Læsetid: 5 min.

Livmoder til leje

Familiestyrelsen vurderer, at flere og flere danskere hvert år tager til udlandet for at leje en rugemor. I Indien er fertilitetsbranchen blevet en storindustri. Et stigende antal barnløse par fra hele verden rejser dertil for at leje en livmoder i ni måneder
En sygeplejerske med et nyfødt barn på et hospital i Calcutta. Andre hospitaler i Indien tager sig også af fødsler foretaget af rugemødre. Siden 2002 har det været fuldt lovligt at hyre en rugemor i Indien, og det har fået industrien til at boome.

En sygeplejerske med et nyfødt barn på et hospital i Calcutta. Andre hospitaler i Indien tager sig også af fødsler foretaget af rugemødre. Siden 2002 har det været fuldt lovligt at hyre en rugemor i Indien, og det har fået industrien til at boome.

Deshaklayan Chowdhury

16. august 2008

Familiestyrelsen vurderer, at et stigende antal barnløse danskere hvert år tager til udlandet for at bruge en rugemor, men der findes ingen nøjagtige tal for, hvor mange par det drejer sig om.

"Det er vores fornemmelse, at barnløse i dag gør mere end før i tiden for at blive forældre, hvis de ikke kan blive det fra naturens side," forklarer Malene Vestergaard, der er kontorchef i Familiestyrelsen.

"Flere folk ringer ind med spørgsmål om, hvordan lovgivningen er med hensyn til at få børn, født af surrogatmødre i udlandet, til Danmark. De vil gerne høre om, hvad de risikerer, og hvad der rent lovligt er ret og vrang," fortæller hun.

I Danmark er det forbudt at betale en kvinde for at være rugemor eller formidle kontakt mellem et barnløst par og en rugemor.

Det er heller ikke lovligt for en læge at befrugte en rugemor.

Det betyder, at det rent praktisk næsten er umuligt at finde en rugemor, med mindre en bekendt eller et familiemedlem melder sig.

Milliardindustri

Et af de lande, som barnløse danske par kan ty til, er Indien. Her har det siden 2002 været fuldt lovligt at hyre en rugemor, og det har fået industrien til at boome. Ved hjælp af lempelige regler, lave priser og veluddannede, engelsktalende læger er det lykkedes Indien at lokke par fra hele verden til, for enten selv at blive befrugtet eller leje en rugemor. Der findes ingen undersøgelser af, hvor mange par der hvert år rejser udenlands for at leje en rugemor i Indien eller andre lande, hvor lovgivningen er mere liberal, men eksperter vurderer, at tallet er stigende.

I Indien har den voksende brug af surrogatmødre imidlertid konsekvenser for de kvinder, der kan lejes for under en tredjedel af prisen på en amerikansk rugemor.

"Indiens udvikling til rejsemål for barnløse par hænger desværre direkte sammen med den øgede fattigdom og mangel på arbejde i landet. Mange i Indien har svært ved at overleve. Derfor søger flere kvinder fra fattige familier om at blive rugemødre. Her kan de tjene, hvad der ofte svarer til flere års løn," siger Indu Agnihotri fra Centre for Women's Development Studies i Indien, der finder den stigende brug af indiske rugemødre "meget sørgelig".

Den samme opfattelse har Sudha Sundararaman, der er generalsekretær for Indiens største kvindeorganisation, All Indian Democratic Women's Association.

"Kvinderne gør det, fordi de ikke har noget valg. Det er ikke noget, de gør for at tjene lidt ekstra, det er den eneste mulige vej for dem. De bliver udnyttet økonomisk af et system, der på ingen måde yder dem beskyttelse mod at blive misbrugt," siger hun.

Ingen regulering

I Indien findes der ingen regler for, hvordan rugemødrene skal behandles, kun et sæt vejledende retningslinjer udformet af the Indian Council for Medical Research, ICMR i 2005. De foreskriver, at rugemødrene ikke bør være over 45 år, at de skal være ved så godt helbred, at de kan gennemføre graviditeten, og at kvinderne ikke må fungere som surrogatmor mere end tre gange.

De retningslinjer er langt fra tilstrækkelige, mener Sudha Sundararaman.

"At blive gravid er jo bestemt ikke uden risiko. Mange af rugemødrene kommer fra fattige familier og lider ofte af både fejlernæring og blodmangel. Alligevel tager retningslinjerne ingen hensyn til kvindernes helbred," siger Sudha Sundararaman.

Ifølge UNICEF's opgørelse er antallet af kvinder, der dør under barsel, ca. 30 gange højere i Indien end i Danmark. Mange af kvinderne bliver brugt som surrogatmødre flere gange, hvilket forøger risikoen for komplikationer, understreger Sudha Sundararaman.

Indu Agnihotri fra Centre for Women's Development Studies ser gerne, at den indiske regering indfører nogle af de samme foranstaltninger til at beskytte rugemødre, som findes i de fleste vestlige lande.

"Flere steder findes der faste regler for, hvor mange befrugtede æg der må sættes op i kvindens livmoder ad gangen, hvor mange forsøg der må udføres, hvilken alder kvinden skal have og lignende. De regler har vi slet ikke i Indien. Der er heller ingen regulering af, hvem der skal hjælpe kvinderne, hvis der efter fødslen opstår komplikationer. I Indien er der jo ikke noget offentligt sundhedssystem, som kan hjælpe dem," siger Indu Agnihotri og peger på, at de indiske kvinder heller ikke har nogen juridiske rettigheder i forhold til de børn, de ruger ud. I britisk lovgivning kan rugemødre efter fødslen f.eks. påberåbe sig forældremyndighed over barnet, mens der i de indiske retningslinjer står, at rugemødrene skal fraskrive sig retten til børnene.

"Mange af surrogatmødrene har svært ved at vurdere, hvad de skriver under på. Flere kan ikke læse eller forstår ikke, hvor store implikationer det, de skriver under på, har for dem," siger Indu Agnihotri.

Ny lovgivning

Flere indiske kvindeorganisationer har gennem længere tid forsøgt at presse på for at få ændret lovgivningen på området. Den indiske minister for udvikling af kvinde- og børneområdet, Renuka Chowdhury, meddelte i juni, at regeringen er på vej med lovgivning på området, hvor også beskyttelse af rugemødrenes rettigheder indgår. Men flere tvivler da også på, at det rent faktisk vil ske. Den indiske højesteretsadvokat Ajay Pal siger således til The Indian Express, at han anser det for 'usandsynligt', at loven vil blive vedtaget i denne regeringsperiode.

"Indiske lovgivere er usædvanlig lang tid om at gennemføre nye love, også ved yderst vigtige emner," forklarer han.

Indu Agnihotri mener, at regeringen bevidst forsøger at beskytte lægestanden i Indien ved ikke at gennemføre ny lovgivning.

"Regeringen har ind til videre ikke udtrykt nogen form for bekymring for kvindernes helbred eller den situation, de bliver sat i. De har ikke foretaget nogen indsamling af data eller lavet undersøgelser af, hvorfor kvinder vælger at blive rugemødre, men i stedet udvist en ligegyldig indstilling til problemet og bare tilladt, at det fortsatte. Jeg tror i virkeligheden, at regeringen er interesseret i at støtte hele den industri, der lever af de her fattige kvinder. Derfor tror jeg heller ikke, at de vil sætte ind med ny lovgivning på området, før den dag medicinal-industrien mener, at der er brug for at beskytte deres rettigheder," siger Indu Agnihotri .

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu