Læsetid: 5 min.

Københavns Universitet lukker kritisk universitetsavis

Rektor på Københavns Universitet vil af hensyn til miljøet afskaffe Universitetsavisen i sin trykte form. Kritikere mener, at det er en økonomisk besparelse og en kærkommen lejlighed for ledelsen til at slippe af med et kritisk organ
11. august 2008

I næsten 35 år er Universitetsavisen dumpet ind af brevsprækkerne hos alle studerende og medarbejdere på Københavns Universitet. Fra 1. januar 2008 er det slut, for der skal den laves om til net-avis.

Lukningen af avisen begrundes af rektor Ralf Hemmingsen med klimahensyn, fordi "Københavns Universitet skal være et af de grønneste campusområder i Europa," som han skriver i et brev sendt til Universitetsavisen og universitets bladudvalg.

Beslutningen undrer både ansatte, studerende og eksperter, der ikke tror på, at CO2-udslippet kan være grund nok til at lukke en vigtig kritisk og uafhængig avis.

"Begrundelsen er absurd. Der er så meget papir rundt omkring på universitetet så at påberåbe sig klimaændringer, det holder ikke," siger Tom Fenchel, der er professor i Biologi på Københavns Universitet og skribent på det satiriske opslag i Universitetsavisen - 'opponenterne', hvor han ofte har langet ud efter universitetsledelsen. Han mener, at der ligger et andet motiv bag beslutningen:

"Det er svært at sige, hvad motivet kan være. Men man kunne da godt få den tanke, at det hænger sammen med, at Universitetsavisen fører en kritisk debat, og at der ikke er en passende tiljubling af universitetsledelsen i bladet," siger Tom Fenchel.

Universitetsavisen er kendt for at skrive kritiske historier om ledelsens beslutninger og for at have en fri debat.

Et ton mindre

De studerende på KU er også bekymrede over for lukningen:

"Vi synes, det er en rigtig dårlig idé og forstår simpelthen ikke, hvorfor, man gør det her. Jeg ved ikke, om det er, fordi avisen var blevet for kritisk, eller om det er en besparelse," siger Pia Mejdahl Daubjerg.

Den sidste forklaring hælder professor i Journalistik på RUC, Jørgen Poulsen til:

"CO2-udslip lyder da som en fin begrundelse, når man ikke vil sige højt, at man gerne vil spare nogle penge. Portoen er stigende og interessen blandt de unge studerende er sandsynligvis begrænset, så jeg synes, det lyder som en logisk beslutning, hvis man gerne vil spare penge," siger han.

Det koster 2,3 millioner kroner årligt at distribuere Universitetsavisen - penge som universitetet sparer, når man lukker papirudgaven

Rektor Ralf Hemmingsen fastholder imidlertid, at lukningen er et led i en klimastrategi:

"Det er et led i en omfattende aktion for at nedbringe vores CO2-udslip, og Universitetsavisen er bare et lille led i det," siger han og henviser til Klimaministeriets anbefalinger.

Ifølge universitetets beregninger vil man kunne spare 37 ton CO2 årligt ved at lukke avisen. Det svarer til mellem tre og fire danskeres årlige forbrug. Trods den beskedne besparelse fastholder Ralf Hemmingsen begrundelsen:

"Ministeriets kampagne hedder jo 'Et ton mindre', og der er tankegangen simpelthen, at mange bække små, gør en stor å," fortæller han

Universitetsavisens redaktør, Richard Bisgaard synes allerede, at man tager hensyn til klimaet, og han giver derfor heller ikke meget for begrundelsen.

"Begrundelsen er lidt tynd, for hvad er der egentlig at spare. Avisen er trykt på genbrugspapir og uddelt af cykelbude, så den kan ikke blive grønnere, hvis det endelig skal komme til det," siger Richardt Bisgaard.

Selv universitetets miljøforening Grøn Agenda, der er en studenterforening, som primært kæmper for miljøspørgsmål mener heller ikke, at en lukning af avisen bør ske i miljøsagens navn.

"Vi er da bekymrede for, at man nu bruger klimasagen som et figenblad til at dække over andre hensyn," siger Casper Mølck fra Grøn Agenda.

Besparelse

Rektor Ralf Hemmingsen lægger heller ikke skjul på, at der er en økonomisk gevinst ved omlægningen til netudgave.

"Hvis spørgsmålet er, om universitet sparer penge på det her, så er svaret ja. Hvis vi både kan udvikle et nyt format og spare penge samtidig, så ser jeg ingen problemer i det. Og det er i et år, hvor vi i forvejen budgetterer med underskud," siger han. At det skulle være for at slippe af med et organ, der ofte er kritisk over for universitets ledelse, afviser han dog:

"Det er slet ikke idéen at slippe for kritik. Københavns Universitet er en institution med en fri debat, og det bliver der rig lejlighed til også i netavisen, så den tese kan jeg fuldstændig afvise," siger Ralf Hemmingsen.

Men omlægningen vil få konsekvenser for avisens indflydelse på Københavns Universitet: En læserundersøgelse foretaget af Universitetsavisen i 2004 konkluderer at: "Endnu mindre tilslutning er der til tanken om at erstatte papirudgaven med en netavis og dermed spare udgifter til porto og papir. Så vil avisen ikke blive læst, lyder den entydige tilbagemelding fra fokusgrupperne."

Avisens redaktør, Richard Bisgaard er heller ikke i tvivl om, hvad omlægningen kommer til at betyde:

"Man vil tabe læsere - mange læsere - især de ældre ansatte, vil være kede af, at den ikke kommer ud som avis mere. Men når det er sagt, så tror jeg godt, at vi vil kunne lave en god netavis," siger han.

Rektor Ralf Hemmingsen tror dog ikke på udsigterne til læserflugt:

"Nu er det jo en vidensinstitution, vi går på, og derfor ville det da undre mig meget, hvis folk ikke kan finde ud af at opsøge den nye avis via en mail," siger han.

Dårlig erstatning

En netudgave kan ikke erstatte den trykte avis, og lukningen får betydning for demokratiet på universitetet, mener Pia Mejdahl Daubjerg fra Studenterrådet:

"KU er en kæmpe institution, og Universitetsavsien er det eneste sted, hvor man får overblik og kan kommunikere på tværs. Der er en masse debat om universitetets udvikling, som vil gå tabt, for det er jo ikke alle, der selv går ind og læser en netavis," siger hun.

Samme holdning har Leif Søndergaard, AC-fællestillidsrepræsentant for universitetets medarbejdere:

"Jeg er meget ked af, hvis den skal forsvinde som papirudgave. Det ville være et stort tilbageskridt. Det betyder jo, at man kommer til at følge meget mindre med i, hvad der foregår på KU, og vi har ellers været glade for det talerør, avisen fungerer som," siger han.

Rektor maner til ro og forsikrer, at den redaktionelle frihed fortsat vil være til stede i netudgaven, og at han nu vil afvente Universitetsavisen og bladudvalgets udspil til udviklingen af det nye netformat.

"Vi er indstillet på at se på deres udspil, og der er bestemt ikke sat punktum for udviklingen," siger Ralf Hemmingsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Chr. Nielsen

Savnet
Jeg ved ikke hvordan det er andre steder i landet, men under min ansættelse på SDU har jeg savnet et kritisk og uafhængigt organ som Universitetsavisen. Den læste jeg nemlig med stor fornøjelse i min tid som studerende på KU. SDU har et blad der kaldes Ny Viden, og det er først og fremmest et reklameskrift, mens debat henvises til... tjah, kantinen måske.
Til CO2 argumentet er kun at spørge, om man har husket at regne på hvor meget netavisen vil blive printet ud, med dertil hørende forbrug af el, blæk og papir (måske et argument for at lave et produkt som kun få gider læse?).

En netudgave vil kunne blive et langt bedre våben i kampen mod kvalitetssænkningerne på KU (og andre universiteter, der måtte tage ideen op).
Når der henvises til en undersøgelse om manglende lyst til at læse en netudgave fra 2004, så overser man den enorme udvikling og medfølgende adfærd, netop netudgaver af aviser og andre udgivelser har gennemlevet.
Man opnår med en netudgave også den fordel at kunne reagere hurtigt på nyheder, hvilket kan være ganske vigtigt i en tid, hvor angrebene på det universitære system er mange.

Hans Houmøller

Rektor Ralf Hemmingsen tror dog ikke på udsigterne til læserflugt:

"Nu er det jo en vidensinstitution, vi går på, og derfor ville det da undre mig meget, hvis folk ikke kan finde ud af at opsøge den nye avis via en mail," siger han.

Hvis citatet er rigtigt, vil jeg spørge, om man opsøger den nye avis via mail, eller er jeg bare ikke opdateret om den moderne teknik, som jeg forstår, Ralf Hemmingsen er?

Vilhelm von Håndbold

Det ligegyldig om avisen er levedygtig i digital format eller ej! Skal vi kunne bedømme anklagen om afværgning af kritik, må vi præsenteres for det pågældende indhold i avisen. Ellers er spørgsmålet om levedygtighed kontra avisen bæredygtighed fuldstændig irrelevant og spild af avisplads.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Hvad mener i med at avisen lukkes, når den laves til net-avis? Den bliver tværtimod tilgængelig for langt flere brugere og får langt flere muligheder for at kommunikere på forskellige måder: En netavis kan være multimedial i modsætning til en gammeldags avis.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Det har du sikkert ret i, men det er fordi netmedier er ret dårlige til at gøre opmærksom på sig selv.

Jeg læser som regel aviser på biblioteket, hvor man kan læse samtlige danske og de fleste udenlandske aviser i deres fulde længde på nettet.

Men det virkeligt fine ved netmedier - ikke net-AVISER - er, at de er multimediale. Mulighederne for at kommunikere kan blive langt mere avancerede, end et papirmedie giver mulighed for. Og så kan man "avisen", uanset hvor i verden man befinder sig. Hvis det er et forsøg på at undertrykke kritiske holdninger virker det med andre ord ret mislykket ...

Jakob: det handler os om hvorvidt man skal "pushe" eller "pulle" data - skal du selv ud og opsøge informationerne, vil antallet af folk der rent faktisk modtager dem falde. Får du derimod en avis gennem brevsprækken, vil du i højere grad blive opmærksom på den. Elektroniske medier er ikke lige så godt som traditionelle medier - og at en netavis kan være 'multimedial' er selvfølgelig meget fint, men det er jo analyser og artikler der efter min mening tæller i en avis, youtube links og forum diskussion kan man nok godt finde andre steder.

Claus Emmeche

Universitetsavisen findes allerede i dag både i en papir og en net-udgave, og begge har vigtige funktioner. Den ene kan ikke erstatte den anden, ganske som for aviser som Information og Politiken etc. Det vil repræsentere en klar nedskæring og forringelse af Universitetsavisens vigtige demokratiske funktion at nedlægge papir-udgaven.
Der er en Facebook-gruppe, som protesterer imod lukningen af papir-udgaven her: http://www.facebook.com/group.php?gid=64446570596

Det er tankevækkende, at de to aviser med selvstændig redaktion, der oftest formår at skrive seriøst og kritisk om universiteterne i Danmark, netop er Information er Universitetsavisen. Man kan i denne sammenhæng kun opfordre til at støtte protesten imod det management-vælde, der har bredt sig på de danske universiteter - bl.a. ved at skrive under på underskriftindsamlingen "For en bedre forskningspolitik", her:
http://www.gopetition.com/petitions/for-en-bedre-forskningspolitik/signa...

Ralf Hemmingsen

Tror Hans Houmøller er teknisk opdateret. Min tanke med bemærkningen om mail var at modtagerkredsen for en avis i e-format v en mail kunne gøres opmærksom på at en ny udgave foreligger ell at en "breaking uni-news" er opkommet -selvsagt efter at de pågældende har ønsket at få sådanne mails. Men lad os se hvad UNI-redaktionen fremlægger i sit forslag til mediets format.
Lad mig mere generelt fremhæve, at omlægningen til nyt format på intet punkt berører Universitetsavisens redaktionelle uafhængighed. Jeg ønsker flere snarere end færre ind i debatten på KU, og jeg mener det kan opnås ved den ændrede balance hvor både økonomi, papirmængde, porto og CO2 indgår i ligningen.

KP J skrev:
"Yale - som KU gerne vil sammenlignes med - har adskillige uafhængige og kristiske aviser, herunder Yale Daily News og Yale Bulletin."

Yale er et privat universitet, Yale Daily News er uafhængig af universitetet og privat finansieret. Hvis man er utilfreds med beslutningen, kan man jo gøre sig selv økonomisk uafhængig af KU. Sværere er det altså ikke.

Du kan nok se hvorfor det ikke giver meget mening at sammenligne universitetsavisen med aviserne på Yale.

"Beslutningen undrer både ansatte, studerende og eksperter..."

Studerende og "eksperter" er ikke andet curling-børn, hvis sentens er: Åhh, jeg vil lige spørge de andre.

Esben:

Spørger du, fordi du har tjekket og ikke finder deres artikler kritiske, eller er det bare manglende orientering? Du kan i givet fald selv forvisse dig om den kritiske linje ved at kigge deres tidligere numre igennem på nettet. Universitetsavisen har en aktiv debat. De har en fast spalte kaldet "opponenterne" afsat til kritik af ledelsen. De har en aktiv og opsøgende journalistisk linje, som bl.a. rapporterer fra kritiske møder og initiativer (jeg har selv siddet på forsiden af avisen i et direkte angreb på mit dekanat), og de har lavet dækning af den abdsurde eksplosion af nye lederjobs på KU. Jeg tror godt, jeg tør svare "ja, der laves kritisk journalistik på Universitetsavisen". Da de store mainstreammedier har en ELENDIG dækning på dette her område (Information er en absolut undtagelse på dette område), betyder det, at den kritiske dækning af universitetsstoffet bliver radikalt forringet.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Det er utroligt så konservative og visionløse de fleste aktivistiske universitetsstuderende åbenbart er, når det gælder internetmedier og de muligheder de potentielt set giver. Foruroligende.

Vi burde i øvrigt også afskaffe fysiske biblioteker og indskanne alt materialet og stille det til rådighed for lånerne som kopibeskyttede3 filer, der sletter sig selv, når lånetiden er udløbet.

Det er sandt at lukningen af Universitetsavisen ikke vil spare meget CO2; men ALLE medier burde være rene internetmedier i vore dage og alle tekster (og film, billeder osv) burde udgives som filer i vore dage; det ville spare milliarder af ton CO2 og fremme udviklingen af sammenblandingen af medierne, hvilket vil effektivisere kommunikationen.

Stop brokkeriet og favn fremtidens medier.

@Esben

Det var lidt mange ting på en gang.

Emnerne: jeg synes måske, du skulle kigge over på universitetsavisens hjemmeside. Det er ikke svært at finde de kritiske artikler. De har handlet om ledelsesproblemer, om ledelsesmæssig selvforherligelse, om absurd opskruede lederlønninger, om overdreven styring, om forskningsfrihed osv osv osv. Bare kig selv.

At KU og især humaniora ikke skulle performe (som du så lyrisk kalder det), lyder lidt sært. Vi (og især humaniora) lå tårnhøjt i alle internationale rankings FØR ledelsesreformen og er konsekvent droppet nedad efter den. Forskerkvalificeringen (især på humaniora) er så stenhård, at der ikke er en nyere fastansat, som har fået stillingen uden at have demonsteret omfattende arbejdsevne og arbejdsvilje. Jeg synes, problemet er det modsatte. Mine kolleger "overpreformer" og dækker dermed over en række strukturelle og finasieringsmæssige problemer, som ville blive tydelige, de opførte sig som almindelige lønmodtagere og ikke så villigt udførte ubetalt merarbejde.

Illegal universitetsavis?: Ja, det kan vel blive nødvendigt nok. Den findes allerede på RUC... Faktisk er det delvis det, vi laver ovre på bloggen Forskningsfrihed?

Nye medier? Tjo, hvis det bliver vilkåret, vil det da være godt, hvis vi kan få det til at fungere. Jeg vil i hvert fald gerne være med til at gøre forsøget. Men det bliver lidt trist, når de eneste, officielle publikationer, der dumper ind i min postkasse fra mit arbejdssted, bliver ledelsens selvrosende, glittede publikationer om, hvor gode vi er.

@Esben

Det var lidt mange ting på en gang.

Emnerne: jeg synes måske, du skulle kigge over på universitetsavisens hjemmeside. Det er ikke svært at finde de kritiske artikler. De har handlet om ledelsesproblemer, om ledelsesmæssig selvforherligelse, om absurd opskruede lederlønninger, om overdreven styring, om forskningsfrihed osv osv osv. Bare kig selv.

At KU og især humaniora ikke skulle performe (som du så lyrisk kalder det), lyder lidt sært. Vi (og især humaniora) lå tårnhøjt i alle internationale rankings FØR ledelsesreformen og er konsekvent droppet nedad efter den. Forskerkvalificeringen (især på humaniora) er så stenhård, at der ikke er en nyere fastansat, som har fået stillingen uden at have demonsteret omfattende arbejdsevne og arbejdsvilje. Jeg synes, problemet er det modsatte. Mine kolleger "overpreformer" og dækker dermed over en række strukturelle og finasieringsmæssige problemer, som ville blive tydelige, de opførte sig som almindelige lønmodtagere og ikke så villigt udførte ubetalt merarbejde.

Illegal universitetsavis?: Ja, det kan vel blive nødvendigt nok. Den findes allerede på RUC... Faktisk er det delvis det, vi laver ovre på bloggen Forskningsfrihed?

Nye medier? Tjo, hvis det bliver vilkåret, vil det da være godt, hvis vi kan få det til at fungere. Jeg vil i hvert fald gerne være med til at gøre forsøget. Men det bliver lidt trist, når de eneste, officielle publikationer, der dumper ind i min postkasse fra mit arbejdssted, bliver ledelsens selvrosende, glittede publikationer om, hvor gode vi er.

Hans Houmøller

Jakob Schmidt-Rasmussen's ord ovenfor for d.14. august, får mig til at spørge: hvis det du mener skal effektueres ("ALLE medier burde være rene internetmedier i vore dage og alle tekster (og film, billeder osv) burde udgives som filer i vore dage"), hvad så med de mange mennesker der stadig er medborgere, men som ikke har en computer? Skal de bare lades i stikken?
Hans Houmøller

Jakob Schmidt-Rasmussen

"hvad så med de mange mennesker der stadig er medborgere, men som ikke har en computer? Skal de bare lades i stikken?"

En digitalisering af samtlige kommunikationsformer ville især være til fordel for den fattige del af befolkningen, der godt kan finde ud af at surfe på internettet; og det kan langt de fleste fattige. Man behøver faktisk ikke at være idiot, fordi man er fattig ...

Desuden kan brugerfladen gøres så enkel, at 99 procent af befolkningen kan bruge elektroniske kommunikationsformer.

Fordelene ved, at alle kommunikationsformer bliver it-baserede er så store og så mange, at det er umuligt at nævne dem her.

Som nævnt ville digitalisereingen for fattige medborgere, fordi medier, tekster, film og blandingsmedier ville blive billigere, fordi der ikke skal bruges penge på at fremstille og distribuere dem. Det ER allerede virkeligheden:

Amazon er f.eks. begyndt at udgive e-bøger til deres nye billige og gode læseskærm Kindl, der er meget billigere end papirudgaverne. Læseskræmen er ikke bagrundsbelyst men skal belyses udefra og er derfor ligeså nem at aflæse som papirtekster; bedre faktisk, fordi pixeltætheden giver en bedre "trykkekvalitet", end de bedste trykkemetoder kan præstere.

Kindl kan i øvrigt også bruges til at læse net-aviser på ...

Og så sparer man også pengene til forsendelse og får e-bogen med det samme.

De sparede penge kan f.eks. bruges til mere dybdeborende bedre research eller til f.eks. dybdeborende temanumre osv.

Øhm ... der er, så vidt jeg ved, ingen, som er i tvivl om, at de nye medier er gode, og at de skal bruges også i forbindelse med universiteterne. Men det, som er sagen her, er noget andet. Det er et spørgsmål om, at en af de få tilbageværende faste publikationer fra universiteterne, der har bevaret en redaktionel frihed i forhold til ledelsen, overgår fra at være en udgivelse på nettet og at blive rundsendt til samtlige ansatte og studerende til KUN at være på nettet. Det vil sige, at hvor man som ansat eller studerende tidligere automatisk blev præsenteret for avisen, skal man nu selv ud og opsøge den. Det gør en ret stor forskel, uanset om man som de fleste her holder af og benytter netmedier.

Den angivne begrundelse er dobbelt: Man vil spare CO2, og man vil spare penge.

Den første grund er ren nonsens. Universitetsavisen bruger ikke ret megen CO2 i forvejen, og Studenterrådet har allerede tilbudt rektor at købe de nødvendige CO2-kvoter til ham. Hvad der dog sikkert ikke får ham til at ændre mening.

Den anden grund signalerer tydeligt, at man ikke fra KUs side mener dette som en helhjertet satsning, men som en nedskæring. Det er det aspekt, Universitetsavisens egen redaktør Richard Bisgaard vægter. Hvis man virkelig mente det med en netavis, skulle man netop opruste den, så de penge, der blev sparet på distributionen blev stillet til rådighed for at udvikle avisen på nettet. Det sker ikke. Det sparede beløb er derudover ganske ynkeligt og forslår som en skrædder i helvede i forhold til KUs budgetproblemer.

Disse to grundes utilstrækkelighed signalerer meget tydeligt, at der er en tredje, ikke-udtalt grund til omorganiseringen, og det er svært ikke at få den tanke, at KUs ledelse simpelthen er ude efter at spænde ben for et kritisk organ.

Alt dette betyder SELVFØLGELIG ikke, at der ikke er al mulig god grund til at håbe, at Universitetsavisen på nettet kan blive en succes. Netop fordi avisen fortsat har redaktionel selvstændighed i forhold til ledelsen, bør den fortsat støttes og følges med interesse. Særligt når nu stort set alle andre universitetspublikationer er blevet bovlamme klappefår for de respektive ledelser.

Jakob Schmidt-Rasmussen

"Hvis man virkelig mente det med en netavis, skulle man netop opruste den, så de penge, der blev sparet på distributionen blev stillet til rådighed for at udvikle avisen på nettet."

Enig. Men lav et netmedie, der appellerer til flere end bare nuværende og tidligere universitetsstuderende.

På den måde vil I kunne påvirke opinionsdannelsen meget mere effektivt og så vil ledelsen have skudt sig i foden, ved at lukke papiravisen, hvis formålet var at sætte kritiske studerende uden for indflydelse.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, om du overhovedet læser, hvad jeg skriver.

1) Jeg har gentagne gange henvist dig til at gå over og se på universitetsavisens egen side, er det for svært? Jeg har aldrig hævdet, at der var en eller to skandaleartikler, som gjorde udslaget, kun at der var en generelt kritisk linje, så hvorfor dette sære krav.

2) Jeg er ikke på nogen måde involveret i at udgive universitetsavisen. Hvorfor tror du, jeg er det? Jeg skriver i den fra tid til anden, men det er også det.

Og så i øvrigt:

Jeg har flere gange sagt, at jeg mener det ER muligt med de rette ressourcer at få succes med en netudgave af universitetsavisen. Men disse ressourcer kommer ikke. De skæres bort.