigen. Det var nemlig FE's vurdering, at USA ville "droppe FN-Sporet" hvis de ikke kunne få opbakning i Sikkerhedsrådet til krigen. Krigen var jo planlagt, uanset om de kunne få en blåstempling i FN. Som vi alle ved, droppede USA FN-sporet og angreb alligevel. Dette notat var selvsagt politisk belastende for vores regering hrehjemme, som støttede USAs krig udenom FN.

Hvad med et staffelovstillæg med tilbagevirkende kraft ? Vi skal sgu da have fat i dem, skal vi ikke ?

Inger Sundsvald

Journalisterne på Berlingske Tidende gik fri. Her er en lille opdateing:

http://politiken.dk/debat/kroniker/article563266.ece

Inger,

Tak for en interessant artikel

Inger,

vedr. mit indlæg om rabat til kvinder i straffesager.

Læs følgende artikel fra BT.

http://www.bt.dk/article/20080910/krimi/809100305/

Inger Sundsvald

Frank Grevil er en helt!