Læsetid: 3 min.

'Kvinderne ved, hvad de gør...'

Barnløse par, der rejser til Indien for at bruge en rugemor, beskyldes for at udnytte fattige kvinders situation. Men anklagerne har ikke hold i virkeligheden, mener en dansk kvinde, der selv har brugt en indisk rugemor
16. august 2008

"Efter at vi har været i Indien, er det gået op for os, at danskere ofte tror, at indiske kvinder kun bliver rugemødre af nød, eller fordi de lokkes til det uden rigtig at vide, hvad de går ind til," fortæller Karen, der sammen med sin mand har været i Indien for at få drømmen om et barn opfyldt ved hjælp af en rugemor.

Hun ønsker ikke sit rigtige navn frem, men hendes identitet er redaktionen bekendt.

"Under vores ophold på hospitalet i Indien mødte vi en del rugemødre, inklusiv vores egen, og de var alle glade og smilende, havde sul på kroppen og gik flot klædt. Dem, vi talte med, forklarede, at de blev behandlet godt, ofte kom til tjek og ikke boede på klinikken, som nogle af skrækhistorierne ellers beretter om," siger Karen og forklarer, at der findes klinikker, hvor rugemødrene skal bo under graviditeten, for at der kan blive holdt øje med, hvad de spiser og drikker, så barnet ikke kommer til skade.

"Selvfølgelig findes sådan nogle steder, men sådan en klinik ville jeg aldrig kunne leve med, at vi brugte. Det er jo frihedsberøvelse. På det hospital, vi var på, boede rugemødrene i deres eget hjem sammen med deres familie. Du kan sidestille dem med en engelsk familie, hvor konen vælger at blive rugemor," siger Karen og understreger, at netop fordi rugemødrene ikke overvåges, er det kun bedre stillede kvinder, der bruges.

"De fattige kvinder i Indien er jo så fattige, at de slet ikke kan fungere som rugemødre. For man ville jo ikke kunne regne med, at de får tilstrækkeligt at spise eller sund nok mad til, at barnet vil få den rigtige næring. Det ville også være svært at stole på, at de mødte op til undersøgelserne på hospitalet, og at de ikke ville udnytte situationen til at afpresse en," siger Karen.

På Delhi IVF & Fertility Centre, der er en af de mange fertilitetsklinikker i Indiens hovedstad New Delhi, er Dr. Anoop Kr. Gupta helt enig med Karen.

Han forklarer, at de rugemødre, der bruges på hans klinik, alle kommer fra bedre stillede familier.

"De kvinder, der melder sig som rugemødre, er oftest veluddannede og helt bevidste om, hvad de går ind til. De gør det for at opgradere deres families livsstil, ikke fordi de er fattige. Det kan eksempelvis være fordi, de gerne vil have en ny bil, et nyt hus eller en bedre uddannelse til deres børn eller lignende," siger Dr. Anoop Kr. Gupta.

Francoise Shenfield er fertilitetsekspert ved University College London og medlem af the European Society of Human Reproduction and Embryology mener, at sagen er mere kompliceret, og at de store pengebeløb, rugemødrene modtager, kan være et problem.

"Jeg tror, at de store beløb, der gives til indiske rugemødre, kan være med til at skævvride et samtykke, fordi det fjerner kvindens fokus fra de risici, der er ved en graviditet," forklarer hun.

"I Storbritannien er det af samme grund kun tilladt at give rugemoderen et ret beskedent beløb, der kompenserer hende for de udgifter, hun har, såsom tabt arbejdsfortjeneste og øgede leveomkostninger."

Ikke nok oplysning

Francoise Shenfield mener heller ikke, at de indiske kvinder oplyses tilstrækkeligt om konsekvenserne, når de melder sig som rugemødre.

"I Europa sætter man eksempelvis højest et eller to befrugtede æg op, fordi det kan være farligt at blive gravid med flere end to børn. Men i Indien ser man desværre, at kvinder får sat væsentlig flere æg op i livmoderen ad gangen. Spørgsmålet er, om de indiske kvinder er bekendte med den højere risiko ved at få sat så mange æg op."

På Delhi IVF & Fertility Centre sætter lægerne oftest fire befrugtede æg op ad gangen, så der er større sandsynlighed for, at hun bliver gravid.

"Jeg mener ikke, at graviditet er forbundet med store risici," forklarer Anoop Kr. Gupta, men erkender, at der ikke er nogen love i Indien, der sikrer kvinden, hvis noget alligevel skulle gå galt.

Alligevel synes han, at der er tilstrækkelig beskyttelse af surrogatmødres rettigheder, da de på klinikken altid sørger for, at kvinden forstår, hvad hun går ind til.

"Normalt forsøger rugemoderen og parret at få alt skrevet ned i en kontrakt, hvor der også tages hensyn til de komplikationer, der kan opstå undervejs. Parret er jo også interesseret i, at barnet bliver født sundt og raskt," siger Anoop Kr. Gupta.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu