Læsetid: 4 min.

Kunst er et samfundsanliggende

Det offentlige har sin forbandede pligt at sikre kunstproduktion, kulturformidling og mulighed for kreativ udfoldelse på et meget højt niveau til gavn for børn og voksne i Danmark
En gruppe skoleelver i færd med at løse opgaver på Nationalmuseet i København. På grund af nedskæringer har Nationalmuseet måttet skære over 70 årsværk. Det er den forkerte kulturpolitiske vej at gå for et af verdens rigeste lande, mener Mogens Jensen, der er kulturpolitisk ordfører for Socialdemokraterne.

En gruppe skoleelver i færd med at løse opgaver på Nationalmuseet i København. På grund af nedskæringer har Nationalmuseet måttet skære over 70 årsværk. Det er den forkerte kulturpolitiske vej at gå for et af verdens rigeste lande, mener Mogens Jensen, der er kulturpolitisk ordfører for Socialdemokraterne.

Linda Henriksen

Indland
28. august 2008

Kulturminister Brian Mikkelsen gør sig i sit seneste nyhedsbrev en række overvejelser om offentlig og privat finansiering af kunst og kultur.

Udgangspunktet er, at det hører tiden til med flere private midler i dansk kulturliv, og at man ikke skal være så angst for den stigende sammenblanding af kultur og erhvervsliv i form af bl.a. sponsorer og fonde.

Jeg er sådan set ikke uenig i Brian Mikkelsens grundlæggende synspunkt om, at private eller fondsmidler til kunst og kultur er en glædelig ting, og gennem mange år har været med til at sikre et endnu stærkere kulturliv, også i Danmark.

Men når det i disse år problematiseres, at den private finansiering kommer til at fylde mere og mere i kulturlivet, og dermed også kommer til at bestemme mere i forhold til den kunst, der produceres og købes, så er det netop, fordi kulturministeren og dermed staten siden 2001 har reduceret sit engagement i kunstnerisk og kulturel udvikling i Danmark.

Det mentale velfærdsrum

Jævnfør et svar til Folketinget fra kulturministeren bruger staten i dag 80 mio. kr. mindre årligt på kultur end under SR-regeringen i 2001. Hvis 2001 er indeks 100 er kulturministeriets budget i dag på indeks 99,2. Og egentlig er det fantastisk, at det kan forholde sig sådan.

I en tid hvor ikke mindst kulturminister Brian Mikkelsen taler højt og flot om, hvordan oplevelsesøkonomien kommer til at være fremtidens vækstøkonomi, og hvor afgørende, det er, at vi i den sammenhæng styrker den danske produktion af kulturindhold, så er fakta, at kulturministeren har mindsket investeringerne i dansk kunst og kultur i sin snart rekordlange periode som minister.

Men for mig er kunst og kultur ikke primært et spørgsmål om afsætningsøkonomi.

Kunsten spiller en fundamental rolle i samfundet. For de fleste danskere i form af oplevelse, fornøjelse og refleksion via litteratur, film, musik m.m. der skaber dannelse (eller udannelse) og identitet, men også som den uautoriserede forskningsinsitution, kunsten også er, der udforsker og afprøver nye forestillinger om os selv og livets mange forhold.

Kunsten er et af samfundets vigtige mentale velfærdsrum og fundamentet i vores mentale infrastruktur.

Beundring af USA

Kunst og kulturel udfoldelse er derfor et samfundsanliggende - et velfærdsgode om man vil - på lige fod med uddannelse, sundhed og fysisk infrastruktur.

Det offentlige - stat, regioner og kommuner - har derfor som sin forbandede pligt at sikre kunstproduktion, kulturformidling og mulighed for kreativ udfoldelse på et meget højt niveau til gavn for børn og voksne i Danmark.

Befolkningen har krav på, at de offentlige bevillinger til kunst og kultur afspejler dette forhold, og at danske kunstnere og kulturinstitutioner ikke skal tigge hos private donorer for at kunne levere den nødvendige kvalitet.

Jeg er desværre bange for, at Brian Mikkelsen ser sagen på en anden måde. Flere gange i dette år har han luftet sin beundring for kunstlivet i USA, hvor der jo stort set ikke er nogen offentlig finansiering af kunst og kultur. Og når vi ser på tallenes klarhed, har kulturministeren altså også i praksis nedjusteret de statslige bevillinger til dansk kunst og kultur.

I perioden fra 2003 til 2006 er eksempelvis statens andel af det offentlige tilskud til de danske statsanerkendte museer faldet fra 37,6 pct. til 35 pct., og siden 2001 har de offentlige kulturinstitutioner måttet bidrage med 900 mio. kr. i driftsbesparelser, der har betydet en synlig kvalitetsforringelse, også for store statslige kulturinstitutioner som eksempelvis Nationalmuseet, der har måttet skære over 70 årsværk væk.

Udfase kulturstøtten

Det er den forkerte kulturpolitiske vej at gå i et af verdens rigeste lande, og Louisianas direktør Poul Erik Tøjner siger det klart i Berlingske Tidende den 8. juli i år: "Det er en stor fejl, hvis nogle politikere tror, de blot kan udfase kulturstøtten ud fra en betragtning om, at så overtager den private sektor den nok."

Ny Carlsberg Fondets direktør Hans Edward Nørregård Nielsen har tidligere på året klart givet udtryk for bekymring og tilkendegivet, at de private fonde slet ikke kan løfte opgaven fra det offentlige

Problemet er altså ikke private donorer og fondes bidrag til kunst og kultur. Problemet er, at regeringen og kulturministeren ikke lever op til sin og samfundets soleklare kulturpolitiske forpligtelse over for borgerne.

Der er behov for den ny og langt mere ambitiøs kulturpolitisk satsning i Danmark. Der skal udarbejdes en kulturel helhedsplan for Danmark, der styrker den kunstneriske produktion og sætter ind over for den geografiske og socialt skæve adgang til kultur- og fritidstilbud. 10 pct. flere danskere skal inden 2012 have mulighed for at deltage aktivt i og benytte sig af kultur- og fritidstilbud og investeringerne i kunstnerisk produktion og kulturel udvikling skal øges med 500 mio. kr. over de kommende to valgperioder.

Mogens Jensen er kulturordfører for Socialdemokraterne

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Åh, nej, skal vi nu igen høre den evige jammer fra Mogens Jensen og bønnen om mere stat, flere offentlige midler, og den rituelle U.S. "bashing", som f.eks.

Jeg er desværre bange for, at Brian Mikkelsen ser sagen på en anden måde. Flere gange i dette år har han luftet sin beundring for kunstlivet i USA, hvor der jo stort set ikke er nogen offentlig finansiering af kunst og kultur.

Løgn.

I 2008 uddeler The National Endowment for the Arts i alt $ 145 mio. i kunststøtte = 725 mio. danske kroner.

Get your facts straight, man!

Ja, Orla Schanz, og det er så godt som ingenting, det amerikanske statsbudget taget i betragtning.

Orla: i betragtning af at der er ca. 350 millioner mennesker i USA, giver de altså 2 kroner per indbygger. Det må jo siges at være flot.

Det offentlige har som udgangspunkt ingen "pligt" til at støtte nogen eller noget som helst.

Det er grundlæggende vælgerne , der gennem deres stemmeafgivning lægger linien for hvad der skal støttes og med hvormeget. Det er vælgerne , der definerer, hvad det offentlige har pligt til.

Dem der stemte på V , K og O vidste hvad det betød for kulturstøtten, og dermed har vælgerne fået den kulturpolitiske linie, som de gav signal om gennem deres stemmeafgivning.

Hvis der skal ændres på den kulturpolitiske linie til mere offentlig støtte, så er det et spørgsmål om at få vælgerne til at stemme på folk/partier, der vil hæve kulturstøtten m v - og det er ikke lykkedes i det af Mogens Jensen ønskede omfang ( - og det forstår jeg egentlig godt - MJ's argumentation er for ringe og for ureflekteret).

Jens Thorning

Samtale med amerikanere, der måske ikke er verdens mest velorienterede, men alligevel, samt med repræsentanter for vore sydlige naboer, tyskerne, der nok ofte savner den store interesse for, hvad der foregår i det meget, meget fredelige land mod nord, synes for mit eget vedkommende at godtgøre, at forestillingen om STATENS rolle i Danmark står ved magt, det gælder naturligvis især for amerikanernes vedkommede: STATEN har grundlagt den såkaldte Fristad, Christiania, som et storstilet Socialt Eksperiment og betaler beboernes husleje og fornødenheder. Danmark er så nær Socialismen, man kan komme uden at være Kommunistisk. Jeg ved naturligvis ikke, om det er rigtigt, men Foghs demontering - dekonstruktion ville være for avanceret et ord, der også ville antyde, at der var en mening med det hele - af fortiden inkl. Kultur, Miljø og Natur i Danmark er vist gået upåagtet hen i udlandet, dertil er han og hans ministerflok for eminent ligegyldig, usynlig og uinteressant.

Jens Thorning

Det har (heller ikke) meget med emnet at gøre, men amerikanerne og tyskerne m.fl. ANER IKKE, AT VI ER I IRAK OG AFGHANISTAN. Billeder af og forestillinger om hashrygende, pornografi-forbrugende, men venlige og åbne danskere, der kun tænker på fred og miljø, er grundlagt årtier tilbage, og alle de bestræbelser, som Fogh (den anden i tre rækker af statsministre, der hedder Rasmussen, det øger næppe troen på, at der sker store ting i Danmark) udfolder for at indlemme Danmark i Østeuropa sammen med USA's allierede Polen, Albanien osv. som en nation med våben i hånd og parat til at bruge dem er slået fejl. Ingen aner det.

Jens Thorning

Jo, det er noget med ham der Osama øh, bin Laden og muslimerne og det der 11. september og al den der terror - og så siger de "krig er forkert, men ikke i dette tilfælde".

Til din orientering "Stenvand" (hvorfor har du skiftet pseudonym igen?) - "Vi" er ikke i Irak mere.