Læsetid: 3 min.

'Genopbygningen af Afghanistan går for langsomt'

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) vil øremærke en større del af den danske bistand til jobskabelse og forbedring af levestandarden i Afghanistan
Indland
28. august 2008
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) vil øremærke en større del af den danske bistand til jobskabelse og forbedring af levestandarden i Afghanistan

"Hvor meget blod skal der flyde, før det internationale samfund er parat til at erkende sine fejl og lægge Afghanistan-strategien om?"

Det spørgsmål stiller den uafhængige tænketank Senlis Council efter de seneste ugers optrapning af krigen, der tidligere på ugen kostede nok en dansk soldat livet.

Genopbygningen af landet går alt for langsomt, og derfor taber vi til Taleban, lyder advarslen fra organisationens leder, Emmanuel Reinert, der bl.a. i Information har opfordret Danmark og resten af det internationale donorsamfund til at gøre langt mere for at få gang i den økonomiske udvikling.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er enig i, at det går alt for langsomt, men hun mener ansvaret ligger hos de andre donorlande. Hun er dog parat til fremover at øremærke en større del af den danske bistand til jobskabelse og forbedring af levestandarden.

Send flere penge

"Jeg er helt enig i, at der skal ydes en ekstra indsats for at vende udviklingen og sikre befolkningen opbakning til den afghanske regering. Det er bl.a. derfor, at Danmark fordobler sin civile bistand til Afghanistan fra 230 til 430 millioner kroner," siger Tørnæs som svar på kritikken og opfordrer de andre donorlande til at gøre det samme.

Ifølge paraplyorganisationen ACBAR, der repræsenterer 94 NGO'er, som arbejder i Afghanistan, bruger det internationale samfund alt for få penge på civil genopbygning. Ifølge organisationens seneste rapport bruger det amerikanske militær tæt på en halv milliard kroner om dagen i Afghanistan, mens den civile bistand fra samtlige donorlande beløber sig til blot 35 millioner kroner om dagen.

Den danske bistand til Afghanistan udgør fremover tre procent af den samlede udviklingsbistand. Og det beløb er udviklingsministeren ikke til sinds at skrue op for.

"Det danske program har samme omfang som flere af vores programsamarbejdslande i Afrika, så der er bestemt tale om en pæn indsats. Det må være de andre donorlande, der skal gøre det," siger hun. Ifølge ACBAR mangler det internationale samfund i øjeblikket at betale 40 procent af de 125 milliarder kroner, som de har lovet at bidrage med.

Tørnæs understreger imidlertid, at det ikke kun er flere penge, der er brug for. Der er også brug for at ændre den måde, pengene bruges på. Ifølge ACBAR kanaliseres to tredjedele af den internationale bistand uden om den afghanske regering, og det er efter Danmarks opfattelse med til at undergrave den afghanske regerings troværdighed. Danmark kanaliserer næsten al sin bistand gennem den afghanske regering, som så står for de forskellige projekter efter princippet hjælp til selvhjælp.

"Det ville hjælpe meget, hvis de andre donorlande fulgte vores opskrift," siger Tørnæs.

Utålmodige afghanere

En meningsmåling, som Senlis Council har gennemført blandt 17.000 afghanere viser, at kun hver femte kan mærke konkrete fremskridt og mener, at der bør lægges meget større vægt på jobskabelse og varig økonomisk udvikling. I dag er Afghanistan 90 procent afhængig af donorbistand og må importere næsten alt fra nabolandet Pakistan.

Ulla Tørnæs erkender, at kun en mindre del af den danske bistand går til decideret jobskabelse. De fleste penge går til uddannelsessektoren, hvor Danmark bl.a. trykker skolebøger, finansierer skolebyggeri og renovering af et lærerseminarium.

Ifølge en opgørelse fra den danske ambassade i Kabul har Danmark siden 2003 brugt omkring 60 millioner på mikrolån til cirka 15.000 enkeltpersoner, især kvinder.

Derudover har Danmark bidraget til det landsdækkende genopbygningsprogram National Solidarity Programme, NSP, med 95 millioner kroner, der bl.a. omfatter 40 større og mindre projekter med økonomisk sigte samt en række investeringer i el, vand og veje.

Hele NSP-programmet beløber sig til 5,5 milliarder kroner, men mikrolåneprogrammet i alt beløber sig til 2,2 milliarder kroner.

Ulla Tørnæs er åben over for at øge bevillingerne til jobskabelse og forbedring af levevilkårene, når de nye Afghanistan-midler skal fordeles.

"Det er meget foruroligende, at så få afghanerne kan få øje på fremskridt. Jeg er altid parat til at justere og lytte til gode argumenter og vil gerne se på, om vi kan gøre mere i den retning. Indtil videre har vi valgt at lægge hovedvægten på uddannelsesområdet, men det er jo det lange seje træk, som først kan mærkes på længere sigt", siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

" Ifølge organisationens seneste rapport bruger det amerikanske militær tæt på en halv milliard kroner om dagen i Afghanistan, mens den civile bistand fra samtlige donorlande beløber sig til blot 35 millioner kroner om dagen. "

Fed forretning ... 180 milliarder kroner om året ! USA alene !

Dårlig forretning ... 6 milliarder kroner om året til civil opbygning ! Fra alle !

En stor del af USA's 180 milliarder er nok lønninger, skulle jeg tro, så det må være godt for de små lokale afghaneske forretninger ... fødevarer, tøj, osv .... eller er jeg mon bare urimelig naiv.

Kom ind nogle af jer der kender forholdende dernede, og fortæl os om det er ligesom det er/ var hos de amerikanske styrker i f.eks. Tyskland: De byggede et lille USA, hvor "styrkerne" boede og levede som om de var et-eller-andet sted i USA.

Hvad har danske udgifter til det danske militær i Afghanistan været siden sjeren i 2001 eller 2002 ? I kroner, tak, ikke finurlige procenter !

Og hvad har de danske bidrav til civil opbygning været siden sejren i 2001 eller 2002 ? Igen i kroner, tak, ikke finurlige procenter ?

Og hvor er det, at de danske kostforplejninger køber ind ?

Hvad er det egentlig, der skal genopbygges for alle disse penge?

Afghanistan er et agrarsamfund, hvor hovedparten af befolkningen bor i hytter, der er lavet af tørret mudder.

Industri er et stort set ukendt erhverv. Så ligger der en dæmning og et par kraftværker, som amerikanerne byggede tilbage i 50'erne. Det kan vel ikke koste alverden.

Er der ikke snarere tale om, at der er et afløbsproblem, som det hedder i nødhjælpslingo, at der simpelthen ikke rigtig er noget at bruge pengene på?

Jeg havde ventet at se billeder af forventningsfulde afghanske drenge eller piger, som sad i skyggefulde skoletelte og modtog undervisning.... og så er meldingen at vi har bygget 10 MOSKEER ... "I guder"

Medtages samtidig fiaskoen med opiumsdyrkningen og de deraf følgende 10.000 'er af narkodødsfald i den vestlige verden og en NATO-indsat afghansk præsident der håndhæver sharia loven…

Ja så har jeg svært ved at se hvor det går fremad i krigen mod Allahs pjaltehær..

Jens Thorning

Der kommer efterhånden overhovedet ingen TV-billeder af frigjorte slør-kastende afghanske kvinder på skolebænken eller fodbodspillende børn. Sover Forsvarets Propaganda-Afdeling i timen?

Richard L

Du ved åbenbart meget lidt om Venstreorienterede .... Regel nr.1: Kend din modstander...

Jens Thorning

Ja, jeg er venstreorienteret, eller i hvert fald blevet det af deltagelse i dette forum, og som sådan er jeg ikke tilhænger af fundamentalistisk Islam, men beklager, at USA invaderede Afghanistan og tvang Europa med, selv det såkaldte Old Europe med Schröder og Chirac, for at finde Osama bin Laden. Det var en uklog overreaktion, idet bagmændene bag 11. september befandt sig i Saudi-Arabien (ja, måske endog i USA), ikke i Afghanistan, og det var netop bin Ladens hensigt at fremprovokere et angreb, som neutrale iagttagere bemærkede på det pågældende tidspunkt. Producenter og afsendere af miltbrand-pulver viste sig også at høre hjemme i USA, og eftersøgningen af bin Laden blev indstillet af Bush med begrundelsen, som ikke uddybedes nærmere, at Osama bin Laden var blevet irrelevant (!)

Christian De Coninck Lucas

Ulla Tørnæs har tydeligvis hjertet på rette sted, men vi kan intet gøre så længe ingen vil indrømme at vi er der for heroin og gas. Den afghanske valmue høst sender hvert år (undtagen da Taleban , som var styret af ISI og støttet af Washington i hemmelighed, reducerede den med 94%), $600 mia. ind i det amerikanske banksystem og det kan ikke leve uden.
Danske soldater, til trods for "good intentions" dør for penge og narko. Ikke for frihed eller landsopbygning. Cheney og Bush har med held fået en del politikere i Europa til at tro på deres enorme løgne, og et par enkelte har været med fra begyndelsen (Blair).
Da Harmid Karzia selv er tidligere Unocal Exec og reelt loyal til private interesser og ikke landet Afghanistan, er det forøvrigt også i hans interesse at holde kampen mod "Taleban"...også selvom NATO soldater går i ildkamp med lokale stammer rapporteres dert som "Taleban". Det lyder bedre end at vi ofte er i kamp med fattige afghanere uden fremtid.

Jeg er dybt bekymret over danske politikere, især i regeringen, der tilsyneladende fører politik baseret på myter, CIA cover storie og generel mangel på læsning af dybdeborende journalistik - uisær fra USA hvor det, make no mistake, for tiden er forbrydere der har mnagten. Det er hele Iran-Contra holdet, som Bush og Cheney bragte ind i 2001, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at i fremtiden vil selv de værste rygter og etbalerede historier om vise sig at være sande. Lige nu kan de gemme sig bag National Security (præcis ligesom CIAs dossier på Lee Harvey Oswald, som stadig er hemmelig),. men det vil ikke vare for evigt.

PS: Bush-familien har købt et stort landareal i Paraguay og bygger pt. et enormt hus. Det er især de yderst slappe udleveringsregler, som trækker.

Do the Math!

@ Kim Vibe

"Hvad er det egentlig, der skal genopbygges for alle disse penge?"

Godt spørgsmål ! Kunne Information ikke prøve at få Hr. Rasmussen til at forklare, hvad det er han forestiller sig ? Der er igennem årene bevilget ret mange penge ... og så læser vi om nogle få moskeer og vistnok også om nogle få skoler - der vistnok iøvrigt er blevet revet ned igen af den taknemmelige befolkning.

Information kunne passende ved samme lejlighed også spørge ham om, hvad de militære styrker udretter dernede, og om det de eventuelt udretter har noget med det politiske formål med deres tilstedeværelse at gøre.

Kim Vibe, du har vist været "dernede". Har du et svar eller en kommentar til mine spørgsmål fra 28. august ?

Øh, jeg skrev et svar til dig den 28., men jeg kan hverken huske det eller spørgsmålene nøjagtigt.

Se de to første indlæg i strengen ...

Per,

De forskellige nationers kontingenter handler lokalt, hvor de kan komme til det, men det siger sig selv, at der er en del ting, der ikke fås i Afghanistan. Så vidt jeg ved bruges de fleste af pengene på byggematerialer og entrepriser.

Madvarer kommer primært fra landene selv. Det er briterne, der står for den danske kostforplejning i Afghanistan via et privat britisk firma.

Og ja, De store lejre har så vidt muligt de fornødenheder, soldaterne forventes at efterspørge som blandt andet fastfoodkæder.

Så vidt jeg husker har prisen på engagementet i Afghanistan rundet et par milliarder kroner, men jeg er ikke helt sikker. Iøjeblikket koster det vist omkring en milliard om året.

Med hensyn til genopbygning har udenrigsministeriet så vidt jeg husker afsat 400 millioner til de næste fire år. Igen er jeg ikke helt sikker, men der er ingen tvivl om, at den militære tilstedeværelser koster flere penge end genopbygningen.

Og så er der jo som sagt ikke så meget at genopbygge, men man kan selvfølgelig bruge pengene på udvikling, hvilket der derimod er et rigtigt stort potentiale i.

Tak, Kim