Gratis offentlig transport vil være dyrt og måske ikke så effektivt

Kun fire procent af danske bilister vil tage bussen i stedet for bilen, hvis offentlig transport bliver gratis. Effekten ville være større i København end i provinsen, men det er en dyr løsning på byens trængselsproblemer, siger trafikekspert. I går blev bybusserne gratis i Lemvig, men det skal københavnere altså ikke regne med
Selv med gratis busser og S-tog vil mange stadig anvende den allerede anskaffede bil - eller to, viser undersøgelse.

Selv med gratis busser og S-tog vil mange stadig anvende den allerede anskaffede bil - eller to, viser undersøgelse.

Michael Bothager
2. august 2008

Bilerne ligger side om side i den københavnske trafik, men det får ikke trafikekspert Morten Marott Larsen til at anbefale gratis offentlig transport som middel til at lokke bilisterne over i busserne. Han var en af de forskere, som Teknologirådet i 2006 satte til at skrive en rapport om gratis offentlig transport.

"At gøre den kollektive trafik gratis er en meget dyr måde at fjerne bilerne på," siger han.

I Lemvig begynder man nu et etårigt forsøg med gratis bybusser, og her har man endnu ikke regnet på de økonomiske omkostninger. Men ifølge Teknologirådet vil det koste 1,8 mia. kroner om året i København og på Frederiksberg.

At gøre busser, tog og metro gratis er da også et forslag, som kun dukker sporadisk op på den københavnske lokalpolitiske scene. Indtil videre er det kun Enhedslisten, som er tilhængere af tiltaget, mens SF foreløbigt blot vil halvere taksterne.

I rapporten fra teknologirådet står direkte, at "gratis offentlig transport vil have langt større effekt i storbyerne end på landet".

Men det er ikke nok til at give en utvetydig anbefaling af tiltaget.

"Det er desværre ikke sådan, at alle bilisterne vil springe over i tog og bus, selv om det bliver gratis. Vi vil stadig opleve trængsel," siger han.

Bilister bliver i bilen

Ifølge beregninger i rapporten vil der nemlig blot blive kørt 10 procent mindre i bil i København, selv om busser, tog og metro var gratis. Det er dog væsentligt mere end de blot fire procent, som privatbilismen ville falde med på landsplan, hvis gratis offentlig transport blev en realitet.

Til gengæld så vil der komme 75 procent flere mennesker i busser og tog, hvis de bliver gratis. Ifølge Morten Marott Larsen vil det typisk være folk, som tidligere enten har cyklet, er gået eller helt er blevet hjemme, som ville bruge det gratis tilbud.

"10 mia. kroner på landsplan eller 1,8 mia. kroner alene i København er mange penge, når det ikke er væsentligt flere, der vil flytte sig over i den kollektive trafik. Det er så en politisk vurdering, om man skal bruge pengene på det, men det er i hvert fald mange penge," siger Morten Marott Larsen.

De penge tøver Enhedslisten i København dog ikke med at bruge.

"At gøre den kollektive trafik gratis vil være et gedigent løft, som vil gøre det meget mere interessant for folk at bruge den," siger Morten Kabell, medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune.

Dyr trængsel i byen

En af de poster, hvor gratis offentlig transport ville være positiv er trængselsomkostningerne, som i dag er på seks milliarder kroner om året, alene i København.

Netop trængsel bliver et stigende problem i de kommende år, og rapporten fra Teknologirådet forudser, at omkostningerne vil beløbe sig til op mod 15 mia. kr. i 2030 alene i København.

"På lang sigt er det værd at kigge på gratis offentlig transport, fordi vi kan se, at der kommer så meget mere trængsel," siger Morten Marott Larsen.

Allerede i 1997 gik den lille belgiske by Hasselt forrest og gjorde offentlig transport gratis og tilgængelig for alle.

Samtidig ønskede Hasselt at fremme forholdene for fodgængere og cyklister. Men under alle omstændigheder er privatbilismen ikke faldet mærkbart. Hvor der før var to borgere pr. bil er der i dag 2,12. Men Hasselt har heller ikke gjort noget specifikt for at holde bilerne ude.

"Vi har ikke indført afgifter eller gjort det mere besværligt at være bilist. Det er noget, som den belgiske regering skal gøre, hvis det er nødvendigt," fortæller Daniel Lambrechts, som er mobilitetschef i Hasselt Kommune. I København er Morten Kabell godt klar over, at gratis offentlig transport ikke løser alle trængselsproblemer.

"Jeg har ingen illusion om, at det vil fjerne alle bilerne, men hvis tallet er 10 procent, så er det også godt," siger han.

Morten Kabell vil lade tiltaget være en del af en større trafikpolitisk pakke, som også vil betyde indførelse af trængselsafgifter samt udbygning af S-tog og metro.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Pris for at indføre gratis offentlig transport i København og på Frederiksberg (i mia. kr.)

Fald i billetindtægter: - 1,4 mia.

Stigning i billetindtægter uden for København: +0,4 mia. Besparelse på billetopkrævning: +0,1 mia.

Mistede afgifter på biler: - 0,2 mia.Udgifter til øget kapacitet: - 0,7 mia. kr.

I alt: - 1,8 mia. kr.

Ved indførelse af gratis offentlig transport anslår forskerne, at der vil være tre færre dødsfald i København om året, og at 25 færre personer vil blive alvorligt såret i trafikken.

Kilde: Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport, Teknologirådet, 2006

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Hansen

Lige hjemkommet fra Europa må jeg sige, at forholdene i vore større byer ligger meget tilbage at ønske: fremfor gratis offentlig transport burde man nok nøjes med at sænke taksten (til niveauet i de fleste andre større byer i Europa) og så øremærke bruttoindtægten til massiv udbygning af den offentlige infrastruktur med sporvogne, mere metro, mere S-tog og måske flere egentlige banegårde.
Bortset fra det må man da sige, at en 75% fremgang for brug af offentlige transportmidler ved at gøre dem gratis i hovedstadsområdet, er ganske voldsomt, uanset om det er bilister eller andre, der vælger at benytte sig af muligheden. Den mulige efterspørgsel bør man da i højeste grad tage hensyn til, de mennesker er jo også vælgere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Schmidt-Rasmussen

Ideen med elektriske bycykler som en del af den offentlige transport ER i gang med at blive realiseret i Stuttgard:

"Tysk storby: El-scootere skal være vores bycykler
Stuttgart vil gøre det enkelt og billigt for byens borgere at transpotere sig rundt på miljørigtige elscootere. I første omgang køber bystyret 1.200 , der lejes på 250 ladestationer."

"Mercedes og Porches hjemby, Stuttgart, har netop indgået en aftale om, at den som en af de første i verden vil indkøbe en flåde elektriske øko-scootere, såkaldte LEV’s eller Light Electric Vehicle.

For at mindske antallet af forurenende biler på gaden underskrev Stuttgart 2. juni en hensigtserklæring med det seks år gamle britiske selskab Ultra Motor, som sælger miljøvenlige mellemting mellem cykler og motorcykler til Indien og USA.

Planen er at oplbygge et udlejningssystem af scooter-cykler, ligesom Københavns bycykel-system og Vélib for de parisiske pendlere.

P-pladser til de 1.200 scootere får forbindelse til Stuttgarts elnet via 250 opladningsstationer. I næste fase skal scooternes antal tidobles.

Cykelscooterne kan tilbagelægge 60 kilometer, før de skal oplades, og opladning tager et kvarter. En måneds leje af en cykelscooter koster 100 kroner, og en tur på 30 km kræver ifølge Ultra Motor samme mængde energi, som skal til for at varme vandet til to minutters brusebad.

Samtidig ligger Ultra Motor i forhandlinger med 12 andre europæiske storbyer."

Hvorfor skulle vi ikke indføre dette system i København?

Læs hele artiklen på: http://ing.dk/artikel/89025

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Kollektiv transport virker nogle steder i København. Ringbanen og metroen er eksempelvis gode. Men der er nogle ultimative krav der skal overholdes: Total driftsikkerhed, hvilket betyder ingen forsinkelser. Et aflyst tog er det værste der findes.

5 minuttersdrift er et andet must.

Sidste must: rengøring og "pænhed". Jeg synes det er træls af skulle forklare mine børn hvorfor der lugter af pis i elevatoren på min station.

Og så skal det lige nævnes at det stadig kan betale sig for vores lille famile at tage bilen til Magasin/Illums og betale parkering, hvis der skal handles udsalg eller julegaver. Det vil sige at parkeringsudgiften ikke væsentligt overstiger togbilletterne.

Cykelscootere lyder sjovt, men hvem gider at rende rundt med en i hånden?
Vi har jo også allerede erfaringer med gratiscykler!

med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Schmidt-Rasmussen

I modsætning til vores forældede og totalt ineffektive bycykelsystem, der ikke er en reel del af det offentlige transportsystem, så vil systemet i Stuttgard være en reel og meget billig del af det offentlige transportsystem, som ovenikøbet vil skaffe bedre plads på vejene og mindre forurening.

Bycyklerne har massive gummihjul og der mangler stort set altid bycykler, mens systemet i Stuttgard ligefrem har en forholdsvis kraftig, elektrisk hjælpemotor. Man vil komme hurtigere og billigere frem med sådan en, end med bussen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Schmidt-Rasmussen

Det var ikke nok at gøre den offentlige transport gratis i Hasselt:

”Men under alle omstændigheder er privatbilismen ikke faldet mærkbart. Hvor der før var to borgere pr. bil er der i dag 2,12. Men Hasselt har heller ikke gjort noget specifikt for at holde bilerne ude.”

En betalingsring om byen er løsningen på det problem.

Men hybridbiler, elektriske biler og andre næsten forureningsfri transportteknologier bør fritages fra at skulle betale for at køre ind i byen. Det må ikke handle om at chikanere bilisterne, men om at motivere dem til at forurene mindre. "Elbilerne holder for alvor sit indtog på de Europæiske veje i løbet af de kommende år. Inden 2015 vil 250.000 elbiler nemlig rulle ud på vejene, lyder spådommen fra analysefirmaet Frost og Sullivan. Ingeniøren skriver, at ifølge undersøgelsen Strategic Assessement of European Electric Vehicles Market vil der køre 250000 biler rundt i europæiske storbyer om få år, men København nævnes ikke i undersøgelsen, selvom DONG har konkrete planer om at indføre el-biler i København.
Årsagen til at el-bilerne vil gøre deres indtog i andre europæiske storbyer er de høje oliepriser og indførelsen af roadpricing eller andre betalingssystemer, som elektriske biler bliver fritaget for, skriver Frost og Sullivan i undersøgelsen. Læs resten på: http://ing.dk/artikel/89889
Men det er ikke biler, der er den værste synder, når det gælder den farligste form for luftforurening; partikelforureningen, der koster 34oo dødsfald hvert år.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) kunne næsten tegne et glansbillede af et Danmark med faldende luftforurening over hele linje, hvis det ikke var for de omkring 600.000 rødglødende brændeovne.
»Udledningen af PAH’er og partikler er steget – i modsætning til stort set alle andre former for luftforurening, som opgøres. Stigningen hænger sammen med en øget brug af brændefyring,« skriver DMU i en pressemeddelelse på baggrund af en ny opgørelse. I perioden fra 2000 til 2006 er partikelforureningen steget med otte procent, og ifølge seniorforsker Morten Winther, der er medforfatter til artiklen, så er emissionerne fra trafikken faldet markant, mens emissionerne fra landbruget er faldet en anelse.

Brændeovne står altså allerede i dag for 60 procent af udledningen af de farlige partikler og tallet stiger i takt med energipriserne.
EF-Domstolen fældede for et par dage siden en dom, der fastslog, at borgere kan kræve, at myndighederne udarbejder konkrete handlingsplaner, hvis EU's grænseværdier ikke bliver overholdt. Det bliver de allerede nu ikke og brændeovne er hovedsynderen. Antallet af brændeovne vil stige voldsomt i takt med, at energipriserne stiger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Det er svært at sammenligne problemerne i byer i forskellige lande og regioner - der er altid en række individulle forhold der spiller ind.

Københavns trængselsproblemer er for en stor dels vedkommende selvskabte - man har i mange år ført haft en politik, der begrænsede bilbanerne, parkeringspladserne o s v .

Hvis København ønsker endnu mindre trafik, så er den eneste løsning at lægge arbejdspladser i city ud i omegnen eller til provinsen - Nationalbanken og hovedbankerne behøver ikke at ligge i city (de kan godt ligge i Hillerød eller Roskilde o s v), Magasin og Illum kunne lige så godt ligge i et butikscenter i udkanten af København o s v, Ministerierne ved Slotsholmen kunne godt ligge i Høje Tåstrup eller et sted langs Lyngbyvejen.

De gode butikker på Strøget, Købmagergade m v kunne flyttes op til Strandvejen nord for København

Med en effektiv udflytningspolitik kunne København komme til at opleve et drastisk fald i trafikken, og så kunne Københavnerne og deres kommunalpolitikere gå og hygge sig med hinanden og lave endnu flere gågader og bilfrie zoner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Robert H er du ansat i Vejdirektoratet siden du har et så mørkt syn på en tilbage flytning til den kollektive transport.
Der kunne fx laves flere bus og cykelbaner, så bilisterne ustandseligt må holde stille og se hvordan cyklister og bustrafikken flyder forbi i en llind strøm.
Derudover var det ærgeligt at politikkerne ikke ville høre på trafik eksperterne, der anbefalede letbaner i stedet for Metrobyggeriet. Hvis politikkerne ikke havde ønsket dette præstis projekt, så havde København i dag haft omk 80 km letbane for samme pris, som den første etabe af Metroen.

Ikast har forøvrigt haft gratis busdrift, da kommunen vurderede at den ville spare penge ved ikke ar have administrationen med billetsystemet. Det er længe siden der har været noget om dette projekt, så jeg ved ikke om det gælder endnu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Schmidt-Rasmussen

Dorte Sørensen. For mig ser det ud som om, at du vil forhindre folk i at køre biler for at tvinge dem over i den kollektive trafik, for at de kan være med til at finasiere den.

En betalingsring om byen bør udelukkende målrettes til at få folk til at skifte over til de nye ikke forurenende transportteknoligier som f.eks. elbiler, der i øvrigt også afskaffer støjforureningen. Forskere mener faktisk at elbiler larmer så lidt at de er ekstra falrige for andre trafikanter, fordi man ikke kan høre at de kommer.

Hvis formålet er at begrænse forureningen med de livsfarlige partikler, der koster 3400 mennesker livet hvert år, så er det til gengæld brændeovne, der er hovedproblemet og som der skal sættes ind mod. Brændeovne uden partikelfilter bør forbydes i byzonen, foreslår det Økologisk Råd.

Forureningen fra brændeovne vil vokse og vokse, mens forureningen fra biler vil falde og falde efterhånend som f.eks. hybridbiler og elbiler bliver almindeligt udbredte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jean Thierry

Det er ikke en god idé at skifte fra rigtige cykler til elektriske knallerter, fordi der er tale om at øge energi- og ressourceforbruget og dermed alt andet lige forureningen. Så det er en god grund til ikke at indføre det system.

Den eneste virkeligt effektive vej til at begrænse biltrafikken er at lave bilfri gader og bydele. Det er jo pr. definition effektivt.

Den kollektive trafik skal være elektrisk og i stort omfang på skinner i form af sporvogne/letbane.

Metroudbygningen skal stoppes, da den er meget miljøskadelig med den enorme overflødige lastbiltrafik (op til 720 om dagen i tre år) som den skaber. I stedet skal vi have sporvogne/letbane. Der kan vi også få ti gange så meget for de samme penge!

Gratis kollektiv trafik er sympatisk, men nok også mere et socialt spørgsmål end et miljømæssigt. Hvis det skal indføres, så skal vi også have gratis cykler for at modvirke negative sundheds- og miljøeffekter fra, at folk skifter fra cykel og gang til motoriseret kollektiv trafik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Schmidt-Rasmussen

Elektriske knallerter vil appellere til folk, der synes at det er for hårdt at cykle til dagligt. De fleste cyklister vil foretrække at spare pengene og få motionen.

Så det vil være folk, der benytter transportmidler, der drives af fossile brændstoffer, der vil kørte på de elektriske scootere i Stuttgard, der OGSÅ er pedaldrevne. Hvis man kan få folk til at skifte fra de ekstremt forurenende sccootere til elektriske scootere er megen forurening sparet.

Biltrafikken skal ikke begrænses, men omlægges så folk kører i ikkeforurenede transportmidler. Elektriske biler, som det projekt som regeringen sammen med DONG vil indføre i Danmark bør fremmes af en betalingsring, der har til formål at fremme et teknologiskifte.

I øvrigt kommer det meste af den farlige forurening som dokumenteret fra brændeovne og den udviling vil accelerere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Vadmand

Lige for en oprdens skyld, Jakob: Stuttgart (sådan staves det) har OGSÅ et yderst velfungerende kollektivt transportsystem med U-bane, sporvogne og sågar en tandhjulsbane med plads til cykler (der er store højdeforskelle i byen). De påtænkte el-scootere er tænkt som et supplement, ikke som erstatning for kollektiv trafik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Ja, Per, det er utroligt, at ambitionerne for kollektiv trafik er så ringe i Danmark, når man ser, hvordan selv konservative tyske delstater som Baden-Württemberg og Bayern har sikret transport til en billig pris - også Karlsruhe har f.eks. et fremragende sporvognsnet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Schmidt-Rasmussen

Mange opfatter brændeovne som økologiske, fordi de angiveligt skulle være CO2-neutrale, hvileket eksperterne dog langt fra er enige om. Det ville være langt mere CO2-effektivt at afbrænde b2ændbart affald i kraft-varmeværker.

Fra dagens udgave af Ingeniøren:

"Brændeovne gør Danmark til Europas sorte partikel-får

Sort røg fra brændeovne har placeret Danmark i bunden af listen over lande, der bekæmper partikelforureningen. Siden årtusindskiftet har vi øget udledningen af partikler med 14 procent, mens de resterende europæiske lande i gennemsnit har smækket forureningen ned med 10 procent.

Af Thomas Djursing, torsdag 07. aug 2008 kl. 14:51

Danmark falder helt igennem i en ellers glædelig opgørelse over udviklingen i partikelforurening blandt de europæiske lande. I Europa er partikeludledningen af både små (PM 2.5)og store partikler (PM 10) faldet med 10 procent siden årtusindskiftet, men i Danmark går det den anden vej, viser en undersøgelse fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA).

Siden 2000 er forureningen med små partikler steget med 14 procent i Danmark, mens forureningen med større partikler er steget med otte procent.

Brændeovnene er klart den største årsag til partikelforureningen, og et stigende træforbrug har gjort Danmark til et af de sorte får på EU’s liste sammen med lande som Cypern, Ungarn, Letland og Slovakiet.

»De seneste år har vi oplevet et stigende træforbrug, der har sat partikelforureningen i vejret. Det er først nu, at vi begynder at se et fald på grund af nye krav til brændeovne,« siger kemiingeniør Ole-Kenneth Nielsen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)."

Læs resten på: http://ing.dk/artikel/90025

anbefalede denne kommentar