Læsetid: 3 min.

Kurdisk dreng blev ikke oplyst om mulighed for familiesammenføring

Den kurdiske dreng, der fredag fortalte sin historie i Information, har nu fået sit første afslag. Ved samtalen med myndighederne blev det ikke nævnt, at han har mulighed for at blive forenet med sin mors kusine i Sverige
Indland
18. august 2008

Det er ikke nok, at en slægtning i Sverige godt vil tage sig af Shayda. Derfor er det Danmark, der skal behandle sagen om den kurdiske dreng, der fredag fortalte sin historie i Information.

Og den historie illustrerer, hvordan undtagelserne i reglerne ikke bruges. Ifølge Udlændingeservice kan man ikke længere vurdere sagen i forhold til Dublin-forordningens undtagelser.

Derfor er det spørgsmålet, om det er for sent for Shayda, der nu har fået sit første afslag.

Fredag fortalte Information om Shayda, der har sin mors kusine i Sverige, hvor han har boet i fire måneder. Han blev sendt tilbage til Danmark med den begrundelse, at hans fingeraftryk er blevet taget her, og at det derfor er her, sagen skal behandles. Status er, at han nu har fået sit første afslag på opholdstilladelse.

Hans personlige repræsentant forklarer over for Information om samtalen med Udlændingeservice, at Dublin-forordningens undtagelser, der ville kunne bruges til at sammenføre drengen med slægtningen i Sverige, "ikke blev nævnt" ved samtalen. Og det er et problem, at myndighederne ikke forklarer disse muligheder.

Advokat Hannah Krog mener, at myndighederne altid bør have Dublin-forordningens undtagelser med i deres overvejelser.

"Myndighederne er forpligtede til at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst," siger hun.

Hvem har ansvaret?

Og sagen er langt fra enestående. Sven Larsen har i to år været bisidder og professionel værge i Røde Kors. Han sidder derfor med ved samtalerne med myndighederne. Han forklarer, at han aldrig har hørt myndighederne oplyse om mulighederne i Dublin-forordningen.

Myndighedernes svar på den kritik er, at sagen ikke længere kan vurderes i forhold til Dublin-forordningen, når først der er indledt en asylsag.

Udlændingeservice har tidligere forklaret Information, at det er politiets ansvar at spørge ind til familierelationer. Det bør altså ske i de indledende samtaler med politiet, der ligger før den samtale med Udlændingeservice, hvor Shayda nu har fået afslag.

Når sagen først kommer til Udlændingeservice, er det for sent at bruge Dublin-forordningen.

Information har derfor bedt Udlændingeservice om at bekræfte den forklaring for at finde ud af, om løbet er kørt for den unge kurder.

"Når først det er besluttet, hvilket land der skal behandle ansøgningen, så gælder Dublin-forordningen ikke længere. Men hvis der kommer nye oplysninger frem i sagen, så må vi jo se på det. Hvis det skriger til himlen, at der er sket en fejl, eller at der kommer nye oplysninger i sagen, så vil vi efter en konkret vurdering forsøge at tage sagen op," siger kontorchef i Asylkontoret, Line Theil Elikofer generelt om reglerne.

Hun understreger, at hun ikke kan kommentere på enkelte sager.

- Men hvis oplysningerne ikke er kommet frem ved de indledende samtaler, kan det så hænge sammen med, at børnene ikke er blevet oplyst om reglerne i Dublin-forordningen?

"Det kan jeg ikke vide," svarer Line Theil Elikofer. Ifølge Udlændingeservice er der mulighed for at genoptage en sag. Men kontorchefen vil dog ikke oplyse, hvilke regler man i så fald kan genoptage sagen med, men siger generelt:

"Hvis børnene ikke svarer fyldestgørende, fordi de ikke har forstået, hvorfor politiet spørger, så må vi gøre det bedre. Det er i alles interesse."

Én sammenføring

Ifølge Røde Kors er det sket én gang i 2007, at et asylbarn blev forenet med anden familie end mor, far eller værge, som ellers er den første mulighed, reglerne giver for sammenføring.

"I 2007 har myndighederne i ét tilfælde undtaget fra bestemmelserne og godkendt, at en mindreårig uledsaget dreng ikke blev sendt tilbage til et andet EU-land, hvor han havde fået taget fingeraftryk. Det skete, fordi han havde en bror i Danmark med lovligt ophold," forklarer Røde Kors til Information.

Denne beslutning lå ifølge Informations oplysninger i Udlændingeservice. Og det skete tre måneder efter, at drengen kom til Danmark.

Brødrene, der har mistet begge deres forældre, har nu begge fået opholdstilladelse. Beslutningen kan ifølge reglerne gå begge veje, og man kan altså godt rette henvendelse til et andet land om at modtage et asylbarn, hvis myndighederne vurderer, at det vil være til barnets bedste.

Det har ikke været muligt at få et svar på, hvorfor det ikke er sket i Shaydas sag.

Anne la Cour, jurist i Dansk Flygtningehjælp og leder af asylafdelingen siger om den aktuelle sag:

"Uanset om Danmark har besluttet, at de har ansvaret for asylsagen, så er der stadig mulighed for, at myndighederne anmoder Sverige om at behandle sagen under henvisning til Dublin-forordningens humanitære klausul."

Information har forlagt den generelle kritik for Integrationsministeren og forsøgt at få en kommentar på den verserende sag. Men ministeren har ikke ønsket at svare.

Leder side 2

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Meget typisk efterhånden at ingen vil vedkende sig en fejl og øverste ansvarlig B.R.H ikke vil svare!

Mht. Sven Larsen, der både er professionel værge og bisidder, vil jeg da gerne vide om han så ikke har oplyst om det selv?
Og i så fald, på hvilket tidspunkt i forløbet, siden man kan tale om at det måske er "for sent"?

Det aner mig at der sker svigt på svigt, selvom det handler om menneskeliv..