Læsetid: 2 min.

Ingen penge til at kortlægge 'sorte pletter'

18.000 cyklister kommer årligt til skade, men myndighederne har ikke fået gang i kortlægningen af 'sorte pletter' - de steder, der er farlige for cyklister. Systemet til registreringen er klar - men der er ingen penge til at få tastet oplysningerne ind
Indland
14. august 2008

En personbil og en 65-årig cyklist tørner sammen i et villavejkryds, fordi de begge er uopmærksomme et afgørende øjeblik. De to trafikanter kender hinanden af udseende, da de bor på samme vej. Efter sammenstødet, som har givet cyklisten nogle drøje knubs, bliver de to parter hurtigt enige om, at det letteste er, at bilisten selv straks kører cyklisten til skadestuen.

Sådan kan et typisk, lettere trafikuheld ifølge chefkonsulent ved Vejdirektoratet Sven Krarup Nielsen forløbe. Problemet, siger han, er, at politiet aldrig får kendskab til uheldet, og at der derfor ikke sker nogen opsamling af viden om farligheden af det pågældende villavejkryds.

Farlige steder, de såkaldt 'sorte pletter', kan imidlertid, når de er udpeget, gøres mindre farlige - for eksempel ved at ændre på opmærkningen af vejbanen, ved etablering af rumleriller, justering af perioden for grønt lys til cyklisterne, forbedring af oversigtsforholdene med videre.

Famler i mørke

Myndighederne mangler samlet viden om de omstændigheder, under hvilke cyklister skades eller dræbes. Kun syv procent af personskaderne blandt cyklister kommer til politiets kendskab.

Det vil sige, at vigtige oplysninger om over 16.000 skadede cyklister årligt aldrig rapporteres videre til de kommunale myndigheder, der kan gøre noget ved veje og kryds.

Derfor har Færdselssikkerhedskommissionen i sin nationale handlingsplan fra maj 2007 forlangt, at der inden udgangen af 2008 etableres en landsdækkende skadestueregistrering af trafikskadede cyklister og fodgængere, der ikke registreres i den officielle statistik i dag.

Sygehusdata skal via Sundhedsstyrelsens Landspatientregister overføres til Vejdirektoratet, som vil koble skadesdata med oplysninger om vejforhold med videre.

Cyklistforbundets direktør, Jens Loft Rasmussen, gør opmærksom på, at kommissionen har fremhævet skadesregistreringen som et særligt hastende initiativ og sat en tidshorisont på. Alligevel går sagen i slowmotion.

"Det er skræmmende, at skadesregistreringen ikke er på plads. Vejdirektoratet sidder klar med systemet og venter på data, men sagen er strandet på finansieringen," siger han.

Først penge om to år

Otto Larsen, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, vurderer, at der til indtastning af data på landets 40 skadestuer og drift af systemet er brug for 25-50 millioner kroner årligt.

Disse midler er ikke fundet endnu, og blandt andet Justitsministeriet har ifølge Otto Larsen ladet forstå, at man ikke ønsker at bidrage. Han regner ikke med, at det er realistisk at få Sundheds- og Trafikministerierne til at finansiere registreringen før 2010.

Vejdirektoratet, der om få uger afprøver registreringen med data, som frivilligt indberettes fra en håndfuld skadestuer, kommer altså til at vente flere år, før man kan videreformidle de livsvigtige oplysninger om sorte pletter til kommunerne. Sagen er strandet i ministerierne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her