Læsetid: 3 min.

Kommunale sagsbehandlere krænker tavshedspligten

Sagsbehandlerne i de danske kommuner er ikke gode nok til at overholde deres tavshedspligt, mener ekspert. Underbemanding på kommunekontorerne samt beskæringer på socialrådgiveruddannelsen får skylden for, at private informationer i værste fald ender i dagspressen
4. august 2008

Sagsbehandleren: Han er livsfarlig.« Sådan lød det på eb.dk den 15. juli i en artikel, som handler om en blot 17-årig formodet voldsforbryder. Men når en sagsbehandler på et kommunekontor giver personlige oplysninger videre uden samtykke, er det i strid med straffeloven. Det sker ofte, vurderer Preben Rohde, tidligere sekretariatschef i Københavns Kommune og ekspert i forvaltningsret.
»Det, jeg generelt oplever, er, at forvaltningen ikke er opmærksomme på sin tavshedspligt,« siger han.
Ifølge Preben Rohde er det især kommunerne, som har svært ved at holde tæt med de personfølsomme oplysninger, som sagsbehandlerne kommer i nærheden af.
»Det er værst i kommunerne, fordi det er her, man har sværest ved at rekruttere nye medarbejdere og holde på de erfarne kræfter. Kommunerne får mange folk ind, som ikke er uddannet til det her. Medarbejderne er simpelthen ikke klædt på
til jobbet,« siger Preben Rohde.
Rektor på Den Sociale Højskole i København, Lone Severinsen, oplever også, at underbemandingen på kommunerne er alvorlig:
»Vores demittender bliver simpelthen revet væk, og vi uddanner så mange, vi kan,« siger hun.
Men det er ikke altid nok til at kunne dække kommunernes behov, og det betyder, at der ofte sidder uuddannede medarbejdere som kommunale sagsbehandlere.

Velkommen på forsiden

Historien på eb.dk var et interview med en misbrugskonsulent fra Sønderborg Kommune, Harald Clausen. Som personlig sagsbehandler for en 17-årig formodet voldsforbryder udtaler han sig om, hvor farlig den 17-årige er.
»Han kan komme når som helst og slå hende ihjel,« udtaler den gestaltterapeutuddannede sagsbehandler til avisen med henvisning til, at den 17-årige tidligere angiveligt har forsøgt at slå sin farmor ihjel.
Men den udtalelse er et direkte brud med den kommunale tavshedspligt, mener Preben Rohde.
»Sagsbehandleren har ingen ret til at videregive oplysninger om drengens rent private forhold, og da slet ikke til en privat virksomhed, som et dagblad jo er,« siger han og fortsætter:
»I den sammenhæng er det interessant, at det faktisk er en overtrædelse af straffelovens paragraf 152, som sagsbehandleren er ude i her.«
Netop den paragraf er værd at kende for offentligt ansatte. Den kan nemlig udover konsekvenser for ansættelsesforholdet give bødestraf eller fængsel op til seks måneder.
Det er dog ikke noget som skræmmer den pågældende medarbejder i Sønderborg Kommune.
»Jeg ved ikke, om jeg har overtrådt nogen lovgivning, for jeg kender intet til den. Jeg har meget andet at lave,« siger Harald Clausen.
»I denne sag har jeg været i løbende kontakt med kommunens informationschef og jeg har ikke fået nogen irettesættelse,« siger Harald Clausen, som ikke fortryder sine udtalelser til eb.dk.

Kort tid til jurapensum

Lektor i socialret, Nina von Hielmcrone, der underviser de studerende på Aalborg Universitets socialrådgiveruddannelse, mener uddannelsen er utilstyrækkelig.
Hun beskylder nedskæringer på socialrådgiveruddannelsen for, at tavshedspligten overtrædes rundt omkring på landets rådhuse.
»Tavshedspligten er kun en lille del af et stort pensum, som vi skal igennem i løbet af studietiden. Der er kun afsat et par timer til det, og den juridiske del af uddannelsen er blevet beskåret kraftigt de seneste par år,« siger hun.
Desuden er forvaltningsloven efterhånden blevet så kompleks, at de studerende kan have svært ved at overskue den.
»Lovgivningen er vokset kolossalt i omfang og detaljeringsgrad de seneste par år,« siger Nina von Hielmcrone.
Også i København har socialrådgiveruddannelsen været præget af besparelser, som gør nyuddannnede dårligere rustet til det virkelige liv.
»Vi er nok blevet beskåret 15 procent i antallet af timer,« siger Lone Severinsen fra Den Sociale Højskole i København.
Hun understreger dog, at den juridiske del af uddannelsen stadig fylder meget, og specielt tavshedspligt er et emne, som drøftes løbende i løbet af uddannelsen.
»Men det er jo logik for burhøns, at hvis man har færre timer, er der færre muligheder for at drøfte for eksempel tavshedspligt med de studerende«, siger Lone Severinsen.
Eftersom brud på tavshedspligten er et brud på straffeloven bliver sagerne meldt til politiet, hvis de ikke løses internt i kommunerne. Politiet holder ikke statistik over, hvor mange anmeldelser, de får på brud på paragraf 152.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu