KØBENHAVN - Selv om regeringen har sagt farvel til miljødebattør Bjørn Lomborgs påstand om, at det er skadeligt at bruge penge på at nedbringe CO2-udslippet, bliver han alligevel forgyldt på finansloven frem til 2013.
I årene 2007 til 2012 får Bjørn Lomborgs projekt, Copenhagen Consensus Center, årligt 2,5 mio. kroner af Miljøministeriets budget - eller sammenlagt 15 mio. skattekroner. Det er over dobbelt så meget som de 6,5 mio. kroner, regeringen har prioriteret til sin egen klimakommission i årene 2009-2010.
Klimakommission blev nedsat tidligere i år og skal i 2010 komme med sit bud på, hvordan Danmark på langt sigt kan blive uafhængig af de fossile brændsler kul, olie og gas. Kommissionen består af 10 forskere med specialviden inden for klima, transport, landbrug og økonomi. Formand er Katherine Richardson, prodekan ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus Center har lokaler på Handelshøjskolen i København - Copenhagen Business School - og pengene til driften skal ifølge VK-regeringen "fremme den internationale debat om behovet for økonomiske prioriteringer".
/ritzau
FL09
Seneste artikler
Udfordringen af Løkke
14. november 2009Dansk Folkepartis krav om at omgøre beslutningen vedrørende akuthospitalet i Gødstrup er den hidtil mest alvorlige udfordring af statsministerens ledelse. Og Løkke Rasmussen er selv skyld i det, for han har endnu ikke formået at sætte sine grænserEksperter enige: Hjemrejsecheck vil virke imod hensigten
14. november 2009Regeringens og Dansk Folkepartis hjemrejsecheck til udlændinge på 100.000 kroner risikerer at lokke de ressourcestærke ud af landet, vurderer eksperter - trods regeringens intentioner om det modsatteLEDER: Kun lømler demonstrerer
13. november 2009Prisen for en knusende ro i gaderne under klimatopmødet i København tegner desværre til at blive en alvorlig svækkelse af retssikkerheden og et udemokratisk anslag mod forsamlingsfriheden. Og den pris er alt, alt for høj
Jamen er man overrasket? Lomborgs miljøfjendske kuglestøberi er jo vand på regeringens miljønegligerende mølle...
Det sørgelige er, at hans statsstøttede projekter på et stykke papir giver ham mere legitimitet, end hvis han var købt af olieindustrien (hvad han nok næppe ville have problemer med at blive).
Åh, Gud dog!
"Åh, Gud dog!"
Det må du nok sige!
Det eneste man ikke kan bebrejde Lomborg er, at han bruger sin uddannelse som økonom til at regne den ud.
Derimod kan man bebrejde ham, at han blander sig i noget han ikke har forstand på – nemlig miljø.
Og så kan det naturligvis bebrejdes regeringen, at den smider penge ud på folk, der har som første prioritet at bevise, at ’tabere og vindere’ er et underordnet problem, som kan sættes ind i et regneark, der kan ’bevise’ miljøets inferiøre betydning i.f.t. økonomi.
Desværre har Lomborg relativt stor indflydelse i USA, hvor han tit bliver interviewet og kommer i de store kendte medier ex. CNN, CNBS.
Retorikken i disse indslag er desværre ret effektiv :
Når selv et "super-miljø-land som Danmark" mener der ikke er noget miljø-mæssigt problem; ja så er der jo ikke noget problem.
Eller hvis ens erklærede fjende siger noget pænt om een, er det sandsynligvis korrekt.
Over-there bliver Lomborg og hans meninger nemlig taget for Danmarks officielle holdning.
Han gør langt større skade end de fleste drømmer om.
Hvad er det egentligt der er så slemt med prioriteringer ????
Der biver efterhånden kun talt om CO2, så partikelforurening, forurening med hormonlignende stoffer og tungmetaller (fortsæt selv listen) betragtes som enten løste eller inferiøre.
På en stor dag tror jeg snarere det er Al Gore som er i lommen på kemiindustrien.
Der er ikke noget galt med prioriteringer.
Der er noget galt med forkerte prioriteringer.
@Travis Malmzon: "Hvad er det egentligt der er så slemt med prioriteringer ????"
Ikke en disse, hvis bare de er fornuftige. Copenhagen Consensus har vist nok i flere omgange nået den konklusion, at det der skulle prioriteres højest i verden var bekæmpelsen af fattigdom, AIDS, malaria, etc. Da regeringer verden over således ikke først og fremmest er forpligtiget til at investere milliarder i "klimafantomet" - puha, der var de heldige - så kan det jo såre undre, hvorfor disse milliarder ikke nu strømmer til de fattige på kloden.
Men svaret er jo enkelt: Man mener ikke noget med ordene, når det kommer til stykket. I kapitalismens golde spekulation om størst muligt udbytte er man nemlig til syvende og sidst bedøvende ligeglad med disse fattige menneskers massive lidelser. Tag nu bare fødevarekrisen: Hvorfor omtales den ikke længere? Fordi man fundamentalt er ligeglad, når valget står mellem opretholdelsen af en materielt dekadent forbrugskultur som vores, og så det modsatte.
"På en stor dag tror jeg snarere det er Al Gore som er i lommen på kemiindustrien."
Hvorfor dog nu det?
Tilføjelse til "Copenhagen Consensus har vist nok i flere omgange nået den konklusion, at det der skulle prioriteres højest i verden var bekæmpelsen af fattigdom, AIDS, malaria, etc."
Dette er jeg naturligvis på ingen måde uenig med dem i.
John Fredsted, du har ret.
Der er ikke penge at tjene i de, ellers fornuftige, prioriteringer som Bjørn Lomborg kommer med.
Malaria-vaccinen er opfundet (men der er ingen der gider bruge millioner på at købe vacciner og dele dem ud til de fattige der har brug for dem)
Hvordan man trækker en vandledning og sætter en vandhane op i Afrika, det er heller ikke svært, men ingen gider.
Men dén der udvikler cost-effective måde til f.eks. at nedbringe co2 udslippet på, han kan har højst sandsynligt sikret sig økonomisk resten af livet. Derfor er der så meget fokus på klimaet, og ikke på Copenhagen Consensus´ ellers fornuftige prioriteringer.
@Thomas B: Du har fuldkommen ret.
Jeg har fortrudt min tilføjelse i går til min kommentar, for den tilføjelse udtrykker ikke, hvad jeg egentlig mener. Jeg mener præcis det, som du siger. Jeg takker for, at du har udtrykt det så præcist.
Det var først efter, at tilføjelsen var sendt, at jeg opdagede, at der naturligvis stod "prioriteres højest". Det jeg mente var, at det naturligvis skal have høj prioritet, men ikke den højeste.